tirsdag den 5. maj 2020

Lucinda Williams

Så lander der senere i dag på denne parcel det nyeste plade fra uforlignelige Lucinda Williams. Og måske ordet "uforligneligt" her er meget heldigt for alle andre musikanter, fordi Lucinda ikke akkurat udstråler hverken nogensomhelst personlig lykke eller blot der, der ligner. Det er måske heller ikke det heldigste "input" for denne skribent netop i dag, hvor den omhyggelige mediemedarbejder-skabte koreografering og menneskeliggørelse af Coronaens hovedpersoner fortsætter ufortrødent.

Tag for eksempel blot denne her syge sag fra Jysk-Fynske Medier: "Hele Danmarks Søren Brostrøm: Jeg har ikke opgivet at finde en mand" Tænk dog at kunne blive folkehelt i et ellers i selvforståelsen såre oplyst land på at stå og fjumre mageløst forvirret i en grad, der ellers mest kalder på medynk eller det, der er værre. Personligt er jeg til det "værre" her!
Nå, men i stedet skal vi så plages med mandens ulidelige historie om "ikke at have opgivet at få børn" , jamen stakkels lille fyr dog. Måske der ellers er uhyre velbeskrevne årsager desangående..
Ja ja, vi får se, om ikke et par medfølende lesbiske par melder sig på banen som kommende rugemaskiner, for meget mere ufarlig, ja vel nærmest totalt kvindagtiggjort faderskikkelse  end samme Søren skal man da nok lede forgæves efter. Haps! Pudsig verden, vi lever i, når der bag den ligeledes omhyggeligt medie-koreograferede altfavnende landsmoder står ja, en Søren..

Nu mangler vi snart bare, at Morten Østergaard med de kronisk feberhede øjne osse endegyldigt "springer ud", så er alle fremtrædende politiske repræsentanterne for de meningsdannende pladrende klasser kvinder. Og det kunne man jo tro ville være godt for tolerancen, men helt så simpelt er sagerne naturligvis ikke som den slags aldrig er. For ingen kan jo hade så indædt og menneskefjendsk som såkaldt "oplyste mennesker" For det er tydeligvis en uundgåeligt følgesvend til det at have ret SELV for de pladrende klasser, selvindlysende og til enhver tid at nægte alle andre og afvigende synspunkter nogen gang på Jorden.

Et af de mere pudseløjerlige omend osse noget tragiske eksempler på denne kroniske bedrevidende rethaveriskhed blandt de pladrende klasser er det, at selveste ex Swan Lee-sangerinden Pernille Rosendahl i forbindelse med et 1. maj arrangement blev lagt for had af samme klasses mere rabiate repræsentanter. Hvad havde hun da sagt?
Absolut ingenting, men hun havde dristet sig til at synge "Når jeg ser et rødt flag smælde" Og DET kan man altså bare ikke tillade sig ifølge de helt rigtige og ellers uendeligt globalt forstående pladrende smagsdommere. Altså ikke, når man som Rosendahl er kæreste med den tidligere Venstre-toppolitiker Kristian Jensen. En forunderlig og noget perverteret form for intellektuel totalitær repressiv tolerance, må man vel sige, der i virkeligheden ikke ligger langt væk fra tidligere gængs politisk praksis fra folk som Saddam Hussein og Stalin. Hvor familien uvægerligt røg med, når manden forsvandt. Som stakkels Pernille Rosendahl så osse gjorde som en ren skaldet-klippet"tyskertøs"

Helt anderledes idyllerisk kan det heldigvis osse være. Ja, sommetider kan det faktisk altsammen være så fantatsisk, at det næsten må være løgn. Selvfølgelig fordi det osse er det.Tag for eksempel et andet publiceret "power-par", den ellers traditionelt fotomodel-kære klimaminister Dan Jørgensen og hans nye kæreste, den mere end almindeligt småneurotisk udseende Katherine Diez:
https://www.bt.dk/kendte/dan-joergensen-og-katherine-diez-flytter-sammen

Alt her er omhyggeligt opstillet, både tekst og portrætter. For selv om trivelige Dan med tydeligvis lige lidt nok timer i styrketræningsrummet klædeligt  men uden videre meningflasher biceps uden nogen anden anledning end at se smart ud i sine uklædelige lavtaljede bukser, så stopper iscensættelsen selvfølgelig ikke her. Dertil er influenceren Diez for dreven eller måske snarere patologisk optaget af kontrol. Portrætfotoet er lidt vildt i samme retning.
Nej, Dan, står der selvfølgelig med et par alt andet end tilfældige bøger osv. osv, fotoanalyse for begyndere i et hjem, hvor der åbenbart kun findes kærlighed og bøger. Man får squ kvalme over at nogen medier viderebringer det her plantede glittet-romantiserede pis! Selv kommer jeg mest til at tænke på det traumatiserende syn, som det ville være for et eventuelt barn, der måtte være placeret bag Jørgensens lavtaljede brede bag på en cykel med en bag- kavalergang som Dans foran sig.
Uha, sikke flyvske tanker, man kan få i disse turbulente tider. Men mon ikke Lucinda får mig ned på Jorden igen..



12 kommentarer:

Blogger Hans Henrik sagde ...

Lidt for de miss Dietz indviede:

Gad vide hvad hun ville sige til denne bogsamling:

Steve Wilson: British Motorcycles vol. I-VI
Peter Bastian: Ind i Musikken
David Remnick: King of the World
Neil Young: Selvbiografi
Robert M. Pirzig: Zen and the art of Motorcycle Maintenance
John Harris: The Dark Side of the Moon
Scott Adams: The Joy of Work
Michael Murphy: Golf in the Kingdom
John Le Carre: indtil 1995
Rob Kroebel: De luxe Encyclopedia of Piano Chords
Paul Hammerich: Lysmageren
Jean Baudrillard: AMERICA
Stephen Davis: Hammer of the Gods
Samlerens Krydsords Leksikon

...and that's it.

