Forskellige fremtrædelsesformer

 Så er atter et firmamæssigt finansår afsluttet med forudsigeligt anstændige resultater. Det har sine afgjorte fordele at være en smidig videns-baseret mindre virksomhed i en verden i  kaos Og i disse turbulente tider er den slags aldeles ikke til at kimse af, dertil lever alt for mange af vores kolleger på håbløst lånt lønstøtte-tid til, at man skal bagatellisere  branchens betydelige strukturelle problemer. Som vi jo iøvrigt ikke rigtigt har oplevet endnu i branchen, fordi foreløbigt kun ganske få folk er fyrede af alle de mange hundrede, der skal fyres. Det er jo ligesom en uomgængelig nødvendighed, når den største del af indtægtsgrundlaget for masser af kolleger er lukket og slukket i lang tid fremover. I den henseende adskiller lydbranchen sig ikke fra rejsebranchen, der jo også endnu lader som om, at krisen da vistnok går over og dermed “kun” behøver fyre 20-25% af medarbejderne. 

Alle lurepasser, indtil bankerne klapper kasserne i eller under alle omstændigheder når støtteordningerne ophører. Disse har jo blot udsat det uopsættelige, vel ikke akkurat et fremragende eksempel på rettidig statslig omhu. De fleste af vores kolleger har stadigvæk hjemsendt op mod 80% af medarbejderne i en tid, hvor især markedet for live-events ikke blot er skrumpet-det er totalt FORSVUNDET og det ihvertfald godt ind i det nye år. Og det er de fleste af dagens firmaer indenfor branchen jo nødvendigvis osse.

Og mens vores branche så sidder fast i et umuligt alt andet end statisk status quo som frøen i gryden over det lave blus  med det gradvist varmere og til slut kogende vand uden at kunne reagere hensigtsmæssigt ved at hoppe ud, så fortsætter vi ufortrødent. Den slags er osse ganske let, når der ikke rigtigt er noget at fortryde..Og der er jo også så meget mere grund til at “lege hifi” her i de det tilstundende efterår. Og dette stimuleres jo yderligere af, at fruen regelmæssigt er residerende i sit eget heste-paradis nordenfjords. 

Nu skal man på ingen måde dømme hverken ting eller folk alene på deres fænotypiske fremtrædelsesform. Hvis det havde været tilfældet, ville ihvertfald denne skribent ikke have haft nogensomhelst chancer på ægteskabsmarkedet. Og selv om man så måske som indehaver af en kombination af indtil videre i menneskehedens historie ikke alment accepterede skønhedsidealer selv indenfor de mest skønsomme rammer,  (der har ellers været mange variationer indenfor temaet), så kan man alligevel godt selv falde i. Altså at have svært ved at se, hvordan i alverden noget i hele verden vil kunne lykkes for en mand m/k med DET udseende. Eller et bittelille hifi-apparat, der hedder PROJECT..

Og så vil vi endeligt bevæge os ind i en givetvis helt tabu-belagt virkelighed, men der er ikke rigtigt nogen reel vej udenom. For når ingen andre tydeligvis har bemærket det, så må andre og mere alternative kanaler og medier på banen. For kendsgerningen er jo, at visse mennesker ser så aldeles utroværdigt-umulige ud og det i alle situationer, at de simpelthen trods mulige intellektuelle kvaliteter aldrig vil kunne blive til noget særligt. Og når man så som dagens hovedperson heller ikke akkurat ligefrem imponerer med imponerende slagfærdighed eller åndelighed udover almindelig “åndethed”, så er der jo ligesom dømt klask i numsen.

Dagens mand, der forener en helt ubeskriveligt umulig og helt igennem opstyltet fremtræden på ethvert statisk ellers nok så koreograferet billede og enhver filmet situation , er naturligvis Jakob Ellemann-Jensen. For på trods af en større kildegennemgang er det ganske enkelt ikke lykkedes at finde så meget som blot et billede med antydningen af, at Ellemann fænotypisk kan fremstå som andet end en kikset karikatur på almindelig oprigtighed. Mette Frederiksen kan rutinemæssigt med betydelig overbevisningskraft fremsige totalt og aldeles absurde udtalelser, mens stakkels Ellemann end ikke kan overbevise nogen om, at kantinen er åben. Selv om kasseapparatets klingen og køens bevægelse jo ellers tydeligt viser det.

Vi skal i totalt gennemført mangel på evner indenfor replikkunst næsten tilbage til dansk films hidtil ubestridte mester, skuespilleren Charlotte Fich. Hun har ellers hersket uindskrænket i den sjældne disciplin simpelhen ikke engang at kunne fremsige en ellers umiddelbart enkel replik som “Ja!” eller “Nej!” uden at tilskueren kom totalt i tvivl om meningen. Sådan er Ellemann på trods af ellers ikke særskilt mangelfulde åndsevner osse-en mester i at se helt vanvittigt kikset-umulig ud!

INGEN ved deres fulde fem burde kunne forestille sig, at Ellemann nogensinde vil kunne vinde et valg for Venstre eller det om muligt endnu mere utænkelige, blive statsminister. Dertil er manden helt enkelt for usymmetrisk i ansigtet, ja faktisk i en grad, så man kan blive helt utilpas ved at kikke på et billede af manden. Og det er naturligvis osse derfor, at han kæmper helt og aldeles forgæves med sin mimik og sine grimasser_fordi hans fjæs simpelthen ikke har indbygget symmetri nok til blot periodisk at ramme et troværdigt tilstands.niveau. Alt i hans udtryksform bliver en ren karikatur. Og dermed kan han naturligvis ALDRIG NOGENSINDE blive statsminister. 

For lige netop attraktionen ved menneskelig symmetri er simpelthen noget, der er glimrende belyst videnskabeligt, endda på spædbørnsniveau. Og trods alle historiske variationer over bryster og hoftebredder og alskens andet atrtraktions-tøjeri, så har fænotypisk symmetri altid været et afgjort hit. Symmetrien i mennesket overskygger totalt andre tidsmæssigt betingede mindre accepterede skønhedsidealer, mens modsat manglen på samme totalt totalt overskygger billedet af Ellemann som ellers en nydelig trimmet  herre. Det er uheldigt for manden, men helt uforståeligt, at ingen tilsyneladende kan se det ellers ganske tydelige-manden er totalt kikset som statsministerkandidat. Fordi han er gennemført “skæv i roen”

Tilbage til forlystelserne her i den kommende tid. Jeg har måttet bøje mig for fruens ikke ganske uberettigede pres om, at CD-afspilleren i stueetagen skal kunne betjenes af personer mindre end 205 cm. Derfor røg først husets ellers udmærkede Mark Levinson 31 transport ned i kælderen for at blive afløst af en anden ellers fremragende high end-kandidat-en Tascam 9010. Denne var så i situationen ikke meget mere heldig, fordi den til stadighed på grund af overordentlig dybde truede med at drysse ned af den ikke ret dybe reol.

Heureka-øjeblikket viste sig at være opdagelsen af et diminutivt Project RS2T CD-drev, der ganske vist ikke var nogen lydmæssig forbedring, men til gengæld kunne stå på den tiltænkte plads. Udover at den ser uhyre dum ud ved siden af den mere konventionelt-dimensionerede Weiss DAC1 Mk.3, så spiller det altsammen ganske fint. 

Uden at denne skribent dog helt endnu er overbevist-fænotyper og fremtræden betyder for selv almindeligt begavede mennesker (hvortil denne skribent muligvis ubeskedent vil henregne sig selv) en hel del mere, end man forestiller sig..

11 meninger om “Forskellige fremtrædelsesformer”

  1. Svært at være uenig i, at venstrepopulisterne totalt har inderhalet højrepolulisterne. Og at se en Morten Østergård i en kronisk små-svedig og feberhed udgave med permanent udstående Basedow-øjne fremsige sine verdensfjerne banaliteter er da skræmmende nok for fremtiden..
    Derudover er sideskilninger og hatte på sned en understregning af ægte attraktiv symmetri, mens asymmetri som C. V. Jørgensens røde modermærke i fjæset kun kan dølges ved at afbilde personen fra den ene side..

  2. Jeg vurderer politikerne på resultatet af det de beslutter. For man kan nemt bygge luftkasteller til gennemførelse ti til tyve år frem og bruge penge, som fremtidige regeringer, skal kradse ind.

  3. Hi-fi. Da jeg kun skal stille til regnskab over for mig selv, arbejder jeg på at få mest mulig ud af mindst mulig. Udstyr indkøbt og bygget udelukkende for kontante midler. Pengene skal være der før de kan bruges. Derfor går jeg aldrig i gang med noget i forventning til ekstrabevillinger eller bidrag fra husholdningskassen.

  4. Prøv lige at høre her inden at fænotypien ender med karaniemålinger og raceinddeling.

    At folk er kønne/symmetriske – virker altså kun en kort tid – på de fleste. Jeg tror snarere at vi bliver lidt vagtsomme. Vi ved da godt at ingen kan nøjes med "face value".
    Der er ikke noget galt med Ellemand. Han er mere symmetrisk end de fleste. Ellemands problem er et han er havnet et sted han ikke rigtigt kan lide at være. Det er Frederiksen til gengæld. Ellemand er der fordi de to kamphaner Lars og Kristian havde slået hinanden til ringvrag. Det er bare det.

    I ikke regne med ret mange retvisende billeder af politikere på nettet. De er i den grad photoshoppet.
    Her er et uden photoshop: https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/politik/se-billedet-her-er-kvinden-bag-jakob-ellemann-jensen

    Her et andet med photoshop: https://www.facebook.com/jakobellemann/

    Det er typisk smil/mund der er forstørret/vredet.

    https://www.gettyimages.dk/detail/photo/happiness-royalty-free-image/882495390?adppopup=true

    Det hjælper heller ikke at være rigtig køn – jeg tror mange mænd lader de kønneste eksemplarer af kvindekønnet være fordi de ganske enkelt ved, at de har/ønsker chancen for at få et mageligt liv. Til gengæld kan vi så trøste os med at de får nogle idioter og ugebladende historier.

    MVH. Kristian Larsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *