tirsdag den 12. juni 2018

"Hvorfor er amerikanerne så skøre med religion?"

Nu bliver der ikke kikket meget TV på denne matrikel. For trods fruens regelmæssige fravær i det vendsysselske, (der alligevel intet ændrer statistisk, da hun aldrig ser TV), så er det uhyre begrænset, hvor meget denne skribent glor på vores skod-skærm. der iøvrigt ikke er , aldrig har været eller nogensinde kan blive i "sync" mellem billede og snak. Og hvis nogen ønkser et velment r¨d om hvilket iøvrigt forlængst forældet og desuden udgået TV, som de ALDRIG skal købe, så står vi gerne til rådighed.

Men når der så endeligt BLIVER kikket TV, så er det for tiden den kontinuerlige genudsendelses-cyklus for Gud ved hvilken gang af den noget skematisk-konstruerede engelske hverdagsflugt-krimiserie "Death in Paradise". Der for morgenappetittens heldige skyld på atter en triviel  infusion grovvalsede havregryn har den ganske appetitlige brune model Sara Martins i en hovedrolle. Og da der jo er hedt i Caribien, så ifører denne smarte brunlige model sig alskens tætsiddende og kropsnært kluns i én uendelighed, så man både føler sig en smule smådum OG noget manipuleret.

Nå, men der sidder man så og glor alligevel, mens der gufles gryn og man(d) atter engang glæder sig til afsnit 1 af seriens rigtigt, rigtigt mange afsnit, hvor Martins optræder i en minimal bikini. Et absolut kunstnerisk højdepunkt, som vores revisor da osse uden betænkelighed af nogen art straks fremhævede. Endda uden synderlig opfordring.

Nå, men heldigvis stopper TV-tidsspildet så osse normalt der. For det allermeste altså, for ind imellem ser man jo lige noget bevidstløst efter, hvad der måtte være på den til tider programmæssigt pudsige kanal K. Der jo faktisk undertiden indeholder tydeligvis tilfældigt indkøbte programmer fra fremmede lande med helt uhørte og -sete vinkler på historien. Toppen har indtil videre udovre ganske mange glimrende franske dokumentarprogrammer været den store delvist animerede russiske skildring af landets Store Fædrelandskrig. Den, der ellers traditionelt kaldes 2 verdenskrig.

Det russiske program var for denne anerkendt lidt gamle faghistoriker absolut "gefundenes Fressen", for aldrig har jeg da nogensinde set mage til afbalanceret og selvkritisk visuel historieskrivning. Her i Vesten kan man vist ikke engang endnu kalde feltmarskal Montgomery for det, som han var. Nemlig en totalt forfølgelsesvanvittig egocentrisk nar uden ringeste forståelse for hverken taktik eller strategi eller blot de allermest rudimentært-behørige hensyn til mandskab. Og derudover en total kujon, der aldrig tog ansvar for nogen af sine ofte katastrofale beslutninger.

Nå, den slags betragtninger skal vi ikke ind på i dag. Men helt undgå at berøre idiotiens mangel på kontemporære begrænsninger kan vi så heller ikke. for overskriften i dag er ikke en spøg, men helt alvorligt et af dagens programmer på DR K. Og alene titlen udstiller jo den snakkende klasses og medieverdenens sande fortvivlede situation: For nej, der er IKKE tale om et slet skjult angreb på alle de ANDRE skøre religiøse bombetosser med burnus. Nej nej, det her er blot et af de rituelt som med min yndlings-serie gentagne hjernelamme angreb på USA. Der er ingen refleksion over hvordan religionen få hundrede meter fra hvor denne skribent huserer og i det meste af resten af den vestlige Verden VIRKELIGT viser sit "skøre" uvæsen med terror og vold og undertrykkelse. Og de ser ikke engang særligt kristne ud, men sådan er der så meget. Til gengæld færdes de altid i flok osse selv om de endnu heldigvis ikke helt er mange nok.

Nå, men de er tydeligvis alligevel rigeligt til at bestemme debatten, selv om Verden da heldigvis bevæger sig i en sundere retning, hvor jeg atter selv med sindsro vil kunne stemme på mit traditionelle parti ved næste valg efter en flere årtilang pause.Der kom ligesom noget afgørende i vejen for denne skribents barnetro på Socialdemokratiet-de hed/hedder Auken, Nyrup og Thorning-Schmidt. Nå, men det er heldigvis historie.

Det er de radikale så heldigvis osse, for mens denne skribent så IKKE stemte på Socialdemokratiet på grund af en af "spild-personerne" ovenfor i spidsen for partiet, så lavede mit gamle firma faktisk som vist tidligere nævnt lyd for den dengang ikke engang valgte Morten Østergaard. Og hvis det på nogen måde har været medvirkende til mandens valg til Folketinget, så vil jeg gerne offentligt  gøre afbigt. For selv blandt mange selvfede stupide hensynsløse karriere-politikere i Tinget er han da i absolut topklasse. Man gjorde tydeligvis en lille dreng stor  fortræd og da allermest ved at gøre ham til partiformand.

Nå, men heldigvis (for HAM, bestemt ikke for almindelig fornuftig rimelighed!) får han selv med sine værste sproglige skæverter større frihed i de danske medier. Tag nu for eksempel hans nylige stupide og potentielt dybt injurierende betragtninger og en "rød/brun alliance", der jo ret beset burde koste ham mandat og lederskab. Men nej, som med religionens svøbe, så kan man sagtens operere med parallelle virkeligheder, hvor dens ene normalt ret skikkelige manifestation i USA sagtens kan lægges for frådende had, mens andre anderledes aktuelle og ikke mindst lokale manifestationer af samme åndelige galskab.

Så derfor får  Morten østergaard naturligvis lov til at slippe af den ellers selv-lavede farverige "krog", som han havde hægtet sig på i sin totale foragt for al folkelig fornuft. For medie-vennerne ville jo aldrig for alvor give ham den ellers velfortjente offentlige korsfæstelse, som fjolset fortjener. I stedet får han lov at sidde og snakke op af døre og ned af stolper om, at farvevalget vistnok bare var tilfældigt og ligeså godt kunne være gul eller grøn.
Nå, men heldigvis har denne skribents nylige personlige helt Mette Frederiksen endeligt indset, at en regering afhængig af Østergaard er totalt selvmord. Og hurra for det da.

Måske Verden ligefrem er blevet et bedre sted at være+ det kan ikke ganske udelukkes, se blot de idylliske billeder fra Vendsyssel her:





0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start