Folks forskelligheder

Nu nærmer sig med hastige fjed den store årlige lokale audiobegivenhed, den store hifi-udstilling på Hotel Royal. Den er atter arrangeret af min gamle chef og mentor Claus Bülow, en af de første rigtige lokale highend-hifihandlere, som vel efterhånden osse er ved at blive den fremmeste kandidat til at blive den sidste. Om man ligefrem kan kalde den slags for den sikreste recept på et meningsfuldt liv er måske lige det mindste men hør hov, denne skribent er jo lige i hælene på Claus indenfor samme tvivlsomme kategori..

Denne skribent vil dog bestræbe mig på at nå forbi og det naturligvis ikke mindst af veneration for min gamle mester Claus. Jeg vil dog ikke som åbenbart visse andre lokale hifitosser ligefrem tilnærmelsesvis flytte IND og bebude at besøge udstillingen både lørdag og søndag. (hej Hasse!). En lille times tid plejer at række rigeligt både for denne udstilling og den i København. Derefter begynder man akut at udvikle røde knopper af den allermest ubehagelige slags ved tanken om, at man deler interesse med alle de ANDRE fjolser, der tosser omkring og kloger sig usigeligt. Og ikke mindst ulideligt for folk som denne skribent, der allerede i forvejen er så såre klog..

Men ligefrem 2 dage deroppe i de beklumrede mølkugle-dunstende nedslidte hotelgange er altså for mig en gevaldigt udvidet definition af begrebet “fornøjelse”, faktisk så meget, at ordet mister enhver mening. Og jeg med nærmest vemod må tænke tilbage til både den første og den sidste og dermed jo altså også den eneste udstilling, som jeg selv har deltaget i-engang for over 30 år siden i Marselisborghallen. jeg husker det nu dengang som ganske hyggeligt, men udover at jeg var  yngre udgjorde publikum dengang i hifiens “urtid”osse et relativt bredt udsnit af almindeligt fornuftige folk fremfor nutidens totale overrepræsentation af triste og tragiske rand-eksistenser for en hobby på randen af terminal nedsmeltning.

Men ellers går .denne skribents ikke meget mindre fornuftige bestræbelser med at sikre sig ekstra eksemplarer af (subjektivt set) særligt vellykkede indspilninger af Shostakovich` strygekvartetter ganske glimrende. Således lander der i disse dage både 8-LP sæt ovre fra Ruski Snuski-land og diverse CD-er for atter engang at understrege, at denne skribent HELLER ikke ligfrem er et omvandrende mønstereksempel på ubestikkelig menneskelig fornuft. Det er jo vanskeligt helt at brgribe for andre end denne skribent, at det skulle være nødvendigt at kunne gå fra den ene etage til den anden her i huset og lytte til IDENTISKE LP-plader uden at skifte.

Men det er så en af livets små bidder fra det store overflødighedshorn af meningsløse beskæftigelser, som vel rammer os alle engang. Jeg ved ihvertfald, at jeg selv er ramt MEN: Jeg er dog ikke helt indlæggelsesmoden nok til at købe billet til BÅDE lørdag OG søndag på hifimessen.

12 meninger om “Folks forskelligheder”

  1. Heyyy Poul 🙂
    Indlæggesesmoden…. naaahhh. Det var mere af sociale årsager. Nogle af dem, man ikke ser så tit, kunne kun lørdag. Nogle kolleger kunne kun søndag, så vupti…… lørdag og søndag :-).
    Nu er det så ikke værre, end at det nok ender med det samme som de andre år. Efter et par timer glæder man sig til at høre sit eget gear igen !!

  2. Fuldstændig off-topic.
    Poul, så blev den PassLab handlet og tak for hjælpen 😉
    Det får sådan en Mark Levinson 336 til at se lille ud 😀

  3. Til Thomas m. fl. dernede sydpå: Det glæder mig meget, at alle blev tilfredse-Janusz i Polen er nu osse en sand hifi-hædersmand, som vi unægteligt godt kunne bruge flere af i Danmark.

  4. Og til Hasse: Jaja, vi gamle tosser forsømmer jo ikke længere så forfærdeligt meget ved at spilde tiden-måske vores familie ligefrem sukker efter at se os andetsteds end hjemme..
    Derudover bliver du da godt nok sat rigtigt på plads af mit eget tvivlsomme "idol" for tiden.
    Hifi er da godt nok ikke længere en "kontakt-sport", men kun for de marginale kælder-eksistenser.

  5. Ha ha…. jaaeee, men det holder skuldrene s´gu nok også til, uagtet at fysikken er noget mere klejn end din :-).
    Tvivlsomt eller ej…. du burde få dig et nyt 🙂 🙂

  6. Sound society var en interessant oplevelse. Bekræftelsen på individets individualisme. Folks forskellighed. Jeg var rundt på udstillingen søndag. Dels for at høre og se hvad der rør sig. Høre anlæggene og ikke mindst lytte til de besøgendes reaktioner og kommentarer. Det allermest iøjefaldende er hvor forskelligt anlæggene lyder. Dernæst opdelingen af lytterne. Jeg konstaterede at der er en fanskare til dem alle. På trods af deres forskellighed. Så forestillingen om at High Fidelity – høj troværdighed – er lig med én rigtig løsning, én rigtig lyd, er meget langt væk fra virkeligheden. Sandheden er at musikinteresserede udvælger sig den lyd de hver for sig bedst kan li’. For hver af dem en oplevelse af høj troværdighed. Og den er der flere versioner af så jeg bekræftet i søndags.

    Af samme årsag er det omsonst at debattere hi-fi. Hvorfor bruge kræfter på at forklare hinanden at “min holdning er mere rigtig end din”? Hvorfor fylde spalterne med ord, når mødet med mennesket og anlægget på fem minutter sætter det på plads, måneders heftige skriverier og meningsudvekslinger ikke formår.

    Debat – for de der værdsætter formen – bliver aldrig bedre end ordstyrerens agenda og holdning til debatternes indhold.

  7. Uhyre enig, Kaj. Det dummeste af det dummeste af meget andet usigeligt dumt, som vor fælles ven Lydjørgen vel næsten har skrevet er jo, art alle er enige , når hifien er helt rigtig. Det diametralt modsatte forekommer som et bedre udgangspunkt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *