tirsdag den 10. september 2019

Kejserens nye klæder

Det kan ofte være en slags "den tænkende mands byrde" at være udrundet af en akademisk fortid fra dengang altså, hvor blot en lillebitte del af en ungdomsårgang kom til at frekventere universiteternes hellige haller-som denne skribent jo er og dårligt kan gøre ugjort nu snart 40 år efter dimissionen.
For det kan være til tider næsten ubærligt for en gammel historielærer at iagttage, at verden på trods af talrige æoner og generationernes gang alligevel ikke synes at blive den mindste smule klogere. Det er en til tider ubærligt hård erkendelse at se så mange unge søge deres identitet i blot én eneste sag, som de så efterfølgende forfølger som den aller-eneste, der betyder noget. Og så har vi naturligvis ikke endnu bare set begyndelsen på alle de utallige kommende  volds- og terrorhandlinger, der i den snarlige fremtid vil blive udført af ellers velfriserede vestlige unge i klimaets eller veganismens (måske endda vaginismens?) eller eller en vilkårlig anden sags perspektiv-og videns-løse navn. Og det bliver slemt.

Nå, men heldigvis er den den seneste gode (altså ikke kvalitativt, blot lidt mere end én) generation lovligt undskyldt, fordi de ikke blot i den allerringeste grad er bibragt nogen historisk eller blot rudimentær samfundsmæssig indsigt, så de kommende historieløse terrorister er undskyldt på samme måske let morbide måde som de børn, der ryger med deres bombebærende mødre i Mellemøsten. For det er jo altid lettest at fordybe sig i en sag, hvis perspektiver man er velsignet uvidende om, ja nærmest direkte vaccineret imod nogensinde at fatte rækkevidden af. Fordi man blot har grebet det første, helt vilkårlige,  halmstrå og gjort dette til selve livets mening. Som at stille sig op foran en McDonald franchisebutik i København (naturligvis efter passende kollektiv træning og klassisk indoktrinering-hurra, så er man jo noget i sit religiøse fællesskab!)  og tro, at man bekæmper , ja, hvad egentligt? Næppe nogen aner det, og medierne spørger ikke, og hvorfor skulle de dog osse det, de ved jo heller ikke bedre end at tro, at hele virkeligheden og livets mening sker her og nu og lige netop der, hvor man lige præcist SELV er...

Pudsigt tilfælde med denne multi-ego centrerede verden, skulle man vel mene med den humanistiske dannelses-distance, som denne skribent mener sig i stand til periodisk at mønstre. For trods alt er jeg fra en anden tid, hvor jeg over 3 årtier fortærede mindst en bog om dagen, åndeligt altså, og hvor der var tid til fordybelse. Ja, man lyttede endda til musik uden at lave noget andet som for eksempel at læse alenlange beskrivelser på diverse hifi-fora om duelundismens evige velsignelser når nu bagsiden af disse sysler var en helt anden langt mindre velsignet og langt mere kvalmende.

Desværre betyder den nye historieløshed i Danmark (for det er da heldigvis primært et dansk fænomen, primært et produkt af Ritt Bjerregaards og kohorters uddannelsespolitiske svigt, i vores nabolande er situationen omkring historisk/litterær dannelse som med bistandshjælp-systemet et FULDSTÆNDIGT andet), at historiens lange linier bliver ENDNU mere komisk tydelige og synlige.

Tag for eksempel det klassiske latinske udtryk "panem et circenses" som næppe nogen uden den "Lille Latinprøve" og måske næppe heller mange MED, længere har som aktivt ordforråd. Det er ellers påfaldende, hvor direkte ordret denne gamle politiske praksis med at påvirke og bestikke den folkelige stemning selv i vore dage fortolkes. For de samme midler, der virkede i førkristendommens Rom virker naturligvis fint i dag, ja måske i virkeligheden endnu bedre.

For tilsyneladende kan man for ren nådsensbrød  (panis på latin betyder jo som enkelte bekendt "brød", vi skal undlade for eventuelt ikke-latinkyndige læsere undlade at forklare den kasus-form, der får det til at blive til "panem") købe folk. OG dette illustreres vel bedst ved en nylig indvielse af en ny bymidte i denne skribents anden hjemby, Dronninglund. 

