ATC SCM 100

I dag er som alle andre i ægteskabet med min underskønne kone en glædens dag-bare endnu bedre. Vi får nemlig et sæt ATC SCM 100 i bytte på naturligvis noget andet ATC. “Naturligvis”, fordi ATC er særdeles vanedannende på den helt usædvanligt fede måde-selvfølgelig fordi der ingen erstatning er for ingeniørmæssig kunnen og produktionsteknisk omhu. Og selv om ægte kvalitet altid er under pres fra dagens vildtvoksende voodoo-industri indenfor pseudovidenskabeligt tilbehør som for eksempel Paul McGowans grinagtige “info-torial”-hjemmevideoer for PS Audio, så er der enkelte bastioner tilbage for den ægte rettidige ingeniør-omhu.

Nå, men vi vil glæde os til at både den gamle og den nye ejers glæde over disse herlige arkaisk-udseende ATC-skrumler, der i lige linie er blevet produceret siden starten af 1980-erne. Og hvor selv de allerældste eksemplarer fra nu snart 40 år siden stadig uhyre økonomisk kan opgraderes til nyeste specifikation. Og hvor selv fremragende elektronikprodukter lanceret i 1996  som SCA2 og SPA2-150 forstærkerne stadigvæk kan fås. Den slags giver denne skribent ubetinget tillid og kolossal ejerglæde og er vel selv i en verden i historieløs og uvidende irrationel søgen efter bæredygtighed igennem en syntese af hjernelamme enkeltsager det fremmeste eksempel på sand rettidig omhu med ressourcerne.

I det hele taget er ATC-produkterne den totale beroligende antitese til al den voksende kollektive neurose, der som en selvskabt pest gennemsyrer især det lokale hifi-samfund. Hvor alt hver eneste dag hvert eneste år altid er på vej, ja , egentligt hvorhen? Svaret burde vel være et andet og bedre sted, men sandheden er nok nærmere bare et ANDET sted end det allerede tvivlsomme og dermed utålelige, som man befinder sig i nu. For ingen kan jo overhovedet nyde musik blot et eneste øjeblik mens tankerne kører om lige dét der anslag ikke kunne lyde bare lidt bedre. Vi har det alle i os, vi hifitosser, der er blot mange, der aldrig kommer ud af hifi-feberens kroniske sygdom blot et eneste lille øjeblik. Og afslappet får lyttet til blot en eneste enkelt plade-aldrig og jo mere de så hævder det, jo dummere er de altså at høre på.

Hifi-tosseri og musiknydelse er og bliver gensidigt eksklusive, når den ene er der, kan den anden ikke være der. Og selv om situationen allerede var eskalerende-gal for måske 10 år siden, så er det da fuldstændigt sort derude nu, hvor intet emne er så simpelt, at det ikke totalt kan forsludres af snakkehovederne. Tag for eksempel det ellers umiddelbart fornuftige i at klæbe blygummi under en pladetallerken for at dæmpe den klingende metallyd i den omhyggeligt støbte og afbalancerede pladetallerken. Sådan et tweak kan alle, der har udført det på deres egen pladespiller altid sagtens høre. Det kunne jeg såmænd osse selv dengang jeg selv udførte det på min sagesløse ERA Mk. 6 pladespiller i 1970-erne.

Det var nu mest fordi pladespilleren efter min placebo-betagelses ophør udviklede en betydelig støj fra centerlejet, der simpelthen gav både slør og rummel fra slidte leje-flader-altsammen forårsaget af den umulige afbalancering af det påklistrede blygummi. Et totalt indbildt problem var løst, et reelt katastrofalt problem var skabt. Og selv om det heldigvis ikke altid går så galt, så spiller man altså STADIGVÆK nul plader i sådan en fase-for sin blotte fornøjelse skyld altså. Og med skam og melde var det først efter jeg fik en Linn LP12, at pladespillerproblematikken fik lov at hvile et årti og roen indfandt sig. Og da så vores SME 30-pladespillere kom til fra 1995, så faldt der PERMANENT ro over sagerne. Og det er jo denne tilstand, som vi håber og tror den kommende liebhaver til et sæt uhyre rimeligt-prissatte ATC SCM 100 vil henfalde i.

