tirsdag den 15. januar 2019

High Noon for Hillie Bill!

Vi beklager denne forsinkelse, der dog som nævnt skyldtes de tidkrævende men såre lykkelige omstændigheder i forbindelse med fejringen af denne skribents foreløbigt lige godt 14 års samliv med den underskønne fru Mathiasen. Fremover vil vi bestræbe os på at ramme det traditionelle udgivelsestidspunkt, nemlig mandag morgen på denne plads.

Ellers dækker den vel forlængst glemte overskrift i dag over et kommende hyggeligt gensyn. For muligvis den enkelte derude, som måtte vandre i vankundighed omkring oprindelsen af citatet, så er det naturligvis fra den udødelige forlængst afdøde danske tegner Bo Bojesen, der i mange årtier spiddede bl. a den danske politiske scene med sine føljetoner om især "Venstre-vikingernes Saga" om den store danske statsmands Erik Eriksens omskiftelige liv og alle de herlige figurer omkring ham. Kostelig læsning for historisk bevidste.

Nå, men efter Eriksens afgang blev det danske politiske etablissement i Bojesens streg til en westernby med tumbleweeds og alting, hvor sheriffen, den noget vankelmodige Hillie Bill (naturligvis kalkeret efter Hilmer Baunsgaard, den første rigtige "damernes ven" blandt de kvindelige vælgere i dansk politik) med Skytten Karl og alle de andre forsøgte at holde de socialdemokratiske rødhuder fra det politiske fad. Det skulle vise sig at blive en vanskelig tid for skikkelige Hilmer, der slet ikke havde nutidens radikale profiler Lidegårds og Østergårds totale skruppel- og princip-løshed  og mangel på enhver blot rimelig anstændighed.

Netop derfor holdt datidens politikere med deres ægte overbevisninger osse i meget kortere tid sammenlignet med deres nuværende politiske fæller. De brændte simpelthen sig selv op i kampen for ægte overbevisning, vel efterhånden et fy- eller måske bare et ukendt fremmed-ord i nutidens politik. Den konservative partileder Aksel Møller døde blot alt for ung, mens hans bror Poul blev halvinvalid ligesom statsminister Baunsgaard. Principper koster tydeligvis på den helbredsmæssige bundlinie, mens nutidens principløshed som Lidegaard og Østergaard belønnes med sluttelig topstilling i det evigt skattefrie kleptokratiske paradis EU.

Nå, tilbage til dengang det var før, og Hillie Bill endnu var statsminister og denne skribent boede på sin føde-ø Endelave. Det var så tilfældigvis sammenfaldende med, at en vis af udseende og intelligens urimeligt overpriviligeret dreng ved navn Hans Henrik flyttede til øen sammen med en underlig mikrobe af en lillesøster, der dog senere voksede sig både både langt  pænere og mere interessant-ikke mere om det ifald konen kikker med. Sådan er verdens gang så svær at forudsige-altså KORREKT forstås.

Det var denne hans Henrik, der med sin beocord 1100 monofoniske spolebåndoptager førte denne skribent ind i hifiens sirenesangs-befængte univers, som jeg aldrig senere formåede helt at slippe ud af. Alligevel kan man dog ikke helt undgå at mærke forsynets indgriben dengang der på Endelave, for hvis min karriere havde været anderledes ville jeg naturligvis aldrig på min daværende arbejdsplads indenfor audio have mødt den smukke fr. Dahl Olsen, der netop disse og heldigvis osse andre behov indenfor min ekspertise. Altsammen altså i yderste ende forårsaget  af denne Hans Henrik.

Og så vil tilfældet, at netop i dag kommer min barndomsven her søreme på besøg her i huset. Det er angiveligt for at lytte til de i de allersnævreste kredse uhyre berømmede Vitavox-højttalere, men mon ikke det nok skal blive helt hyggeligt endda?  Han er ihvertfald blevet omhyggeligt instrueret i kun at tage musik med kvindelige solister med beskedet akkompagnement med for ikke unødigt at stresse vores store truthorn. Ingen hifientusiast er jo for alvor villig til at modtage omgivelsernes uhildede dom. Selv om vi med bæven må være forberedte på, at han muligvis endda på denne plads vil delagtiggøre den måbende offentlighed i sine oplevelser..Gys!

Til sidst skal vi i da lige lykønske Thomas ovre på hifi2you med den nyeste stjerneskribent, den flere gange omtalte "lydjørgen". der forener en ifølge egen omtale stringent videnskabelig uddannelse og elektronisk tilgang med noget, der mest ligner religiøs fanatisme, hvor intet er, hvad man mener det er. Og ingen test længere er anvendelig især da ikke en relativt uskyldig blindtest, der ellers i almindelig videnskab er aldeles uomgængelig. Og indenfor film- og billedverdenen sjovt nok i modsætning til den stupidere del af hifiverdenen er "the final arbiter"

Nå, sådan er det ikke med "lydjørgen" og de heldigvis uhyre få af hans slags, der vist mest videnskabeligt hælder til noget, der mistænkeligt  minder om middelalderens "teleologiske Guds-bevis". Hvor der basalt ikke kræves nogen videnskabelige resultater for at hævde eksistensen af fænomener og i yderste instans Gud. Altsammen noget, der forgår i ens syge fantasi, hvor al logik løber løbsk. Og fantasislotte opstår funderet på ren tosseri.
At kommunikere med den slags mennesker om teknik turde være totalt spild af tid og intet af det forløbne synes at modbevise dette..
Nå nej, "beviser" er jo et meningsløst ord indenfor high end hifi såvel indenfor andre religioner...


28 kommentarer:

Blogger Thomas Christensen sagde ...

Tillykke ;-)

15. januar 2019 kl. 11.47  
Blogger Poul M sagde ...

Takker, Thomas!

16. januar 2019 kl. 14.14  
Blogger Michael Sørensen sagde ...

Lide-Østergaard duoen; Ja de driver jo lidt rundt som en dampradio, ligesom alle de andre fra de regeringsbærende partier, men de fik da sagt nej til offentlighedsloven. Et skridt i den rigtige retning, væk fra den "stille og rolige facisme" vi har her i Nordens dårligste demokrati.

17. januar 2019 kl. 15.17  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Jeg bukker og takker for lykønskningen :-)
Stort set alle er velkomne på hifi2you til hifi og diverse sludder :)

17. januar 2019 kl. 20.40  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

21. januar 2019 kl. 09.23  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Nu er jeg rimelig overbevist om at det er omsonst at vi to taler om teknik/elektronik Poul, vi er ikke simpelthen ikke på samme niveau, i øvrigt er det årsagen til at jeg klart kan definere hvad elektronik teorien kan forklarer og hvad den ikke kan.

Det er ikke elektronikteori som interesserer mig i forbindelse med hi-fi , elektronikteknik og teori er ren rutine som følger klare og forudsigelige regler, det er lige ud af landevejen. Så her er vi sikkert enige.

Det som er interessant , er det du blander sammen i en pærevælling.
Forskellen på PA hvor man ønsker en sound og hi-fi hvor man ønsker det modsatte, ingen sound, man ønsker at gengive en sound så nøjagtigt som muligt.

Det har vist sig at være vanskeligt, nemt nok i teorien, i elektronik-simulations-programmet, men i virkeligheden er det knapt så nemt, derfor bl.a. så uendelig mange konstruktions-løsninger, principper og meninger.

På trods af at en forstærker baseret eks.v. på opamp princippet er perfekt i teorien, så er dette bare ikke tilfældet når lyden er blevet omsat til lyd-svingninger i luften, lydsvingninger som når ørerne og tvinger vores hjerne til at lave en illusion ud fra dette input.

Her sker noget uforudsigeligt, noget man ikke kan regne sig frem til, noget der ikke formler for, noget som kun vores hjerne kan tolke.

Ved stereo skal man også være opmærksom på at det samlede input består af to signaler som kombineres til et lydbillede, hvilket både er svært at måle og definerer. Undtagen for hjernen.

Det uberegnelige har jeg og andre via diverse eksperimenter fundet frem til at kalde for en slags materiale-lyd , i mangel af bedre.
Noget som påvirker alle aspekter af lyden klang , perspektiv, oplevet dynamik, transparens osv.