Nu er begrebet "bymidte" jo et noget elastisk begreb i provinsen og da især i en mindre provinsby som Dronninglund, som dette TV-klip vel mere end antyder.
For den nye højt besungne centrale plads langt den gennemgående landevej er simpelthen den lille legeplads-dominerede prut-plads, som der panoreres hen over, når kameraet kortvarigt kører til højre. De nordjyske medier og kommunen besynger ellers denne nyskabelse i en grad, der får sirenernes sang til at lyde falsk som Florence Foster-Jenkins. Og det selv om næppe blot en eneste forbipasserende vil bemærke den og det uanset hvor mange år og utallige projekt-millioner, som der er skudt i dette totalt usynlige projekt-det er simpelthen INTET hverken at se eller opleve. Nada, nukl, nix! 

Det vil sige , det er der måske nok alligevel, for efter en nøjere besigtigelse i sidste weekend, så er hovedattraktionen åbenbart nye lysere fliser. Og se, DEM skal man nu nok få øje på, ikke mindst vil der i den kommende tid være masser af lokale, der får når øjenkontakt med dem, lige idet de knalder skallen ned i disse fliser. For de er simpelthen så skæve, at selv normalt førlige personer er i udpræget fare for at banke tåen ind i dem med efterfølgende styrt som sandsynlig ledsager.

Det er simpelthen noget af det værste sjusk-byggeri udenfor ellers netop i denne kedelige henseende normalt ledende Århus, som jeg nogensinde har set. Og det er der naturligvis osse mange hundrede andre, der OSSE har set uden dog at gøre meget væsen af det. Og så er vi tilbage til det der romerske værk og "brød og cirkusser", for i forbindelse med indvielsen var hovedattraktionen/den eneste attraktion udover et lokalt amatør-fritidsorkester, et BRØD. Godt nok et såkaldt "landgangsbrød", vist osse et ord,der udenfor Vendsyssel er gået i den Store Glemmebog. Og mere skulle der åbenbart ikke til for at opretholde den lokale kollektive illusion om, at alting var på plads og i orden og at alt var såre fint og flot. Giv folk lidt gratis at æde, så flokkes de og hylder og ærer magthaverne.
Og glemmer det mageløse håndværksmæssige sjuskeri og totalt hjernelamme og helt usynlige projekt...Og der er desværre ikke en lille dreng, der kan gennemskue den kommunale maskerade.
Historisk viden er sommetider deprimerende, ja faktisk for det meste..
Eller bare viden-NOGEN viden..




3 kommentarer:

Blogger Unknown sagde ...

Akkusativformen af panis er ikke spor mystisk, idet det er almindelig objekt i forlængelse af de ting, Juvenal umiddelbart forinden omtaler. Hilsen, Magister Stygotius Secundus.

11. september 2019 kl. 16.30  
Blogger Kaj Mogensen sagde ...

Nordenfjords hører en ny flisebelægning og nogle blomsterkummer til de større begivenheder. Her fejret med mad til byens borgere, kanonsalutter og festfyrværkeri. Hvad gør byrødderne ikke for at sikre genvalg og eftermæle. Og skulle flisebelægningen udført af lokale småentreprenører ikke ligge helt som forventet, kan man jo bare se at lette skankerne. Det tager vi ikke så nøje i det nordjyske. Så Poul, du bliver nødt til at skifte briller når du passerer tunnellen.

12. september 2019 kl. 09.17  
Blogger Poul M sagde ...

Takker for diskursen udi latin-den er forbilledligt klar!
Og til Kaj: Det er altså slemt, det her i Dronninglund centrum, og du burde næsten nyde din efterløn med en fact-finding udflugt. Der er masser af nordjyske brolæggerfirmaer her i nabolaget for tiden i forbindelse med nedlægning af fibernet, men de laver absolut prima arbejde.
Men måske de allesammen er sændenfjords..de har da ialtfald ikke huseret i Dronninglund. Det værste ved de her skæve fliser er bare, at de allerede nu vipper en smule og dermed er funderingen ikke korrekt-det bliver sjovt at se de gamle damer ligge der på rad og række

12. september 2019 kl. 10.32  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start