torsdag den 9. januar 2020

"Der wahre Heino" eller "der echte Heino"?

Vi skal starte med inderligt at beklage det usædvanlige længevarend udfald på denne plads. Det skyldes ikke (ikke primært, ihvertfald) pludseligt accelererende affældighed udover den allerede stabilt fremskredne. Nej, det skyldtes i al hovedsagen et helt usædvanligt langvarigt anfald af den særdeles voldsomme såkaldte "mande-influenza" med en feber så voldsom og langvarig, at det ligefrem gik ud over det daglige arbejde. Denne skribent plejer ellers ikke i hverdagen at lade sig synderligt afficere af sygdom og sot, for normalt er jeg professionel nok til først at tillade mig at blive syg i weekenderne. Hvor jeg jo så osse normalt har bedre tid. Dumt, siger konen, og hun har jo normalt ret.

Således ikke denne gang og vi skal skynde os med at beklage den noget usædvanlige grad af tvivlsom kommerciel professionalisme, som mange kunder måtte have oplevet. De, der mærkede det mest var vel nok Dan og Jonas, som vi skal huske at takke for betydeligt udvist tålmod. Og selvfølgelig ikke mindst de efter hyggelige og informative snakke trods al dårligdom endte i herlige handler med stor gensidig glæde.Men en del andre har desværre nok osse mærket en helt usædvanligt sløvt-snøvlende skribent temmeligt meget i underkanten af sin sædvanlige komfort-zone. For for gamle hunde er alt over 40 grader altså lidt tungt at danse med i en sæson-travl periode som denne. Der så iøvrigt fortsætter, dog med en Poul M. i noget bedre kontrol. Forhåbentligt da.

En sikker forkynder af helbredsmæssigt forår er det, at vores skrumlede hifi atter begynde at spille godt igen-en sikker bebuder af bedre tider som den første svale. I de senere dage er der ligefrem spillet både så ofte og ikke mindst højt, at jeg ligefrem kan mærke de vellystige hormoner flyde frit igen. Dette skyldes ikke mindst glæden over at have det kolossale privilegium BÅDE at have de store aktive ATC SCM 300A Og et sæt Vitavox Thunderbolt med megatruthorn TILLIGE MED et sæt Vitavox Black Night næsten-fuldtonehorn stårende med mulighed for hurtig omskiftning (ca. 1 minut)

Man kan til tider blive helt lalleglad over at kunne opleve musikken på så forskellige måder. hvoraf heldigvis ingen af måderne er den ellers normale permanente frustration over, at et eller andet muligvis ikke er optimeret ifølge gængs og noget volatilt-vilkårlig gængs hifi-mode i det "ekko-rum", hvor de fleste hifitosser desværre færdes.
Helt anderledes her: For når man ihukommende overskriften i dag omkring et af de ellers sjældne eksempler på tysk humor har siddet og lyttet til, hvordan "der echte Heino" (altså man med basedow-øjnene bag brillerne og den hvide hund) virkeligt skal lyde i sin tradionelle tyske schlager-umbapa, så er der tid til noget andet.

Nemlig "der wahre Heino", der ifølge den omhyggeligt fabrikerede tyske Heino-genese jo er den egentlige Heino, der dog af en ubarmhjertig pladebranche blev kørt ud på et blindt sidespor, fordi han angiveligt havde for høje kunstneriske ambitioner. Og altså blev erstattet af "der echte Heino" som et anderledes medgørligt kommercielt produkt.
Tilbage stod så "der wahre Heino" og var blot et undergrundsmusik-fænomen i Berlin. Men unægteligt et ganske vist mindre succesfukldt mekanisk-musisk fænomen end "der echte Heino", men til gengæld sjov på en helt anden måde. Og sådan er begge de store Vitavox-sæt. Fængslende og fascinerende på en herligt ukorrekt og helt smagløs måde, simpelthen et nødvendigt akustisk supplement til den evige homogene akustiske korrekthed fra de store ATC-er.

Vitavoxerne kan naturligvis aldrig blive en reel erstatning, men de har længe været et nødvendigt supplement og kun enkelte vildførte Gamut-fundamentalister som Jakob L. kan umuligt fascineres af deres storhed. "De er alt for store" kvækkede han med sin karakteristiske dialekt.Det er måske i virkeligheden det allerbedste bevis på, hvor gode de i virkeligheden er...?

Nu kan ingen vel helt sige sig fri for gerne at ville være fører-han i selv en nok så lille og ubetydelig flok af selv meget små hunde ellers andre hifi-tosser.Og vel ikke engang denne skribent kan trods talrige og årelange forsøg på at fremmedgøre de ihærdigste proselytter helt undgå at glæde sig over, når nogen ind imellem er enige med mig i et eller andet. Selv synes jeg jo ellers, at  jeg for det meste er ganske kvik.
Det er nu ikke altid en fordel at tænke for meget og da særligt ikke over det ellers indlysende. Man bliver bare så skuffet og overrasket over, hvor meget eller især hvor lidt ellers højtuddannede mennesker fatter.
Se nu blot på det vel nok mest tåbelige af alle hifi-fora, audiosciencereview. Og "mest tåbelige" betyder her, at mange af medlemmerne qua deres uddannelse burde vide så skrækkeligt meget bedre end blot bevidstløst at lege "follow the leader" For lige netop denne sygeste af syge discipliner er den gængse kommunikation derovre.

For hvad forum-ejeren Amir siger, DET er "gældende gospel" Og så er det forresten ligemeget, om en Topping -DAC til 140 dollars bliver ophøjet til et perfekt gennemsigtigt produkt uden nogen principielle muligheder for forbedring eller en Mola-Mola ditto til 10.000 dollars med marginalt bedre data er på bænken. Begge er jo perfekte produkter og begge anbefales tillige med en ubegribelig masse kinesisk ragelse ind imellem.
Det her er altså for denne skribent komik på ganske højt plan: Den her skidedyre og sikkert udmærkede Mola Mola bliver der ikke engang lyttet på blot et eneste sekund-ikke engang på forumejerens ellers sædvanlige Sennheiser-hovedtelefoner inden den opnår sin anbefaling.

Der er sådan lidt "full circle" over det her og man kommer let til at tænke på salig Julian Hirsch, der i bladet Stereo Review i 1960-erne og 70-erne på basis af blot målinger kunne skelne skidt fra kanel. Og lidt ret havde han naturligvis, men helt ret havde han selvfølgelig overhovedet ikke.
For hifitosser helt uden skelnen til målinger er en sølle flok, men en fundamentalistisk målemafia uden skelen til lyd udover tal for støj og forvrængning er faktisk værre. Ikke principielt, naturligvis, dertil er begge synspunkter lige uholdbare. Målemafiaen er blot værre, fordi folkene på audiosciencereviw ikke er de sædvanlige landsbytosser og andre dybt sørgelige eksistenser, som f. eks huserer på danske fora. Der jo ikke ved bedre.

Iøvrigt har Buchardt Audio en lang tråd derovre og det fortæller vel i virkeligheden alt, hvad der er at fortælle om sjældent rudimentær kritisk sans i det ekstreme. For hvordan i alverden kan man tage en blot nødtørftigt individualiseret/personificeret  "store-front" for en sikkert udmærket kinesisk producent som andet end ja, lige præcis det, det er? Hansong Audio.








3 kommentarer:

Blogger Hr. Andersen sagde ...

Godt Nytår.

Hvor gad jeg godt lytte til dine Thunderbolt, ATC 300 eller dine kæmpe JBL systemer i kælderen.
Ved det er dyre sager du har og det er nok ikke mig forundt at få sådanne højtalere hjem i min stue.
Kunne forestille mig at der kunne blive plads til et sæt ATC 100 i aktiv udgave, men det er sgu lige det med pengene. Der skal godt nok samles mange flasker ind. Mindre kan nok gøre det og det er også det der står i min stue. Lidt hjemme bygget højtalere der spiller fint, men nok ikke, aldeles langt fra, et sæt ATC eller lign.

Kan jo være man en dag kom forbi.
God vind.

9. januar 2020 kl. 08.57  
Blogger Poul M sagde ...

Takker og i lige måde og du er altid velkommen. De store JBL-er er iøvrigt ikke ret dyre om dem har vi rigelige reserver af

9. januar 2020 kl. 09.40  
Blogger Michael Sørensen sagde ...

Godt nytår Poul. Traditonen tro skal vi have den årlige og i år forsinkede reklame for Genialos. https://www.bt.dk/podcast/genialt-makkerpar-tilsammen-kan-vi-ikke-naevne-tre-fodboldspillere

9. januar 2020 kl. 19.05  

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside