mandag den 20. august 2018

Tiltagende provinsiel søllehed eller bare uundgåelig entropi?

Engang var både hifi-interessen og hifi-PRESSEN (skulle lige understrege det uhyre vittige  bogstavrim) en både mere nobel og velskrevet affære. Ja, undertiden kunne det ligefrem være morsomt, selv om der nu allerede dengang i 1970-erne var noget længere mellem de blot rimeligt  vellykkede eller vittige "sproglige snapse", end en audio-alkoholiker (audioholiker hed det vist)  måske ville kunne stille sin last med. Heller ikke dengang var det altså nødvendigt med audio-antabus. Så altovervældende vittig var audioverdenen heller ikke dengang, selv om selv allerringeste  og mest hjælpeløse skribent så langtfra nåede nutidens Kim Olsen-niveau (ham fra Nerds). Altså OPPEFRA forstås!

Nå, men dengang hed en letgenkendelig "pen" i dansk  trykt High Fidelity i den semi-morsomme og semi-tænksomme genre Chr. Rimestad. For det hed og hedder han altså virkeligt, selv om jeg i mange årtier derefter troede det var et pseudonymt kunsternavn. For lidt sjovt forekom det da i god overensstemmelse med mandens datidige hyggelige små-skriblerier. Nå, men der skulle senere vise sig en mere prosaisk hverdag for alle os fra dengang. Og det gjaldt både branchen og alle de involverede personer, både hoved- og bi-`erne. De allerfleste forsvandt mere eller måske især  mindre både glorværdigt og uden nogensinde at blive savnet. Åh, Kim Olsen, kunne du da ikke blot arbejde lidt mere over som jurist!

Nå, men i dag er alle trykte medier forlængst væk i denne del af verden indenfor audio. Og det er altsammen måske meget godt, for det forekommer uhyre og nærmest skræmmende ynkeligt at se, med hvilken andagtsfuldhed og respekt nutidens halvgamle hifitosser behandler artikler og anmledelser fra dengang, disse endnu blev trykt på papir. Til tider idioti på højeste skrift-tro plan alle gammeltroende derude (og naturligvis ALLE muslimer, men det er en anden og både tristere og mere skræmmende sag) Det er jo altid en opvågnen til den virkelige verden at se, hvor lidt af verdenslitteraturen, både den faglige og den skønlitterære, der NOGENSINDE igennem alle århundrederne er blevet oversat til arabisk eller tyrkisk..Ikke ret meget er det det korrekte svar, faktisk uhyrligt lidt, hvilket jo ikke akkurat vidner om en nysgerrig kultur.

Tilbage til hverdagen, som der jo osse er langt mest af. Vores ven fra dengang, Chr. Rimestad, huserer STADIGVÆK i både trykte og elektroniske medier. Eller husere og husere er måske så meget sagt. Det skulle da lige være i henseende af at skrive totalt ligegyldige ting. For det meste er der tale om ren "penne-holderi" for ligegyldige personer i ligegyldige situationer i en ren tour de force af journalistisk fattigdom helt på "højde" med alle de gratis annonceavisers betalte "redaktionelle" indhold.

Nu er det så osse i min hjembys og barndoms "hof-avis", det stærkt hensygnede Horsens Folkeblad, at Chr. Rimestad nu skriver, så man kan naturligvis ikke forvente rene "Pulitzer-pris"-skriverier hver gang. Og det får man så heller ikke-ALDRIG. Ikke engang en lillebitte flig af fortidens vittige skriverier. Altså ikke at forveksle med morsom, bare bedre og sjovere end nutidens jammerlige plat-journalistik.

Det var så så osse engang, at man troede på, at det, der stod i aviden (eller STADIGVÆK. Det der engang stod skrevet  på PAPIR i High Fidelity) havde en særlig mening og betydningsfuldhed. Selv om det vel osse dengang var forfattet af små-alkoholiserede skriverkarle uden særlig eller om overhovedet nogen personlig integritet. Det er det så ikke tvivl om længere desværre. Altså at det meste "journalistiske" arbejde er blevet alternativt luder-arbejde af ringeste kvalitet forenet med den allerringeste arbejdsindsats fra skribentens side.

Endeligt er vi ved at nærme os dagens heller ikke videre spændende "clou" For sommeren igennem har Horsens Folkeblad været forholdsmæssigt overfyldt med ganske ligegyldige artikler om min føde-ø Endelave og disse har oftest været forfattet af Chr. Rimestad. Selv om de næsten altid blot har været helt baseret på en simpel telefonsamtale med en vis Karsten Kragh Hansen, formanden for øens beboerforening. Journalistik? Aldrig i livet, blot ligegyldigheder uden mening, ren intellektuelt frihjul.

Al denne uforholdsmæssige interesse for denne ret beset ligegyldige taber-ø skyldes udelukkende, at bladets kvindelige chefredaktør er gift med den eneste dreng fra min egen folkeskoleklasse på øen (se kommentar nedenfor) og iøvrigt vist har været det i over 40 år. Og som alle andre permanent indesneede personer, denne skribent bestemt ikke undtaget, indesneet altså, , så har de naturligvis haft hus derovre al den tid og dermed osse i lighed med denne skribent interesseret sig for noget, som almenheden vist bedst burde have været totalt forskånet for. Som osse dette skriveri.

Dagens tekst i Horsens Folkeblad er så tilfældigvis ikke af Chr. Rimestad, han er nok på ferie, for han står ellers ofte  for de intellektuelle lavmål i avisen. Og det selv om konkurrencen på denne triste parameter er knivskarp.
I dag får vi så at vide, at avisens mangeårige "vidne", selveste Karsten Kragh Hansen, nu slagter alle sine vistnok hele 32 malkekøer. At kalde det for en historie er allerede interessant, for den slags sker dagligt i denne tid overalt i landet. Hvad der til gengæld BURDE have været interessant er det, at Hansen her er den allersidste mælkebonde på øen.
For det kunne da godt have været en ganske sensationel historie for avisen at grave lidt dybere ned i, hvordan og hvorfor i hele alverden den slags først sker NU? Altså at manden lukker og slukker for mælken på nogenlunde samme måde, som Endelave Skole her i sommer osse først lukkede, da der SLET INGEN elever var tilbage.

For hvordan i hele hule Helvede har det da været muligt at have mælketankbil og færgeplads og chauffør for tankvognen til mejeriet ganske langt fra Snaptun havn kørende i alle årene? Det er ihvertfald ikke dyrlæge Karsten Kragh Hansen her, der i de senere år udelukkende har haft sig selv som kunde. Men dog naturligvis osse her med de altid velkomne allestedsnærværende ø-tilskud.

Det eneste rigtigt gode spørgsmål i denne affære er vist, hvem der betalt det her idiotiske tilskudscirkus. Dyrlægen her med de 11 børn og tilsvarende offentlige indtægter  har ihvertfald ikke. Ikke så meget som en disse af det. Og ikke mindstspændende,  hvor mange millioner, både det her mælke-tosseri plus skolens årtilange elevmæssige deroute har kostet. Vi taler om et større tocifret millionbeløb til ialt én landmand plus et par børn fordelt i 7 klasser.
Nå, men den historie i grinagtige Horsens Folkeblad af ikke meget mindre ditto  Chr. Rimestad  må vi vist bare tænke os til. Næsten på samme måde, som vi må tænke på kvaliteten i Kim Olsens skriverier...
Kan man virkeligt ikke gøre det bedre eller bare en smule mere væsentligt..

Nå, men derudover er jeg selv blevet gladere. Jeg har nemlig lige opdaget, at vores Vitavox i 1973 var 3 gange så dyre som Tannoys kæmpestore ligeledes hornladede skrummel Autograph. Og det står til troende på papir!




7 kommentarer:

Blogger Michael Sørensen sagde ...

”Det skal dreje sig om begejstring”, som Jan Nielsen skrev om de journalistiske forhold på det nu hedengangne High Fidelity. Man valgte så åbenbart i en højere sags tjeneste at se bort fra det elementære faktum, at når der er begejstring bliver der også nød til at være kritik. Anmeldelser uden kritik ophører i sagens natur med at være, ja anmeldelser. Eller som en af mine gamle lærere på elektroniktekniker-uddannelsen måbende udtrykte det, efter at have takket nej til et anmelderjob hos det førende Hifi-blad; ”Jeg skulle skrive luderjournalistik”.
Det er lidt klamt at se denne stolte journalistiske tradition, (for at bruge et udtryk fra det Krarup’ske univers) blive videreført af f.eks. Mikkel Gige og hvad de nu ellers hedder allesammen.
Hvad kan vi så gøre ved dette kommercielt positivistiske uvæsen. Tjahh man kunne f.eks. starte med at lade være at læse disse ligegyldige tosserier.

21. august 2018 kl. 18.55  
Blogger Unknown sagde ...

"gift med den eneste dreng fra min egen folkeskoleklasse". Jamen Poul dog. Du kan bestandig overraske. Her troede jeg, du havde hænderne fulde med dejlige Pia. Og så afslører du her et indtil nu skjult giftermål med en journalist fra Horsens! Pas nu lidt å; jeg tror, at bigami, selv i disse moralske opbrudstider, er ulovligt og strafbart. Magister Stygotius Secundus

22. august 2018 kl. 08.06  
Blogger Poul M sagde ...

Til den strenge, men retfærdige Stygotius. Ja, det er måske ikke den mest fremragende formulering, men nu kan jeg jo ikke længere meningsfuldt rette den..Derudover blev jeg forstyrret af kunder under skriverierne, så absolut nul korrektur.
Ikke at det heller altid lykkes til dagligt

22. august 2018 kl. 09.57  
Blogger Poul M sagde ...

Og til Michael: Uhyre enig, selv om nu lige netop samme Jan Nielsen allerede dengang var noget af en ahumoristisk småkedelig "træmand" Tiden viste jo desværre, at det altsammen alligevel sagtens kunne blive meget, meget værre!

22. august 2018 kl. 10.00  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Læse en anmeldelse af skrevet af Gige ???
Så kan man lige så godt kigge en ko i røven :-D

23. august 2018 kl. 17.56  
Blogger jakob levesen sagde ...

Sikke et langt skriv om lidt, men sådan kan det gå, når følelserne har meget magt :-) Vi husker alle de koryfæer der på High Fidelity og vi beundrede dem næsegrust. Senere var vi knapt så benovede, men det hører jo vel bare voksenlivet til, at man får pillet glorier af sine helte? Anyway, jeg har udtænkt en plan, der skal få dine grimme Vitavox skrumler til at synke i grus eller skam, he,he. Jeg vil med en ganske særlig dobbelt-LP under armen, troppe op og forlange visse numre afspillet. Jeg VED de numre har meget højt indhold af RYTME (Hej Linn!) og jeg har en forudanelse om, at skrumlerne ikke kan gengive det. Jeg tror alt det hornladeri og kæmpe papmembraner vil smadre al rytmisk opfattelse. Vi får se, eller rettere sagt høre!!

24. august 2018 kl. 08.47  
Blogger Poul M sagde ...

Ganske enig i emnets smalle karakter. Handsken er kastet, udfordringen er accepteret.

24. august 2018 kl. 09.07  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start