For siden 1996 har vores eget primære anlæg bestået af ganske de samme fundamentale komponenter-ATC SCM 300A aktive højttalere, SME 30-pladespillere og ATC SCA 2 forstærkere. 23 år not out, se DET er noget, som vi under enhver. Og som naturligvis godt ved mange af de mest aktive debattører overhovedet ikke ønsker sig. For hvordan er det foreneligt med at være entusiast, hvis man samtidigt er helt TILFREDS med sit isenkram, som allerede Quads Ross Walker udtrykte det for adskillige årtier siden?
Desværre har den hyppige net-kontakt uden tilsvarende naturlige  fysiske samværs-inhibitorer ført visse /særligt outreret aktive personer ud på sociopatiens yderste overdrev. Og det gælder naturligvis både indenfor klimatossernes yderste proportions-resistente overdrev som indenfor hifi, der efterhånden  ikke lader geoengineering-.tossernes psykotiske konspirationsteorier noget efter.
For intet kræver længere beviser og kan dermed ikke modbevises. Alt er muligt, blot troen er redebon nok!
Derfor: Køb et sæt ATC SCM 100 og lad være med at kikke dig hverken frem eller tilbage.
Og spil så den musik, du har forsømt i alle årene.

17 meninger om “ATC SCM 100”

  1. "Køb et sæt ATC SCM 100 og lad være med at kikke dig hverken frem eller tilbage." – Det er præcist hvad jeg gjorde – de spreder glæde i hele min lille familie hver eneste dag 🙂

  2. ""Vi har det alle i os, vi hifitosser, der er blot mange, der aldrig kommer ud af hifi-feberens kroniske sygdom blot et eneste lille øjeblik. Og afslappet får lyttet til blot en eneste enkelt plade-aldrig og jo mere de så hævder det, jo dummere er de altså at høre på.""
    ——————-
    Den skrivelse burde kåres som årets bedste 😉😉😉

  3. Dejligt at høre fra gamle tilfredse kunder og til eventuelle berettigede tvivlere derude er Christians indlæg altså ganske spontant og ikke spor aftalt..
    Og takker, Thomas!

  4. Jakob Levesen skriver:
    Fint skriv idag og dejligt uden de alt for lange omsvøb og udenomsekskursioner og udfald mod dine Usual Suspects and assholes.

    Du fremhæver ATC og det skyldes nok mest du forhandler det, men sådan er alle forhandlere, så du slipper med en mild tiltale for forsøg på grov manipulation. Det næstmest interessante du skriver idag er, at musiknydelse og hifitosserier gensidigt udelukker hinanden. Det er et godt udsagn, det er det Tor Nørretranders kalder et dyrebart udsagn. Dyrebart fordi det simpelthen koster tid og penge at opnå den slags erkendelser.

    Det mest interessante er, at du mener at tilfredshed med sit anlæg kan give ro – og jeg vil tilføje, man kan få den tilfredshed uanset anlæggets tilstand og kvalitet.Ups! Det er jo kun et spørgsmål og svar om mental indstilling. Jeg har nu i 2 år lyttet til et sæt look alike the real thing WHARFEDALE (now made in China) og en ældgammel Marantz fin fin integreret forstærker som er mindst 16 år gammel. De fodres af en TCM DAC jeg har købt af dig, så den er nok god nok, ikke? 🙂

    Det lyder godt, fordi det har jeg vedtaget det gør. Det er mine økonomiske omstændigheder, som har givet mig denne unikke position, men den giver mig til gengæld mange fede timer med al den musik jeg hører på det. Så måske nogle vil følge mit eksempel, bare uden at være nødt til det af økonomiske årsager? Resultatet er med garanti, at dit anlæg lyder pissegodt.

    BH

  5. Ingen Poul-sider uden malurt.
    Poul, du en belæst mand og ved alle dine synspunkter om hifi-tosserier opstår i hovedet på dig selv. Og derfor ingen verdens fis at gøre ved for andre.
    Fra et psykologisk syns-punkt, er det et ubevidst råb om hjælp. Du ikke tilfreds med hifi-lyden hjemme.
    Tag nu en gang for alle gøre noget ved det og skaf dig noget ordentlig hifi-udstyr. 🙂

  6. Jeg kan godt komme i tanke om en enkelt person hvor hifi-tosserier foregår i hovedet og helt uden omsvøb afslører sine tosserier gang på gang 🤣
    Det skal bare vendes nogle gange så det kommer til at passe og det bliver personen ved med selvom han flere gange har fået ad vide af flere personer, at han opfattes som en person hvor "den" er stukket helt af 🤓

  7. Thomas.
    Dit indlæg ligner umiskendeligt selvportræt.
    Men formoder det møntet på mig?
    Og "de flere personer" alle er dig.

    Mit indlæg var ment til selvironiske Poul,
    ikke til selvhøjtidelige Thomas.
    Til dig Thomas, havde jeg nok formuleret lidt mere diplomatisk.

    Havde du nu været ligeså belæst som Poul, ville du vide alle dybest set "selvportrætter" sig selv. 🙂

  8. Følte du dig truffet Nils Valla ? Du er nu ellers ikke nævnt.
    "de flere personer", Selvportræt, Selvhøjtidelig."
    Ja du får da vendt og drejet det 😀

  9. Tak for ugens skriv Poul! Er helt med på tanken omkring at være tilfreds, lukke ned for den planløse jagt på minimale forbedringer eller det modsatte. Grundet økonomiske omstændigheder kan jeg ikke købe et sæt ATC 100 desværre og således må jeg nok forlade denne verden en dag, lidt utilfreds:) Jeg elsker musik og hører rigtig meget forskelligt. Hifi-hobbyen er også stor, men det handler for mig rigtig meget om, at finde udstyr jeg kan betale og få en lyd jeg kan leve med. Det er svært og ikke i nærheden af optimalt, men jeg ved godt at vejen frem fandme ikke går ved at komme blygummi på en pladetallerken og hvad folk ellers finder på af besynderlige ting…….ak ja. Iflg. ham Lydjørgen handler den helt rigtige hifihobby dyrkelse ikke om musik overhovedet. Det handler om den rigtige lyd hvilket man som besindig jyde godt ved er noget BS, da den lyd ikke findes overhovedet, altså jo Mikkel Gige kender den og har den hjemme ved sig selv i form af en afsavet gren som tonearm, hvor man hos Reed må sidde med et smørret grin hver gang der langes en rædsel over disken, men os andre dødelige har en smag hver især, som vel egentlig skænker os den rigtige lyd, bilder vi os ind. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis man investerer i eks. ATC 100 kommer der en form for realisme ind i ens musiklytning man ikke tidligere har hørt, hvilket i sig selv er stort fordi den akustiske begivenhed kommer aldrig til at foregå hjemme bag noget elektronik. Mindre kan også gøre det. Film bør ses i biografen og musik burde ofte opleves live. Alt det KlogeÅge snak på danske hififora er ofte nytteløst pladder. Jeg skal ikke have flashet udstyr for så kommer der 200 ideer til hvordan jeg kan bygge det om til et anlæg der performer til en lille million. Det er sgu trættende. En Golf bliver ikke en Ferrari fordi den får bredere dæk og sænket undervogn that`s a fact! Jeg må nøjes, men hold kæft hvor hører jeg meget musik.

  10. ""Jeg skal ikke have flashet udstyr for så kommer der 200 ideer til hvordan jeg kan bygge det om til et anlæg der performer til en lille million. Det er sgu trættende""

    Det er lige mine ord !! (jeg viser dog mit alligevel)

  11. Til Keld og øvrige læsere.
    Er det ikke musikoplevelser som bringer mennesker ud i at lime blygummi under pladetallerkenen? For hvad skal man ellers bruge grammofonen til? Hvis ikke det er for musikgengivelsen? Hvorfor må man ikke fortælle, man gør det, uden risiko for at blive forfulgt og nedgjort af de der ikke gør det? Hvad er rigtigt? Hvad er forkert? Virker det for ejeren uanset forklaringen hvorfor er det så nødvendigt at nedgøre initiativet? Lad jer inspirere i stedet for at affærdige ideerne. Hvordan er vi ellers kommet videre fra før hjulet blev opfundet?

    Keld’s Indlæg ser jeg som metafor for og parallel til det der kan læses på hi-fi debatfora. Tanker og ideer udenfor “normen” (hvem der måtte sætte den) tilrettes og beskæres. Lad dog idérige mennesker fortælle og inspirere. Risikoen man løber er det kan sætte gang i egne tanker og gode ideer. Hvad sker der ved det?

  12. Jeg havde nok ikke forventet, at du kan se det Kaj, men det er også ok. Du burde måske genlæse nogle af de tråde du selv har været med i, skændtes med andre, lukket din konto, åbnet den igen. Kaldes det iderigdom? Hvis det ikke kræver beskæring, så bliver det da anarki.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *