tirsdag den 10. november 2020

"How the Other Half Lives"

 Så er vi atter tilbage på denne plads og vil ufortøvede gå i gang med at oplyse folket der, hvor mediernes monumentale  Mordor-mørke og mangel på kritisk sans i deres facebook-ekkokamre. Nå, måske det sidste er lidt svært, da de fleste jo netop opsøger ekkokamre for ukritisk og ukritiseret at få sig en færdig personlig identitet. Ikke fordi man nødvendigvis SELV er noget, men fordi man har valgt at være FOR et eller andet helt, helt rigtigt. Og imod Trump endeligt da ligesom alle andre og med samme manglende viden om noget såmænd osse med nogenlunde samme kolossale mangel på indsigt mod Boris Johnson. Fordi Johnsons hvide hårmanke jo ligner lidt og det er rigeligt for at tiltrække sig nettets inappellable raseri. Og den slags fortager sig næppe, fordi mediernes hade-objekt nr. 1 snart forsvinder. Søgelyset efter den næste superskurk er ubarmhjertigt og tilfældigt som de koordinerede søgelys over Berlin. For når den stakkels Halifax-bomber var indfanget, så var der kun én vej ud: Nemlig ned!

Nu er der ikke ganske så meget nyt under solene, som man måske ofte i dette videns-frie samfund forestiller sig. For selv om de helt, helt rigtige mennesker med de omhyggeligt og mange gange dagligt som med bonsai-træer opdaterede og kultiverede korrekte meninger gør deres bedste for udadtil at fremstå som eksempelløse eksempler på "rigtighed", så kniber det tydeligvis stadigvæk noget. Perspektiv og ægte humanisme er helt væk i identitets-tågerne.

Tag nu for eksempel overskriften i dag, som vi vist engang for æoner siden har omtalt på denne plads. Det var primært en foto-dokumentarisk bog om de sølle forhold i de østamerkanske storbyers slum. Dette formative og politisk revolutionerende værk udkom i 1890 og var lavet af den nylige dansk-amerikaner Jacob. A. Riis og var vel ved siden af Emile Zolas samtidige murstens-romaner de mest betydende og virksomme samtidspolitiske fænomener indenfor medieverdenen. For hvem kan ikke huske Zolas beretning om den unge smukke kvinde, der solgte en tand til en velhaver.? Og jo altså ikke en mælketand, forstås.

Det var andre tider dengang, men måske ikke mere grusomme end i dag. Anderledesheden bestod vist mest i, at Riis` og Zolas værker rent faktisk medførte kolossale ændringer i forholdene for samfundets mest marginaliserede og udstødte. Udover det, så var der en ubemærket faktuell fejl i titlen på Riis`bog, for det var LANGT under halvdelen af den samlede  amerikanske befolkning, der levede i søllehed uden frtemtidsudsigter. De usle kår omfattede udelukkende de nyligste emigranter fra især Syd- og Østeuropa, der blev hængende i værste storby-sweatshops og industrier. Ude på landet var det anderledes godt og ikke mindst langt, langt bedre end i Europa. Det var jo trods alt på anbefalinger af allerede emigrerede landsmænd, at hele immigrationen fandt sted.

I dag er det så helt, helt anderledes. Men ikke bedre, desværre, LANGT LANGT værre.For på trods af hele den verdensomspændende amerikanske medieindustris massive insisteren på at stå for den ultimative tolerance og uendelige politiske korrekthed overfor selv det umiddelbart allermest uforståelige, så viser det nylige amerikanske valg noget helt andet. Nemlig at der aldrig har været så mange totalt marginaliserede mennesker i Middel-Amerika mellem kysterne (og udenfor enkelte stater domineret af store byer) 

Og det gælder jo ikke kun de fattige hvide og sorte i alle "fly over-staterne", som eliten så længe har benævnt resten af Unionen udenfor deres egne smørhuller med private vagtværn og andre million er og millionærer som nødvendige naboer. "nødvendige", fordi ingen med lønmodtagerindtægt nogensinde ville kunne købe ejendom derude mellem alle dem, der kolporterer de allermest korrekte og inkluderende meninger om sand humanisme. Humanismen gælder så kun indenfor det solide stålhegn med de bevæbnede vagter. For de heldige derinde er politisk korrekthed som en fjederham i den nordiske mytologi: Noget man TAGER PÅ, ikke noget man ER. 

