tirsdag den 4. august 2020

Tilbage fra landstedet

Så er der atter dømt "slave-lignende arbejdsforhold" her i vores virksomhed efter en længere dase-ferie på farmen nordenfjords. Det slavelignende består nu vist mest i, at man som som denne skribent har defineret sin egen pligtskyldige eksistens ved i selvforståelsen at forsøge at gøre sit bedste. Og da der er mere end almindeligt rigeligt meget at lave, så kommer almindelig rimelig professionel ordentlighed til tider på betydelig prøve, for det kan være ganske vanskeligt helt at kontrollere byggerier og leveringer. For altså at sige det lidt mildt...

For overhovedet at få lidt spændende afspændende afveksling i den århusianske hverdagstrummerum, så fortsætter omforandringen i de forskellige bunker forstærkere, der jo er nødvendige med total elektronisk deling af højttalerene. Og i den anledning er der landet en god stak MC2 S800 studiomonitorforstærkere til at afløse de ellers meget nyligt ankomne MC2 T2000-forstærkere. For når et produkt fra en ellers ret respekteret professionel  producent ligefrem benævner deres produkt "reference amplifier", så må det jo begribeligvis og nødvendigvis være godt. Og da vel især bedre i forhold til standardudgaven altså T2000, som der ikke står samme tekst på.

Og ganske godt, det er det da bestemt, omend det ikke i væsentligt om overhovedet noget omfang er bedre (eller blot anderledes!), end det var i forvejen. Men det er naturligvis altid uhyre tillidsvækkende, at designerens autograf står på forpladen. Hvis det altså ikke lige var fordi, at Terry Clarke, som manden hedder, er firmaets ENESTE designer og dermed har designet SAMTLIGE modeller i hele firmaets nu 27-årige historie. 

Nå, men som billedet fra siden osse viser, så er den for MC2 ellers helt uhørt uvant tykke hifi-agtige forplade osse fremkommet ved lidt kreativ omgang med eksisterende råmaterialer. For det ser unægteligt og ubestrideligt ud til, at den blå forplade blot er monteret udenpå den ellers fra T2000-serien så kendte tyndere sorte. Der er vist bare ting her, som det vil være bedst at lade ligge helt og aldeles. Ord som "naivitet" og tossegod godtroenhed" ligger ellers lige allerførst for..

Bestemt kedelige ting at tænke på, når man nu ellers var både glad og stolt og lettere mat-forblændet af de fine blå forplader. Derudover spiller systemet nu helt og aldeles fremragende fint, MEN, Det gjorde det også allerede i forvejen. Og for den sags skyld osse i den iøvrigt ganske nylige  for-forvej med LAB-multikanalsforstærkerne. Men mere imposant ser det da ud og så passer forstærkerne iøvrigt aldeles fremragende optimalt.i en helt anden henseende-de er nemlig med deres 3 gange 2 units og lave fødder lige akkurat lave nok (det vil sige ikke LAVE OVERHOVEDET, blot ikke for HØJE) til at kunne trilles igennem døren ind i det den anden stue.

Om der så overhovedet er blot den allermindste smule interne komponentforskel mellem MC2 T-serien og S-serien har jeg endnu ikke haft mod og mandshjerte til at undersøge, men næppe meget om overhovedet noget. Til gengæld er S-serien til hjemmebrug langt, langt mere velegnet i en anden uhyre kritisk henseende: Deres blæsere er af allerbedste og støjsvageste Noctua-støbning og det samlede støjgulv for disse 3 forstærkere ligger under det fra dbx 4800-processoren ovenpå. De er faktisk fra fabrikken på bestilling så beskedent dimensionerede, at de ikke tillader længere tids fuld gas på apparaterne uden ultimativ termisk shutdown 

Det kan man så undgå ved bestille apparaterne (eller efter-installere) med en noget  mere støjende standard-blæser, men indtil videre har der ikke været problemer. Hvilket jo iøvrigt heller ikke ville være forventeligt med beskedne belastninger fra højttalerenheder på mellem 104 og 111 dB for 1 watt/1 m.
Så alt ialt er der bestemt lytteglæde til stede.
Tilbage til arbejdet og så må jeg se at finde ud af noget, som jeg kan føle mig krænket over. Det er så moderne og  som boniteten af ens hifi er krænkelsens art og grad  udelukkende noget, som man selv bestemmer. 
Men tænk at skulle føle sig lettere halv-kikset, fordi man slet ikke føler sig trampet på og ydmyget. Sikke dog en skidt fyr, jeg må være.. "Krænkelsesparat" kan muligvis også betyde noget andet så..








1 kommentarer:

Blogger Jakob Levesen sagde ...

Så fint at se, du ihærdigt prøver at forbedre noget uforbedreligt - efter eget udsagn. Endnu bedre er det, at du erkender at investeringen ikke er hørbar. Det er en sjælden ærlighed du her viser. En mere ond fortolkning er, at højttalerne er så ringe, at det er deres skyld, der ingen forskel er. prøv lige at hooke de der skammekrogsstående ATCere op og lyt igen. Og sælg så det halve af det dobbelt-up forstærkersæt, du har i overskud.Jeg vil til den sidste dag skrigende påstå, at de bravalderhorn du har til at bræge nu er misfostre af rang. De har den indlysende og absolut let hørbare indbyggede kæmpefejl, at de er konstrueret med en stor tragt foran bas eller er det mellemtonen? En stor megafon er de! Og det kan jo høres, og det er en særlig forvrængning som jeg ikke fatter du ikke bemærker. Så vi er nok bare derhenne, hvor farfar synes, den gamle Puch Maxi er en meget bedre knallert end de nye scootere :-) Selv er jeg megahappy med mit næsten-konfirmationsanlæg, som alligevel er kapabelt til at spille semi-svært tilgængeligt Frank Zappa & The Mothers 1970, se det er feeeed musik! Som jeg i øvrigt tror vil lyde rædsomt på dine skrumler, haha. Jeg bliver dagligt krænket over, hvor lidt der skal til før de sarteste eller mest oversete føler sig krænket. Så få dog et liv, for satan da! Et liv gør ondt, lidt hver dag og på flere måder. Hvordan kan de fjolser tro det er bare noget cake at leve? Nu vokser woke-bevægelsen (også) i DK, det ksal nok blive mere forfærdeligt end krænkertingen. Tro mig.

7. august 2020 kl. 15.06  

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside