tirsdag den 6. april 2021

Gensyn med vennerne

 Denne morgens indlæg bliver en smule kortere end sædvanligt som en heldig konsekvens af, at onsdagen op til påske blev dette firmas største business-dag nogensinde-vi nåede simpelthen tæt ved halvanden måneds normal omsætning på en enkelt dag, hvor ellers de fleste af vores kunder formodedes at være på ferie. Og det kaster jo herlige arbejdsmæssige slagskygger ind i denne korte uge.

Heldigvis har vi her i steressens stund fået besøg af et par gamle tydeligt trøstende venner fra en tid med langt færre bekymringer. Udover altså at have nok penge til at købe datidens kanondyre kaffe med et uhyre beskedent budget, der udelukkende bestod af sommerferieindtjeningen som havnearbejder i Horsens Havn. Tilbage til det herlige Herrens År 1978, hvor denne skribent endnu var en slags håbefuld akademikerspire deroppe på århus Universitet. Og hvor drømmene mest udover de naturlige ANDRE mest bestod i at få fingre i i et sæt Tannoy HPD 385A højttalerenheder til den tilsyneladende beskedne sum af 3500,- ialt. 

At man så som ufaglært arbejder skulle poste det meste af en månedsløn før skat for disse håndlavede vidundere fortæller om, at det for denne skribent simpelthen var årets samlede hifi-budget, der røg her. Og det meste af næste års osse. Og som vi tideligere har behandlet det i disse spalter: Man kan IKKE ved blot brug af prisindeks omregne priser mellem tiderne, man SKAL medregne lønindeks i beregningen, ellers bliver det absurd. Ellers ender man i absurditeter som for eksempel udgiften for udviklingen af den allierede A-bombe, Project Manhattan. Der kostede 2 mia- dollars, friskt normalt omregnet til 23 mia. nutidsdollars. NEJ!  Nej, det kostede sjovt nok ikke kun godt 10 % af det danske statsbudget når man måske nu lige tænker lidt over det ..

Tilbage til datidens mere lønlige tanker om Tannoy, som vi har berørt flere gange her, ikke mindst den triste historie om noget, der var rigtigt godt engang. Men som senere skulle få et langstrakt sørgelig skæbne, grundlagt allerede dengang jeg fik mine allerførste Tannoys. Det var nu ikke fordi datidens modeller akkurat var teknologiske kompromisløse fyrtårne af ekstra-terrestriel kvalitet. Det var nu ikke særskilt for Tannoy, næsten alle andre producenter havde samme uhyre sparsommeligt-økonomiske tilgang til både samlekvalitet og råvarer. 

For eksempel var det 4-polede blikstik, som Tannoy traditionelt anvendte 8og gjorde endnu i 1978), oprindeligt beregnet til højspænding med lav strøm. Hvor den akkumulerende kontaktmodstand intet betød, fordi spændingen var høj nok til at "slå" igennem, mens høje strømme, der kunne og ville sværte kontaktfladerne,  ikke formodedes at blive et problem. Ingen idiot ville vel kunne finde på at bruge dette ellers pålidelige stik stik modsat den tænkte anvendelse. Jo, Tannoy kunne! Og at det kunne blive endnu mere komisk blot man som typiske skotter er tilstrækkeligt topmotiverede til at spare på stumperne hinsides al fornuft. For efterfølgende benyttede firmaet i flere årtier udelukkende en anden aldeles ubrugelig lille Hirose plastconnector med en lille svagt fjerdrende "tunge" med minimalt anvendeligt kontaktareal  , der ellers var beregnet til elektriske legetøjstog.  Denne gang altså en connector til lav strøm OG endnu lavere  spænding. Sikke dog Tannoy kunne! Klamp-nakker!

Ellers tilbage til de Tannoy HPD 315A-bestykkede yunderligt lavstammede Cheviot-højttalere, der står på bordet denne morgen. Og de har jo som mange andre af tidens gulvhøjttalere et akustisk centrum, der uden kompromis er optimeret til datidens sækkestole. For så vidt som et akustisk  centrum på 55 cm. over gulvhøjde er lige det mindste til ret meget andet normalt anvendt møblement til sidde-brug. Derudover spiller de nu helt fint efter lidt fransk vask og tørring MEN: Der er altså et par "country miles" af den allerlængste slags (Red: Som bekendt ER "country miles" jo allerede lidt længere end de normale af slagsen) til den reproduktions-kvalitet, som de ellers noget ældre Vitavox Thunderbolts præsterer her fra enden af lokalet. For som beskrevet i sidste uge er der indtil videre dømt Vitavox som baggrundsmusik her på kontoret.

Nu kan man vel dårligt sammenligne lydkvaliteten  højttalere med et forhold på 1:10 i både volumen og oprindelig pris, men alligevel kommer man til at tænke på, hvordan denne skribents hifi-liv ville have formet sig, hvis jeg dengang i 1978 havde haft lejelighed til at lytte til disse Thunderbolts. Og faktisk var mulighederne tilfældigvis netop på denne tid i 1978 helt utroligt gunstige for at blive udsat for ligefrem de ganske selvsamme eksemplarer af Thunderboltene, som nu står her i kælderen.

For helt tilfæligt i helt samme oktober måned 1978, som denne skribent hentede sine Tannoy-enheder hos DSB Gods i Skovgaardsgade landede der 10 stk Vitavox Thunderbolts ganske tæt ved, nemlig i Frederiks Allé. I fugleflugt under en km. Det var en gammel kollega, musikforretningen Åge Skou, der ville prøve kræfter med datidens absolutte state of the art-PA-et projekt, der ikke rigtigt lykkedes uden at jeg aner hvorfor. Og det er så alle disse siden næsten dengang opmagasinerede herligheder, som vores lille virksomhed erhvervede for nogle år siden.

Og konklusionen er vel: Det var squ godt, jeg ikke hørte og så  de her helt vanvittigt velspillende og præcist fremstillede produkter fra en primær leverandør til det engelske forsvar dengang. For det ville vare ganske mange år inden jeg overhovedet ville have kunnet LÅNE penge til at erhverve dem langt mindre betale dem med datidens forbrugsrenter på 2.75% Om MÅNEDEN forstås Men hvor er jeg dog glad for at have oplevet dem nu. Og såmænd osse Tannoy dengang, der forblev den akustiske basisernæring helt indtil 1999. 

Og problemet ved det gode er vel kun eksisterende, når det helt vanvittigt meget bedre manifesterer sig. Tilbage til det manuelle arbejde med Tannoy-erne og tak for minderne! Og som Firport Convention så smuukt udtrykte det: "Hanks for the Memory"

https://www.youtube.com/watch?v=2pXLZZDJiRc


 

4 kommentarer:

Blogger Hans Henrik sagde ...

Nåmmen eftersom ingen kommentarer er udgivet på dette, vil jeg da gerne bidrage: som sædvanligt uden sammenhæng i øvrigt.
Jeg læste forleden om en ung medarbejder, som havde fået sit drømmejob hos Google, normalt anset som en af de mere progressive virksomheder, som tror på 'employee empowerment' og alt det der. I starten gik det ganske godt, hun fulgte den udlagte karriereplan og fik sine aktieoptioner. Desværre begik hun efterfølgende en fejl: hun meldte sin nærmeste chef til HR for 'upassende opførsel'. Herefter gik det ned ad bakke: mens efterforskningen foregik fik hun ikke de forfremmelser, som lå lige for og dermed heller ikke de aktieoptioner, som fulgte med. Oveni det udløb de gamle aktieoptioner, som var nøje knyttet til hendes karriereplan. Alt i alt en kraftig lønnedgang, selvfølgelig parret med et stadig mere giftigt arbejdsmiljø som følge af hendes klage.
Til sidst blev det for meget, og hun søgte andet arbejde. Med et vist held, eftersom hun fik jobtilbud til en væsentligt højere løn. Nu var hun jo stadig lidt loyal imod Google, så hun fremlagde disse tilbud for at se om Google ville matche dem. Svaret var:
"Vores finansafdeling har regnet på din værdi for os, og vi ser os ikke i stand til at imødegå dine krav".
Welcome! I hope you're sitting comfortably!
Jeg er alt i alt positiv overfor den kommende pensiionsalder.

