tirsdag den 25. februar 2020

At gå helt i stå eller måske bare gå i barndom...

Man ved, man er blevet lidt mere end halvgammel, når man som forretningsmand (ganske vist med beskeden, men dog permanent brød/ livgivende succes) trods rimelig deltager-pris ikke gider udstille på den kommende weekends lokale hifi-messe. Det kan og er der naturligvis flere grunde til udover det gamle skrogs efterhånden tiltagende problemer med at slæbe svinetunge ATC-højttalere rundt. Det lykkes jo trods alt altid alligevel og ikke mindst nu bliver der ekstra brug for de efterhånden ganske godt skjulte gamle havnearbejder-kræfter, eftersom der er et sæt kolo-enorme ATC SCM 300-højttalere undervejs. Så nej, det er delvist men ikke udelukkende, tiltagende affældighed, der afholder os fra at udstille.

Den mest afskrækkende del af af hifi-udstillingens altid uhyre kedsommelige trummerum med at skulle være flink og rar overfor personer, der ikke er spor flinke og rare og mest fortjener en sanktion a la et spark i røven. Og da dette allerede var tilfældet for nogle enkelte dengang i 1988, hvor denne skribent senest og med statsgaranti samtidigt sidst deltog i en hifiudstilling, så mon ikke vi trygt kan regne med, at de senere års sidste små-psykotiske og -neurotiske hifitosser derude fra deres  antageligt kropsvæske-småfedtede  tastaturer derude er ENDNU mindre interessante at møde? 

Hifi som eneste indhold i tilværelsen har altid i mit nu næsten 40-årige professionelle virke  været ledsaget af en sælsom ubehagelig odeur af mandlig mangel på den mest elementære hygiejne og almindelig social søllehed. Og der er jo heller ikke alverdens gode grunde til længere at gøre meget ud af morgen-toilettet, når konen og kæresten og al fremtidig mulighed for længere  at lokke nogensomhelst af det modsatte køn til andet end straks at melde én til nærmeste nærpoliti er den skinbarlige virkelighed.

Derudover er der en næsten ligeså skræmmende udsigt ved at deltage som udstiller på en hifimesse, hvor man jo som udstiller ikke har mulighed for at stikke af. Og det er selvfølgelig den til vished grænsende sandsynlighed for at møde idioter som ÉN SELV-og det ganske mulighed for at løbe skrigende væk-ellers den til enhver tid eneste fornuftige overlevelses-strategi i slige tilfælde!
Og som om fremtræden og dunst og en (givetvis en naturlig konsekvens af lang tids social isolation) alt for insisterende-tæt personlig kontakt, langt hinsides almindelig respekt for intim-sfæren, ikke var nok, så skal man berede sig på alenlange historier om den småfede mandslings EGET fantastiske hifianlæg.

For der er altså for disse marginaliserede stakler intet så interessant eller altopslugende vigtigt som deres eget hifianlæg derhjemme. Som de kan og ikke mindst SNAKKER om i mange time-vis Man kunne måske forsigtigt spørge sig selv eller disse fjolser (der jo desværre lige i dette tilfælde er en delvis del-mængde) om, hvad fanden de så allesammen egentligt laver der, men det er ganske irrelevant. For det er jo egentligt klart nok: Langt de allerfleste er udelukkende kommet for at "disse" alt det udstillede fra en kant af. For selv om det er en sørgelig præmis, så er det disse sæøgelige mænds lod til enhver tid at have verdens antageligt allerbedste hifi-anlæg.

Og for at dette kan være og forblive en realitet, så er det naturligvis nødvendigt-legitimerende for ens egen håbløse selv-overvurdering i det mindste formelt at komme en smule ud. Og her kommer hifi-messen ind som manna fra himlen som lidt blæse-regnvejr giver tiltrængt ilt til de bittesmå hunger-karusser i en næsten indtørret sommer-pyt. 
Nu er der så endeligt muligt at "måle sig" og sit eget ubeskriveligt vellydende med de store etablerede leverandører og producenter; en unik mulighed, der uvægerligt medfører ganske selvsamme resultat. Nemlig at man da godt nok glæder sig til at komme hjem og høre sit eget langt bedre spillende  hifianlæg.

Og så havde hele messen og de 100,- i entré alligevel en nærmest "katharsisk" mening. For hvis man ikke havde været der med sine forlængst formede faste fordomme, så ville man jo naturligvis ikke på samme sikre måde kunnet vide, at ens eget var det bedste. Nå, men pyha, det viste sig heldigvis at være tilfældet. Sådan er det muligvis osse i andre aspekter af menneskelivet, men det gør jo ikke reaktionen meget mindre sølle. Selvopfyldende hifi-profetier om egen ultimativ fortræffelighed (fra ANDRE, altså)  er simpelthen det værste at udholde for al udstillere. Man får simpelthen kriblen og Corona-lignende paniksymptomer udover den obligatoriske hifi-kvalme, som allerede er forårsaget af LUGTEN. DUNSTEN-af mænd uden kvinder. mænd, som man ikke kan give hånden uden øjeblikkelig efterfølgende hånd-vask eller afspritning.

Nå, men heldigvis har skæbnen maget det således, at denne kan luske sig med på messe på førstkommende lørdag.Heldigvis kan og bliver messe-besøget forsødet af mødet med ganske mange gamle og nye hifi-venner, og sammen vil vi som alle de andre mageløse fjolser derinde vidt og bredt berette om egene hifi-bedrifter og ufortøvet afgive vores altid inappellable dom om udstillernes rædselsfulde lyd i forhold til den uopnåelige reference-lyden derhjemme!. Og det naturligvis fuldstændigt uanset, HVORDAN det i virkeligheden lyder.

Måske ikke fuldstændigt uforståeligt, at fruen har absenteret sig netop denne weekend og i stedet forsøder din idylliske paradisiske tilværelse som heste-kone med noget rigtigt musik fra nogen rigtige højttalere. Som spiller RIGTIGT godt på et tudsegammelt Quad 33/303-system, nemlig vores helt egne allerførste og originale Tannoy Lockwood Major-boxe, der leverede underlægningsmusikken til mig og den senere frues allerførste spæde kærligheds-møde. Se, DET er ægte hifi-lyden af kærlighed.

Den slags kan man naturlig ikke overgå lydmæssigt og man skal naturligvis ikke engang prøver. 
Selv vil så altså undtagelsesvist tillade mig at gå på udstilling og få en "spiller"-måske osse en anden ting, som hører en helt anden alder til. 
For osse jeg ved jo med forudgående absolut sikker overbevisning, at MIG MIG og MIT MIT, DET kan ingen tæske.Mænd er altså mærkelige, mig selv bestemt ikke undtaget..


2 kommentarer:

Blogger mogens sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

29. februar 2020 kl. 21.29  
Blogger Katka Matúšová sagde ...

Min mand og jeg har været gift i ca. 7 år nu. Vi var heldigvis gift med to børn, i den sidste måned begyndte jeg nu at bemærke en mærkelig opførsel fra ham, og et par uger senere fandt jeg ud af, at min mand ser nogen. Han begyndte at komme sent hjem fra arbejde, han var næsten ikke interesseret i mig eller børnene. Nogle gange går han ud og kommer ikke engang hjem i cirka 2-3 dage. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at rette op på dette problem, men alt var forgæves, jeg blev meget bekymret og havde brug for hjælp Da jeg gennemsøgte Internettet en dag, stødte jeg på et websted, der antydede, at Dr. Igbinovia kan hjælpe med at løse ægteskabelige problemer, gendanne ødelagte forhold og så videre Så jeg følte, at jeg skulle prøve ham, så jeg kontaktede ham, og han lavede en trylleformel for mig, bare to dage kom min mand til mig og undskyldte de forkerte, han gjorde, og lovede aldrig at gøre det igen siden da alt har vendte tilbage til det normale. Jeg og min familie bor lykkeligt sammen igen. Alle tak til Dr. Igbinovia. Hvis du har brug for en stavebeslag, der kan kaste en stave, der virkelig fungerer, foreslår jeg, at du kontakter ham. Han vil ikke skuffe dig. Dette er hans e-mail: doctorigbinovia93@gmail.com eller WhatsApp / viber +2348144480786 tager ting for givet, og det vil blive taget fra dig

23. marts 2020 kl. 11.17  

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside