onsdag den 11. marts 2020

Klimakrisen er aflyst

 Det er altid en udsøgt fornøjelse at have professionelle musikere på besøg i vores lille virksomhed selv om der da bestemt osse er enkelte særdeles hyggelige hifitosser derude.Sådan ca en god thalidomid-håndfuld ialt, men alligevel. Måske denne sjældne varietet af midaldrende mænd skulle sikres en plads i UNESCO`s raritetskabinet?
Tilbage til musikere: For det meste er disse jo aldeles græskkatolske med hensyn til genivelseskvaliteten, fordi de naturligvis lytter til noget ganske andet end de fremherskende hifitosser-nemlig musikken! Og den slags er altid hyggeligt at overvære, fordi selv ellers uhyre velovervejede, ja måske ligefrem lettere mere end middel-begavede mennesker som  skribent, selv undertiden falder i hifitosseriets dybeste og mest esoteriske næsten selv-skadende onani-aktiviteter..

Sådan var det så ikke med vores gamle og iøvrigt stadigt ganske unge musikerven fra i går. Han er en gammel kunde for så vidt vi første gang handlede med ham i hans tidlige teen-år, mens han nu er blevet en uddannet professionel musikalsk vandringsmand. I går kom han dog mest for at hente en masse Neutrik-stik plus noget specielt Mogami-kult-instrumentkabel, som vi viseligt har hamstret en del af i disse for landet og Verden så svære tider. Tænk at være hamstrings-pionér i disse tider, måske en lidt tvivlsom udmærkelse?
I den sammenhæng var fyren letsindig nok til at spørge, om han måtte høre vores Vitavox Thunderbolt-horn. OM!-meget gerne. Så på kom Lucinda Williams med den karske og barske optagelse "Live at The Fillmore" for fuldeste gardiner. Og dèr sad den unge mand fuldstændigt lamslået og det blev han forresten ved med i hele CD-ens resterende løbetid, indtil han med fleksende knæ atter kom ned i vores lille kælder-virksomhed og sagde, at det da godt nok havde været en oplevelse. Og DEN slags komplimenter fra en mand, der ellers selv har et studie ekviperet med ganske seriøse monitors fra vores egen naturligvis dybt seriøse "stald".

Det bedste ved den unge fyrs begejstring var det dog, at denne skribent atter en gang blev overtydet om, at altså ER en god ide at have både aktive ATC SCM 300A plus de andre gevaldigt store horn-skrummelhøjttalere indenfor let ombyttelig rækkevidde. Hver ting tydeligvis til sin tid.

Ellers er Verden jo som bekendt af lave. Ja faktisk så meget, at man skal være særskilt stupide tosser for som dem i går, der under en corona-debat i Folketinget gennemførte en topløs demonstration, vistnok for klimaet. Iøvrigt en sag, der som tidligere tiders antikrigsdemonstrationer er vanskeligt at være IMOD uden at dog heller forekommer historisk ret virkningsfuldt at demonstrere FOR fred og fordragelighed. Eller for den sag skyld med slet skjulte (endnu kun-for en kort stund da) semi-voldelige midler  være FOR noget, som ingen kan være imod..

I det hele taget er Verden mærkelig, ja, vi er vel næsten i ren paradoksalitet kommet tilbage til de klassiske dårlige dage, hvor den romerske kejser Caligula udnævnte sin yndlingshest Incicatus til konsul. Ikke at denne sikkert ellers skikkelige vegetar dårligt ville have kunnet undgå at fremsætte langt bedre og uendeligt langt mere fornuftige forslag end sidste uges ultimative krav fra de Radikale og Morten Østergaard om , suk!, en optagelse af mindst 500 kvoteflygtninge. Og det altså i en tid med smuldrende ydre landegrænser, der gør Europa pivåben for millioner af unge mandlige muslimske lykkeriddere, der jo nok alle vil søge til Gallia Transalpina, for nu at blive indenfor den klassiske dannelse indefor pensum af Den Lille Latinprøve. Hvor de vil yde deres til udbygning af nyttige samfundsinstitutioner som fængsler og private vagtværn og anden bruttional-produktive ting.

Tilbage til dagens overskrift. For både fruen i huset og alle gæster og forretningsforbindelser er i månedsvis blevet tudet ørerne fulde af denne skribent om, at klimakrisen aldrig kommer til at betyde noget i den nu kendte version af Europa. Denne skribents begavede, men uhyre simple ræsonnemnet fra længe inden virus`fremkomst er, at hvis man ved gargantuanske (dette er jo en intellektuel blog, sommetider muligvis lidt søgt!) skatter og afgifter på turisme, benzin og flyrejser, så kuldsejler en hel bunke europæsike turisme-baserede økonomier ALDELES OMGÅENDE.

Og med turismeindustriens BNP-andele på mellem 15 og 25% i flere af de største europæiske lande, så behøver man ikke være regnemester for at se, at et økonomisk kollaps vil være uundgåeligt ved for eksempel allerede de afgiftsforslag, som den danske regering er fremkommet med.
Problemet med ferie er jo, at det er det allerførste, som folk sparer på, så selv om man teoretisk kunne forestille sig, at indenlandsk ferie-efterspørgsel delvist kunne udligne faldet i  den udenlandske, så sker den slags altså først LÆNGE EFTER, at de største nuværende turisme-økonomier forlængst er gået "belly up" Og sammen med Grækenland, Italien, Spanien og Frankrig dermed hele det europæiske projekt-med eller uden klimarestriktioner.

Så ja, i den retning er klimakrisen aldeles irrelevant og har desværre hele tiden været det i Europa. De europæiske samfund vil nemlig gå i total nedsmeltning længe inden den store syndflod kommer. Og min tidligere hypotetiske, men dog rimeligt fakta-baserede, tilgangs rigtighed demonstreres jo i disse dage i opskruet tempo.
Ikke altid rart at få ret, ikke engang når man altså har det...
Og at omtanken ikke akkurat er den fremmeste komponent i polisk panik giver jo sig selv. Blot rudimentære elementer af samme er jo nærmest ikke-eksisterende under mere normale forhold. Dog tangerer det det indtil videre århundredets  mest tåbelige regeringstiltag at love, at landets virksomheder bliver lover udsættelse af moms. MOMS, for Fucks sake, den betaler man squ da for Helvede HALVÅRLIGT, politiske pamper-pikhoveder.

Og for ikke-selvstændigt erhvervende derude, så var sidste lovpligtige betalingsfrist for moms altså den 2. marts-FOR 9 DAGE SIDEN!!! Næste gang, som altså er den, der måske kan udsættes, er altså om 176 dage...
Så hvad det lige skulle hjælpe på akut-presserende likviditet at få mulig udsættelse af moms om 6 måneder er en af de gåder, som det moderne samfund er så fuldt af.
Og hvorfor ingen, journalister eller andre, undrer sig, er underligt. Eller rettere, det ville det have været engang










1 kommentarer:

Blogger Lars Strippingbasket sagde ...

Hvis virksomheden er stor nok, så er det moms hver kvartal. Jeg er dog i samme sølle kategori som Poul, så vi betaler også hvert halve år. At vi skal betale senere, vil dog blot betyde at vi skal betale endnu mere i negativ rente for at have Statens penge stående, så det vil ikke være en hjælp, tværtimod

11. marts 2020 kl. 16.53  

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside