tirsdag den 15. september 2020

Norton Commando

 Nu er denne skribent i sin dagligt højere og højere alderdom en efterhånden en smule mere skeptisk beundrer af barndommens engelske ingeniørkunst-ellers en ting, som indtil for nylig var genstand for næsegrus beundring.  En betagelse, der går  helt tilbage til den vistnok paradoksalt stadigvæk attråede engelske motorcykel Norton Commando, personligt udødeliggjort for mig af min salig gamle gymnasie-geografilærer Gunner Knudsen. Gunner må godt nok have være blevet drillet, da han så vidt jeg ved som jeg selv kom af simpel almue-æt og slet ikke som måske den eneste "Gunner" havde været "gunner" i et bombefly..For lige netop DET engelske ord var simpelthen det aller-allerførste, som man som dreng dengang lærte igennem hyppig eksponering til drenge-klassikere som "Kampflyverserien".. Altså alt en ialt en potentielt grinagtig mand.

Grinet forstummede dog, når Gunnar Knudsen gassede sin Norton Commando op i skolegården på Horsens Statsskole. For lige netop starte og brøle, DET kunne den for det allermeste, mens den deraf naturligt følgende disciplin at KØRE kom som noget af en teknologisk eftertanke til dette ingeniørmæssigt særprægede produkt. Ihvertfald kom Knudsen, som man jo dengang tiltalte ældre gymnasielærere som Gunner, temmeligt tit med enten bus eller i sin noget mindre imposante såkaldte tudsegamle "hitlercykel", endda med spros i bagruden. Et eller andet måtte der være galt med det mekaniske monster, der ellers så uekrafts-agtigt formåede at tryllebinde alle os sen-pubertetsdrenge. Og det var der osse, helt vildt vanvittigt meget.

For i et iøvrigt uhyre vellykket forsøg på at løse de voldsomme vibrationer fra motoren til motorcyklens ramme, der var et særligt særkende for Norton, så tænkte man sig om på god engelsk vis. Og en nødvendig løsning blev mere og mere akut efterhånden som motorerne blev kraftigere og de vanvittige vibrationer gav kørerne både dobbelt og trippel-syn. Og på god engelsk vis løste man problemet uden at gøre noget ved årsagen-den håbløse motor.

Man monterede simpelthen motoren i et par isolerende gummi-pakninger, så transmissionen af vibrationerne til rammen blev voldsomt nedsat. Viola, man havde en tilsyneladende elegant løsning på problem. udover at det jo så måske ikke fuldstændigt uventet førte til en hel række andre følgesygdomme. For motoren vibrerede jo STADIGVÆK, nu blot vildere og sindssvagt ukontrollabelt  end nogensinde, fordi vibrationerne ikke blev overført til ramme og kører. Gummiophænget dæmpede jo naturligvigvis absolut INGENTING, fungerede blot som basis for endnu en resonans som gummiophænget for en pickup-nål. 

Det var osse dette minde om en motor i absolut allerfrieste sønder-vibrerende natur, som denne skribent forbinder med de misundelige blikke på lektor Knudsen, når hans Norton med brøl og obligat motor-vibrato trillede ud af skolegården. Ungdommen er en underlig tid med beskeden refleksion og heldigvis for det da. Tænk, hvis man som dreng dengang havde vidst det om kvinder, som man gør i dag.

Og lige netop i sidstnævnte henseende indenfor ungdommens primære interessefelt lærte denne skribent nu ellers en hel del af en kvindelig lærerkandidat i 1. G, der mente sig kaldet til at give enetimer til åbenbart særskilt tungnemme elever som mig. Dengang kaldtes den slags nu ikke sex-chikane, selv om handlingen var underlagt samme love som i dag. Og at handlingen end ikke nærmede sig chikane var både "Store Poul" og "lille Poul " samstemmigt enige om. Det var andre og helt bestemt bedre tider.

Tilbage til den ingeniørmæssigt hel-kiksede Norton Commando. For ikke nok med, at motoren uhæmmet røg rundt i luften som en uafbalanceret centrifuge i raketfart-det var galt nok og især da, fordi den lynhurtigt kunne generere fatale revner i rammen, hvis den ramte den-altså hvis pakningerne ikke var intakte og justerede.. Ikke meget bedre var det, at alle forbindelser mellem motor og ramme naturligvis vibrerede sig i smadder tillige med adskillige motordele, som måske heller ikke ganske overraskende osse døde lynhurtigt, fordi motoren ikke længere blev delvist dæmpet af den tidligere forbundne ramme.  Man havde løst et problem og skabt en mængde aldeles uløselige problemer, faktisk en ganske lærerig historie om ren idioti. Som osse den næste er det.

For siden sidst er Danmarks vel nok hurtigst voksende industri, nemlig "krænkelses-industrien", vokset i en grad, så selve skabelsen af nyt liv kommer i spil. Og det klassiske udtryk "heksejagt" har fået en helt, helt ny og uendeligt ildevarslende betydning. Og al interaktion mellem mænd og kvinder er kommet i spil uden at tilsyneladende ret mange af den stadigt mere kvalmende  politisk korrekte snakkende klasse fatter det. Vi taler efterhånden om, at en mere eller måske ligefrem utilsigtet berøring mere og mere er en seksuel krænkelse i lighed med fuldbyrdet voldtægt. Og noget, der af modtageren kan opfattes som en berøring af numsen med garanti vil blive eller måske allerede er fyringsgrund. 

Der er et indbygget problem her ikke mindre end i en Norton Commando: Hele det menneskelige kurmageri og dens naturlige følge, den egentlige parring, er simpelthen én eneste lang række af ikke blot mulige, men SANDSYNLIGE og vel direkte NØDVENDIGE potentielle krænkelser. For hvilken hønsehjerne skal der dog til for at forestille sig, at hele kurtiseringsakten kan reduceres til én lang række af kontinuerligt-konsensuelle interaktioner? Der er altid og nødvendigvis tale om en række en objektive småkrænkelser af den ekskede part og det allerhøjest, som man kan opnå er vel, at disse små-krænkelser i forløbet mod den endelige første parring er nogenlunde ligeligt fordelt.. For for at "føre kunsten videre", så er krænkelser indefor den ægte kunst og den mellemkønslige interaktion simpelthen nødvendige. Ellers kommer det her penible projekt aldrig nogensteder hen..

Udover det, så er det muligvis allermest skræmmende, at man som mand kan komme i den uendeligt ulykkelige og inappellable situation at blive udnævnt som "krænker" af en så afskyeligt totalt skandaløst linse-liderlig person som selveste Sofie (vittigt benævnt "Sofede" af Nationen på Ekstrabladet) Linde. For hvilken skæbne til evig udstødelse og karrieremæssig hjul og stejle vender der dog den mand, som "Sofede" måske engang benævner ved navn, der angiveligt skulle have "krænket hende" Verbalt og uden bevis og med nogen  sandsynlighed en opfindelse i en certificeret medieliderlig hjerne? Og givetvis en afsløring i bittesmå bidder for at forlænge medieeksponeringen på samme klamme måde, som "Sofede" med kvalmende regelmæssighed  publicerer grådkvalte øjne uden makeup. 

Det er altså en syg verden, det her. Så hellere min gamle lærerkandidat i gymnnasiet eller Jeppe Kofoed på socialdemokratisk kursus. De vidste da, hvad de gjorde og skabte nogen glæde skal jeg hilse og sige, selv om det var på den afgjorte kant af loven. I det hele taget er kurmageri noget mærkeligt noget, selv om nok de færreste nulevende danskere kommer til at opleve det, som daværende kronprins Frederik oplevede ved sin første fælles jura/statskundskabsfest på Århus Universitet. 

Dengang kunne man tale om en komplet koreograferet konsensuspræget kurtiseringsakt, for hele sceneriet blandt de næsegrust beundrende ungmøer mindede mest i sin ramme duft af kvindelige udsondringer  om et landsmøde i Dansk Inkontinens-Forening. Sådan er livet blot så sjældent for alle os andre..




17 kommentarer:

Blogger Keld Snejbjerg Nielsen sagde ...

Ja, denne verden er sgu forunderlig. Det er altid svært med motiver i dag. Grænsen mellem dem som er blevet krænket og dem som ridder med på bølgen fordi det er "hype" lige nu. Der er sikkert foregået mange ting, som har været langt over hvad man kan tillade sig. Jeg har også gennem et arbejdsliv set og hørt lidt af hvert. I nogle tilfælde har kvinden sagt fra, i andre tilfælde har de snakket med andre om det og ligesom kommet af med det. Kun i meget få tilfælde er de gået videre med det. Jeg tror lidt kvinderne skyder sig selv i foden i øjeblikket. Flirten på arbejdspladsen er der sgu meget af. At finde balancen gælder vel her som i andre af livets forhold. Typisk er de mænd som går langt over stregen også dem, der på alle andre måder dummer sig. Det er svært at kurere, måske "det hvide snit"?Livet bliver fattigt for begge køn hvis den mindste flirten nærmest resulterer i sagsanlæg og udskamning. Det tror jeg ikke nogen er interesseret i . Heller ikke Sofie Linde og andre overhypede personer. Hvorfor er det i øvrigt mest kvinder som oplever dette? Er det bare fordi mænd er mindre sofistikerede liderlig end kvinder?
Lige her til sidst og lidt offtopic, men den gamle forsanger i Van Halen David Lee Roth sagde engang omkring sexafvænning: Hvorfor er det at alt i dag hedder sexafhængighed og behandling? I 80`erne kaldte vi det bare at være liderlig....

15. september 2020 kl. 09.48  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, sex drugs and rock and roll er vist længe siden. Tag for eksempel et lokalt heavy metal band, der straks udskiftede et ellers uhyre efektivt pladeselskab, fordi ejeren var blevet nævnt i en sex-sag. Bemærk: Ikke formelt anklaget eller politianmeldt, blot nævnt...Vatpikke er sådan en særgeligt utilstrækkeligt udtryk her, hvor tatoveringerne vist udelukkende signalerer kvindagtighed hos disse tarvelige udstyrs-efterligninger af mænd

15. september 2020 kl. 10.22  
Blogger anders sagde ...

Ja verden er af lave, nu kan man end ikke klappe kvinderne bagi, og hvad er der overhovedet ved at være chef mere, når man ikke kan bruge sin til at presse de unge kvinder til at komme i bukserne på dem?

Ja, du er sgu blevet gammel...

16. september 2020 kl. 05.41  
Blogger Poul M sagde ...

Sexisme er noget mærkeligt noget. For at det ikke sådan, at de smarte modeller i organisationen søger toppen som overlæger og chefer og ikke lagerarbejdere og sygeplejersker eller lærere i lilleskoler? Disse sidste har (hvis de altså er en slags mænd) vist som naturlig partner-jagtmark mere lærerværelset end blandt de smarte kvindelige topjurister på direktionsgangene i udenrigsministeriet. Det nærmeste du og jeg kommer den slags er nok til forældremøder..
Kvinder er vel mennesker, og mennesker er dyr og nogle solsortehanner er mere attraktive end andre.
Måske vi skal til at indse, at ingen kvinder forsøger at vinde magt og position og status-partner på deres udseende for DET ville jo være groft sexistisk. Magt og styrke og position i flokken er de stærkeste afrodisiaka, så derfor får den smarteste sekretær chefen og hendes rivalinde kun den mulige afvisning og krænkelsen, der ikke objektivt kan adskilles helt fra det at blive partnere. Nå nej, ingen af os har vel som drenge forsøgt i smug at føre hånden ind under pigernes bluse uden udtrykkeligt samtykke, uha nej.
Man bliver dødtræt af evindelige politisk korrekte kommentarer..

16. september 2020 kl. 07.51  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Det minder mig om Weinstein-sagen, hvor en kvinde forklarede, at første gang skete der dette og hint, anden gang lidt mere, men tredje gang......hov, vent lige lidt: tredje gang?????

16. september 2020 kl. 10.03  
Blogger Poul M sagde ...

Og beklager, HH, at jeg vist i dag har bevæget mig ind på dine områder-både din karriere som overcharmør og Norton.. Modtager gerne korrektioner fra saglig hånd.

16. september 2020 kl. 10.07  
Blogger anders sagde ...

Ja for de onde kvinder der tillader sig at klæde sig udfordrende lægger jo selv om til at chefen forlanger at de sidder på skødet af dem og fortjener at få lumre sms'er og klap bagi.
Og det er jo deres egen skyld, de kan jo bare sige fra. Lige som tyven jo er uskyldig. Man kan jo bare lade være med at lægge varen frem i butikken, så de bliver fristede....

Det er sgu en sjov tankegang....

16. september 2020 kl. 10.08  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Ang. Norton: interessant at man kan have sådanne markante holdninger og ganske detaljeret viden uden nogensinde at have kørt på en.
Er der en parallel til Hi-Fi her?

16. september 2020 kl. 10.12  
Blogger Poul M sagde ...

Måske ikke verdens allermest relevante intelligente kommentar, Anders. Til gengæld af ganske sædvanlig forudsigelig og forventelig kvalitet, snork.

16. september 2020 kl. 10.15  
Blogger Poul M sagde ...

Til HH: Et forunderligt flashback til gymnasieskolegården kombineret med irritationen over en dårligt (egen)pakket tumbler med sengetøj. Det er ikke nemt at være en slags polyhistor med en løstgående selv-kombinerende hjerne...

16. september 2020 kl. 10.39  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Nåmmenså (Norton Commando):
Jeg er den heldige ejer af et 750cc eksemplar fra 1971. Det første man nok bør vide, er at det oprindelige motordesign var en 500cc enhed, som opfører sig ganske fint. Stigende pres (fra US) tvang de engelske producenter til at levere maskiner, som kunne yde flere HK, men stadig baseret på det gamle design.
Efter at have vundet krigen, blev de desværre ikke tilgodeset med de samme midler som taberne (Japan, Tyskland), så de var tvunget til at holde sig til de gammelkendte designs, eftersom der simpelthen ikke var penge til en fundamental ændring af fremstillingsprocessen. Det var faktisk enkelt at løse vibrationsproblemet (balanceaksler), men det var ikke inden for mulighedernes rækkevidde, eftersom det ville kræve en total omlægning af både design of produktionskapabilitet.
I stedet udvidede man det eksisterende design til 600, 650, 750 (og 850cc), med (kendte) vibrationsproblemer til følge.
En ledelsesbeslutning, (som ikke ville tolerere vibration), medførte udviklingen af denne motorcykel. Og ja, det er et kompromis af den større slags (som Poul nøjagtigt har beskrevet), men det blev faktisk en relativt stor succes for de plagede Engelske motorcykelkørere, som (ud over) triple vision også havde konstante hvide fingre.
Dette var ikke begrænset til Norton: både Triumph og BSA havde samme problem, men Norton var de eneste, som forsøgte at angribe det inden for mulighedernes grænse. De andre havde heller ikke penge til en radikal ændring.
Det (kombineret med håbløs ledelse) medførte en nedlukning af den Engelske motorcykelindustri.
Jeg har naturligvis haft min del af problemer med denne maskine, men meget få (hvis ingen) kan relateres til vibrationer. Der var et uheldigt eksemplar (Combat, kompressionsforhold 10:1), som ganske vist blæste motoren ud med regulære intervaller, men da havde designet også mødt sin yderste grænse.
Jeg har kørt 35.000 km på mit eksemplar, og man skal da ikke tro, at man kan køre som Valentino Rossi på de her tingester, men holder man den under 4500 rpm (ihvertfald noget af tiden), opfører den sig faktisk ganske pænt.....og der er er INGEN vibrationer i fingrene.
Jeg har skilt den ad og samlet den igen, men nok mest grundet det faktum, at den er 49 år gammel. Kan man klage over en pakning fra 1971?
Andre med erfaring fra køretøjer med lignende alder, vil nok ikke have færre problemer.
Om ikke andet andet, har det været en fantastisk mekanisk dannelsesrejse.

16. september 2020 kl. 17.05  
Blogger anders sagde ...

Den var sørgelig relevant - og gu var den forudsigelig oven på det forstokkede vrøvl, du lukker ud.

16. september 2020 kl. 19.15  
Blogger Poul M sagde ...

Jeg forventer ikke, at nogen er enige i mine synspunkter på denne plads-det ville vist være direkte perverst.
Derimod trættes jeg usigeligt af vedvarende og årelang vedvarende udskamning af min person og karakter fra en enkelt side, og det er nok nu på min friplads her.
PS: Iøvrigt hedder det grammatikalsk korrekt "sørgeligt relevant"-ikke underligt, at danskere aldrig kan lære korrekt engelsk, når deres lærere ikke selv fatter forskellen på adjektiver og adverbier..

17. september 2020 kl. 08.52  
Blogger Michael Sørensen sagde ...

Ja ja, så er trobadouren blevet gammel, men det giver jo nogle fordele. Vred hvid gammel mand tilhører jo det laveste af det laveste, både kulturelt og samfundsmæssigt. Det medfører at alle spark bliver i opadgående retning og det er helt legit, det kan man da ikke kritiserer. Men der er jo ikke noget der er statisk indenfor kommunikation og kultur, så en dag vender strømmen og så skal vi være KONGER.

17. september 2020 kl. 09.30  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Jeg indser behovet, men noget af et Sisyfos-arbejde at starte d(D)anskundervisning i dette forum;(.)...(det komma var vel i grunden (eller egentlig(t)) sat forkert, eller..?!)...og hvornår anvender man semi(-)kolon?

17. september 2020 kl. 17.47  
Blogger anders sagde ...

Denne kommentar er blevet fjernet af en blogadministrator.

17. september 2020 kl. 19.55  
Blogger anders sagde ...

Denne kommentar er blevet fjernet af en blogadministrator.

19. september 2020 kl. 10.30  

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside