tirsdag den 29. oktober 2019

Jarmila Kratochvilova

Så løb den vanvittigt velbesøgte hifiudstilling i København af stablen. Ja, faktisk er stabelafløbningen jo sket for så længe siden, at den synkende hifi-skude allerede er på vej til sin sidste triste hvile på en strand i Indien. Det er der naturligvis intet overraskende i, når årets udstilling med sin "dangelske" skolelærerinde-tekst med følgende garanti for sproglige og grammatiske fejl på HVER ENESTE LINIE stadigvæk står der. Den fra sidste år, forstås. Det var der, man mente, at der havde været 5000 gæster....

Dette tal var så tydeligvis trukket i en automat. Og det er det med garanti osse, fordi selv de vidtberømmede engelske Penta-udstillinger i 80-erne og 90-ernes hifistorhedstider højst trak 10.000 fra hele verden. Og den nylige, langt bedre promoverede ditto i Århus næppe engang 1000.
Der blev tydeligvis absolut intet investeret i årets udstilling og det forventede resultat udeblev naturligvis ikke. Og da sidste års professionelle deltagere åbenbart havde opdaget bluffen, så kom de slvfølgelig ikke igen i år. Ingen bør jo gå tilbage til en så oplagt fuser.

,Vi må vist bare konstatere, at den ekstreme menneskelige selv-marginalisering, som der er sket indenfor den danske hifi-tossebranche i ihvertfald det seneste årti endeligt har nået sit mål. Nemlig at næppe nogen anstændige mennesker udover certificerede tosser som denne skribent vil slås i hartkorn med, ja indsæt selv nogle navne her. Og selv for mig kan dt være svært, når de værste udgydelser gylpes ud over nettet af de sidste sølle kælder-eksistenser. Der jo ved alt, men er formummede bag mange-dobbelte anonyme profiler.

Sjovt nok gør det dem jo klogere, det må de ihvertfald mene selv. Og lige netop indenfor hifi er denne anonymisering pudsigt nok noget, der har fundet sted i adskillige årtier. Og i det lokale århusianske hifi-klubmiljø kan jeg mindes adskillige ekstreme hifitosser, der allerede var uhyre aktive fra 1980-erne og STADIGVÆK er det. Og det fælles for denne håndfuld personer er det, at ingen af dem NOGENSINDE har kunnet findes i telefonbogen-ingen af dem har efterladt sig så meget som et aftryk fra så meget som et bestyrelsesmøde i en kolonihaveforening. Det samlede aftryk fra alle disse honoratiores fra tortidens hifi-klubber, som jeg har været i stand til at afdække, har været en notering i en dødsannonce. Hvis man ikke undertiden mødte dem ville man tro, de aldrig havde eksisteret. Meget aftryk har de da ikke gjort eller blot har de alle været hysterisk hemmeligheds-kræmmeriske. Og det længe inden den slags var moderne eller måske endda nødvendig.

For tænk blot, måske kunne vi endnu have haft det første alvorlige søm i hifiens ligkiste, selveste "Antisilver" iblandt os endnu i dag, hvis han altså havde klappet kaje med, at han hed Mogens K. og var en lille førtidspensionist-mandsling med skinnende feberhede øjne, der som denne skribent ikke havde videre succes hos det modsatte køn og derfor måtte udvide jagtmarkerne til Sydamerika. hvor mandens diminutive størrelse og pension rakte til noget mere og større. Men selv Mogens efterlod et veritabelt overflødighedshorn af elektronisk vidnesbyrd om en slags liv levet, det gør de mere forfølgelsesvanvittige af slagsen selvfølgelig ikke. Og dem er der forholdsmæssigt langt flere af i dag.

Derfor faldt et ellers både velment og uhyre nødvendigt/fornuftigt forslag fra godt nok noget mærkelige Nils Valla fra Kalundborg selvfølgelig til jorden på hifi4all. Forslaget er ellers en tilbagevenden til en ikke spor fjern fortid, hvor alle læserbreve, iøvrigt osse dem til papirbladet "High Fidelity", skulle være forsynet med navn og adresse. Det sikrede en debat af en vis lødighed, der naturligvis aldrig vil kunne ske under sikker anonymitet. Og hvis man skulle være i tvivl, så læs "Nationen" på Ekstrabladet, virkeligt skidne skvulp fra den store menneskelige kloak. Og denne kloak er vi alle i stand til at trække på, blot vi får chancen, se blot hifidebatten.

Nå, ingen meldte sig på banen for at støtte mærkelige Nils i hans ellers helt rimelige forslag-der jo ikke var andet en en tilbagevenden til nylig normalitet og almindelig anstændighed. Der er godt nok sket meget og meget alarmerende på blot et godt årti i samkvemmet  og respekten mellem mennesker..
Derudover var det osse udover tristessen uhyre urkomisk, at en enkelt midtjysk tosse mente, at en afsløring af mandens identitet øjeblikkeligt ville medføre indbrud for at få fingre i mandens vold-modificerede 20-30 år gamle Acurus-godtkøbtsforstærker. Simpelthen et apparat så ligegyldigt, at selv om han stillede det intakt ud på fortovet, så ville det tidligst blive fjernet af storskrald. Verden må se mærkelig ud fra et sådant forfølgesvanvittigt perspektiv!

Til sidst i dag skal vi minde om en kontroversiel person, som næppe vil være det meget længere. Og netop derfor er det vigtigt at minde om, at indtil for ikke så forfærdeligt længe siden skelnede man mellem mandlige og kvindelige idrætsudøvere. Det forekommer som en evighed siden, dengang det eneste offentlige  tilbud i hospitalsvæsenet i forhold til fænotypiske kønskarakterer bestod i, at man tilbød bryst-FORMINDSKENDE operationer til særligt rygbesværede stor-yvrede kvinder. Og det var så det!

Helt anderledes er det selvfølgelig i dag, hvor nettet giver mulighed for at finde betegnelser og diagnoser , der lige præcis passer på rekvirentens øjeblikkelige situation. Og ikke mindst kønspolitisk og -identitetsmæsssigt er der jo simpelthen ingen grænser, se blot her:
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE11701506/paa-overfladen-ser-alting-godt-ud/
Og så er vi endda ikke engang kommet til det logisk-følgende  ønske om, at alle andre (det vil sige dem, der skal betale), selvfølgelig skal være klare på, at dagens personlige kønsskifte-ønske/kønspolitiske identitet, naturligvis til enhver tid skal kunne laves OM. For når årmillioners fornuftige udvælgelse har været i gang, hvorfor skulle man så ikke kunne desavouere alt på under et årti? Og så fuck klimaet bare man får noget "fuck" selv-sådan er mennesket vist bare, jeg var det vist endda selv-engang....

Tilbage til overskriften fra dengang frøken. (i mangel af bedre) Kratochvilova huserede på alverdens atletikstadions. Og satte verdensrekorder, som ingen nogensinde siden har været blot i nærheden af. Om hun så var en ubesungen helteskikkelse indenfor den non-binære kønsopdelte idræt eller noget helt andet er ligemeget nu. Den vantro og afstandstagen til dette menneskelige angiveligt kvindelige monsterfænomen, som Kratochvilova var og som samtiden afskyede så berettiget, er naturligvis ikke gangbar længere i disse racisme- og kønsforskrækkede tider.
Vi får se, hvor lang tid der går inden kvindeidrætten bliver fyldt op af kratochvilovaer. Heldigt, at hormonerne ikke virker den anden vej. Ihvertfald ikke lige på DEN måde!

Til sidst lige et totalt anonymt billede fra et aldeles  anonymt sted af et sæt McIntosh MC1000 1000 watts monoblokke. Lidt hysterisk/hemmelighedskræmmeriske er man vel altid....





6 kommentarer:

Blogger Michael Sørensen sagde ...

Er udgangstransistorerne af typen med TO-3 hus, kunne se sådan ud når man ser udformningen af kølepladerne.

1. november 2019 kl. 12.51  
Blogger Poul M sagde ...

Godt spottet, ja!

4. november 2019 kl. 07.50  
Blogger Thomas sagde ...

Med hensyn til tyveri er jeg rigtig godt stillet 😁 Mit anlæg er simpelthen både så dårligt og grimt at ingen gider rende med det 😂 læser folk lidt på fora (det mest tavse af alle) kan der læses af mine forstærkere (som du kender Poul) ikke er noget som helst værd og mine højttalere mangler detaljer i en voldsom grad og så opgiver tyvene da på forhånd 🤓

(Fede forstærkere på dine billeder) 😉

5. november 2019 kl. 18.27  
Blogger Poul M sagde ...

Der er alt for mange hysteriske kællinger derude-af hankøn forstås.
Ja, og Mac-erne er endda til salg...

6. november 2019 kl. 10.02  
Blogger Thomas sagde ...

Hvad koster sådan et sæt ?

6. november 2019 kl. 13.35  
Blogger Poul M sagde ...

Pris pr pb

7. november 2019 kl. 11.44  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start