onsdag den 1. april 2020

Her på vores farme..

..går det efter omstændighederne ganske overordentligt udmærket-men nu er vi jo heller ikke under de bedste omstændigheder på nogen måde blandt de mere omkostningstunge virksomheder. Og det er jo især i disse tider ganske heldigt, men nu bestemt osse i forhold  til tidligere hverdag  i kampen mod netbutikkerne en ganske potent konkurrence-fordel.. Selv om det jo kan være noget vanskeligt at spå med nogen særlig overbevisningskraft  om den nye og KOMMENDE hverdag. For på trods af alt, så er hverdagen jo alligevel det, som der er allermest af. Og når man alligevel er så aldrende som denne skribent, så er selv hverdagenes antal jo efterhånden til at overse.

Ellers tyder en del på, at denne skribents 50-års formodet triumferende tilbagevenden i bedste Douglas MacArthur-stil til fødeøen nu her snart 50 år efter jeg emigrerede kort efter min konfirmation ligger betænkeligt tæt på en aflysning. Ihvertfald af den formelle oprindeligt planlagte  flerdags-form.
For det første tyder noget på, Endelave Kro og endda muligvis osse foreningen bag ejerskabet går på røven inden maj, hvilket kan og måske osse bør overraske for en ø, hvis almindelige til tider nærmest obskøne og stødende liderlighed after alle besøgende af enhver art igennem snart mange år har været en kilde til betydelig undren for mig.Og hvad skulle det altsammen gøre godt for, hvis hele korthuset uden permanet og konstant støtte kunne kollapse på et picosekund? Intet "fedt" og finanser lagt til side til en regnfuld dag og i betragtning af antallet af velhavende penge-polstrede pensionist- partshavere i selskabet ville få tusindlapper pr. snude løse problemerne. Men at undre sig over det er tillige ikke at fatte denne særlige mikro ø-udgave af den økonomiske videnskab.

For INTET INTET INTET på Endelave kan fungere uden stabile pengetilførsler fra kommune og velbeslåede fonde. Intet betaler man for selv, og det har man ikke gjort i efterhånden faretruende mange årtier og derfor ligger det naturligvis de ellers i kommunal sammenligning uhyre velsituerede halv- og hel-pensionister derovre selv at hive muldvarpen frem. Og ikke engang, når det er en akut nødvendighed, tilsyneladende, hvis man skal tro det netop udkomne "Endelavebladet" At betale noget selv forkommer ikke engang som en teoretisk yderste eventualitet. En helt syg kræve-kultur er opstået under disse isolerede forhold på linie med Darwins Galapagos-kæmpeskilpadder.

Det er både interessant og skræmmende at studere sådan en mikro-økonomi, totalt baseret på asøgninger fra fonde og nepotisme fra næsten-nepotisme fra politiske venner i byrådet. Bortset fra altså, at som tidligere nævnt på denne plads, så er adgangen til det kommunale penge-træ ikke engang ude på det klassiske nepotistiske niveau, idet det latinske "nepos" jo for de enkelte vankundige betyder "nevø" For på typisk traditionel  endelavitisk politisk indavls-niveau fortolkes nepotisme endnu mere ja, altså "nepotistisk" såan nærmest den teoretisk nærmeste familie!

For den lokale byrådspolitiker, der sidder på klejnerne i kommunen, har sine forældre boende som blot et par blandt mange af de priviligerede pensionister på øen. Og hvis den lokale presse, Horsens Folkeblad,  måske skulle mene, at den slags var inhabilt eller på nogen måde var indlysende politisk betændt, og det ganske uanset graden eller indlyseligheden så er alle kritiske skriverier dømt til aldrig at komme. For dertil er lokalavisen alt for politisk indgift med byrådet og byens veritable monopol-byggemafia, Casa. Foruden trumfen over det hele, nemlig at avisens kvindelige chefredaktørs mand er min gamle klassekammerat fra Endelave Skole, Ejnar, og at Ejnar og madammen  har haft sommerhus tæt ved politikerens forældre på øen nærmest altid. Tillige med den tidligere mangeårige kommunedirektør i Horsens...Der nu blot sidder på en anden lokal politisk pamper-stilling. Alt ialt en særdeles kontant hardcore ø-mafia.

Det betyder selvfølgelig osse, at man fra politisk side uden at blinke fucker alle andre beboe-rtiltrækningsmæssige og udbygningspolitiske tiltag og banale ting som busforbindelser i andre dele af kommunen for at støtte det, som står hjerterne (dvs. beslutningstagernes helt egne) nærmest. Så væk med busserne og frem med moneterne for at støtte flere færgeafgange til en ø med 2000 passagerer pr. måned udenfor sæsonen. Og dette tal kun muliggjort af, at alle beboere sejler totalt gratis og med symbolsk betaling for bil. Og uden at tallene for udgifterne til færgedriften er helt offentlige eller iøvrigt entydige, så ligger der et årligt kommunalt tilskud på skønsmæssigt 15 millioner plus plus  her i den store færge-karussel.

Og at det godt kan betale sig at være gode venner med byrådspolitikerne og deres forældre ses vel bedst af, at øens lægeurtehave netop har modtaget et tilskud på ekstra 60.000,- Det er ikke beløbets størrelse, der totalt blegner i multimillion-udbygningen af lystbådehavn og det nyeste tosseri, en midlertidig bade-installation ved havnen. Nej, nej, det er kun tilskuddets ANVENDELSE, der skriger højt om urent trav.
Beløbet er nemlig givet for at betale de advokatomkostninger, som lægeurtehaven helt hovedløst pådrog sig ved at føre en retssag mod en tidligere sommer-forpagter. Det er altså en forunderlig verden med helt alternative værdiopfattelser at påbegynde en retssag, som man OVERHOVEDET IKKE har råd til at føre og det UANSET, om man vinder. For nok vandt man i teorien et lillebitte beløb, men om man nogeninde får det er jo en helt helt anden sag. Men altsammen underodnet i denne forunderligt fiktive verden, hvor man bare får klejnerne fra den måske lidt skødesløst-skjulte cigar-kasse, der hedder "smørelse til familie og støtter"

Og så står alle de priviligerede pensionister der med hatten i hånden og om ikke der som i fortidens Anders And-blade pludseligt dumper et bundt kommunale pengesedler som i Onkel Joakim og "Skillinger fra Skyen"  ned til de lokale tåber, som burde have kunnet regne retssags-projektets uholdbarhed ud? Og som aldrig i livet ville have vovet sig ind i et tilsvarende fra starten dødfødt uerholdeligt retssags-tosseri.

Nå, måske bliver det ikke engang muligt for denne skribent at luske over blot en enkelt dag, for antallet passagerer på færgen er blevet begrænset. Og i fin og særdeles passende lokal gæstfriheds-ånd, så påtænker man, foranlediget af lokalt ø-pres, at for-fordele færgepladserne de lokale gratisters rettigheder fremfor turister...Hvad det så lige skal være forskellen på lokal smitterisiko, om der kommer folk TIL øen eller at øens endnu levende population skal optage alle færgepladserne VÆK fra øen kan være svært at fatte. Udover at den eneste lokale lokale købmand går samme vej som kroen, når nu alle de lokale skal til Bilka i Horsens. Ø-logik af helt normal slags, helt usigeligt stupidt forhåbentligt for alle andre.
Godt jeg kom væk derfra i tide!






1 kommentarer:

Blogger Hans Henrik sagde ...

Paradigmeskifte II:

Det er på tide at introducere den lidet kendte sygdom Myxomatosis. Og nej, det er ikke det ellers fremragende Radiohead-nummer.
Øen Endelave har, af grunde som er mig ubekendt, en meget stor population af kaniner. Så mange at ikke engang Poul's far kunne holde dem nede, selv om han gjorde sit bedste.
Med jævne mellemrum rammes de af denne sygdom, som langtfra slår alle ihjel, men dog sikrer, at der er mad og fornødenheder nok til de kommende generationer. Lige indtil at det går så godt, at de er blevet for mange igen....så falder hammeren endnu en gang.
Det har været således i generationer, og de ser ud til at stortrives med situationen.
De har naturligvis heller ikke velmenene politikere, som forsøger at regulere bestanden igennem diverse tiltag...i givet fald ville der vel ikke være nogen tilbage.
Det her er barskt, men jeg kan læse imellem linierne, at Mette F. og Co. er ved at nå frem til en lignende konklusion.
Hvis vi havner i en situation, hvor vi skal støtte tatovører, som oplever fald i indtjeningen, er der en del, som ikke har fattet alvoren.
Det er ikke morsomt, men valget står nu imellem at lade falde, hvad der ikke kan stå, eller lade skibet trække unødvendige ofre med ned.

8. april 2020 kl. 16.40  

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside