Horst Georg Ludwig Erich Wessel

I dag vil vi starte i det historiske hjørne med at mindes en mand og et navn og især en sang, som ellers kun få siden midten af sidste århundrede har villet være ved, at de i deres ungdom skrålede med på. Og de få, der sang videre after krigen dernede i det landlige Bayern eller i Argentina eller hos dikator Stroessner i Paraguay, de kom så vidt denne skribent ved aldrig nogensinde i pressen. Der var ellers flere træk fælles med de omhyggeligt koreograferede verdensomspændende optøjer i forbindelse med en nutidig pendant til Wessel, en mørk mand ved navn Floyd, end der måske lige møder øjet.

Da jeg for bevarelsen af  almindelig elementær  livsglæde og sjælefreds skyld  ikke følger med i danske billedmedier længere (ALDRIG!), så ved jeg ikke, om der endnu er produceret et helte-kvad om den nyligt under så triste omstændigheder afdøde Floyd, men det er der nok. For hans ligeledes groft-forbryderiske navnebrors-forgænger “Pretty Boy” Floyd, der jo ellers huserede på volds-psykopatiens alleryderste hjørne af den amerikanske prærie, fik jo faktisk en decideret hyldestsang af den ganske vist lettere forstyrrede betonkommunistiske såkaldte “humanist” Pete Seeger. En forbløffende og ubegribeligt alment-accepteret totalt kritikløs lovsang over et morderisk liv, der heldigvis for menneskeheden endte i en byge af kugler for “Pretty Boy”.

Sådan gik det faktisk osse for dagens overskrift-hovedperson, der mødte sin bane som offer for et omhyggeligt planlagt kommunistisk attentat. Og fordi mordet i modsætning til den senere noget mere tvivlsomme brand i Rigsdagen foregik i 1930, så fandt der faktisk en effektiv politiefterforskning sted, og morderne blev fangede. De RIGTIGE, altså, i Rigsdagsbranden var der til gengæld endegyldigt “dømt” urent nazistisk trav.

Dengang i 1930 var ganske anderledes uskyldige tider, for selv om de voldelige horder af rød-/sort-/ og brun-fascistiske osse dengang trivedes fint, så var det trods alt en sjælden undtagelse, at nogen blev dræbt. Og det hverken af demonstranter eller politi, faktisk helt vildt meget sjældnere med mord på politiske modstandere eller politimænd selv i tiden umiddelbart inden Hitlers magtovertagelse end dagligdagen i USA -I DAG, forstås. Det var i begyndelsen en anderledes uskyldig tid, hvor alle kunne huske de få ofre-det skulle så snart ændres. Det hjalp selvfølgelig ikke den italienske socialistiske politiker Giacomo Matteotti, at han indtil krigen blev og forblev den italienske fascismes eneste mord-offer, men det fortæller tros alt om en helt, helt anden tid. En særegen form for  humanisme.

Nu vides det ikke, om Horst Wessel var nogen særligt flink mand-ikke meget tyder på det. Ja, vel i virkeligheden nogenlunde ligeså lidt som med den nyligt afdøde Floyd, hvis kriminelle karriere heller ikke akkurat tyder på nogen videre over-udviklet form for empati. For selv om minderne om den nutidige Floyds liv, (der ellers i disse dages kolporteres som den gode og milde søn, der skal begraves ved siden af sin mor) primært består af hans straffe-register, så forblev Wessel ustraffet. Måske mærkeligt, da han var blandt tidens mest aktive bøller. Men altså åbenbart i denne uskyldigere tid kun til kanten..Denne kant har nutiden så siden både glemt og vold-overtrådt. I samme gode sags tjeneste som den, Wessel tjente, bare med en anden farve.

Nå, Wessel blev straks udråbt som martyr og helt og fik sin helt egen sang, der en tid overgik alt andet i popularitet i den snarligt ekspanderende nord/centraleuropæiske Reich. Og selv om den senere propagandaminister Goebbels, der stod bag denne effektive nazistiske politiske markedsføring af sangen om Horst Wessel, endnu var langt fra magten, så var hans talent uomtvisteligt. For der var trods alt tale om et decideret planlagt mord på Wessel-vel trods alt kun knapt det indlysende motiv for de ny fyrede Floyd-betjente.

Og hvad er der så til fælles mellem disse begivenheder? Desværre mere, and helt godt er. For det første viser det, at historieløse unge over det meste af verden er i stand til næsten i ordnet dansk “corona-takt” at gå synkront efter et totalt vilkårligt politisk projekt. Og selv i årene efter mordet på Wessel var det trods alt udelukkende overbeviste nazister, der gik og skrålede Host Wessel-sangen. De normalt tænkende mennesker holdt sig for gode til den slags hysteri.

Anderledes i dag, hvor desperat identitetssøgende kulturløse danske unge går i tankeløs takt efter en rigeligt trivelig velfærdsturist, som får selv denne ellers runde skribent til at fremstå som decideret undervægtig. Man må da sige, at hun tager de amerikanske kropsidealer rigeligt meget til sig! Og mon ikke en lys dansker med samme velnærede fænotypiske fremtræden i karnevalskostume ville have ca. ligeså svært ved at finde et normalt job? Det ville være et godt gæt-nok godt, jeg ikke selv skal søge job! Mine ben i shorts er vist osse mest velegnede for et mindre kritisk publikum af den mest tvær-seksuelle slags..
.
Nå, men både hendes hysterisk høje blodtryk og ditto væsen går hende jo kun til et yderligere offer i nutidens tagselv-bord af permutationer af offer-roller. Så hvis man både er sort OG kvinde OG bistandsklient OG amerikanstagtigt-overvægtig i direkte livstruende/invaliderende grad, så kan man jo med tidens målestok multiplicere alle disse dårligdomme for at opnå det højest tænkelige “offer-index”
Verden er pudsig.uden måske derved at være direkte sjov..

Tilbage til dagligdagen: Der er sket en epokegørende udskiftning i vores Vitavox-hovedsystem. Den udmærkede digitale  LAB Gruppen C20.8 er byttet med en stak analoge MC2 T2000-forstærkere. Om det lyder bedre er svært at sige og en sammenligning er jo svær, da en ombytning tager både halve og hele timer. Meget anderledes er det ihvertfald ikke, men FEDERE; det er det.
Måske oversprings-handlinger i en verden i en proces af stigende almindelig fragmentering. Der med garanti vil sende Trump tilbage på præsidentposten på samme måde som optøjerne i USA med afsæt i Vietnam-protesterne i fra 1970   sendte Nixon i det Hvide Hus med det største flertal, som USA nogensinde har set før eller siden.
Det er muligt og sikkert sandsynligt, at man føler sig opløftet af at gå i takt i godt vejr, både nu og i 1930-erne, men direkte befordrende for selvstændig tankevirksomhed er det vist ikke..

13 meninger om “Horst Georg Ludwig Erich Wessel”

  1. Det handler om fællesskabsfølelse. Identitetsløse mennesker søger noget at være fælles om. Skabe sig en identitet, som i kraft af et fælles mål er spejlet de kan se sig selv i. Fællesskabet som Coronaen har forstærket savnet af. Floyd var anledningen til at genskabe fællesskabsfølelsen for de identitetsløse.

    Og jeg vil være den første til at se faren i hvad det rette lederskab kan udnytte identitetsløse mennesker til. Også det der er værre end at følge en frodig afroamerikaner gennem byens gader. Vi behøver bare at se på krisen i 30’erne.

    Noget helt andet er paradokset i at skulle indordne sig efter nøje retningslinjer og nedlukning og samtidig se tusindvis af mennesker i fri leg. Uden afstandskrav eller kridtstreger. Under henvisning til Grundlovens rettigheder. For nok kunne man finde en snes tusinde som følte sig berettiget til at se stort på Coronatiltag, men man kunne med overvejende sandsynlighed også have fundet mere end ti gange så mange som ville argumentere for en mindre omfangsrig nedlukning af samfundet.

    Hvem skal have lov til hvad?

  2. Problemet mht visuel æstetik er det, at fra lyttepositionen er forstærkerne skjult bag det koloenorme Vitavox 15-cellers 220 Hz horn. Det diffuserer så heldigvis samtidigt den ellers moderate blæserstøj ind i hjørnets lyddæmpende plader.
    Og med hensyn til Lab Gruppen som ikke spor digital, så er det naturligvis helt korrekt. At så sproglige konventioner er ved at skride, så alle former for switching klasse D forstærkere er ved at opnå "digital status" er så en anden sag.

  3. Problemet med den digitale forvirring om klasse D, skyldes nok mest valget af bogstav.
    Mange tror selvfølgelig, at klasse D står for "Digital".
    I virkeligheden er det tilfældigt.
    Og klassen burde faktisk ligge mere op ad klasse A, eftersom D og A er de eneste to forstærkerklasser, som er fri for overgangsforvrængning, og dermed har teoretisk potentiale til 0% forvrængning.

    Digitale forstærkere kan ikke være selvoscillerende, fordi man ikke kan modkoble en digital indgang med et analogt signal fra udgangen.
    Nutidens bedste klasse D er allesammen selvoscillerende, og derved 100% analoge.

  4. Det er tilfældigt, at det hedder klasse D.
    Bogstavet var det første ledige i alfabetet.
    Det ville nok have været mere hensigtsmæssigt, at kalde det klasse X eller lign.

  5. Dali gravity, en modificeret 800xe og en klasse D hjemmelavet helt fra bunden spiller også ens, så der er nok noget om klasse A 🆚 D 🤔 men klasse D burde vel mest logisk hedde klasse P 😁

  6. Klassificeringen er valgt for på enkel vis at kende forskel på forstærkerprincipper i takt med udvikling af aktive komponenter.
    Et kredsløb med en enkel triode fik betegnelsen klasse A efterhånden som man fandt nye måder at sammensætte elektronikkens nye komponenter. Nye måder som gav både fordele og ulemper.

    Ulemper. Selv om klasse A og klasse D teoretisk er uden crossover forvrængning er der i den praktiske udformning af et effekttrin fortsat tale om forvrængning ved lav styrke. På en klasse D afhænger den af kredsløbets styring af udgangstransistorernes deadtime. Den tid det tager fra den ene transistor slipper til den anden tager over.

    https://en.wikipedia.org/wiki/Amplifier

  7. Tænk at tro at man kan føre amerikansk lokalpolitik fra 6500 kilometers afstand.
    For at være sådan rigtig idiot skal man være ung og helst også studerende.

    mvh. Kristoffer

  8. Bestemt en fordel. Eller alternativt være en de dem, der har gjort såkaldt "anti-fascisme" til en identitet og decideret levevej-på bedste og mest fascistoide vis, naturligvis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *