tirsdag den 8. oktober 2019

Everyday sexism

Vi skal starte med at undskylde og inderligt beklage sidste uges "faneflugt" fra dette sted-det skyldtes en romantisk tur til solbeskinnede Toscana med min underfulde frue. Og da den slags kun sker med årevis imellem, så glemte jeg osse passende at advisere på denne plads. Derudover var det en aldeles vidunderlig og vederkvægende og ikke mindst kærlighedsfuld ferie.

Herhjemmeigen hedder det så mest stilheden i orkanens øje, idet pallevis af sager fra ATC i sidste uge allerede i næste uge suppleres op med ENDNU flere paller. Det er dejligt at repræsentere sådanne ubetingede kvalitetsprodukter og skønt at opleve ubetinget tilfredse kunder, der tillige efterfølgende fungerer som gode gammeldags  salgs-agenter for nye kunder. Måske en slags "influencere" på nydansk? Selv om det ny-kunstige ord  "influencer" vel mest  burde bruges som synonym for "ord-luder", for det er vel retteligt det, som de, der kalder sig selv "influencere" vel er? Dumme ubegavede unge gæs, der læses af endnu yngre og endnu mere ubefæstede og dummere gæs.

Nu er det jo i dagens uhyre betændte politiske korrektheds-univers allerede voveligt at kalde nogen for "gæs" eller for sags skyld "tyk" For slet ikke at tale om, hvilket ramaskrig med afstumpet fascistoid venstrefløjsvold, der ville møde den tidligere ellers aldeles spagfærdige konservative renfærdige  justitsminister Knud Thestrup, hvis han i dag skulle formaste sig til at afskaffe censuren på billedporno? Det var andre og mere tolerante tider dengang i Danmark inden kommissærernes indtog.

Det var også dengang, man endnu i den danske folkeskole endnu kunne opleve i nutidens øjne givetvis ubegribeligt nedgørende og foragtende udtalelser om tykke mennesker. Og det ligefrem fra en engang fejret poet, Morten Nielsen. Om han var særligt god har denne skribent ingen ide om, men han havde det ihvertfald  karrieremæssige svineheld at blive skudt under besættelsen, og som med Michael Strunges sidste tur ud af vinduet fra etageejendommen giver den slags altid betydelig "street credit", kvaliteten af værkerne uagtet.

Nå, nu er det stadig aldeles uklart, om Morten Nielsens død skyldtes et vådeskud eller det nok mere sandsynlige, en ren jalousi-likvidering fra selveste den celebrerede modstandshelt "Citronen". Tyskernes skyld  var det ihvertfald ikke.
Og så tilbage til Morten Nielsen og den hadske tale om tykke mennesker. For hans givetvis mest kendte digt handler om en v el ret beset stakkels sølle samspilsramt tyksak, der efter utallige ydmygelser i skoletiden bliver nazist.:
"Nu er du noget, Tykke!
Mand og Partikammerat.
Og hvis vi en Dag skal til Muren,
saa er din Haand parat.
Parat til at smadre et Knojern
ind i min Mund, når du slaar.
for nu vil du dræbe, Tykke,
alle de onde Aar

Ret beset er det for denne skribent i bagklogskabens hastigt svindende klarsyn et ubegribeligt afskyeligt fascistoidt digt uden at dog vist nogen af mine daværende lærere bemærkede det. Men ret meget nutidig "inklusion" af de "ikke-inkluderbare" er der da godt nok ikke over det. det var allerede dengang som med Greta Thunberg "os versus dem" og det var naturligvis allerede dengang uvægerligt altid "os", der havde ret. Ret til at være de værste i den højeste gode alt-tilgivende sags tjeneste. Og mon ikke Morten selv personligt gerne ville have pløkket Tykke efter krigen hvis altså ikke den certificerede psykopat "Citronen" var kommet først med gokkejernet?
Men dog alligevel bemærkelsesværdigt, hvor lidt empatisk eller blot rudimentært medmenneskelig, som den fejrede poet var overfor de forfulgte og hånede og ydmygede. Og hvor lidt datidens ungdoms-oprørske dansklærere trods deres sikkert ellers ophøjede humanistiske selvforståelse fattede, for Mortens Nielsens afskyvækkende værk her er da vist stadigvæk kanoniseret?

I nutiden er alt anderledes, der skal ingen poeter garanteret have noget klinket med at benævne nogen "Tykke" Med mindre disse selvfølgelig stemmer til højre for Socialdemokratiet (hvad det så iøvrigt er i et stadig mere populistisk parti-morads og fascistoid vold forklædt som antifascisme og religiøsitet..
Alligevel vil denne skribent vove pelsen lidt i dagens historisk-sociologiske mikroessay og følge Morten Nielsen tema lidt videre.

For digterens "Tykkes" skæbne var som skitseret i digtet naturligvis IKKE at blive en fremtrædende nazist, højst en brutal håndlanger. Som aldrig nogensinde ville stige højere på strå end rangen "Gauleiter", der indenfor det nazistiske kleresi var den absolutte grænse for forfremmelsen af nok brutale, men reelt totalt inkompetente fjolser. Simpelthen der, hvor "Peter-princippet" for nazier var ubetinget.

Og nu er vi endeligt fremme ved dagens egentlige betragtning uden at denne måske er spor bemærkelsesværdig MEN: For ingen repressive systemer kan fungere uden folk som "Tykke"-det er simpelthen den slags mennesker, som alle totalitære rød- og sort- og politisk korrektheds-fascistoide bevægelser lever på skuldrene af. Og forsyningen af kommissærer er desværre uudtømmelig til alle tider, for ligesom det absurde begreb "fattigdom" som et automatisk og uudryddeligt produkt og konsekvens af selv den mindste lønforskel, så er der også altid masser af mennesker derude, der enten ikke er særligt kloge eller kønne eller  fede  eller ligesom denne skribent lettere kiksede.
Og derfor altid hævngerrige på alle andre og heldigere personer. Som stakkels "Tykke"
Og mon ikke vi ret trygt kan gætte os til attraktionsniveauet  på de anonyme kommissærer, der administrerer den danske udgave af den ildevarslende hjemmeside "Everyday Sexism"
For intet ændres af ord, allermindst de evigt parate "kommissærer", der til alle tider og under alle regimer ligger klar lige under overfladen.

P.S.:Nu er det langt fra min favorit-disciplin at indrømme egne fejltagelser, men da det jo kun sker uhyre sjældent, vil vi i dag gøre en undtagelse. For fornyligt på denne plads forudså jeg levetiden på det rekonstruerede 4Sound til højst næste sommer og lige i denne sag må jeg nu indrømme, at jeg tog fejl. De er nemlig netop blevet lukket af deres bankforbindelse Nordea i dag. Den pludselige beslutning er nu næppe rationelt begrundet, for firmaets mulige resterende værdier styrtdykker naturligvis omgående uden at den nye firmastrultur kan have haft tid til at kapitalisere lidt af isenkrammet og ligner da osse mest noget, der bare afspejler en bank-beslutning på et højere plan om en begrænsning af deres eksponering i detailhandlen.
Men slutte, DET gjorde det forlængst kuldsejlede musi-komikalske eventyr, og det endnu før selv jeg havde forudset det.



2 kommentarer:

Blogger Michael Sørensen sagde ...

Omtalte digt var åbenbart en landeplage i folkeskolen, jeg kan sgu osse huske det. Senere i gymnasiet lærte vi jo så at ryge hash og analysere Harold Pinter, hvoraf det sidste burde være forbudt.

8. oktober 2019 kl. 21.08  
Blogger Jesper sagde ...

Så væltede 4Sound. Der er indgivet konkursbegæring.

9. oktober 2019 kl. 16.21  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start