tirsdag den 29. januar 2019

Martinus

Et af menneskelivets mere fundamentale vilkår er vel, at man må forsøge at forlige sig med sin herkomst. Og at den slags søgen er dybtliggende ser man vel bedst af adoptivbørns søgen efter genetiske forældre. Der er dog også en anden side af denne normale søgen efter sandheden om ens umiddelbare forfædre, som er noget mere sjælden, nemlig den, hvor man forsøger at overbevise sig selv om, at ens ellers ifølge sædvaneretten juridisk udlagte  forældre da umuligt kan være ens rigtige forældre. Den første søgen vil vi benævne som normal og rimelig, den sidste vil vi nok snarere benævne som små-psykopatisk egocentrisk. Fordi den jo naturligvis stiller det prosaiske spørgsmål, om ens forældre dog kunne skabe et så ubegribeligt vidunderligt åndeligt væsen som én selv.

Et af den slags mennesker er den i mangel af bedre benævnelser den "mystiske "tænker" Martinus fra Sindal. Vi er blevet opmærksom på denne flittige skribent efter erhvervelsen af vores vidunderlige lystejendom i Dronninglund, der ligger rimeligt tæt på Sindal, hvor denne forunderlige person kom fra. Og hvor der endnu den dag i dag er et lille "museum" på mandens fødested. Og derudover kommer denne skribents morfar OG mormor faktisk også fra Sindal, flere mulige implikationer og konspirationsteorier lidt senere.

Denne "Martinus", som han allerede tidligt forsøgte at kalde sig, HED faktisk Martinus til fornavn, men derudover havde han tillige sit dengang lovpligtige efternavn Thomsen. Og da manden allerede som ung dreng mente sig kaldet til andet og uendeligt meget større  end det daglige slid på familiens husmandssted, såedes således tidligt den tanke i drengen Martinus Thomsen, at han da umuligt kunne være sine forældres ægtefødte søn. Da der dog trods alt endnu  fandtes et kim af fornuft i den senere noget noget tågede tænker af idiotiske tanker Martinus så mente han dog kun, at det var hans far, det var galt med. For moderen var jo ligesom fastlagt, men allerede som lille forestillede Martinus Thomsen sig indædt, at hans far måtte være den lokale godsejer. For hvordan kunne det store åndelige væsen, som Martinus Thomsen allerede dengang mente sig selv at være, dog ellers kunne eksistere. Narrehatte findes tydeligvis i alle aldre omend denne Martinus thomsen slet ikke var spor dum. Ikke bare det allermindste og da overhovedet ikke bare noget der lignede hans senere proselytter!

Han MÅTTE da være kommet af noget større, når han nu mente sig i stand til at leve det liv i arbejdsfri åndelighed, som han så inderligt attråede. Så han gik i gang med sine plattenslagerske semi-kristne mysticistiske skriverier, der dog for eventuelle interesserede udelukkende fortjener klinisk interesse. Og det bliver ikke bedre af, at der stadigvæk findes en lille sluttet kreds af Martinus-tilbedere i Danmark. De er dog heldigvis næsten ligeså få som de mere ekstreme danske hifitosser. Universelle kosmologiske forklaringer om Verdensaltets sande sammenhæng  solidt funderet på tågetanker er tydeligvis altid salgbare.

Allerede tidligt forsøgte Martinus Thomsen at øge sin tilsyneladende åndelighed ved at forsøge at slippe af med sit prosaiske efternavn. Det er nok faldet ham ind, at Jesus kun blev til Jesus fordi han så vidt vides ikke nogensinde hed jesus Thomsen. For Martinus mente sig i stand til at skabe en komplet ny kosmologi, et vanvidspræget projekt, som netop derfor selvfølgelig tiltrak proselytter. Og det mirakuløst nok allerede tidligt i et omfang, der allerede fra den tidlige ungdom ved velynderes subsidiers hjælp gjorde Martinus Thomsen fysisk arbejdsfri til sin død.

Nå, det lykkedes ham aldrig helt at slippe af med et efternavn, selv om det vistnok endte med et blive til Martinus Martinus, naturligvis ikke et helt tilfredsstillende udfald for vor tvivlsomme helt i dag, for Jesus hed squ da ikke "Jesus Jesus". Nå, men til sidst døde Martinus Martinus mæt af dage og vellevned og efter at have frembragt mængder af skriverier, der i tosserimæssig henseende  får selv L. Ron Hubbards "Scientology" og Mormons Bog til at ligne decideret hardcore naturvidenskab. Og Halfdan rasmussens "Vrøvlevers" til at blive decideret højpandede. Altså topmålet af et uendeligt indbildsk fjols blandt tåbelige proselytter, som man vist skal helt frem til Uffe Elbæk og Alternativet i dag, for helt at finde paralleller.

Alligevel findes der stadigvæk mennesker, der mener sig i stand til at indse de ting, som ingen andre gør. Tag nu for eksempel denne skribent, som allerede mens dette skriveri pågår er ved at dyrke den kætterske tanke, at jeg måske OGSÅ er et produkt at denne avledygtige godsejer fra Sindal. For selv om jeg fysisk genske ligner min far og af sind min mor, så MÅ der da være en storhed gemt i denne skribent. For jeg vil altså også så gerne frelse Verden.

Nå, Martinus Thomsen var jo ikke spor dum, kun hans tilhængere, men blot en naragtig tosse. Og sådanne findes der jo til enhver tid. Indenfor vores eget fag findes de selvfølgeligt hovedsageligt indenfor den mere og mere fakta-resistente del af hifitosseriet. Hvor indbildsk indsigt fortrænger alle indvendinger til mysticismens overdrev.
Og at vi mennesker med synets hjælp og hjernens hjælpeløse adfærd overfor genkendelse af også ganske fiktive mønstre er totalt ubegrænset, har vi tidligere nævnt på denne plads. det var dengang på et AES-møde, at Dolby Labs` chefudvikler Poppy Crum spillede Led Zeppelin baglæns. Og efter den tid er blindtest blevet en endnu mere nødvendig forudsætning for vurdering af lydmæssige effekter. Ikke at den ikke var det før..Kan man overhovedet gradbøje "vital" til superlativ?

For når man ved en synet test kan lave en så idiotisk konnotation, så ophører alle muligheder for teoretisk kritisk sans omkring lytteindtryk under synede forhold.
At der så også derude findes folk, der ser high end-branchen som de sidste idealisters paradis, fordi man ikke mange kan blive mangemillionærer, er måske også sådan lidt "Martinus-tilhænger"-agtigt. Altså meninger baseret på rent kontrafaktiske forhold. For mage til almindeligt anarkistiske forhold som indenfor den mere esoteriske del af high end hifibranchen skal man da lede længe efter. I et kaos af indlysende vildledende (om overhovedet nogen) regnskaber og årtilange bevidste unddragelser af både told og skat og dertil trusler om anmeldelser til forsikringsselskaber og trusler om stump vold og sågar pædofili er vi et stykke vej fra erhvervslivets almindelige moralske habitus. Og det inkluderer både danske Bank og Nordea, ellers ikke akkurat novicer i slyngelstreger. Men at tro på, at producenter af high end hifi som synderligt sanddru og inderligt idealistiske er altså ren "Martinus"-tosseri!

Der findes faktisk  en enkelt rigtig idealist indenfor high end hifi, som denne skribent kender til, nemlig Peter Lyngdorf, der har kastet hundredevis af millioner kroner i diverse højtflyvende (eller måske mest bare fejlslagne) audioventyr. Og han fortsætter med det. En stor cadeau til Peter herfra!
Der er til gengæld afgrundsdybt  langt fra ham og til de mere brådne og  rådne kar i branchen



3 kommentarer:

Blogger Nils Valla sagde ...

Jeg kender til helt "almindelige" og godt begavet mennesker der efterlever Martinus "billed kosmoligiske" livsopfattelse.
Det med egoet kan nok ikke undgås sålænge man er inkarneret med to ben og arme. Jeg tænker Jesus var en tand mere kvik end Martinus da Jesus var så forudseende sløjfe sit efternavn inden han blev indskrevet i historien og således kun hedder Jesus.
Men Poul som du sikkert også ved (eller har en ide om), er der i en dybere forstand intet "du og jeg".
Der er kun dig selv, dine bevidste og dine ubevidste projektioner. Al den "Ego" du får øje på er således afspejlinger af og fra dig selv projekteret ud på "andre" og således dine bevidste eller ubevidste projektioner.
Kære Poul se ikke mit indlæg som uenighed i dine synspunkter.
Jeg syntes du både historisk belæst og med skarpe (og gode) politiske synspunkter, desuden kan du tåle det.
Fremover skylder vi dig alle kun kalde dig PoulPoul.

30. januar 2019 kl. 13.02  
Blogger Kristian Larsen sagde ...

Hej Poul.
Når du nu har lagt bolden foran målet er det nærliggende at skubbe den det sidste stykke over målstregen. Den lille enfoldige Martinus kan bare have hørt efter i kirken, for der ved man at Jesus ikke er tømreren Josefs søn, men at han er undfanget af helligånden. En lille kontrafaktisk detalje som stort set alle medlemmer (2,2 mia) af den kristne kirke morsomt nok er enige i.

Med venlig hilsen

4. februar 2019 kl. 11.21  
Blogger Poul M sagde ...

Takker, Kristian, for det yderst passende indspark. Tro, det være på highend hifi eller Martinus eller Den Store Græskarmand, er altså noget mærkeligt noget..

4. februar 2019 kl. 12.29  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start