Meget lig det alle kender fra højtalermembraner, papirmembraner lyder anderledes end metalmembraner osv, og hvad er det rigtige set med hi-fi øjne, hvad er uden egen sound, absolut intet.

Det samme gør sig gældende for elektronikdelen i forbindelse med transparente anlæg, som altid kun vil være delvis transparente.

Det interesser mig hvad dette er, samtidig med at det er ekstremt frustrerende, når man nu bare ønsker at lave en nøjagtig kopi af en analog begivenhed, såkaldt hi-fi, som grundlæggende er det modsatte af PA, der er dog en fællesmængde.

21. januar 2019 kl. 09.32  
Blogger Poul M sagde ...

Nu tjener samtale jo ikke noget formål, for som du skriver, så er vi slet ikke på samme niveau. Og derfor skal jeg vælge ikke at kommentere dine helt ubeskriveligt tåbelige kommentarer om PA`s nødvendige stræben mod en bestemt "lyd. Som altså aldrig må være hifi...
Ellers må folk vist bare tænke deres, jeg tænker ihvertfald mit.

21. januar 2019 kl. 14.52  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

22. januar 2019 kl. 09.24  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Det er altid nemt at betegne sin mod-debattør som en idiot når man ikke skal augmenterer.

Selv i din egen business skiller du hi-fi og PA , et grænsetilfælde er studio-grej.

Jeg vil fastholde at hi-fi og PA er to modsætninger, det ene leverer live-lyd i store rum for mange mennesker, hvor hovedkravet er at alle skal kunne høre og lyden skal være tilfredsstille for så mange som muligt.

Hi-fi skal leverer lyd til i princippet til en person som med sin hjerne skal lave en illusion af den oprindelig live begivenhed ud fra den modtagende lyd, jo mere nøjagtig den modtagende lyd er , jo nemmere og bedre vil denne proces forløbe.

Naturligvis kan man lave PA grej med "hi-fi lyd”, men så kan det bare ikke bruges som PA grej.

At lave PA grej er simpelthen efter min mening en anden opgave end at producerer hi-fi, to forskellige discipliner som grundlæggende kræver hver sin måde at konstruerer på, både hvad angår højtaler og elektronik. Men som jeg også skrive er der naturligvis en fællesmængde.


Du skriver også en del om blindtest, også her har jeg gode augmenter i mod, her vil jeg opfodre dig til at forlade din menighed, dit elfenbenstårn , og melde dig ind i debatten, så vi alle kan se hvor langt dine reelle argumenter rækker.

22. januar 2019 kl. 09.27  
Blogger Poul M sagde ...

Uha ja, den der inderligt uvidenskabelige og aldrig nogensinde anvendelige blindtest, både den enkelte og den dobbelte-det rene mareridstscenario for ægte hifitosser.
Og hvilken debat taler du så om når det ikke er i spil?
Og hør lige dig selv. "Naturligvis kan man lave PA grej med "hifi lyd", men så kan det bare ikke bruges som PA grej"
Mit liv er altså lige det korteste til at diskutere rent ævl.

22. januar 2019 kl. 14.09  
Blogger Poul M sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

22. januar 2019 kl. 14.45  
Blogger Poul M sagde ...

Dette er fantastisk! Genkomsten af et debat-monster!Jeg ser jo foran mig, på den blå skærm, at en slem mutant er født. Et uskønt monster af forskellige fædre; størt indflydelse har den stærkt medicinerede og snotforvirrede Antisilver alias Mogens Kamp (f), gutten Milu fra Bornholm tror jeg det var, som kunne fortænke og vanskeliggøre enhver debat og ethvert begreb med deres ulideligt lange og kringelkrogede substitutter for tanker. Heldigvis har jeg lykkeligvis glemt alle de andre, som på hver sin syge måde kunne forplumre og bagvende enhver ansats til afklaring. Jeg kendte ikke denne LydJørgen før nu, men nu (gen)kender jeg straks måden at plapretænke på. Ud over han ikke kan stave og formulere sig klart og tydeligt, vader han bare derud ad og snakker som tankerne nu indfinder dig i en uordnet uorden. De er, som nogle der falder ud af hans lomme, på en tur i det fri. De triller ud i ubestemt rækkefølge og ligger der uden mening og fortsæt. Der ligger de og glor, præcist som de kort udbasunerede meninger, der oplistet her på siden, som var de runer på sten, runer som forkynder den højeste lærdom og sandhed. En lang monolog kun afbrudt af egne indskudte pauser. Her udlægges i en arrogant tone lommefilosofi og halvfordøjet basal elektronikforståelse i en pærevælling, som man som læser, intet kan udlede af. Hvis jeg GAD, kunne jeg pille dem alle helt fra hinanden og semantisk bevise de består alle af nonsens og kun nonsens. Jeg bliver lidt harm over den måde at skrive til andre på, hvad bilder han sig ind?
Det vækker ubehagelige minder fra tiden hvor vi var mange som sad foran skærmen og deltog i alverdens tråde om alt muligt hifirelateret. Men til sidst blev det for sygt, der kom for mange båtnakker og kværulanter og ingen af dem kunne hverken stave eller formulere sig, så den hobby døde lige der. Jeg håber at du Poul, vil smide LydJørgen ud herfra, der kommer intet godt ud af den strøm af nedladende ondskab han flyder over med.

22. januar 2019 kl. 15.28  
Blogger Poul M sagde ...

Og kommentaren ovenfor er ikke min, men Levesens Der tilføjer:
På en sær måde, er det som LydJørgen skriver helt klart og logisk, men kun hvis man indtager hans umage position- i det han kalder en debat. Han fastslår noget - som en del af os andre har vidst i 30 år - at al elektronik og alle membraner, elektrolytter, modstande og ledninger, ja ALT har en egenlyd. Det kalder han materialelyd. Og så ind til selve kernen for LJs eksistens på nettet: (Citat):" Det interesser mig hvad dette er, samtidig med at det er ekstremt frustrerende, når man nu bare ønsker at lave en nøjagtig kopi af en analog begivenhed, såkaldt hi-fi, som grundlæggende er det modsatte af PA, der er dog en fællesmængde." Citat slut. Hvis man læser det meget tæt bliver det meningsløst, hvis man bakker lidt, kan man se, det bider sig selv i halen. Altså; LJ vil gerne høre en KORREKT GENGIVET AKUSTISK BEGIVENHED. Slut. Han leder og leder men kan ikke finde den, grundet ovennævnte problemer med materialelyd. Så lige der burde han opgive sit forehavende. Men nej, nu stiger galskaben op i det: nu vil han "interessere sig for" hvorfor "det sker", altså hvorfor farvningen sker. Og der er det så jeg står helt af; for det er jo lige konstateret! Om det så kaldes PA eller home Stereo så KAN der med voldsom statsgaranti aldrig nogensinde laves bare een eneste lyd på nogen måde, som ikke er en slags materialelyd. Da det er et faktum af enorme proportioner, bør man - hvis man er sund og rask - opgive at "interessere sig for hvorfor" - det er jo cirkulært indlysende! Så, ForvirringsJørgen, din mission er fuldendt, du har bare ikke fattet det selv. Godnat.

22. januar 2019 kl. 15.29  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

22. januar 2019 kl. 19.13  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Beklager jeg har plaget dig med ligegyldigheder, ligegyldigheder som har givet de heftigste diskussioner i de sidste 20 30 år på net fora konferencer blandt Diy og professionelle og hi-fi entusiaster generelt.

Den ene part skriger blindtest, målinger, beviser, psykisk syg , har du taget dine piller i dag , snakeoil osv. lige så snart ordet lydsignatur/kabler nævnes, forstå du Poul ikke hører til denne gruppe.

Der står absolut nul om lydsignatur/klang i elektronikteorien ,det kan heller ikke måles med andet end øre og hjerne, det er unikt for audio, og det kan kun erfares, hvis man vil.

Den anden gruppe er så dem som tror på lydsignatur på trods af det stort set hverken kan måles eller forklares.
Blandt de ”troende” er der masser af professionelle elektronik uddannede. som jeg selv, plus mange topfolk i branchen.

Lydsignatur spørgsmålet startede for mit eget vedkommende med kabler og udvidede sig senere til alle komponenter og materialer , de manglende målinger , den manglende teori har naget mig i 20 30 år, også det faktum at lydsignatur virker ens både i det digitale og analoge domæne er mærkeligt, plus af det virker uafhængigt af placering i kredsløbet, komponenternes værdi, kablets længde

Interessant er det også at det er muligt at få den samme konstruktion/diagram til at lyde som nat og dag på en måde som ikke kan overhøres, selv ikke i en blindtest, at man kan løfte lyden i et middelmådigt men stabilt kredsløb til high-end.

Man kan være bevist om lydsignatur eller ikke, det sætte sit præg under alle omstændigheder, uden at påvirke den elektriske performes, målingerne er stort set de samme uanset hvilke materialer og komponenter der benyttes, den tilgængelige teori er den samme.
Men lyden vil ikke være det.

Ja! jeg ville gerne have forklaringen , målingerne, og teorien for dette, det vil være den sidste brik , alt andet er rutine ,teori og beregning ,som at lave et TV.

Jeg er delvis ordblind og formulere mig dårligt, det er jeg helt bevist om, og det irriterer mig virkelig.

22. januar 2019 kl. 19.22  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

23. januar 2019 kl. 07.21  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Som supplement er her et par videoer som illustrerer det ovenstående problem som har afstedkommet en nærmest uendelig mængde af debat igennem årene.

Først præsenterer Ethan Winer sin nultest, som "beviser" at der ingen lydforskelle er på bl.a. kabler, det er ifølge Ethan Winer BS at påstår noget sådan.
Testen sammenligner to objekter med musik , det ene signal fasevendes, signalerne lægges sammen , er der ingen forskel på de objekter, så høres der ingen lyd, eller intet signal ses, udførte i øvrigt det samme med et oscilloskop for mere end 20 år siden, og Ethan har bestemt en pointe som han bruger anderledes end mig.

Jeg kom frem til at prøve nultest af den modsatte vej end Ethan.
Først konstaterede jeg med øre lydforskelle som ikke virkede mulige ifølge elektronikteorien, testede derefter med "nultest", og ja ifølge den var det BS det jeg hørte/oplevede.

Men siden den tid er der løbet mange af den slags oplevelse ind, og der er udført eksperimenter og blindtest som beviser at der kan være temmelig store hørbare forskelle som ikke umiddelbart er målbare eller kan forklares 100% via teori, de forskelle der kan måles og forklares er lokalt på selve objektet som komponent data.
Ethan Winers nultest
https://www.youtube.com/watch?v=ZyWt3kANA3Q&frags=pl%2Cwn

En entusiast spørger Paul McGowan om Ethan's nultest virkelig kan være sandheden, Poul ryster på hovedet og forklarer at Ethan Winer ikke måler det vi hører.

https://www.youtube.com/watch?v=G0ZQHTzYv9I

Debatten er i gang ,og Ethan udfordre Poul McGowan til debat her.
https://www.youtube.com/watch?v=6rB2W0umdq0

Dette her er i princippet ligegyldigt i forbindelse med PA hvor man skal lave livelyd en begivenhed.

Men det er helt afgørende hvis man ser hifi som det oprindelig var tiltænkt, en nøjagtig kopi/en illusion af en live begivenhed. Som når vi ser TV.
Bl.a. fordi lydsignatur efter min erfaring kan betyde mere end selve konstruktionen.
Udvalgt lydsignatur kombineret med god konstruktion, gør hi-fi langt mere troværdig/bedre, end konstruktion alene, En pointe er uanset om man er bevist eller ubevist om lydsignaturs betydning så vil det under alle omstændigheder spille en rolle for den resulterende lyd.

23. januar 2019 kl. 07.38  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Poul skriver:
"Om det så kaldes PA eller home Stereo så KAN der med voldsom statsgaranti aldrig nogensinde laves bare een eneste lyd på nogen måde, som ikke er en slags materialelyd. Da det er et faktum af enorme proportioner, bør man - hvis man er sund og rask - opgive at "interessere sig for hvorfor" - det er jo cirkulært indlysende! Så, ForvirringsJørgen, din mission er fuldendt, du har bare ikke fattet det selv. Godnat."

Det er forskellen på en diskenspringer som dig og en tekniker som mig.
jeg synes faktisk dette problem er uhyrer interessant og udfordrende, og som du ser er jeg bestemt ikke den eneste.
Andre teknikere er heller ikke upåvirkede af denne problematik de bruger bare deres energi på at forklarer at det er noget BS, og at dem med mine holdninger er idioter.

jeg er ikke tilfreds med erfaringen alene, men i øjeblikket må jeg nøjes med dette.

Denne tankegang kaldes i øvrigt for videnskab , man observere, og udvikler eksperimenter og teori for det oplevede.

23. januar 2019 kl. 08.02  
Blogger Poul M sagde ...

Levesen fortsætter:

Well, ForvirringsJørgen, du har fundet ud af, at alt lyder af noget. Og det lyder af det samme, uanset hvor det sidder. Det er så nok ikke helt korrekt, men en bagatel nu. Det virkeligt vigtige for dig at indse er, at ikke alt kan måles.

Einstein sagde engang noget i stil med at ikke alt, som betyder noget kan måles, og meget af det som ikke betyder noget kan måles.

Så, sådan ligger landet, der er ikke mere at forstå. Ikke mere vrøvl at sende ud, selvom du sikkert hygger dig med at skrive ud på den sortblå nattehimmel.

Måske du bare vil ævle løs og undgå først og fremmest at nå til enighed med nogen?

23. januar 2019 kl. 09.19  
Blogger Poul M sagde ...

Nu skal det lige med, at denne "diskenspringer" faktisk ikke skrev det, som vores teknisk alvidende (Et TV er bare noget man laver cit.) og lommefilofofiske orakel Lydjørgen svarede på ovenfor.
Men måske vi skulle lokke (læs. kræve!) din Linkedin-profil eller navn og adresse, så vi kan se dine hidtidige tekniske bedrifter ved selvsyn?
Ellers tror jeg vi lukker og slukker for tosserierne her.

23. januar 2019 kl. 11.49  
Blogger Jens Elkjær sagde ...

Åh gud

23. januar 2019 kl. 13.35  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Det er fuldstændig fantastisk det her, du har ingen problemer med at svine mig til på det groveste uden overhovedet at vide hvem jeg er, men lige så snart jeg tager til genmæle så er sagen en helt anden, du kræver CV adresse telefon nr osv., ved ikke om ordet diskenspringer var det udslagsgivende.

Jeg fortryde lidt at jeg sagde dette, men på den anden side så er jeg også alvorlig træt af personer som ikke har den nødvendige kompetence kalder mig for en idiot, det foregår trods alt offentligt, jeg er anonym fordi jeg bl.a. ikke har lyst til at min rigtige identitet skal kædes sammen med bl.a. dine skriverier, nogen kunne jo faktisk tro på hvad du skriver.

Ved faktisk ikke hvorfor nogle ligefrem dyrke denne disciplin med at nedgøre andre, ja selv afdøde personer går ikke ram forbi her på bloggen.

I langt de fleste tilfælde har du overhovedet ikke kompetence eller argumenterne til denne nedgørelse af andre, jeg taler om der hvor det går fra at være morsomt til at være direkte modbydeligt, perfidt.

Heller ikke i dette tilfælde er der kommet et eneste fornuftigt augment, det er blevet ved at jeg er bare en psykisk syg idiot. drejer det sig om en slags mindreværd eller hvad?.
Jeg undres virkelig over hvad der ligger bag?

Jeg kan garantere dig at jeg har både kompetencen erfaringen og uddannelsen til at udtale mig som jeg gør, og havde du nærlæst mine skriverier så ville du ikke være i tvivl.

Jeg har bl.a. arbejdet hos Bruel og Kjær, Radiometer, hos et decideret hi-fi-firma, med HF teknik, plus militært udstyr bl.a. F16, så jeg har været hele vejen rundt professionelt, derudover har jeg har haft hi-fi som hobby on og off i mere end 25 år.

Problemet er bare som jeg skriver, det hjælper mig ikke i dette spørgsmål omkring lydsignatur/klang som er unikt for audio på anden måde end at jeg kan skille hvad elektronik teorien dækker , og hvad den ikke gør.
Endnu engang jeg finder det med lydsignatur interessant som et problem i sig selv, og ikke mindst fordi det via min og andres erfaring kan betyde mere end konstruktion for det samlede lydresultat.

25. januar 2019 kl. 10.01  
Blogger Poul M sagde ...

Uhada, sikke en smøre. Og mærkeligt, at det omtalte hififirma ikke holdt på sådan en superkapacitet, der ellers kunne føre kunsten afgørende videre?
Derudover aftvinger dine tosserier omkring audio som eneste område fuldstændigt undtaget for al elektronisk og test-teori (der vist ellers er meget anvendelige, hvis man forventer, at en F16 kan flyve) altså stadigvæk absolut ingen respekt.

25. januar 2019 kl. 10.20  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

25. januar 2019 kl. 11.13  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

25. januar 2019 kl. 11.15  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Tror det ville være fornuftigt for dig selv at du at efterhånden fletter næbbet, i øjeblikket udstiller du dig kun som den latterlige uvidende pauseklovn du er.

Jeg har givet dig tre link som viser at det spørgsmål som nager mig absolut er relevant og aktuelt, og at spørgsmålet skiller vandene i professionelle audio-kredse og Diy kredse, netop på grund af den kendte elektronikteori ikke slår til. slog elektronikteorien til ville der ingen diskussion være, Audio High-end ville være reduceret til at være sammenligneligt med at lave alt anden elektronik.

25. januar 2019 kl. 11.33  
Blogger Poul M sagde ...

Tjah, ovenstående kræver da vist heller ingen kommentarer.
PS Du glemte bekvemt at afsløre navn og adresse og nu har vi vist givet dig muligheder nok. Det her er simpelthen for åndssvagt.
Ja, hvordan kunne noget fjols dog tro, at audio high end er sammenligneligt med eller kan reduceres til samme simple niveau som gælder al anden elektronik..
Og at din helt ikke-faguddannede Paul McGowan skulle være en helt almindelig skruppelløs sælger, som high end hifi er totalt overopfyldt af.

25. januar 2019 kl. 11.52  
Blogger Jørgen Nielsen sagde ...

Hvordan skulle det ændre et eneste komma i det jeg skriver fordi du kender mit navn og adresse, og hvordan skulle det ændre noget for dine muligheder for at augmentere i mod??

Du vælger tydeligvis det samme spor hele tiden, nu er det ikke bare mig men hele branchen som er uuddannede idioter og korrupte.

High-end audio er som alt anden elektronik så længe der kun måles på det, det følger naturligvis de kendte elektronik-regler, dette viser den omtalte nultest fra Ethan bl.a.
Indtil hjerne og øre overtager bedømmelsen. så er koalitionen ikke 100% mere.

Dette er ikke et helt ukendt fænomen, det kendes fra andre varegrupper hvor sanserne afgør kvaliteten . biler mad vin tv foto og som sagt lyd og PA.
Det er dog heldigvis altid den sammenhæng at hvis producenten har stræbt efter at lave det bedst mulige uden skelen til pris osv. så følger resultatet heldigvis også med.
Men resultatet er i mange tilfælde lige så meget bestemt af fornuftig idealistisk tankegang/hjerneaktivitet, tro på at noget er bedre end noget andet , og andre luftige begreber end endelig deciderede målinger beviser og 100% videnskab.

Ingen kan forudsige 100% hvordan noget lyder, ser ud smager før man faktisk har hørt smagt eller set det.

Besynderligt nok så virker det som om det faktisk kun er i hi-fi branchen at en meget hård kerne sætte spørgsmålstegn ved denne manglerne koalition mellem eksakt videnskab og menneskets vurdering, denne hårde kerne (måle-mafiaen) er som regel drevet af en kombination af fakta/videnskab plus en dyb forargelse over at der tages højre priser for bedre ydelse, at det frie marked faktisk virker som det gør.

Her kan dog beroliges, stort set ingen bliver stinkende rige af at lave/sælge hi-fi, noget som man faktisk kan blive i andre brancher.

26. januar 2019 kl. 09.20  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start