tirsdag den 9. marts 2021

Mikrokosmos og selvretfærdighedens apoteose

Denne dejlige solrige og kommercielt allerede vellykkede morgen skal vi straks ile med at undskylde overfor vores mange sprænglærde læsere omkring dagens overskrift. Nej, det er ikke en dissertats om den ungarske komponist Bartoks monumentale klaverværk. Manden kunne ellers godt fortjene en omtale som en af de få succesfulde kunstnere, der formåede at kombinere relativ kunstnerisk succes med almindelig menneskelig anstændighed. Det er ellers ikke ligefrem almindeligt blandt de store kulturpersoner, der typisk ikke kun bygger og står med  deres egen selviske succes på skuldrene af andre kunstnere, men alt for ofte samtidigt tramper på den nærmeste familie. Listen over kunstnerisk succesfulde møgsvin er alenlang, listen af Bartok-er er ultrakort.

For som bekendt komponerede den allerede da terminalt kræftsyge  Bartok sit vel nok kendteste værk udover orkesterkoncerten, den 3. klaverkoncert, med speciel hensynstagen til sin snarlige enke, der var pianist. For nok var fru Bartok professionel pianist, blot ikke den bedste af slagsen, så hr. Bartok formåede med en sidste intellektuel kraftanstrengelse at forlene koncerten med maksimalt effektiv appellerende bulder og brag uden at koncerten samtidigt blev alt for svær at spille. Og alligevel lød den ekvilibristisk og gav fruen et fornuftigt livsgrundlag fremover.

Tilbage til musikken mere generelt, nemlig den slags, der afspilles i de små hjem. Og selv om både det generelle akustiske niveau i hjemmenes hifi OG ikke mindst, HYPPIGHEDEN af nogen videre hjemlig elektronisk musiceren er styrdykket til antageligt mindre encifrede procenter fra niveauet for blot et par årtier siden, så er politianmeldelserne tilsvarende røget skyhøjt i vejret.Og sidste weekend markerede et hidtil u/hørt (/set?) maksimum i antal anmeldelser over høj musik fra naboer. Desværre nok ikke andet end et såkaldt lokalt højdepunkt på en stærkt stigende kurve over generelt anmelderi af dette og hint. Ren vildskab udelukkende forårsaget af gunstige muligheder.  Og denne vinter har så vidt denne skribents sporadiske kilde-undersøgelser også har vist, været den første med massivt anmelderi af vinterbadere. Og det både for overtrædelse af forsamlingsforbud OG krænkelser af anstændigheden. Især det sidste er vist en "first" og en trist én.

Man må forestille sig den indestængte frustration hos alle de nye små ambitiøse og håbefulde stikker-aspiranter ved synet af isens forsvinden fra diverse vandoverflader. For efter deres held med at få politiet til at komme ræsende gentagne gange ved det spædeste tegn på trafik på isen er det jo frustrerende ikke længere at have denne mulighed. Da det jo ikke indtil videre er forbudt for børn at sejle i gummibåd eller lege med badedyr på nogen af de tidligere isdækkede, men nyligt politisk bestemt, vanvittigt livsfarlige flader.

Så mon ikke mange har vendt sig til det nære og det næres muligheder. Og da det så vidt jeg ved endnu ikke er muligt at politianmelde naboer for støj fra støvsugning eller glade børn, så har musikken været vinderen. For DER kan man anmelde naboer uden hverken blusel eller bevisbyrde. Man ringer blot til politiet og så sidder man selv sandsynligvis  seksuelt saftspændt og venter på ordensmagtens taktfaste trampen på trapperne. Arh, det var dejligt og krævede kun lidt køkkenrulle -omend det er permanent gift for senere godt naboskab.

Stikkeriet er blevet en folkeforlystelse for hele nationen og selvretfærdigheden lurer vel i alle civilisationer som den potentielt højeste retfærdighed. De fleste stater formår blot at nedtone mulighederne for sanse- og grænseløst stikkeri ved at bemande telefonsluserne med menneskeligt erfarent personnel. Eller rettere, det HAR indtil for nyligt været sådan, men det er efterhånden næsten et år siden, at en indsatsleder i Nordjylland blev citeret for at sige, at folk squ da skulle tage den lidt med ro med anmeldelserne af alt og især ingenting. Det var dengang, nu kommer politiet gentagne gange på en formiddag til en crossfit-plads, hvis der tilfældigt fordelt på den store plads er mere end 5 tilfældige personer samtidigt. 

Tænk at sidde og alvorligt tage imod den slags på politistationen og så selvfølgeligt samtidigt yderligere nedprioritere almindelig banal kriminalitet som nødvendigvis stærkt eskalerende vold i hjemmet og tyverier og andre tiltagende ligegyldige teknikaliteter? Og mon ikke vi kan regne ret trygt med, at disse hidtil med rette oversete små menneskelige rand-eksistenser vil flokkes for at få job i politiet. Mens mere traditionelle gode politifolk under det ulidelige politisk definerede og -korrekte åg vil forlade korpset i hobetal? Den slags er vist almen business-viden. Den falske valuta fortrænger omgående den ægte.

