tirsdag den 26. februar 2019

"Bløde violiner" eller blot bløde i bærret..?

Det er altid skuffende at måtte meddele, at jeg ikke nåede at komme til den eneste og dermed både enestående og tillige største  hifi-udstilling her i byen. Desværre eller muligvis heldigvis kom familiære forpligtelser på tværs og jeg skal skynde mig at beklage, at gode venner fik lov at vente forgæves uvarslet.

Nå, når man når min forlængst lettere overmodne alder, så går det altsammen nok endda. Man ved jo belært af massevis af lignende events, at selv de bedste high end anlæg i selv en akustisk heldig hotelsuite selv ikke langt udenfor oppe af gangene mange værelser væk lyder af andet end det, det er: En håbløst ufuldstændig gengivelse af den oprindelige akustiske begivenhed. For så vidt dette begreb overhovedet har nogen mening for andet end akustisk musik og vel i virkeligheden heller ikke rigtigt der.

For trods alt er det eminent håbløst at forsøge autentisk  at gengive blot en Lied af Schumann med vokalist og obligat diskret klaverledsagelse i et hjemligt miljø. For slet ikke at tale om større ensembler, symfonier,, operaer og da slet ikke elektrisk musik. Dertil er dynamikken i selv små ensembler håbløst meget for stor og vil resultere i øjeblikkelige klager fra alle naboerne i lejlighedskomplekser. Og det er naturligvis osse derfor al rigtig musik komprimeres og altid HAR været komprimeret. Det skete iøvrigt osse dengang i Decca og EMI´s storhedstid, hvor f. eks stjerneproducer-duoen Bishop/Parker iøvrigt uden kompressor konstant sad og "filede" på mixerens fadere for dermed at kunne rumme crescendi på indspilningere. Mens alle solisterne i de af generationer af audiofile så  højtelskede operaer iøvrigt normalt stod på en lang, lang række i studiet med hver deres mikrofon. 

Decca havde ellers med Arthur Haddy i spidsen været en praktisk pioner for Alan Blumleins gamle indspilnings-ideer fra før 2 .verdenskrig , men de blev ikke benyttet i Deccas mest fejrede produkter. Ikke at det ville have gjort nogen større praktisk forskel, det drejede sig mest om noget, der bedst ville kunne reproduceres i en hovedtelfon som de langt senere 4-kanals ihvertfald i princippet punk-optagende Soundfield-mikrofoner. Der jo osse i almindelig stereo-optagelser hverken rigtigt er fugl eller fisk men derudover unægteligt er ret vilde. Blot altså håbløst irrelevante for stereo hifi.

Derfor kan man jo godt drømme om, at de udøvende kunstnere står i rummet, men det er vist våde drømme af samme valide lødighed, som man(d) kan præstere med sexdukke med et billede af Katja Kean i den anden ende. For at sætte en højttaler uanset princip med selv den allermest veldefinerede spredning i en (sandsynligvis ANDEN) kasse (nemlig RUMMET) og forvente naturtro lyd er da ligegodt i den mere optimistiske afdeling. Og det altsammen uden de vanvittige dynamiske problemer, der forplumrer enhver realistisk lydgengivelse til blot en utilstrækkelig reproduktion.

Derfor kan man jo sagtens drømme og det gør jeg da osse selv uden dog helt at forestille mig, at den russiske unikke stjerne-pianistinde Maria Yudina rent faktisk tamper løs på sit flygel i min stue eller at Martin Best Medieval Ensemble fyrer bombarderne af i "The Last of the Troubadours" Den sidste optagelse er noget af dynamisk mest skræmmende, som denne skribent har hørt på noget kommercielt medie. Og dermed sikkert omkring 5-10  % af den oprindelige dynamiske begivenhed. En bombarde (et middelalderligt fanfare-truthorn) på 10 meters afstand er HØJ og SKARP og  SINDSSYGT GENNEMTRÆNGENDE og direkte høreskadelig.

Derfor kan musikgengivelse naturligvis sagtens nydes til fulde, men at forestille sig, at man hører bare noget, der LIGNER den oprindelige begivenhed er noget naivt. Nå, men lad dog blot tosserne derude fremture i deres vankundighed, der sommetider virker dybt komisk. Tag for eksempel en nylig kommentar om  drømmen om de "bløde violiner" Enhver, der nogensinde har hørt en violin strøget i vildskab ved jo, at ikke alene er  gengivelsen IKKE blød-ikke bare det allermindste. Den er skarp og hvinende som ind i Helvede og formildes kun delvist ved at være ledsaget af andre af slagsen i en kvartet eller måske hele orkestre. 

Man må virkeligt undre sig over den kolossale mangel på enhver selv rudimentært-realistisk virkelighedsopfattelse omkring hifiens begrænsninger, der hersker derude. For selv om det kan forekomme komisk at gradbøje begrebet "umulighed", så burde det være umuligt at få allerede ikke-mulig korrekt gengivelse af en violin til at lyde "blødt" 

Men ellers glæder vi os til atter at få besøg an en mangeårig chefdesigner fra en stor dansk audiovirksomhed (Et hint. Det er den eneste, der altid har udviklet og stadigvæk udvikler alle produkter med blindtests).Også denne gang kommer han (efter først højttalere og effektforstærker) for et afhente et produkt fra muligvis den sidste ægte ingeniør-drevne audiovirksomhed i verden, ATC. Derudover en rigtig hyggelig og vidende hædersmand, der ville få spat af nutidens kloge-Åger på diverse fora.
De, der forestiller sig "bløde violiner" og enighed om, hvad der er "rigtig hifi", når de hører det.







42 kommentarer:

Blogger Nils Valla sagde ...

Poul, hvorfor så teatralsk.
Den "bløde violin" var jo bare et eksempel. Kunne ligegodt have skrevet noget helt tredje (mon ikke også du forstod)

Du kender en producent der udvikler audio ved hjælp af blindtest, fint med det.
Men lad dog ikke dine meninger afspejles af hvad den sikkert gode producent mener om blindtest.
Han har et Perceptionsapparat helt mage til vor andres, og fungerer under de helt samme "spilleregler".

Som "salgsapparat" kan Blindtest være salgsfremmende.
Med Blindtest kan forhandler sælge kram.
Sætte blindtest op der viser det billige kabel lydder ens med det dyre og sælge en masse billige kabler eller demonstrere hvor meget bedre det dyre er og sælge en masse af det.

Og jeg er da helt med på Producent med minutiøs brug af Blindtest kan opnå små fordele. Desuden skader det jo heller ikke i PR, lade skinne igennem der Blindetestes.

Det store spørgsmål er da bare hvad f... os forbrugere skal med Blindtest?
Er der lydforskel på komponenter så vælg da det bedstlydende.
Lydder de ens, så behold det billigste.

27. februar 2019 kl. 11.04  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

27. februar 2019 kl. 11.37  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

27. februar 2019 kl. 11.38  
Blogger Nils Valla sagde ...

Men Thomas, du kan da have helt ret i hjernen er den der skal tilfredsstilles. Det helt sikkert ikke din bagdel der skal.
Tvetydigheden hjernen kan lastes for, kunne være det man i gamle dage beskrev som "humøret".
Nogen gange er man bare i bedre humør til musik. Og mon ikke det altid vil være sådan.

Få mennesker har evnen til at lytte konstruktivt. De kan henføre specifik "fejl" i lydbilledet til årsagen.
Men for os andre almindelige forbrugere bliver det i sidste ende spørgsmål om kunne relatere hifioplevelsen til noget genkendeligt.
Skal der lange kabler til (for tage dig på ordet), er det jo sån` det er.
I sidste ende bliver spørgsmålet om hvad man forventer og hvad der i det hele taget i betragtning er muligt.
Jeg tror mange har nedjusteret efter en sådan erfaring.

27. februar 2019 kl. 17.43  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

27. februar 2019 kl. 17.59  
Blogger Kaj Mogensen sagde ...

“Skrigende diskant”. “Bløde violiner”. “Kraftig mellembas”. Der er en kundegruppe til det hele. For det den ene ikke ka li’, finder en anden rigtig. Etiketterne er resultatet af oplevelsen. Styret af hjernens “programmering”. Gengivelsen man finder rigtig. Referencen. Værktøjerne man har med sig på en hi-fi messe.