Der findes naturligvis flere, men det er mest havebøger og pseudo-feministiske Fay Weldon/Brøgger ting, som kom ind med en (u)naturlig del af ægteskabet.

Jeg kan til skræk og advarsel nævne:
Kvinde kend din krop (kollektivt skrevet)

Håber at Dan har abonneret på mere, ellers får han et seriøst problem.

Sjovt nok tror jeg, han har et allerede.

5. maj 2020 kl. 16.52  
Blogger Michael Sørensen sagde ...

Efter et kort kig på billedet kan man jo godt begynde at få lidt nervøse trækninger ved øjet, ligesom ”Chief Inspector Dreyfus”, når man ved at Dan skal være ansvarlig for Klimaet.
”Uuuuh Dan”, må vi se din venstre overarm. Diez har vel aldrig set smukkere ud, i overgangen fra hvid intetsigende væg til hvid intetsigende reol. Det er ren overflade det her og de tiltænkte modtagere vil åbenbart have det sådan.
Helt ærligt, der havde sgu været lidt mere bid og realisme i billedet hvis bøgerne i Dan’s hænder havde været Ayn Rands ”Atlas shrugged” og Mette Frederiksens undergrunds selvbiografi ”Min tid som hest”.
Til sidst et spørgsmål; Hvad er det der er fat med jer gamle hifi-nørder og langsomme Lucinda.

5. maj 2020 kl. 19.55  
Blogger Poul M sagde ...

Til HH: Jeg er tydeligvis ikke den eneste, hvis liv gik i stå omkring indgåelsen af ægteskabet..
Kort forinden da havde jeg dog kasseret mit bibliotek på adskillige tusindvis af bind efter at have besluttet, at fra nu af ville jeg tænke mine egne tanker, ikke andres. Ihvertfald kun i lettere fordøjet form!

6. maj 2020 kl. 09.29  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, både Diez og hele den forlorne sceneopbygning er decideret uhyggelige. Men desværre uhyre symptomatisk for en kritik- og historieløs tid uden blot den ringeste fordybelse. Og Gud bevare Danmark med rygradsløse opportunistiske vindbøjtler som Dan på offentlige positioner udover pedel-medhælper..
Lucinda er altså ikke kun langsom, de sidste næsten 20 år har hun vist nærmere været decideret støjende og skramlende.

6. maj 2020 kl. 09.35  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Nu skal det hele åbne igen. Fra den ene dag til den anden. Ligesom det hele lukkede. Fra den ene dag til den anden.
Er der nogen, der kender titlen på den her farce, vi åbenbart er med i......?
Jeg gad nok se de beregningsmodeller, som kan vende resultatet 180 grader på (stort set) intet datagrundlag. Det må være dem, som økonomerne bruger.

6. maj 2020 kl. 18.41  
Blogger Poul M sagde ...

Aldeles surrealistisk, helt a la Hitchcocks "The Birds", der jo osse bare endte med, at bilen kørte væk og fuglene fløj bort uden forklaring. Her er vi bare nogen, der skal læmme adskillige hundrede milliarder.
Og var din gamle kostskolekammerat ligeså totalt vindbøjtelagtig dengang og til salg for enhver politisk opportun pression?

7. maj 2020 kl. 08.58  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Nej, han havde afrohår og kunne spille Alice's Restaurant.
Forresten (re: Lucinda):
Jeg husker en fascination af tidlig K.D. Lang. Hvad er det med dig og virkeligt vrede kvinder?

7. maj 2020 kl. 18.06  
Blogger anders sagde ...

Det kan godt være vi ikke har Muppet Show mere, men vi har da i det mindste stadig nogle sure gamle mænd siddende på en balkon, der råber "Buuu"

Underholdende at se på, men måske knap så konstruktivt og ikke ligefrem præget af dyb indsigt og forståelse....

8. maj 2020 kl. 09.08  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

8. maj 2020 kl. 16.57  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Nå, men alle er da vistnok tilhængere af konstruktivitet, dyb indsigt og forståelse. Så det er bare med at komme i gang. Vi venter i spænding......

8. maj 2020 kl. 17.00  
Blogger anders sagde ...

Det er sgu svært, når forlægget er en lang sviner på sådan et "se ham, han er grim og kvindagtig", "Hun ser småneurotisk ud, ha ha", og "Han har grimme busker, hu, hu" - plan.

Undskyld mig Poul, men det er for lavt....

8. maj 2020 kl. 20.17  
Blogger Poul M sagde ...

Normalt ville jeg give dig ret, er trods alt selv en trivelig ældre mand i shorts, som der kunne kvædes mange ukvems-sange omkring.
Dog er der menneskelige fænotyper, som simpelthen UMULIGT nogensinde ville kunne drive et serie 6-fordboldhold til sejr eller som general nogensinde ville kunne føre loyale soldater i krig. Sådan er er Brostrøm med de vildt flakkende usikre øjne og udtalelser i øst og vest, der mere end demonstrerer, at den usandsynlige gynækologiske læge Brostrøm i lyset af mandens noget anderledes private interesser helt oplagt er politisk placeret.
Og hvis man tror, at danskerne tager hensyn til hinanden i denne situation, så tager man efter min mening afgørende fejl. Folk er bare rædde for eget skind og angiverne af selv uanselige folkesamlinger i disse solrige sommerdage opererer på samme triste måde som det danske politi i den første halvdel af besættelsen, der med kolossal ildhu eftersøgte sabotørerne.

11. maj 2020 kl. 10.39  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start