tirsdag den 14. januar 2020

Pæne piger og ryggesløse politikere

Nu er denne skribent jo en efterhånden en noget ældre herre, hvor livets og historiens "lange linier" efterhånden bliver noget påfaldende i en nutidig medie-dagligdag, hvor nuet betyder alt og alt fortidigt aldrig har eksisteret. Og det jo desværre ikke fordi, de som denne skribent efterhånden har glemt det allermeste af, hvad jeg nogensinde ellers havde husket omhyggeligt på-næh, det er såmænd fordi de aldrig nogensinde har vidst noget videre. Altså "vidst" i den betydning, at de selv har vurderet og bearbejdet stoffet og i heldigste fald ligefrem tænkt selvstændige tanket deromkring og ikke blot kritikløst kopieret egne meninger fra andre kritikløse ditto i samme "ekkokammer" Den slags er bestemt ikke hverdag længere udover de uforlignelige skribenter  Niels Lillelund og Henrik Jensen  i JP. Der så osse er på samme alder eller drøjde som denne skribent. Og hverken alderens visdom og trivelighed er jo længere moderne i disse tider, hvor hysteriske pigebørn ophøjes til helgener.

Alligevel er det uendeligt sørgeligt at se fuldstændigt selvisk-skruppelløs ageren for åbne og velvilligt labbende-lammedikkende medier som noget særligt blot marginalt alment interessant. Tag nu for eksempel den nylige "affære" (i mangel af mere pejorativt-dækkende udtryk), hvor en af nyere tids mest afskyvækkende danske politikere, Kristian Jensen, "sprang ud" med et nyt visionært og favnende politisk initiativ. Tilsyneladende, for for det første gør en så umiddelbart afskyvækkende slesk-smilende menneskelig svinehund som Jensen slet ikke den slags, det der med at have langsigtede visioner. Mandens eneste ægte overbevisning er og har hele tiden været at hytte sit eget skind på alle måder og hvis man skulle tvivle, så husk ham og hans usikkert-drengede smil som Danmarks måske mest uduelige og totalt rygrads-løse skattenister siden Alberti. Der så jo iøvrigt var justitsminister, men hvem ved alligevel osse det længere. Lillelund og Jensen gør med garanti!

Tilbage til den nylige, givetvis omhyggeligt spindoktor-koreograferede, sag om Kristian Jensen som visionær politiker, der åbenbart bare inden han gik i medierne med sine vidtrækkende planer om tværpolisk samarbejde, lige havde glemt at orientere parti-ledelsen.
Det var nu ikke fordi der ligefrem var særligt meget kød på udtalelserne fra den politiske "ål" Jensen, mest bare sådan lidt generel ligegyldigt  lirum-larum om at samarbejde med de gode og regerende. De snakkende klasser i hovedstaden, der så længe så Jensens nylige kæreste-skab med en af "deres egne", sangerinden Pernille Rosendahl", som en alle tiders mest oprørende mesalliancer-en skide parvenu fra provinsielle Middelfart med en almindelig kernefamilie-nu ganske vist bag sig.. Ja, det gør de vel endnu, ser ham som det taberskvat, som han er, men næppe ret meget længere.

For hele mandens medie-show her har en helt, helt anden og mere letforståelig baggrund: Kristian Jensen vil på denne måde gøre sig personligt "spiselig" indenfor hovedstadens snakkende aristokrati. Og den letteste og hurtigste måde er naturligvis at fremstå som en visionær, men åh så sørgeligt misforstået "seer" af en fælles-partisk fremtid, som det aldrig nogensinde har været ønskelig eller mulig. For hvis man som opposition ønskede at følge Jensens inderligt ligegyldige og totalt usammenhængende  idioti her, så ville Venstre reelt nedlægge sig selv.

Nå, men hvordan det går Venstre er og har aldrig været Jensens ærinde her. Til gengæld har Jensens  egen karriere hans eneste prioritet  Han vil blot gøre sig selv attraktiv for et snarligt kommende karrieremæssigt parti-hop over til de helt rigtige-nemlig Pernilles "flok", og når han først er hoppet derover, så vil han naturligvis være fredhellig. Og alle tidligere ellers oplagte synder og andet almindeligt politisk svineri vil som en selvfølge blive glemt og evigt forladt  For når man først er blandt "de rigtige og de eneste korrekte", så er alle kritiske spørgsmål helt væk.

Det er ikke svært at forstå, at denne umiddelbare fremtid, hvor manden med ét hop væk fra den "mørke side"  vil kunne opnå ligeværdighed med sin kæreste Rosendahl og en glorværdig fremtid mellem alle de andre inderligt principløse opportunister, som naturligvis osse findes dér, har appelleret. og ikke mindst fordi provinsielle borgerlige politikere ellers ingen chance har for ellers at komme ind i hovedstadens indbildske selvbestaltede og -supplerende aristokrati. Hurra hurra, han er en af vor egne eller er det med garanti ganske snart, ham den politiske svinehund Jensen.

Sådan er det vist bare med politikere flest, selv om denne videns-tyngede skribent jo ellers godt selv på stående fod kan komme i tanker om nogle få stykker, der havde ægte personlig integritet. Dem tager vi måske ved en senere lejlighed.
Alligevel er det sørgeligt for den danske presses fremtid, at selv ikke en af dens fejrede journalistiske  stjerner blandt indrømmet få kandidater, JP`s Marchen Neel Gjeertsen, fuldstændigt overser det ellers indlysende selviske prospekt hos Kristian Jensen. Det er tilsyneladende helt ubegribeligt for denne ellers indlysende kvikke pige fra den kvindeligt dominerede flinkeskole, at noget, der præsenteres som politik, slet ikke er det.
Og selv kommentatoren Henrik Qvortrup, der vel både er så uendeligt langt kvikkere end Gjeertsen og endda en dømt svinehund i sin helt egen "ret", fatter tilsyneladende HELLER IKKE Kristian Jensens personlige projekt her. Og især det sidste her er altså decideret sært!
Nå, men så er det jo heldigt, at denne slt-seende skribent kan udlægge verdens sande sammenhæng for proselytterne. Vi får se, hvor længe det varer inden Jensen er blevet socialdemokrat eller radikal.
Som det hele tiden har været hensigten-accept med et snuptag uagtet man selv er et mega-svin!

PS: Sommetider møder man sproglige nyskabelser så vanvittige, at man næsten selv ønskede, at man havde stået fadder, se blot den her fra dagens avis fra den administrerende direktør for Bang & Olufsen: "Resultatet var påvirket af den igangværende omstilling til en mere efterspørgselsdrevet salgsmodel"
Hvad i Helvede er en "efterspørgselsdrevet salgsmodel" når nu firmaet har tabt en trediedel af omsætningen i seneste kvartal? Der er jo for fuck`s sake ingen efterspørgsel..








2 kommentarer:

Blogger Gnavpot sagde ...

Efterspørgselsdrevet salgsmodel = Customer Pull.
Det er en del af Lean manufactoring princippet.
Make to order er et andet udtryk for det samme.
Push er lige det modsatte, der fylder man butikkerne med varer, som personalet skal pushe på kunderne.
Make to stock er det alternative udtryk.
Det er to forskellige markedsføringstrategier, hvor lean sparer omkostninger, den anden giver omsætning.

14. januar 2020 kl. 10.24  
Blogger Michael Sørensen sagde ...

Jeg har svært ved at se Kristian Jensen for bare træer.

16. januar 2020 kl. 16.12  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start