Eksemplerne på etiketter og beskrivelser, kan ikke overraske mennesker med langvarig brancheerfaring. Alene vanskeligheden - kunsten at udveksle beskrivelsen af lyd - gør det svært at navigere rundt. For hvad mener man med “bløde violiner” for eksempel? Jeg kommer altid til at tænke på scenen hvor Chip og Chap i Disney’s juleshow spørges, hvad de laver op til jul. Straks begynder de i munden på hinanden med ord at forklare. Deres mange ord afbrydes af: “Nej, nej, nej, vi forstår ikke et ord af hvad i siger. “Vis os det”!
På samme måde med musik og hi-fi grej. Demonstrer. Kom og se og hør det selv. Først da kan man supplere med forklaringer i kropssprog og verbale ord.

Jeg betragter musik, som en sanseoplevelse. I den sammenhæng, hvem er i stand til at forklare en roses duft med ord?

28. februar 2019 kl. 06.52  
Blogger Nils Valla sagde ...

Thomas.
Mine indlæg peger imod mig selv imod dig og imod alle andre.
Vor sanseapparater fungerer ikke så forskelligt.
Derimod kan oplevelsen ikke bedømmes af andre end lytteren selv.
Og du har helt ret, alt i livet er som vejrmeldingen.
Intet er enten eller. Alt har sin iboende modsætning, kun at spørgsmål om hvor du hviler din opmærksomhed.

28. februar 2019 kl. 09.28  
Blogger Nils Valla sagde ...

Thomas.
Fra dit specifikke ståsted findes op/ned, men yderst set er der intet op/ned.
Fra dit specifikke ståsted findes rigtigt/forkert, yderst set er intet rigtigt/forkert.
M.h.t hifi-hardware findes rigtigt/forkert, men i fh til hele oplevelsen er der intet rigtigt/forkert.

Først burde vi enes om hvad vi skriver om.
Er det hardware (hvor rigtig/forkert eksisterer) eller er det oplevelser (hvor der intet rigtigt/forkert men til gengæld findes lav tolerance for andres oplevelser).

Jeg syntes der de senere år i højere grad er blevet inddraget aspekter som "psykologi" og "perceptionsapparat" i hifidebatten. (Måske et tegn på der ikke så meget mere hente fra mediet?)


28. februar 2019 kl. 10.12  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

28. februar 2019 kl. 10.34  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Det var nu ikke livet jeg mente mht vejrmeldingerne, det var dine skriverier.
Det virker som om du fuldstændig har glemt hvad du skrev sidste gang og ikke gider tjekke det, for du skriver i øst og vest og modsiger dig selv konstant ;)

28. februar 2019 kl. 10.42  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Synes man bør holde op med reducerer hi-fi til at være hvad som helst, I øvrigt som PA.

Levende musik har et DNA som er genkendeligt gennem et vindue, rundt om et hjørne, sågar igennem vægge.
Det adskiller sig typisk fra det meste stereo ved at have mere krop fyldigere lyd større dynamik og samtidig kan det være mere lyst , der er uendelig høj opløsning, men frem for alt er lyden "en tone" som ikke vurderes som bas diskant opløsning osv. de såkaldte hifiiii.. termer . men lyden vurderes som et instrument der spiller.

Det er det hi-fi drejer sig om at komme frem til musikkens DNA som alle kan høre når det er der.

Når man dertil følger perspektiv typisk med , grundlæggende drejer det sig om at få det som to eller tro mikrofoner har "hørt" ind i ørerne så nøjagtigt som muligt, jo mere nøjagtigt ,jo nemmere har hjernen ved at lave en illusion, målet er total nøjagtig, sker det vil øre og hjerne ikke kunne lade være med at lave eksakt det samme lydbillede som mikrofonerne har hørt.

Realistisk må man konstater at total nøjagtighed som ved billeder ikke er muligt med stereo, måske med andre tekniker. Eks.v. Wave field synthesis.

For at når dette mål skal optagelsen være i orden, elektronikkæden tilfører så lidt fejl som muligt samtidig med at musikkens DNA skal indlejres, det samme gælder for højtalerne, lyden skal når vores ører uden påvirkning fra rummet, hvilket bedst opnås med en såkaldt LEDE live-dead end , lyden udspringe fra et "sort hul" uden refleksioner overhovedet, og fra et punkt som er så lille som muligt, dette krav vil altid blive et kompromis, bas kræver areal, en metode til at tilstræbe dette er at forme højtaleren således at den samlede lyd for sit brændpunkt i lytterens ører.

Der er en fandens til forskel på at arbejde efter ovenstående koncept, i forhold til at sige jeg ønsker bare en fed sound , og alt er lige godt fordi vi har jo alle forskellig smag bl.a. bl.a. , så det drejer sig om hvad vi hver især kan lide og mere bl.a. bl.a......
Igen ville noget sådant komme på tale ved billede , nej skete ville man sende TV'et til reparation, det er simpelthen en konsekvens af at hi-fi er for dårligt.
Og det hi-fi som virker er blevet alt for dyrt for almindelige mennesker, heldigvis kan man vælge Diy, men vælger man de synspunkter og holdninger som eksempelvis Kaj og mange andre giver udtryk for , så gør det ingen forskel om man køber noget billigt lort ude i Østen eller laver en low z super ekstreme forstærker på køkkenbordet.

28. februar 2019 kl. 10.53  
Blogger Jan K. Legind sagde ...

@Nils Valla
En korrekt udført blindtest har til formål, som minimum, at kunne påvise om der er en forskel. Ikke om noget er godt eller dårligt, men om der overhovedet kan høres en forskel.
Altså et fremragende middel til at afsløre fusentaster og andre ryggesløse typer, der snylter på de audiofiles godtroenhed.

Blindtests kan i sagens natur ikke være salgsfremmende, idet forhandleren selvfølgelig vil sælge de dyreste kabler og ikke de billigste. Dækningsbidraget for kabler fra Nordosten er helt afsindigt højt sammenlignet med god kvali metervare fra RS. Her vil blindtesten næppe komme Dyrholm/Duelund/Van den Hulilåget til gode, og ingen forhandler ønsker at undergrave let tjente penge.

mvh,Kris

28. februar 2019 kl. 11.10  
Blogger Keld Snejbjerg Nielsen sagde ...

Hvad fanden! Er Nerds nu flyttet herover? Man har da heller ikke fred nogen steder. Lydjørgen har fundet et forum han stadigvæk må skrive i. Det bliver det ikke nødvendigvis bedre af.

28. februar 2019 kl. 13.29  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

28. februar 2019 kl. 15.13  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

@Jan K. Legind Du tester ikke om der er forskel , du tester om anlægget kan vise en forskel, om den benyttede musik kan vise en forskel, om rummet er godt nok til at der kan høres en forskel, om lytteren kan høre forskellen , om der statisk set er en signifikant forskel , hvilket absolut ikke er det samme som at der ikke kan være en forskel alligevel , der kan nemt side en eller to af lytteren som hører forskel hver gang.
I bedste fald viser en blindtest at der er en lydforskel noget man allerede ved i forvejen, det er bare et spørgsmål om anlægget kan vise dette ,og lytteren kan hører det, blindtest er inden for audio er nok noget af det mest uvidenskabelige jeg kender til, og de resultater man af og til læser om beskæftige dette til fulde.
Ikke alle kunder kender til hvor ubrugelig blindtest i seriøs audio udvikling er ,nogle kunder tror faktisk at blindtest er både videnskabeligt og seriøst , og derfor kan det naturligvis virke salgsfremmende

28. februar 2019 kl. 15.18  
Blogger Nils Valla sagde ...

Jan K. Legind.
Vi kan nok ikke blive uenige om forhandler gerne vil tjene penge (hvem vil ikke det).
Vi kan da forhåbentlig også blive enige om forhandler gerne vil overbevise kunden om hans billige kabler er bedre end nabo-forretningens dyre.

Thomas.
Du beskylder mig for være selvmodsigende. Kom med eks.

28. februar 2019 kl. 16.27  
Blogger Hans Henrik sagde ...