For hvem kan dog tro, at samtlige beboere i Beverly Hills og andre priviligerede multimionære smørhuller  virkeligt ER sådan, som de SIGER , de er? Ja, det paradoksale svar her i vores egen lille andedam er, at det kan alle de andre priviligerede danskere fra de snakkende klasser, der bor primært i større danske byer. Der er dog en helt afgørende forskel, for næppe nogen af alle de alt for mange danskere, der labber ukritisk af den identitetspolitiske skraldespand fra USA, kunne vel drømme om at gøre det samme. Hvis altså det samme politiske ulideligt selvpromoverende selv-fede sludder kom fra de tilsvarende ganske vist knapt så obskønt rige deroppe i whisky-bæltet? Danske rige svin er svin, det ved man vel,  og ingen er hverken rigere eller mere svinagtige end dem i dem i Beverly Hills. Uanset den falske varedeklaration, for de har kun akkuleret formuer på hele landets bekostning. Hvorefter de blot pisser på bidragyderne, de overvægtige stakler uden personlig træner derude.For de politisk korrekte er jo blevet priviligerede og rige af IKKE at betale skat til "the Other Half"

Danmark er jo trods alt ikke endnu helt i samme politisk katastrofale situation med et land, der allerede er knækket fuldstændigt over. Selv om afstanden fra København til Kalundborg jo er kolossal i alle hensender og kun vil eksplodere fremover. Men det er altså for denne skribents alderdomssløve og søvnige øjne svært at forstå, at NOGEN i Europa lytter til de såkaldt progressive politikere og aktivister i USA. Og da SLET IKKE, når de selvbetaltede progressive så endegyldigt og så vedvarende har formået totalt at marginalisere en hel halvdel af befolkningen. Og det i en grad, så selv mexicanerne i USA stemte på Ttump, fordi han jo trods alt forsøgte at stoppe nye horder og  myriader af mellem- og sydamerikanske indvandrere. Mens alle de korrekte i storbyerne udelukkende tænkte på, at lønningerne i deres private vagtværn til alle mexicanerne der så nok kunne presses yderligere. 

I det hele taget er mennesket et mærkeligt ukritisk dyr, der som en spidsmus i rasende fart spæner afsted præcis af den selvsamme rute, som den altid har spænet.  Men at den amerikanske elite har formået totalt at kappe enhver forbindelse til præcist halvdelen af landets egen befolkning OG tillige fremstå som verdens ubetinget bedste og mest korrekte og tolerante og inkluderende mennesker er da ligegodt vildt. Andre kunne måske med større ret benævne dem med det mere korrekte udtryk "svinehunde"...


2 kommentarer:

Blogger Hans Henrik sagde ...

Det efterfølgende er totalt irrelevant for de fleste, så lad endelig være med at læse det.
Fordelen ved Poul's forum er, at man kan skrive næsten hvadsomhelst, så længe det ikke direkte angriber minoriteter, hi-fi guruer og folk, som ikke har sejlads i årerne.
Det drejer sig om nyheder:
Da jeg voksede op i Vendsyssel, var (hedengangne) Vendsyssel Tidende stort set den eneste tilgang til nyheder, og for at få et indlæg der, skulle det helst handle om en ny type mejetærsker, eller (mindst) have en vinkel på fiskeri og landbrug. Jeg er usikker på, om månelandingen blev omtalt, men der boede jeg på et endnu værre udsted, så måske Horsens Folkeblad har skrevet noget, jeg husker det ikke.
Der var naturligvis TV, hvis nyheder blev præsenteret i sort/hvid af Bent Jensen og Bertramsen een gang i døgnet. Radioen præsenterede nyheder 3 gange om dagen, så hvis du ikke var vældigt aktiv, ville du ikke være i stand til at følge verdens gang....hvilket ikke syntes at forstyrre min umiddelbare omgangskreds.
Det skal naturligvis nævnes, at vi ikke engang abonnerede på Vendsyssel Tidende.
Så, Vietnamkrigen gik sin gang, ungdomsoprøret eksploderede, og ingen var påvirkede af det, eftersom det ikke blev refereret specielt meget i det lokale område.
Vokset op på den måde er det overvældende at følge nutidens nyhedsstrøm: det er jo stort set fra morgen til aften, hvilket lægger et enormt pres på formidlerne: der skal være en ny drejning ca. een gang i timen, hvilket de stakkels nyheder jo slet ikke kan leve op til. Derfor bliver det en gang subjektiv fokusering, som efterlader den stakkels seer/lytter i en slags vacuum, hvor han/hun bliver nødt til at vente til næste dags udgave for overhovedet at kunne håbe på at danne sig et nogenlunde objektivt billede. Det sker så heller ikke..
Jeg har besluttet, at dette er 'non-information', så i stedet for at blive konstant frustreret indleder jeg nu en 14-dages periode uden mediepåvirkning overhovedet. Jeg håber, at jeg får det bedre....
Tror faktisk, at gjorde dette i Maj også, så undskyld for gentagelsen

13. november 2020 kl. 17.23  
Blogger Michael Sørensen sagde ...

Hans Henrik; du kunne jo nøjes med efteretninger for Søfarende på Kalundborg Langbølge 243 KHz, tro mig, så er man bombet tilbage til et andet tempo.

15. november 2020 kl. 09.06  

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside