tirsdag den 19. marts 2019

Kunstnere og kunst

Nu har vi mange gange tidligere på denne platform udtrykt rimeligt begrundet tvivl om kendte kunstneres (eller blot snakkende mennesker med en formelt højere uddannelse) større følelsesfuldhed eller højere moralske habitus. I denne skribents optik svarer påstanden om disse højere ånds-væseners højere moral til at forvente det samme fra en dygtig børsspekulant eller producent af minkfoder. underligt nok tror mange på det første, men nok næppe nogen på det sidste. Og ikke mindst naturligvis alle de, der regner sig til de intellektuelle, for så vidt dette engang forpligtende ord overhovedet længere har en mening.

Det mest komiske ved denne opstyltede selvforståelse blandt de "knævrende klasser" er næsten, at de gerne benævner sig selv "den kreative klasse". Det er ikke fordi de som sådan skaber noget, de fylder vist mest bare op i medierne i håb om selv at få en arbejdsfri og vellønnet plads indenfor denne totale tomgangsindustri af forløjede formuleringer og meningsløse meninger. Og for ikke på forhånd at afskrive denne mulighed foregår den moderne medie-debat uden hverken ægte kanter eller blot rimelige forskelligheder. Og Enhedslisten går nu ind for fortsat øget EU-samarbejde med den åbenlyse og uantastelige selvfølgelighed, som moralsk højerestående væsener vist altid har besiddet.

Det er en verden efterhånden af selvhøjtidelige patetiske narrehatte som Martin Lidegaard, som jeg ellers for ikke så længe siden husker som en af de værste blandt nok allerede dengang mange slmmerter. Nu er han bare blot én blandt utallige andre, der mener netop det, der forekommer opportunt lige netop nu og tillige gavner hans egen karriere. De eneste 2 ægte pejlemærker, som behøves, al ægte moral kan altid efterfølgende blandt ligesindede snakkes ihjel i et samfund uden historisk sans udover snapchat og twitter.

Nu er det danske nutidssamfund ikke ligefrem den første samfundsskonstruktion, hvor der snakkes meget, som alle, der har haft oldævl i gymnasiet jo burde mindes svagt. Også i oldtidens Athen blev der snakket meget, selv om snakken jo som bekendt hyppigt blev afbrudt eller i det mindste diverteret med rigelige doser homo-pædofil aktivitet. Faktisk var hele det allerede af al snakkeriet ganske u-levedygtige atheniensiske samfund opfyldt af det her i et vist aldrig senere overgået omfang. Det her får selv Michael Jackson i den seneste dokumentarfilm til at forekomme som en rigtig hyggespreder.

Der er andre umiddelbart iøjnefaldende ligheder mellem nutiden og den antikke oldtid, nemlig den drakoniske diskvalifikation af enhver humanitet hos den udstødte. Og når Alkibiades og Sokrates og Michael Jackson faldt, så var det slut og godnat  med alle statuerne og spilletid på masser af medieplatforme. der skal åbenbart undertiden offentlige ofre til for fortsat at hævde den regerende klikes legitimitet og ophøjede moral.. Selv om man måske osse kan sige, at "Wacko Jacko" måske lige var den nemmeste at ofre.

Nå, men det vel aldeles ubestridte geni Jackson røg i svinget, mens alle de, der stillede børn til rådighed, løb med masser af erstatningsmillioner. Det kunne de så også gøre, simple og udenfor det gode selskab, som de jo sikkert er. Vi andre kan  så pudse vores glorie og fremover afstå fra at spille Jacksons musik og så i stedet måske tage til musical, hvor der slet ikke findes noget af den slags. Og da i det mindste ikke noget, som man behøver at kende til, selv om denne skribent snart 5 årtier-lange nære erfaring med den danske kunstnerverden har mere end antydet, at kunstnerisk succes er ret uforenelig med selv den mest rudimentære form for almindelig anstændighed.

Det burde der ikke være noget videre overraskende i og det er det selvfølgelig heller ikke, blot man tænker en smule over det. Ligeledes burde det heller ikke være en overraskelse, at magtfulde mænd (eller blot nogen med en guitar) kan mæske sig i aldeles villige ungmøer som vist først fortryder det, når de selv er skubbet til side for en yngre model. Hvorefter de kan starte et for dem selv forhåbentligt økonomisk givtigt me too-søgsmål. Det forkastelige overordnede moralske aspekt fordamper ganske i forargelsens flammer.

Det skal nu afsluttemnde siges, at selv højerestående og ellers sædvanligvis rimeligt selvkritiske åndsvæsener som denne skribent undertiden kan få lidt mere end godt er af denne forargelsens "rem af huden" For et par dage siden så jeg nemlig et filmisk portræt af Kurt Cobain og det, jeg så, var simpelthen et billede af et totalt selvdestruktivt  psykotisk misbruger-skvat trukket langt hinsides enhver "spiselighed" Ynkeligt på alle måder selv med den ellers noget elastiske moralske målestok for kunstnere.

Derfor måtte jeg selvfølgelig osse straks finde min eneste Nirvana-plade, så jeg kunne demonstrere  min egen suveræne moral ved at smide den ud. Desværre har et eller andet hus-kendt fjols sat den forkert ind, så det er endnu ikke lykkedes at få den ekspederet ud endnu.
Nå, man skal vist bare ikke forsøge at stifte for nært bekendtskab med sine "kulturelle helte"-selv ikke helten over dem alle for denne skribent, Dmitrij Shostakovitjj, var strengt taget nogen særsklit flink fyr. Det kan sagtens være derfor, at min kone af hjertet afskyr mandens musik og det endda straks hun hører for hende ellers ukendt musik af manden.
Mærkeligt som følsomhed er så forskellig. Det er nemlig fuldstændigt den samme fornemmelse af akut panikanfald, som jeg selv som ellers både relativt tyk-HUDET og -HOVEDET   får ved at høre Allan Olsen...Tag ham VÆK!!
Kunst er noget mærkeligt noget, men heldigvis meget mere end kunstneren selv. Og heldigvis for det da.

3 kommentarer:

Blogger Michael Sørensen sagde ...

Noget siger mig, at du også engang har været en "vred ung mand", som nu er blevet både vred og skuffet. Meget skuffet.

20. marts 2019 kl. 14.50  
Blogger Poul M sagde ...

Husker sjovt nok mest "vreden"/irritationen over, at de attråede ungmøer i min ungdom så stædigt modstod mine bedste bestræbelser. Skuffelsen i dag er for mig vist mest over den tiltagende totale kritikløshed og desværre ikke kun indenfor hifi

20. marts 2019 kl. 17.06  
Blogger Michael Sørensen sagde ...

Enig,vi har tabt af helvede til.

20. marts 2019 kl. 20.11  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start