mandag den 8. oktober 2018

De rigtigt gode eller bare de rigtigt forvirrede

Vi skal indledningsvis beklage, hvis de senere ugers udgydelser om objektive og subjektive lydopfattelser på denne side skulle kunne misforstås. Denne skribents synspunkt er ellers både fast og næppe tidligere særligt kontroversielt. Hvis man ikke kan høre forskel på noget i en dobbelt blindtest, så er det naturligvis fordi, der ingen forskel er. idet vi naturligvis forudsætter, at disse iøvrigt både besværlige og ret langvarige tests (for at opnå tilstrækkelig statistisk signifikans naturligvis) sker indenfor den kortest praktisk mulige tid mellem sammenligningerne. For vi ved jo alle eller rettere. BURDE vide, hvor kort den akustiske hukommelse er.

Madammen skal jo nærmest bare råbe "P-OOOO-UL!", så lyder musikken allerede decideret meget dårligere uden at andre ændringer ellers er foretaget. Og hvad man så ved selvsuggestion og anden idioti formår at bilde sig selv ind er ubegribeligt ubegrænset og mange gange tidligere berørt på denne plads. Hjernens evne til at lade sig snyde og koble sanserne sammen for at finde mønstre er til gengæld ganske ubegrænset som i det klassiske AES-lydeksperiment, vi linkede til for et stykke tid siden. Det dér  med Led Zeppelin spillet baglæns..

Hvad man så måtte have af præferencer i den højst ufuldendte elektro-mekaniske reproduktion af den oprindelige akustiske begivenhed er til gengæld en ganske anden og egentligt ligegyldig sag.For når alt er dårligt, så er der ikke længere noget, der er eller kan være bedst. Intet hifisystem nærmer sig alligevel den oprindelige lyd meget mere end en burger fra Burger King eller McDonald minder om en bøf af Kobe-kød. Og en diskussion af præferencer som hvis burgere er bedst er blot efterfølgende dét: Ligegyldig

Det allermest komiske ved high end hifi er det dog, at jo vanvittigt meget dyrere lydsystemerne bliver, jo mere FORSKELLIGT lyder de. Og man skal da vist være en certificeret tosse som "lydjorgen" for at hævde, at bare et anlæg er "godt nok", så bliver alle enige om, at det er det. På samme måde som manden guddødemig osse hævder, at alle kan blive enige om, at et akustisk instrument altid lyder godt. Nej, der gør squ da ej, en enkelt violin lyder helt ad Helvede til og en udsættelse for en bombarde for fuldt bombardement burde kunne stoppe ethvert tøjeri i den retning.

Nej, i stedet for at se high end hifi som en konvergens mod ultimativ perfektion i lydgengivelsen, så skal det ses som et, lettere eller endnu mere teknisk impotent forsøg på at realisere et brands SÆRLIGE lyd. Som den stolte eller alternativt set blot dumme kunde så kan "købe" sig ind i.
Derfor er det pinedød nødvendigt, at man ved en demonstration altid let kan identificere sit yndlings highend-anlæg. For det vigtigste for den stolte kommende ejer af et high end system  er naturligvis ikke, at nogen kommende lyttere spontant farer ud og køber et livstidsabonnement til Wienerphilharmonikernes koncerter af ren befippelse.

Nej det vigtigste for enhver ejer er naturligvis, at alle, der måtte opleve eller måske efterhånden især SE hans nye stolthed på nettet omgående kan se og forstå TANKEN bag. Og et high ends system evne til at fungere som et menneskeligt statement er uvægerligt forbundet med dets imposante udseende og har absolut nul og nix at gøre med lydgengivelsen. Der til gengæld skal være speciel og helst umiddelbart identificerbar. Og så kan det forresten efterfølgende være ligemeget, om tosserierne hedder Zu Audio eller MBL eller Rehdeko eller alt muligt og især umuligt andet.

Intet kan jo i denne urkomiske highend verden være så outreret idiotisk, at det ikke alligevel giver "street cred" blandt ligesindede. Og alle kan uden at behøve tage til Brasilien sagtens blive enige om, at det her bare spiller skidegodt.
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=106576&PN=1
Tjah, sådan er der vist bare så meget, som denne skribent ikke forstår, men det burde vel heller ikke være nogen nyhed. En nyhed er det gengæld for mig at opdage, at selv som moden mand kan man sagtens lade sig forvirre. Eller rettere: Forvirre sig SELV og det ret så effektivt endda.

For i de uforknytte fortsatte studier af forskellige fortolkninger af Shostakovich´ 15 strygekvartter er der indtruffet komplikationer. For her gik jeg og troede, at alle kvartetterne var dedikerede til enten Beethoven- eller Borodin-kvartetten. det er så blot ikke tilfældet, nr. 14 er tilegnet Tanejev-kvartetten, og dem har jeg så INTET med. Og det er selvfølgelig en totalt uholdbar situation, så derfor gik jeg i gang på herlige discogs og iMusic for at finde dem. Og det var så altsammen ganske let, men alligevel var det altså vildt at sidde og glo på det umiddelbart tilgængelige udvalg af mandens musik. Og det til relative peanuts-penge , især de aktuelle indspilninger.

