tirsdag den 13. november 2018

Den ukuelige optimisme

Som tidligere nævnt er denne triste og dystre tid helliget lytning af trist og dyster kammermusik indspillet i triste og dystre kamre. Denne skribent er nemlig endnu ikke helt færdig med de dybtgående studier af en udvalgt bunke fortolkninger af Dmitrij Sjostakovitj`  15 strygekvartetter. Der iøvrigt i hifimæssig henseende spænder fra det akkurat acceptable til det egemntligt fremragende.  Og i samme ombæring er der blevet muligheder for endeligt at få afgjort, om Betthoven-kvarttens fortolkninger er bedst på vinyl eller på CD. Næppe en duel, der vil interessere ret mange, og netop derfor vil vi stark og måske umiddelbart en smule overraskende afsløre sejrherren: Vinylen vinder!

Det skyldes nu den ret prosaiske forklaring, at vi i huset har adskillige originale sovjetiske optagelser på vinyl med Betthoven-kvartetten, der er både rimeligt gamle og ikke vanvittigt imponerende optaget. Og da slet ikke skåret/pressset synderligt godt. Alligevel er de dog langt bedre end udgaven på CD, for den er nemlig OSSE digitaliseret fra gamle slidte vinylplader, fordi de gamle bånd åbenbart  er forsvundet under afviklingen af Sovjetunionen. Således kan man drage absolut ingensomhelst konklusion om kvaliteten af de forskellige medier ud fra det her. 

Eller rettere sagt: Man kan uddrage den selvsamme konklusion, som den, som vist ellers få eller muligvis ingen moderne hifientusiast nogensinde drager, når de køber ny vinyl med nyere indspilninger: Nemlig hvordan dog i hele hule Helvede en vinylkopi af et ellers oprindeligt digitalt produkt tilsat en gang ekstra digitalt delay under skæringen for at undgå rille-hop dog skulle kunne blive bedre end det digitale forlæg.

Nå, den slags tosserier skal man være hifientusiast for helt at fatte. De efterhånden uhyre få  professionelle indenfor pladepresnings-faget nærer ingen illusioner om nogen magisk kvalitetsforbedring ved at presse musikken ned i  en teknisk inderligt håbløs anakronistisk skive plastic. 
At der hersker en uhyre sober tilgang til opnåelsen af ultimativ kvalitet i vinylbranchen ved vi, da vi netop har leveret et sæt store ATC-monitors til at af de få tilbageværende selvstændige pladepresnings-studier. Ingen voodoo-kabler eller anden tosseri, ja ikke engang et eneste Dyrholm-kabel fik vi at se. Måske osse meget godt, da denne såkaldte "producent" jo i ugens løb afslørede en absolut kritisk totalt manglende viden om farvekodningen af stik til højre og venstre kanal.

Nå, det bliver sjovt at finde ud af, om de nye fremragende aktive højttalere  medfører et forbedret vinyl-produkt. De får ihvertfald mulighed for at høre, hvad der sker på disse såkaldte "monitors". Der jo som bekendt adskiller sig fra almindelige stuehøjttalere ved, ja , absolut INGENTING. ATC´s hjemmehøjttalere og deres professionelle modeller adskiller sig udelukkende fra hinanden på farven: De hjemlige er i fremragende finer-finish, mens de professionelle er i mere simpel sort maling. En god højttaler er en god højttaler og det er den her. Og så er enhederne af en kvalitet, der gør, at de termisk og dynamisk ændrer sig mindst muligt med belastning og deraf følgende temperaturforøgelse i svingspolen.

Selv med store svingspoler og effektiv køling er det alligevel aldrig til at undgå, at der sker en varmeophobning i den helt voldsomme grad i en højttalerenhed. det forbandede er nemlig, at man ved hård belasning af for eksempel en basenhed på 10-20 sekunder kan generere en sådan varme, at hele enheden stadigvæk er varm at mærke på en times tid efter. Derfor ikke underligt, at ATC anbefaler aktive systemer, fordi passive delefiltre hurtigt løber ind i et "dynamisk mis-match" til enhedernes nye elektriske egenskaber under opvarmningen til hundredevis af grader. Og det er naturligvis osse en medvirkende og måske afgørende faktor i, at mere følsomme højttalere umiddelbart lyder langt mere dynamiske end mindre effektive enheder. Selvfølgelig fordi varmeophobningen er så uendeligt meget mindre.

Og for osse lige at få en anden hyppig fejl rettet, nemlig den om såkaldte "nærfeltsmonitors" For det eneste, der nødvendigvis kvalificerer en højttaler til denne betegnelse er såmænd STØRRELSEN. Eller måske rettere: Hvor lang afstanden er mellem enhederne hvilket er en variation over samme tema med mindre vi taler om co- og triaxiale højttalere, der jo principielt  kan bruges tættere på. Men da både diverse Tannoys og Altec 604 (der var verdens-studiestandard i adskillige årtier i alskens forklædninger) alligevel blev ganske store, så er det noget teoretisk.

Ellers vil vi her i dagens grå virkelighed glæde os over menneskets ukuelighed. For ikke blot kan særligt certificerede hifitosser i åbenbare febervildelser sagtens glæde sig over, at deres pickupper til 100.000,- selvfølgelig sagtens kan afsløre et hidtil ukendt og uopdaget akustisk Nirvana i gmale vinylplader skåret med slidte og grove Scully- og Neumann-skærehoveder af den absolutte mere landbrugsmaskine-agtige mekaniske udførelse. Og drevet med vandkøling af store grove klasse B-forstærkere. For det falder tydeligvis ingen ind, at deres fabelagtige pickupper afspiller en akustisk virkelighed, som absolut ingenting har at gøre med den grove og prosaiske "vinyl-virkelighed", som engang blev skåret med veritabel "grovfil".

PS Vi har tidligere på denne plads kursorisk omtalt en anden ukuelig og tillige lokal optimist, der et stykke tid har forsøgt at sælge et af (ifølge annoncen, altså) verdens bedste sæt højttalere. nemlig et sæt AVI ADM 40, som der tydeligvis paradoksalt nok er rimeligt få liebhavere til.
Manden har haft dem til salg til konstant "fast pris" i over 3.1/2 år selv om den faste pris er ændret en smule fra oprindeligt 32 k til nu kun 25 k. Og stadig aldeles fast selvfølgelig.
Man må dog respektere mandens ildhu, for ikke mindre end så vidt jeg kunne tælle 203 gange har fyren aktualiseret sin annonce over de 3 1/2 år. Uden at nogen tydeligvis  er blevet fanget af den ellers fængende tekst.
Det er squ ukueligt!




4 kommentarer:

Blogger Keld Snejbjerg Nielsen sagde ...

Ja, ukuelighed er jo en sjov faktor. Er det også ukuelighed som foregår i den tråd på Nerds som hedder "forstærkerens betydning"?
Intet er helligt. Selvkritik er der simpelthen ikke, overhovedet! Passion? Næppe! Ukuelighed? Måske!..De kan jo få lov til at debattere i fred, men der er ikke mange hififora med aktivitet på i DK. Derfor håber man jo, at der kunne komme interessante tråde, hvor det ikke havner på teenagepige-plan. Voksne mænd???
Man bliver ved med at håbe, måske ligeså naivt, som ham med de fantastiske højtalere.....
Angående vinyl! Så hører jeg vinyl fordi jeg er gammel nok til at have en vinylsamling, indkøbt over mange mnage år, hvor vinyl først var hot, så not og nu igen lidt hot. Jeg er fuldstændig fløjtende ligeglad med riaa-kurver, statisk elektricitet, ridser og vinkelsliber skærehoveder. Jeg hører vinyl hvis den kunstner jeg vil høre findes på vinyl her i hjemmet. Ligeså med cd og streaming. Det hele lyder godt nok til mig og jeg finder ikke forskellen vildt stor omend de to digitale medier har en fordel i forhold til stilhed mellem numrene.Jeg har heller ikke behov for at hære andre sidde og kloge i hvorfor det ene eller andet medie skal skrottes. Hvorfor er det så vigtigt hvad andre vælger? Usikkerhed over eget valg måske! Så er jeg måske ikke passioneret nok? Eller også er jeg netop passioneret fordi musikken betyder alt. Jeg ved ikke hvor meget dopamin, prutter eller andet jeg udskiller. Jeg erfarer dog en stigende tissetrang, fordi der godt kan snige sig nogle ekstra kopper kaffe ned, når jeg hører musik.

13. november 2018 kl. 15.29  
Blogger Poul M sagde ...

Det er ihvertfald foreløbigt uslåeligt dumt, det der ytres i den omtalte tråd. Fantastisk argument fra Jørgen-fætteren om at være uendeligt fagligt legitimeret og så straks derefter forkaste samtlige de formelle ting, som han forhåbentligt ellers lærte engang. Og voksne mænd...
Jeg har selv 10.000 plus LP-er, akkumuleret igennem et langt liv og har absolut heller ingen kvaler med et lytte til til det format , som giver det bedste musikalske indtryk. Alt andet er jo direkte sygt eller måske bare high end hifi. Altså ca. det samme.
Kik gerne snart forbi til den årlige julegløgg forresten..!

13. november 2018 kl. 16.08  
Blogger Keld Snejbjerg Nielsen sagde ...

Hej Poul!
Det lyder da rigtig godt. Er det en bestemt dag det foregår med gløggen? Jeg skal til et par julefrokoster i Århus, så måske det kunne passe ind der.

13. november 2018 kl. 17.53  
Blogger Poul M sagde ...

Bare når det passer, fredage er dog bedst hvis muligt

14. november 2018 kl. 09.26  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start