For (alt for) mange år siden læste jeg en rapport, hvor et forskerhold havde sat sig for at undersøge lydanlægs evne til at gengive virkelige hændelser. Konklusionen var, at en hoppende bordtennisbold var det, der kom nærmest. Desværre nævnes hverken rumtemperatur, boldtemperatur, boldfabrikat, bordfabrikat, boldbeskaffenhed (overfladeblødhed) eller lufttrykket den pågældende dag......så dette kan vel knapt opfattes som objektivt. På den anden side ligger The Dude i den uforlignelige The Big Lebowski og lytter henført til en optagelse af sine bowling strikes......måske blev dette ikke testet. Men han har opløst problemet omkring subjekt/objekt/ gengivelse

28. februar 2019 kl. 17.16  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

28. februar 2019 kl. 18.28  
Blogger Nils Valla sagde ...

Thomas.
Hvis ikke du mener det hjernen der "styrer",
vil jeg da meget gerne høre dit alternative forslag.

28. februar 2019 kl. 19.38  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

28. februar 2019 kl. 22.16  
Blogger Kaj Mogensen sagde ...

Jørgen Nielsen. Hvordan har du båret dig ad med, at være alene om at tage patent på musikkens DNA?

1. marts 2019 kl. 06.49  
Blogger Nils Valla sagde ...

Thomas.
Hvordan hører du forskel på analog/digital hvis ikke det med hjernen?

1. marts 2019 kl. 08.24  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

1. marts 2019 kl. 10.27  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Jo Kaj jeg burde jo nok have sat "DNA" i gås for ikke så begavede type som dig.
Jeg er ikke den eneste som leder efter dette "DNA" , det gør mange , Duelund/DCA Audio Note Gryphon med flere, faktisk alle som tager high-end alvorligt, plus der er en del som søger det uden rigtig at vide hvordan man nærmer sig det for alvor.

Problemet er som sagt at det stort set ikke kan måles og teoretisk forklares , det kan kun beskrives og erfares.

Det bestemmes af ens valg af materialer kombineret med konstruktion, Hi-fi bliver middelmådig når kun en af disse begreber tages alvorligt, eksempelvis konstruktion, begge dele skal med.
Det mener jeg så stærkt at jeg har gjort det til mit motto.

Hi-fi består af præcision (hovedsagligt konstruktion) og klang (hovedsagligt valg af materialer i alle afskygninger fra kabinet-materiale til hvad komponenter er lavet af)

1. marts 2019 kl. 10.29  
Blogger Nils Valla sagde ...

Thomas.
NEJ, jeg ved ikke hvad du mener.

1. marts 2019 kl. 10.49  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

1. marts 2019 kl. 11.11  
Blogger Nils Valla sagde ...

Du har opgivet?

Men du har jo slet ikke forklaret mig hvad du mener, kun at du ikke mener jeg kan mene hvad jeg mener uden i øvrigt at mene noget.

1. marts 2019 kl. 15.19  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

1. marts 2019 kl. 16.22  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

1. marts 2019 kl. 16.26  
Blogger Nils Valla sagde ...

Kære Thomas.
Du åbenlyser mig dine fordomme. (som du måske ved, er fordomme "komplikationer" i dig selv).

Helt ude af kontekst beretter du om et indlæg jeg lagde på andet forum.
Jeg fortalte om hvordan jeg i tidernes morgen inden kabelhysteriet tog fart, manglede længde på et kabel, hvorefter jeg loddede et andet kabel på. Hvordan det i mellemtiden er blevet til sølvkabel må jeg vist spørge dig om.
Jeg berettede jeg hørte forskellig lyd alt efter hvad vej kablet vendte uden for øvrigt gå videre op i det, og har på intet tidspunkt nægtet der kunne være tale om indbildning. Hvad finder du stejlt i det?
Med hensyn til spiksene jeg har under min pladespiller er der vist noget (igen) der er gået hen over hovedet på dig.
når spidserne på mine spikes vender op, står pladespilleren fast. Er ikke til at flytte ud af stedet.
Når de vender den anden vej ligger plinten løst på spiksenes brede bund og plinten kan så let som ingenting flyttes.
Hvis ikke du mener det kan medføre en hørbar forskel på mit specifikke opset (som du forøvrigt ikke kender), så lever jeg med det.

Det der imidlertid kan virke enerverende, er din hang til hive ord ud af kontekst, manipulere dem til de passer din egen dagsorden.

Mit indlæg fremstår nok lidt mere vredt end jeg egentlig er.
Du stadig en ok fyr og ikke forpligtet over din evne.

1. marts 2019 kl. 17.19  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

1. marts 2019 kl. 17.52  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Poul, bliver indholdet her stadig anvendt på Journalisthøjskolen, og i givet fald til hvad?

1. marts 2019 kl. 18.17  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Hans Henrik den er fanget og derfor lidt tomt fra min side ;-)

1. marts 2019 kl. 18.19  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Burde I egentlig ikke sætte Jer rundt om et bord......med nogle gedigne højttalere i nærheden og få det afgjort en gang for alle...ved et højt lydniveau.

1. marts 2019 kl. 18.42  
Blogger Nils Valla sagde ...

Jo, jeg er da sikker på vi godt kan lytte musik sammen. (Det udelukker jo ikke man kan være uenige).

Den store hurdle for denne uges tema er den delvis baserer sig på en misforståelse.
Jeg har ikke skrevet violiner ER bløde (mit indlæg drejede sig overhovedet ikke om "bløde violiner").
Jeg tror heller ikke den ellers så forstandige Poul har misforstået.
Jeg tror desværre Poul valgte en anden dagsorden, en hvor han kunne projicere indre personlige særheder i hovedet på en anden som viste sig blive mig (denne gang).
Poul for satan da, du ved da godt gyllekast fører til gyllekast.
Folk har en intuitiv sans for disse ting og forstår der nu er åbnet op for det ok kaste med gylle.
Tråden ligger som der er redt op til.

2. marts 2019 kl. 09.52  
Blogger Keld Snejbjerg Nielsen sagde ...

Nils Valla: Du kunne så være den der stoppede i stedet for at blive ved..........

2. marts 2019 kl. 10.28  
Blogger Nils Valla sagde ...

Keld Snejbjerg.
Det er svært for mig svare på da jeg er stoppet. (ha-ha).
Men jo, god pointe.

2. marts 2019 kl. 15.16  
Blogger Kaj Mogensen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

3. marts 2019 kl. 06.41  
Blogger Kaj Mogensen sagde ...

Rigtigt anvendt bruges gylle til at få noget til at vokse. Resultatet af anvendelsen afhænger af hvor - hos hvem - det lander. Hos de der ser ukrudt alle vegne eller hos de der ser smukke blomster. Der handler om modtagerens forudindtagethed. Om gylle er et positivt eller negativt ladet ord.

Det er vores fordomme, som udgør filteret vi ser verden gennem. Alt hvad vi ser. Hører. Læser. Vores oplevelse afhænger af vores filter. Vores fordomme. Vores forudindtagethed. Hvor snævert vi tillader at gå ud over grænserne vores individuelle fordomme sætter. Hvad jeg vil acceptere.

Fra vi fødes handler det om at udvide vores horisont. Danne vores eget univers. Det menneske vi er. Er konstant afvejning af hvor meget af mennesket vi vælger at bevare og hvor meget af det vi tillader at ændre. Med alderen spørgsmålet hvor meget vi kan rumme.

Og efterhånden som vi opdager vi ikke ønsker at ændre os selv forsætter vi i forsøget på at ændre den verden vi lever i. Herunder mennesker i vores berøringsflade. Give vores erfaringer videre. Velvidende - når man tænker efter - at erfaringer er noget individet selv skal høste. Resultatet af gyllen der gennem livet blev spredt fra alle sider.

Hvis man med alderen er bragt i en tilstand hvor der er ukrudt alle vegne er gylle noget værre lort.

3. marts 2019 kl. 06.46  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

3. marts 2019 kl. 08.54  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Foråret nærmer sig , gyllen skal spredes, og jeg skal da lige love for at nogle tager dette alvorligt.
Kaj synes du skulle kontakte nærmeste akutafdeling, for man må sgu da være alvorlig syg i roen for at skrive sådan en omgang gylle! i en simpel debat om noget så konkret og ligetil som hi-fi.

3. marts 2019 kl. 09.01  
Blogger Kaj Mogensen sagde ...

Jørgen. Apropos gylle. Jeg tror vi er flere, som ser frem til at du bliver færdig med at køre dit ud ..... sagt i en konstruktiv mening, jeg håber du forstår.

3. marts 2019 kl. 14.28  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start