10. april 2021 kl. 16.53  
Blogger Poul M sagde ...

Det med at værdisætte min arbejdskraft har jeg vist aldrig været god til. Eller måske snarere, andre har været bedre. Ihvertfald har jeg helt fra starten i 1983 og konstant indtil i dag været absolut løn-førende-i den lave retning! Ingen, som jeg nogensinde har arbejdet sammen med, har tjent mindre end mig.
Med hensyn til pension er det nok ikke akkurat fremmende for samvær med fruen alt for tidligt at blive en ørkesløs gamling.
Så hellere forblive en mere end halv-kikset businessman, så min pensionshorisont er minimum stort encifret i år... mimrende gamligt

12. april 2021 kl. 11.56  
Blogger Kim Petersen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

13. april 2021 kl. 00.24  
Blogger Kristian Larsen sagde ...

Cheviot på aksen. Det betød åbenbart mindre dengang, men er siden blevet et vigtigt, men ikke altid forstået emne blandt HIFI anmeldere.
Det er det så vigtige "toe in" der er tale om. Der tilspilles, skiftes forstærker, og så efter nogen eksperimenteren findes det rigtige toe in der fuldkommen åbner lydbilledet og i den rigtige lytteposition forvandles den grimme ælling til en smuk svane. Er vi på aksen eller ej? De Tannoys jeg havde engang synes ikke at efterlade noget valg, man skulle sidde og kigge ind i to pistolløb og så var den der. Jeg overvejede at købe en gammel tandlægestol der kunne fixere kraniet det rigtige sted :-)). Men hvordan har producenten forestillet sig at højttalerne skulle stå? Det fortæller historien om hvordan det gik en af youtubes nye anmeldere, New Record Day. Den unge mand har anskaffet sig frekvensmåleudstyr, og gik så i gang med at måle på et sæt Dali Oberon 7. Og se der var et slemt dyk midt på frekvenskurven. Rystet over at finde en så slem fejl kontaktede han DALI som svarede at, ja sådan kan nogle målinger tage sig ud, men at denne højttaler skulle anvendes, sådan som den står i de fleste hjem, uden toe in og når summen af direkte og indirekte lyd blev lagt sammen så bliver resultatet den ønskede frekvenskurve.
Så vi almindelige tosser kan altså måle alt det vi vil, uden vi nødvendigvis blive klogere, hvilket jeg måtte lære på den hårde måde engang i 80erne. High Fidelity havde trykt en række artikler om delefiltre, med formler, så det var bare at gå i gang. Det blev mine Dali 7 som jeg med fordel mente jeg kunne udstyre med et 3 ordens filter. Kone og barn på ferie, hjemlånt kapacitets og induktionsmåler modstande spoler mm. Frekvensmåleudstyr blev lånt af min kollega Knud, der som bierhverv fra en landejendom på Thyholm fremstillede højttalere for Audioscan. Så det var bare at gå i gang. At beregne og fremstille filter og impedanskorrektions led var ret ligetil. Måling fortvivlende svært. Hver gang jeg flyttede mikrofonen fik jeg et nyt resultat. Jeg endte med at måle alle enheder i 20 cm afstand. Men havde hele tiden svært ved at afgøre om de ændringer jeg foretog reelt var en forbedring - hvad det så end det måtte være. Der gik 3 dage, jeg vadede i målinger op til anklerne, og var meget usikker på, om jeg var kommet nogen vegne overhovedet. De gamle filter kom i igen, lovede at betale Knud for overforbruget af papir, og er ikke siden gået ud af den sti.

Hør om den unge mands kvaler

https://www.youtube.com/watch?v=D965CkMnERo

Kristian larsen

14. april 2021 kl. 15.08  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start