tirsdag den 26. marts 2019

Sociale analfabeter...?

Nu er denne vistnok sædvanligvis skikkelige skribent ikke nødvendigvis noget mønstereksempel på almindelig "flink-hed" Dem kender jeg nu osse kun ganske få af. Men mindre kan vel osse gøre det, og jeg vil da bestemt mene, at jeg ligger i den bedre halvdel af dette vide spektrum. Ellers må andre, der kender mig bedre end jeg selv gør, vel forventes at byde korrigerende ind her..?

Og denne morgen er så til alt held et eksempel, der ganske vist osse har en lettere speget side. Vi har nemlig solgt et herligt lille Yamaha/ATC-anlæg til et ældre kunstnerægtepar, som de er vældigt tilfredse med. Ja, faktisk så tilfredse, at de har betalt det, selv om det faktisk uden at være særskilt kostbart dog var nogle tusind dyrere end deres oprindelige budget. Men hvad gør man da ikke ganske altruistisk for den gode hifi-sag!
Og så er vi tilbage til dagens eksempel af "flinkhed", for de pæne ældre mennesker skulle egentligt også have en pladespiller, som de dog så efter at have brugt alle deres penge og endnu flere til så ikke rigtigt havde råd til lige nu. Til alt held har vi så netop fra et dødsbo fået en Thorens-pladespiller ind, der udover lidt mekanisk samling og en ny elastik faktisk var spilleklar. Denne gamle spiller er så blevet klargjort og den får de flinke ældre mennesker så foræret tillige med en RIAA. Om det ligefrem er særskilt flinkt gjort er ikke til at vide, vi har jo trods alt fået en for forhåbentligt for begge parter god handel ud af det. Men decideret ondsindet er det vel heller ikke, for denne skribent er det ihvertfald en rar fornemmelse.

Anderledes prosaisk er visse af hverdagens mere trivielle gøremål. Ikke selve arbejdet, det er både hyggeligt og stimulerende og efter snart 36 år i branchen (faktisk 36 år PRÆCIST denne 1. april!), så er der jo osse opsamlet en vis viden og erfaring- ting, der bestemt letter dagligdagen og muliggør branchens forhåbentligt hurtigste svar- og respons-tid. Og heldigvis rygtes den slags så effektivt, at vi jo lever ganske fint uden så meget som at bruge en bøjet 5-ære på reklamer.

Bagsiden af denne"kompetence-medalje" er så, at vi osse får alle fjolserne, som aldrig nogensinde ville drømme om at ringe til nogen af vores kolleger. Det vil jeg ihvertfald ikke håbe for kollegerne og det ville næppe heller hjælpe de spørgende. For kompetencen i branchen er som så ofte nævnt efterhånden blevet noget fortyndet.

De fleste henvendelser af alle mulige oftest firmamæssigt  ganske irrelevante slags, som vi dagligt får, besvarer vi venligt omend undertiden noget kortfattet. Der er jo trods alt sjældent blot den allerringeste kommercielle mulighed for os eller nogen sæskilt belønning  i at bevare alskens ligegyldigheder. Men vi prøver at holde kammertonen, selv om det da sommetider glipper.

Tag for eksempel bare her i de senere dage. Det gik OK, da en perifer bekendt med telefonisk henvendelse og billeder gerne ville vide, hvilke højttalerenheder der sad i hans højttalere-selv om en kursorisk inspektion med en skruetrækker ville have besvaret spørgsmålet entydigt uden at spilde tiden. Nå, det kom han så til alligevel, da denne skribent plæderede "inkompetent" i sagen mest vel fordi spørgsmålet var så urimeligt at besvære nogen kompetencepersoner med.

Lidt værre gik det med hensyn til at holde den høflige maske gik det, da spurgte, om jeg ikke kunne give ham alle tekniske oplysninger på et sæt Tannoy FSM, som han havde fået i en byttehandet og ikke kunne sælge videre uden at de kunne spille. Lige netop de her ting kan jeg tegne i drømme, men nu havde ham det andet fjols så skærpet min følsomhed for fjolser. Ellers havde jeg squ nok have fundet på at gøre det på trods af, at alle disse mange, mange tusind henvendelser gennem alle årene har EN TING til fælles. Der foreslås ALDRIG NOGENSINDE så meget som en flaske rødvin som bytteobjekt for kompetencen. Og da ALDRIG ALDRIG ALDRIG betaling, ellers noget, som jeg selv omhyggeligt kultiverer overfor mine håndværkervenner. Måske jeg bare har lært det af disse "kunde"-fjolser her?

