tirsdag den 21. januar 2020

Uforklarlige fænotypiske sammenhænge

Jeg skal da ellers love for, at der er god gang i gesjæften for tiden, faktisk næsten så meget, at tid til dagens tekst var truet. Dog tilsagde pligten til at varetage denne sidste skanse for den højeste oplysning, at alskens ellers særdeles gunstige kommercielle projekter og andre aspekter måtte tilsidesættes for ikke at skuffe vores ganske mange hundrede faste læsere derude. Så here we go again, som en vis og vis gammel musikalsk legende, "Country Joe" McDonald , engang udtalte til sine "fisk". vigt er ikke en option.

Og det er faktisk indenfor den musikalske branche og de forunderlige små-afsporede eksistenser, der befolker denne, at vi i dag vil starte ud. Og vi vil i den retning præsentere en måske lettere små-søgt hypotese omkring ellers tilsyneladende totalt usammenhængende ting og menneskelige egenskabers tilfældige og dog uundgåelige nødvendige sammenhæng. Hvis det lyder tåget og søgt, så vent bare på selve hypotesen!

Først lige lidt nødvendig baggrund: Denne skribent læste engang en studie i hunde-etologi, som mere end sandsynliggjorde, at kræenes tilbøjelighed til at bide var omvendt proportionalt med graden af hængeøret-hed. Det vil sige, at hunde-stritørethed er direkte koblet til bidskhed.
Dengang for mange år siden, da den samtidigt både stålsatte, men særdeles skikkelige hunde-forfader Folmer Hund herskede ene på disse kanter, forekom undersøgelsen uhyre fornuftig, selv om sønnen, ligeledes ultimativt hængeørede Anton Hund, med sin uhyre krysantemumsbombe-korte lunte og nogenlunde samme ustyrlige eksplosivitet, måske ikke akkurat understøttede hypotesen. Det vælger vi at se bort fra i dag, og Anton Hund kan faktisk godt vende ørerne udaf, måske derfor bidskheds-temperamentet er til stede i mere end almindeligt omfang. Dog kun overfor hanhunde med strittende haler, spidshunde især, ellers er han er blød og skikkelig fyr, der kun en enkelt gang har bidt fruen i knæet i den sikre overbevisning, at hun var en schæferhund. Og selv om hun kan være noget bidsk til tider, er ligheden nu ellers ret overfladisk.

Tilbage til dagens hypotese. For nogle år siden undrede det denne skribent såre meget, at en auktion af boet over en større konkursramt musikforretnings lager, faktisk indbragte så uventet meget, at firmaet slet ikke ville have været konkurs-hvis altså det havde kunnet sælge varelageret til det, som dette senere indbragte ved en ellers noget tilfældig auktion på Holstebro Auktioner. Folk, og det vil her sige formodentligt næsten udelukkende semi- og fuld-professionelle musikere, betalte simpelthen fra en kant ubegribeligt skyhøje pris4er for et gammelt  og ikke den mindste smule kurant varelager. Og gammelt, det bliver varelagre jo uvægerligt i virksomheder, der mod slutningen af deres livs-cyklus, uvægerligt "misser" betalingen af forfaldne fakturaer.

Dette medfører altid, at alle de mere attraktive leverandører som de første lukker ned eller strammer betingelserne til forudbetaling  for leveringerne til det kommende konkursbo. Der derfor altid shopper sekunda-varer i sin terminale eksistenskamp.
Alligevel viste auktionen dengang, at køberne på auktionen endte med at betale hysterisk høje priser, som langt oversteg, hvad de ville have betalt i forretningen, mens den levede. Tilsyneladende var et helt befolknings-segment uden evne til oveni buddet at lægge moms og 25% salær. Mærkeligt, når nu ellers andre men tydeligvis uvederhæftige undersøgelser af hjernen tidligere har vist en vis  kobling mellem musikalske og matematiske evner.

Allerede dengang i forbindelse med fa. Alfred Christensens konkursbo  forekom det indlysende, at musikalske evner ihvertfald delvist personlighedsmæssigt koblet til totalt manglende sans for andet end et godt tilbud uden smålig hensynstagen til, hvad den reelle pris endte med at blive. Altså 50 % højere end buddet. Dengang lod vi det ligge som en statistisk aberration, men efter at at massemedierne siden er begyndt at bruge musikalske og andre kunstnere som angiveligt mere følsomme og dermed troværdige sandhedsvidner om samfundets og Verdens sande tilstand, så er det indlysende, at de fleste af de interviewede med fordel kunne have "klappet kaje" At sige, at de allerfleste intet havde at byde på, er vist er svær underdrivelse. Men nu bliver man jo osse bedste en musikalsk succes, hvis man er en monoman hensynsløs svinehund.

Nå, men denne gang er det så konkursboet efter Nordens største musik-kæde, 4Sound, der er under hammeren. Og også denne gang er der fra en kant tale om vanvittige bud her på DAB Auktioner, hvoe ellers en industrimaskine sjældent indbringer mere end 5-10  % af sin oprindelige pris. Derfor er det en ganske vist en enkelt gang tidligere gentaget sensation, at de musikomikalske bud denne gang ender tæt ved 100 % af  UDSALGSPRISEN. Og det for tilfældigt gammelt ukurant lager-lort solgt uden garanti og desuden skal det afhentes i Hasselager. Ellers koster det en krig at få det sendt, ellers en gratis-feature ved al moderne nethandel. Så reelt ender det incl. transport ganske ofte med at blive betydeligt DYRERE end det ville være at købe det gamle lort andetsted -FRA NYT og med garanti!

Med disse tydelige videnskabelige statistisk entydige resultater af en gentagene adfærd hos en større professionel gruppe af musikomikalske eksistenser vil det derfor være muligt at hævde, at der eksisterer en kobling mellem evnen til at stemme en guitar og OVERHOVEDET IKKE at kunne regne-ikke engang bare lidt! Idet vi ellers ville blive nødt til at beskrive alle disse hjernelamme bud som direkte modproduktivt åndssvage, selv om det jo osse er lige præcist det, de er.
Men ligefrem i adskillige hundredevis havde vi da ligegodt ikke forestillet os. Er der virkeligt så mange regne-"handicappere" derude?
Tydeligvis ja.








0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start