tirsdag den 18. maj 2021

Den lille orm

 Nu er der ingen, der har sagt, at livet skal være let, men derfor kan det jo sagtens være det alligevel. For udover den almindelige årstidsbetingede grønne optimisme, så må vi som med den nylige beklagelige "sluse" på kommentarerne som med  corona vel vænne os til, at sygdom er mange ting. Det bedste er selvfølgelig, at årsagen til  "slusen"ikke praktiserer længere og det værste og næsten ubærlige er, at han har gjort det..

Tilbage til forårs-fryden. Tag for eksempel  den betydelige begejstring i går, hvor længere tids ulidelig spænding blev udløst, da fruen endeligt (og vistnok ganske frivilligt)  lod sig lokke til at lytteteste vores nye dobbelte Vitavox-systemer i kælderen. På med fruens absolutte favorit, "Ella og Louis" fra denne skribents glorværdige fødeår 1956 og så var det bare med at forsøge at aflæse fruens fornemmelser for suveræn elektromagnetisk musiceren.

Resultatet var som altid fra den kant både kompetent og overraskende. For hun medgav helt frivilligt, at mængden af hidtil uhørte mere eller mindre musikalske mikrodetaljer var helt enormt meget større end fruens favoritter ellers, Tannoy Monitor Gold 15 i Lockwood Major boxe. Faktisk mente min uhyre fornuftige frue, at det faktisk blev lidt for meget at det gode med al denne mikrodynamiske udpensling  og egentligt nok ville foretrække Tannoyerne. Se, DET er en frue af den helt rigtige slags, der formår at bevare sin stærke og ranke personlige integritet samtidigt med, at manden bevarer sin illusion om egen hifi-mæssig storhed og teknisk/akustisk intelligens. Tak, Pia!

Tilbage til den typiske små-psykotiske hjemlige hifiverden. Hvor der trods tilsyneladende ultimativ tilfredshed med de til enhver tid eksisterende reultater  egen lyd-initiativer altid vil gnave en lille orm. Nej, ingen hentydning tilsigtet her! Tag nu for eksempel den tvivl, der pludseligt opstod ud af det blå hos denne skribent over, om mon en MC2 Audio S800 blot var en lidt billigere, men ellers identisk  udgave af MC2 Audio S1400? Det lyder måske søgt, men i den professionelle audiobranche har der i årtier været fremstillet iøvrigt helt identiske produkter, hvor blot en slut-programmering har "fortalt" det pågældende apparat, om det er en stjernedyr  kompressor eller en rumklang. Eller et simpelt trådløst mikrofonsystem eller en af dets dyrere eller meget dyrere fætre. Eksemplerne er legio og en uundgåelig konsekvens af, at apparaters produktionspris og elektronikindhold  alt for skrækkeligt ofte INTET har med slutbrugerprisen at gøre .

Så det var med nogen bæven, at jeg løsnede skruerne på coverne på et sæt af de efterhånden ganske mange (noget mere end et lille tocifret antal..) MC2 Audio S-forstærkere, der benyttes i vores demoer. Og der var jo osse den skrækkelige mulighed, at den lille S800 på blot 475 watt/kanal var et uægte barn af den større S1400 på 775 watt, hvor alle kvalitetskomponenterne blot var sparet væk. Altså en kastreret S1400, gys!

Sådan viste det sig så heldigvis ikke at være. Helt. For der var da i det mindste et par evidente forskelle. Der så måske ikke fuldstændigt overraskende vidne om, den større model nok var den oprindelige, for der manglede et par større elektrolytter på printet på S800. Og, til alt held, osse et par sæt udgangstransistorer og et par andre indlysende ændringer, heriblandt en anden transformator og ensretter. At den lidt mindre transformator i S800 (begge er endda helt usædvanligt store)  så heller ikke som ellers omtalt (og som det er tilfældet i S1400) er afskærmet med mu-metal er så lidt ligemeget.

Alt ialt altså tydeligt, at prisforskellen på S800 og S1400  afspejler fornuftige og uhyre reelle og reslistiske forskelle i investeringen af råvarer, puha, hvilken lettelse. Og sjovt, som en sådan lalleglad forårs-begejstring ligefrem som corona kan smitte, for vi solgte ligefrem en S800 i går. Et overraskende salg baseret på  næppe meget andet end personlig ægte begejstring-alle tiders allermest virksomme salgsmæssige overtalelsesmiddel..OG samtidigt udløst  uhyre lettelse over almindelig redelighed fra producenten.

Tilbage til den mere prosaiske hverdags-verden og dens opgaver med at flytte kasser til diverse høj- og -efterskoler og lidt lytning til noget, der, hvis det blev udgivet i dag, naturligvis ville drukne i alskens foruroligende-velorkestrende shitstorme. Det er dem med "bagbordsindianere" og "istanpulere" og alle de andre uforglemmelige sprogblomster. Nyd dem inden det inappellable absolutisk-fascistoide tankepoliti tager dem. Og mon ikke de allerede er forbudt i Norge, hvor selv private ytringer i hjemmet  kan retsforfølges. Tæn, hvis man kom til at grine!

Blot bemærkelsesværdigt, hvor meget jeg synes jeg ligner Rislund. 

https://www.youtube.com/watch?v=xbpggKoprZg





0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start