Måske vi ligefrem i Danmark engang kan nærme os i adskillige henseender alle tiders mest ideelle civile tjenestemand, selveste Heinrich Himmler. Der jo også indtil der blev plads til denne uhyrligt effektive lille mand i et sygt system var dømt.til at henslæbe sit liv som upåagtet lavtrangerende embedsmand.For selv om Himmler hurtigt kom til at repræsentere nazismens yderste grusomhed, så forblev Himmler resten af sit heldigvis korte liv en ydmyg mand uden materielle ambitioner og lærte aldrig trods gentagen eksponering at kunne tåle blod.. Og ikke mindst med et legendarisk "styr på" alle sine bilag, hvor der intet var at sætte en finger på. Og det i modsætning til andre nazistiske notabiliteter, der ragede til sig i hele togvognslæs af gangen. Den perfekte embedsmand var Herr Himmler, selv i sin effektive upersonlige og altid professionelle udførelse af ekstrem grusomhed. Faciliteret af et ekstremt effektivt frivilligt og nidkært  stikkersamfund, som verden ikke har set magen til indtil marts sidste år.

Ellers skal vi altid huske at glæde os over de små og nære ting. For eksempel er min gamle kollega Torbens Frequence højttalerbyg-imperium blevet solgt til en ANDEN "efter fyraftens-virksomhed", Hificentrum. og som der beroligende står i pressemeddelelsen, så er der ingen grund til uro, fordi "..både ledelse og ansatte (fra Frequence red.) flytter med.."
Måske man lige skulle kikke lidt på proportionerne og de faktiske størrelseforhold  her af Frequnce, der vist ikke akkurat kan rubriceres under decideret "medarbejder-tunge". Og det ikke engang i sammenligning med en anden mindre operatør i det professionelle segment, nemlig os selv..
https://www.proff.dk/firma/frequence-denmark-aps/videb%C3%A6k/audiovisuelt-udstyr/GUSABMI07VZ/

Sådan er der så meget snak, men ret meget mindre finansiel muskelkraft er svært at få øje på siden dengang i tegneserien Lucky Luke, hvor Luke i "Pigtråd over Prærien" for at få adgang til et møde for kvægbaroner måtte give den som Hamburger Jones,  en afgjort mindre kvægbaron. Hvis hele hjord bestod af en enkelt vildfaren lille kalv, der muhede efter sin mor inde i byen:
https://www.google.com/search?q=hamburger+jones+lucky+luke&tbm=isch&ved=2ahUKEwixqpD44aLvAhVQiIsKHd0uCj8Q2-cCegQIABAA&oq=hamburger+jones+lucky+luke&gs_lcp=CgNpbWcQAzoGCAAQBxAeOggIABAHEAUQHjoICAAQCBAHEB46BAgAEBM6BggAEB4QEzoICAAQBRAeEBM6CAgAEAgQHhATUMQgWLBMYO1OaABwAHgAgAGRAogB0QmSAQYxMi4wLjGYAQCgAQGqAQtnd3Mtd2l6LWltZ8ABAQ&sclient=img&ei=Fi5HYLHHM9CQrgTd3aj4Aw&bih=969&biw=1920&rlz=1C1GGRV_enDK751DK751#imgrc=Q-Wr-J4b0o-liM
Sommetider må man finde det store i det HELT små.

Til slut lige et minde om en politiker af en noget anden kaliber, som altid kan og bør hives frem som forbillede-desværre mest for noget, der var engang. Men allerede dengang var den Richard von Weizsäcker unik alene derved, at ingen nogensinde uanset parti turde stille op som modkandidat mod manden som præsident. Lyt gerne til hele talen, det fortjener den i disse tider..
https://www.youtube.com/watch?v=vg8cV90Z6nY
Vi har nævnt ham tidligere, men nu har vi mere end nogensinde brug for hans slags.










2 kommentarer:

Blogger Michael Sørensen sagde ...

Historien har været hård ved det tyske folk.
For at følge op på den ugentlige musikalske føljeton skal vi 13 år tilbage før ovenstående tale. Lidt mindre alvorlig stemning men dog stadig langhåret. https://www.youtube.com/watch?v=iEVzzx1tIS4

9. marts 2021 kl. 20.14  
Blogger Poul M sagde ...

En kuriøs sag fra mere frie tider..Og beklager den manglende musikalske opdatering herfra, der simpelthen skyldes, at jeg er "kørt fast" i Charles Ives. Der jo næppe har nogen synderlig interesse for ret mange.
Til gengæld skal vi da lige minde om suverænt ensemblespil i den her, hvor især trommeslager "Handsome Harry" er magisk:
https://www.youtube.com/watch?v=wcsJlxlMMQg

10. marts 2021 kl. 10.57  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start