Og naturligvis heller ikke nogen lokkemad her, som jeg så bemærkede måske ville have ændret udfaldet. Hvilket jo selvfølgelig medførte, at fjolset blev pissesur på trods af, at det egentligt bare var et velment råd. Nå, så fik jeg da lidt fornøjelse ud af det uden nok ligefrem at forbedre den fortvivlede verdenssituation. Tumpen her var da tydeligvis aldeles uforbederlig.

Til gengæld fik dagens 3. tosse så råt for usødet. For nok tog jeg selv i en presset udeservice-situation telefonen og ville lige sige, at jeg ville ringe tilbage om lidt. Det burde ellers være klart men inden jeg fik lagt på efter meddelelsen så fortsatte fjolset kraftedeme: "Må jeg ikke lige stille dig et enkelt spørgsmål....Bånd til båndhøjttalere, hvor får man dem? Og da jeg holdt telefonen med skulderen og kunne ikke engang nå at lægge hurtigt på men var da godt nok lige ved at tabe både sut og mikrofon.
"Nej, for Helvede, fuck af!"
Derudover er vi ellers sædvanligvis ganske flinke og ret velopdragne, men alle har vel et "breaking point"...?
PS og så var der lige en mere i går aftes kl 18.10. Da han blev gjort udtrykkeligt opmærksom på at ringe indenfor åbningstid fortsatte osse han med "Jeg har lige et spørgsmål..." Klap! Nu hedder han så "Fuck" som kontakt på min telefon. En kontakt omfattende et desværre støt stigende antal numre...

4 kommentarer:

Blogger Nils Valla sagde ...

Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

27. marts 2019 kl. 13.27  
Blogger Kristian Larsen sagde ...

Hej Poul

Når tidsrøverne dukker op, foreslår du at bytte din højt kvalificerede tid, med almindelig tid.

Et på papiret ulige bytte, men hos mig virkede det.

Jeg fik i mit nærmiljø, takket være vilje til at bruge tid, rygte som computer-fixer. Jeg har nok lydt begjstret efter at have løst irq konflikter og slige sager.
Især en familie blev flittige gæster, en dag kom de med et CD-Rom drev der ikke virkede. Det stjal 4 timer af min familieweekend før jeg stoppede. Derefter var de så uforskammede at fortælle, at før de kom hos mig var drevet dømt ubrugeligt andetsteds. De mente dog at jeg kunne lide det, så jeg burde være glad for at de skaffede mig ekstra fornøjelser.

Derefter foreslog jeg at de fremover slog min græsplæne. Det tager 1 time, ergo 4 timers pcfix er lig 4 ugers græsslåning.

Nærmest som om familien var ramt af samtlige gammel-testamentlige plager fik renderiet en ende.

Med venlig hilsen

Kristian Larsen

27. marts 2019 kl. 20.44  
Blogger Poul M sagde ...

Et fremragende råd hehe. Men mon ikke familien har tilladt sig den syge luksus efterfølgende at være utilfredse med og sure på dig? Jeg har gennem alle årene besvaret tusindvis af høfligt stillede, men kommercielt aldeles uvedkommende spørgsmål. Men det er som om, at folks asociale adfærd på nettet har smittet af på osse telefonisk adfærd. og det er en uheldig nyskabelse...

28. marts 2019 kl. 10.23  
Blogger Kim Petersen sagde ...

Vedr. pladespilleren, bestemt god stil, Poul!

Hifi-miljøet har altid båret rundt på en god del personer med skyklapper på... Det er kun deres situation der er vigtig. Det er dem man aftaler med at de kommer og henter et par højttalere, og hvor det er naturligt at disse er sat til så man kan verificere at de spiller, så antyder de intet om at de også lige skal lytte til dem i et par timers tid, med medbragte plader. Eller dem der altid skal prutte uanset om prisen allerede er uhørt lav, skulle salgsprisen være 10 kr. så vil de kun give 8, så man overfor venner og bekendte kan prale med rabatten. Eller dem der bare skriver for at snakke om det man forsøger at sælge, og så til sidst foreslår at afhente varen mod betaling nærmest.

Der er desværre mange der ikke har RESPEKT for andres tid, kun deres egen er vigtig... Det må være et resultat af den mig-mig-mig kultur der hersker i dag.

29. marts 2019 kl. 09.55  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start