tirsdag den 22. oktober 2019

Ikke akkurat et vækstområde eller...?

Så er der atter planlagt en af de heldigvis cyklisk-tilbagevendende varevognsture til hovedstaden med, tadaa, den sædvanlige bunke større aktive ATC-er. Og et enkelt af sættene, et par SCM 100, er endda denne gang til en hifi--entusiast af den helt sjældne samtidigt både hyggelige og fornuftige slags-afgjort en mere end almindeligt udrydningstruet menneske-race. Troede faktisk de var helt væk på samme måde, som de mere verbalt-aktive efterhånden også er "helt væk"-desværre blot på en anden og mere ildevarslende måde. Som alting jo er, når dagsordenerne i de idelige monofoniske diskussioner efterhånden i tiltagende grad sættes af eksistenser, der burde forblive skjulte og marginaliserede i samme grad, som disse sølle fyre stædigt bevogter deres totale anonymitet bag adskillige profiler. Og man ved jo, at noget er fundamentalt rivravruskende galt, når selv visse af personernes egne hjemmesider er uden mulig positiv identifikation af bagmanden.Giv dem plads den dag, de dukker offentligt frem, men slet dem indtil da! Og det fra en kant af.

Nu kunne det indtil for nogle år siden selv for denne mere end halvgamle små-misantrop have været fristende at forsøge at forene et af de sjældne firmamæssigt-legitimerede hovedstadsbesøg med en tur til den kommende weekends hifimesse
men det rykker nu ikke rigtigt selv i denne gamle cirkushest her. Nu er net-oplægget til udstillingen her måske heller ikke et af de allerstærkeste, faktisk er det i almindelig søllehed ganske enestående. Og man ved jo nok, at sidste salgsdag forlængst er overskredet, når man end ikke har gidet lave en ny pressemeddelelse for 2019, men blot genbruger den gamle fra sidste år. Det ville jo ellers have været verdens letteste sag blot at genbruge teksten og bare ændre årstallet og undgå denne komiske situation.

Nå, men det ville jo næppe have ændret meget, for når man ikke nu her kl 1 minut i dybt godnat ENDNU har nogen udstillerliste på plads og blot viser en ynkelig liste over nogle få rum uden forklaring iøvrigt  på en enkelt etage, så burde attraktionen være overordentligt begrænset. Og mon ikke osse den er det? På den anden side er det da både rimeligt og rosværdigt, at man ikke kan forudbestille/-betale billetter, for ellers ville det da osse lidt ligne en ret risikabel omend beskeden investering-i med garanti ikke rigtigt noget videre! Om overhovedet en udstilling...

Nå, men der findes dog heldigvis stadigvæk fornuftige folk derude, og dagens første sæt mindre ATC, (et sæt SCM 12Pro), er læsset på bilen til installation i et højskole-musikstudie sammen med digitale mixere og stageboxe og andre herlige sager. 
Nu har denne skribent jo efterhånden igennem længere tid været ganske optaget af de efterhånden ikke længere ganske nyligt indkøbte voldsomt store Vitavox-truthorn, men fordums kærlighed ruster som bekendt ikke så let, som man skulle tro. Tag for eksempel alle vores tidligere kælder-referencehøjttalere, som jo har vekslet lidt melle de forskellige iterationer af JBL 56XX og i den senere tid blot har stået anonyme og ubenyttede tilbage-egentligt en trist skæbne for disse fuldt fungerende mastodonter!

Heldigvis skal vi dag lave en hyggelig demo af dem, så nu er der atter "ild" i de ikke særligt gamle JBL-er her. Og sikke dog en kolossal lydmæssig forbedring her i kontorstolen, som JBL-erne giver fremfor Vitavox-erne. Det skyldes nu i al væsentlighed, at JBL-erne peger mod kontorpladsen, mens Vitavox-erne står i en vinduesniche og peger vinkelret væk -mod en anden lyttestol, som jeg så desværre ikke særligt tit sidder i i arbejdstiden. 
Nu får vi så se, hvad den sagesløse kunde synes om sagerne, men i det allermindste kommer der da det ud af det, at BEGGE SÆTTENE, både JBL og Vitavox, fremover vil være permanent spilleklare. For de her JBL 5672 spiller da helt usædvanligt vanvittigt godt omend de jo er rigeligt store til rummet her og lettere kætteragtigt må lægges ned:
Og så er det vist tilbage og med tilbageholdt åndedræt følge udviklingen omkring den kommende hifi-udstilling. Selv om den slags vist kun er interessant for totale dødbidere-som om det skulle ændre noget for mig...













14 kommentarer:

Blogger Michael Sørensen sagde ...

Det er en Highend messe Poul og IKKE hi-fi.
Bling bling klinke-klanke udstyr, med avancer der kan få en VVS’er fra det indre Nørrebro, til at føle sig som en beskeden mand.

23. oktober 2019 kl. 09.14  
Blogger Gone with the wind sagde ...

Først lige disse smileyer til Michael Sørensens indlæg: 😂😂😂😂😂 og så til det lidt mere alvorlige!
Hifi/high end i DK er så godt som dødt, men derfor kan man jo godt tage på en udstilling og SE et anlæg til en million eller mere, høre det kan være ligemeget. Det skulle jo være en appetitvækker, men for hvem ved jeg ikke 👀 kigger man på danske fora er det ikke lige der, der bliver snakket om hifi der bare nærmer sig mellemklassen. Så dem der sidder med det dyre grej må gemme sig godt 🤓

23. oktober 2019 kl. 19.58  
Blogger Thomas sagde ...

Hov havde glemt at jeg havde ændret navnet
Gone with the wind = Thomas

23. oktober 2019 kl. 22.34  
Blogger Poul M sagde ...

Alle gemmer sig vist efterhånden alt for godt, både de "stille entusiaster" og i endnu højere grad de aktive. Nogen endda så godt, at ingen aner hvem de er eller hvad de hedder på trods af talrige tilforladelige dæknavne.
Ynkeligt!

24. oktober 2019 kl. 08.52  
Blogger Kaj Mogensen sagde ...

Uanset
om man er anonym eller står frem med navn løber man risikoen for at få en over nakken, hvis man fremkommer med noget som ikke lige passer ind i andres meninger og opfattelse af verden. Ja, blot den allermindste afvigelse blæses op. Og hvem har ikke lyst til at “krybe i ly” i den situation.
Jeg undrer mig over at det er nødvendigt. At det skal være sådan.

24. oktober 2019 kl. 13.46  
Blogger Poul M sagde ...

Det har jeg for eksempel ikke, Kaj!

24. oktober 2019 kl. 15.48  
Blogger Michael Sørensen sagde ...

Ja det gør ondt at se rummelige, jordnære og nærmest selvudslettende folk blive behandlet så uretfærdigt, som de bliver på danske forummer for hi-fi.

24. oktober 2019 kl. 16.10  
Blogger Thomas sagde ...

Jeg har hverken lyst til at krybe i ly, gemme mig eller lignende.
Folk må ta mig som jeg er..... eller lade være :)

24. oktober 2019 kl. 19.25  
Blogger Kaj Mogensen sagde ...

Det glæder mig
at I har den holdning. For så kan vi uden risiko afprøve om nogen her kryber i ly ved at slette blog-teksten. Teste om man vil stå ved det skrevne.

Bloggen der blev væk. Citat:

Mandag den 16. september 2019.
ENSOM
Stakkels mand
 
I Nordjylland sidder en aldrende mand og keder sig.
Han keder sig fordi hans hobby fik et knæk.
Den aldrende mand havde brugt et helt år seriøst på en kæmpe effektforstærker.
 
Denne effektforstærker fik endda sin egen hjemmeside og blev vist frem så snart muligheden viste sig. Den blev vist på diverse fora og signaturen i indlæggene var et link til denne kæmpe forstærkers opbygning og lange fortællinger.
 
Uheldigvis for denne aldrende mand bestemmer han sig for at prøve noget af den nyere teknologi; klasse D. Denne gang er det ikke et års arbejde, men et færdigt modul fra Kina til ganske få kroner. Det bliver tilsluttet en trafo, signal og højttalere og chokket kan vel nærmest ikke være større. Dette lille klasse D modul fra Kina fejer stort set et års arbejde af banen og det bider så meget i den aldrende mand, at han nedlægger sin hjemmeside med byggeriet af kæmpeforstærkeren.
 
Jamen hvad skal man så når sådan en lille Kina ting tager kampen op med ens hårde arbejde ? Man skriver selvfølgelig om andre som griner lidt af det forløb.
 
Den aldrende mand mener at have haft god kontakt til mig, eller på god talefod, men jeg vil kalde det en enkelt telefonsamtale der slet ikke handlede om at være enig eller uenig, hvor jeg bed mærke i en enkelt sætning, en sætning der fortalte mig at den aldrende mand uden tvivl ville bruge sin tid på netop at skrive om dem som grinte lidt af ham, eller som ikke helt er enige med ham og hans enorme selvlærde viden.
 
Sætningen kommer da jeg i telefonen siger; "Du er da også lidt ude med riven engang i mellem", hvortil han svarer med sætningen; Jeg kan simpelthen ikke lade vær´ 
 
Og det må man da give den aldrende mand, han kan simpelthen ikke lade være, men det er da også helt fint at han har fundet sig en ny hobby, når nu det bedre kan svare sig at købe en Kina-ting til få kroner og så spare en masse tid på både byggeri og det store arbejde at poste billeder og fortællinger om hvor godt det er.
 
Og når man nu ikke skal bruge al sin fritid på at bygge og fortælle, hvad er så mere nærliggende end bruge tiden på at skrive om alle dem der ikke er enige med ham og som han selv mener er at pille ved hans stolthed.
 
Jeg synes personligt det er synd for denne aldrende mand, men samtidig giver det et let smil på læberne og som han selv skrev i et af hans utallige skriverier om mig og andre, så er dårlig reklame bedre end ingen reklame, så det er noget af en blandet følelse sådan en gang hifi kan give : Man kan ganske enkelt på en gang sidde og smile samtidig med at man synes det er enormt synd for personen.
 
Det var en meget kort historie fra det virkelige liv ;-)
 
Indsendt af Thomas.

Citat slut.

25. oktober 2019 kl. 08.20  
Blogger Kim Petersen sagde ...

Jamen Kaj, du bliver jo ikke nævnt ved navn, så må det jo være i orden, absolut ingen kan gennemskue at det er rettet mod din person :-)

Og ja, det er ironisk ment.

25. oktober 2019 kl. 11.50  
Blogger Poul M sagde ...

Det at være særligt "mimose-agtig" er måske uløseligt forbundet med de andre ubegribeligt skarpe sanser, som sande audiofile mener sig i besiddelse af?
Det er en hård verden for disse audiofiler "blødere", der tydeligvis giver dem mange blå mærker hver dag..

25. oktober 2019 kl. 13.12  
Blogger Thomas sagde ...

Der er nogle der gerne vil gøre sig bemærket og også nogle der føler sig truffet/hårdt ramt.
Der er også dem der mener at have lov til at poste ting om andre, hvor andre ikke må. Jeg har nu ikke et behov for at poste alt det der er skrevet om min person, jeg nøjes med at læse de gemte sider engang imellem og smiler lidt af, at det at give igen af helt samme skuffe kan gøre så ondt 🤓 det er voldsomt som nogle personer ryger ned i et hul når det handler om så uskyldig en ting som HIFI 😳
Det gamle ordsprog med at man skal lade være med at kaste med sten når man selv bor i et glashus kan ikke passe meget bedre. Og slet ikke når det er bygget op i sart, skrøbeligt glas.
Men som sagt har jeg ikke et behov for at gemme mig eller krybe i ly, for jeg kaster yderst sjældent den første sten 😉

25. oktober 2019 kl. 21.28  
Blogger Kim Petersen sagde ...

Og det at slette indlæg og blog er ikke at krybe i ly?

27. oktober 2019 kl. 21.03  
Blogger Thomas sagde ...

Nej en blog behøver vel ikke være en permanent ting. Der blev skrevet en MASSE ting om mig og den blog blev skrevet som modsvar, de ting der blev skrevet om mig blev så fjernet og så fjernede jeg den blog. Faktisk ganske enkelt. De ting der var skrevet om mig har jeg da her, men har ikke behovet for at poste noget der er helt overstået. At kaj ønsker liv i det igen er hans problem.

27. oktober 2019 kl. 21.35  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start