Og der sag jeg så med mine 3 komplette Borodin-"cykler" af kvartetterne fordelt over mere end 6 årtier med en enkelt Bethoven-kvartet ditto små-jævnt fordelt. Og sad bare utålmodigt og ventede og venter på udgaven med Tanejev-kvartetten. Altså mens jeg sad eller rettere burde sidde i den koncenterede lytte-situation.
Sådan noget er godt nok dumt og svarer vel ret nøje til andre hifitossers attrå efter at høre den velkendte røvsyge referenceplade fra Stockfisch eller Kirkeligt Kulturverksted (GAAB!) Det har heldigvis forlængst fortaget sig-et "skud" monofoniske optagelser fra 1940-erne af afgjort medium-kvalitet teknisk fangede denne skribent ind igen. Som musik af Shostakovich uanset anvendelse eller formalismer altid gør.
Vi kan ikke nok anbefale fordybelse i denne hovedhjørnesten i denne musik fra det 20. århundrede. Men jeg vil gerne acceptere, at musikken kan virke direkte afskyeligt deprimerende på særskilt følsomme sjæle som for eksempel min kone. Og osse Hans Henriks både lillesøster og mor. Og en hel masse andre.
derfor kan det nu sagtens være godt, ja måske netop derfor! Og det er det.


22 kommentarer:

Blogger Thomas Christensen sagde ...

Musik fra Kirkeligt Kulturverksted er da kun for folk med højttalere der mangler bas :-D

8. oktober 2018 kl. 13.39  
Blogger Poul M sagde ...

Hov, så er de nok ideelle til vores Vitavoxer. Kommer bare let til at tænke på min mærkelige gamle kollega Niels Nørby ved at høre på den slags skodmusik..
Han syntes til gengæld det var Guds gave..

8. oktober 2018 kl. 16.27  
Blogger Nils Valla sagde ...

Poul.
Jeg er ganske enig i det meste du skriver.
Men, du skriver det jo selv:
"Hjernens evne til at lade sig snyde og koble sanserne sammen for at finde mønstre er ganske ubegrænset".
Det kan jo reelt set bevirke, en anelse i forskel ikke høres.

Hele setuppet med blindtest fortæller dig heller ikke en tøddel om hvordan det testet komponent indgår i dit hifi.
Så "fuck" blindtest.

Med hensyn til "Jørgen", tror jeg du misforstår ham.
At en Violin kan lyde grimt, er han nok ikke uenig i.
Nok mere af den overbevisning, vi alle syntes en grimt lydende violin lydder grimt.

8. oktober 2018 kl. 17.00  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Er hifi farligt ? Altså farligt for sindet ? Jeg synes godt nok efterhånden der er nogle "hififreaks" den vælter helt for :-)
Det næste bliver vel at en person finder ud af at anlægget i stuen lyder lige en lille tand bedre hvis soltaget står lidt åbent i bilen :-)

8. oktober 2018 kl. 22.50  
Blogger Poul M sagde ...

Forskelle kan sagtens høres, blot ikke pålideligt over selv ganske kort tid.

9. oktober 2018 kl. 10.28  
Blogger Nils Valla sagde ...

Thomas Christensen
Må jeg anbefale paraply.
Den kan hjælpe dig med ikke at drukne når det regner.

9. oktober 2018 kl. 11.34  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Nils man drukner ikke når det regner, man bliver allerhøjest våd ;-)

9. oktober 2018 kl. 13.46  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Poul, ja der er mange ting man nemt kan høre forskel på, men det er som om hifi i dag drejer sig om forskelle som ingen kan bevise, måle eller andet og derfor kan gøre sig meget dygtigere end alle andre :-)
Lidt a la clairvoyance !

9. oktober 2018 kl. 13.51  
Blogger Nils Valla sagde ...

Poul.
Jeg er bekendt med jeres "regler" for blindtest.
Spørgsmålet er, "hvad skal det gøre godt for"?

Hører man forskel hjemme i stuen, har man ikke brug for test.
Hører man ikke forskel, kan test sku da være lige-meget.

Blindtest er en unødvendig svøbe opfundet til lejligheden. Giver kun mening for lejligheden i sig selv.

Poul, en mand som dig, Det store intellektuelle overblik.
Total allergisk overfor unødvendigheder og ligegyldighederne i hifi.
jeg er forundret over du ryger på ideen om blindtest.

Thomas Christensen.
Vi kan alle drukne i regnvejr.
Det kun et spørgsmål om regnens styrke og størrelsen på hullet i hovedet.

10. oktober 2018 kl. 10.07  
Blogger Michael Sørensen sagde ...

Valla min ven, prøv at tænke over det; Ved blindtest skal du bare lytte, bare lytte og ikke andet. Er det ikke lyd vi snakker om her.

10. oktober 2018 kl. 10.57  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Nogles tastatur burde gå i stykker :-)
Men måske du (Nils) skulle få fat i en paraply selv ? Det går jo ikke at det regner ned i din hjerne som kan/ved så meget og især manipulere fuldstændigt med dig :-D Har du prøvet at vende halvdelen at dine spikes opad og de andre nedad ? Hvilket højttalerkabel skal du så bruge ? :-D :-D

10. oktober 2018 kl. 11.16  
Blogger Jesper sagde ...

Bare man tror på og kan høre forskellen, så er den der. Præcis på samme måde som med numerologi. Hvis man kan mærke det virker, så virker det.

Folk har seriøst påstået de kunne høre det lød MEGET bedre, når de tog sikringerne ud og polerede dem. Derfor kan man ikke bare stole på at man kan høre det i stuen, for ingen af os er uimodtagelige for bias. Ingen.

Og det er grunden til jeg helt opgav nogen sinde at få interesse for hifi. Det er for skørt. Det er så svært at finde reel fornuft i junglen at strømkabler til 4000 kr meteren og magiske poser med sand der giver en endnu sortere stilhed og reel information.

10. oktober 2018 kl. 12.13  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Jesper det er meget værre end det se blot her =

https://high-performance.dk/nordost-odin-2-power.html

Det handler om at bremse sig selv ;-) Jeg HAR været der hvor jeg bildte mig ind at der var forskel på alt, men den tid er heldigvis ovre :-D

10. oktober 2018 kl. 13.19  
Blogger Nils Valla sagde ...

Jesper.
Du behøves jo ikke alle disse tveaks, hvis ikke du ønsker. Du kan jo bare lytte på musikken hjemme i stuen. Finder du et op-set der giver dig mening, så pyt dog med blindtest.

10. oktober 2018 kl. 13.20  
Blogger Poul M sagde ...

Lad enhver være salig i sin (van-) tro..

10. oktober 2018 kl. 13.31  
Blogger Nils Valla sagde ...

Thomas Christensen.

Det er hjernen som bestemmer hvad dine ører skal høre....

Ørerne er ikke selvstændigt væsen. Bare redskab af knogler til fremvibrere info, der så bliver til lyd i hjernen.
Der kan være tale om noget gensidigt respons, imellem hjerne og ører men, det hjernen som styrer og bestemmer.

Hvis ikke hjernen former sit "synspunkt", ud fra data den også trækker fra synet, vil den jo netop "høre" hvad den er vant til, på steder den ellers kunne være i tvivl.
Så hvis ikke du oplever punkter af sort stilhed undervejs, er det nok fordi hjernen tillægger hvad den er vændet til at høre.

10. oktober 2018 kl. 13.36  
Blogger Nils Valla sagde ...

Thomas Christensen.
Jeg er helt enig i, det for den enkelte sagtens kan handle om at bremse sig selv.
Sådan kan vores liv jo være så forskellige fra hinanden.

10. oktober 2018 kl. 13.42  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Ej stop nu Nils :-D Sæt noget musik på og nyd det ;-)

10. oktober 2018 kl. 13.43  
Blogger Nils Valla sagde ...

Poul.
Du tror måske ikke, tro også er et issue i blindtest?

Det siger jeg dig,
folk tror hvad som helst om ting de hverken har set eller hørt.
Giver derfor ingen mening, i forhold til de myriader af "ting" som spiller ind, når du sidder der hjemme og bare vil nyde dit hifi.

At din nabo mener du ikke hører hvad du selv tror du hører, bør være uden relevans i situationen.
Med mindre du netop går op i, hvad andre tror de tror.

10. oktober 2018 kl. 14.10  
Blogger Nils Valla sagde ...

Thomas Christensen.
Jeg hører så meget, jeg ikke orker mere :).
Pouls site, en blanding af historie, politik, musik og landbrug (nok den eneste), er den gode afveksling. :)

10. oktober 2018 kl. 14.14  
Blogger Nils Valla sagde ...

For lige gøre en kort historie lang.
Jeg afviser ikke blindtest, er hvad nogen lever med, og er rigtigt for dem. intet galt i det.
Folkene her lever med den guide, blindtesten nu medfører. Der bliver ligesom en rød trå, hifi bliver forstået i overensstemmelse med. Alt er som det skal være.
Personligt ligger jeg ikke under for blindtest, men til gengæld for en hulens bunke andet. Alt er som det skal være.
Jer med blindetest kommer i mål ad den vej.
Jeg kommer ad "min" vej.

Poul, nævnte du ikke, på tidligere tidspunkt, noget om "Den guddommelige dikotomi"?
Den betyder jo dybest set, ting eksisterer kun i vor opfattelse, i kraft af sin modsætning.
Oversat til menneskesprog: Den dimentralt modsatte virkelighed af den man selv lever under, er ligeså "virkelig". (De begge illisioner).
Det kun et spørgsmål om hvad vej man vender synet.

Da et fint bevis for, der intet mere virkeligt, og uden tro, er med blindtest.

10. oktober 2018 kl. 18.43  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

https://postimg.cc/8jVBhnzM

10. oktober 2018 kl. 19.27  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start