tirsdag den 22. maj 2018

Squ ikke nemt at være mand!

"Sei ruhig, Johnny!", som en af Brechts replikker lød i cabareten "Mahagony"  (og sikkert talrige andre steder, hvor der færdedes opfarende tyskere af det navn)-dette blot for at bibringe disse sædvanligvis ganske trivieller betragtninger lidt tiltrængt litterær ballast.
For efter at denne skribent i den her mere end rigeligt lange weekend er blevet beskudt af presserende pligter som at nedkæmpe både japanske pileurter og bjørnekloer og alskens andet fysisk strabadserende arbejde som ibankning af pæle, så er det endeligt tiltrængt tid til at slappe lidt af her på jobbet. Det er et hårdt liv deroppe i den vederkvægende skovbrynsluft i Dronninglund Storskov, men nogen skal jo leve det!

Nå, men inden den snarligt forestående endnu mere fysisk krævende proces med at støbe et lille fundament til en indrømmet akut afstivning/ombygning af et stald-hjørne, så lykkedes det denne skribent i denne weekend at komplettere sin Vitavox-samling af store kompressionsdrivere. For lige inden dette hæderkronede firma for en tid på godt et årti nedlagde egen produktion af pro-enheder (og gik over til ret beset skammelig rebranding af OEM-produkter)lavede de nogle få af den enhed, der skulle have ført firmaet ind i nutiden hvad angår belastbarhed. Den, der hed S6

Denne model kom dog alt for sent til at rokke nogen både og da især fordi der ikke blev udviklet nogen tilsvarende basenhed. For ret beset gav det jo ikke megen mening for mærkevare-tosser som denne skribent at have en diskant med samme belastbarhed som Vitavox´egen AK 157 15-tommers basenhed. En prås må være gået op for de herrer direktører, brødrene Young, for meget hurtigt lukkede man denne afdeling ned og koncentrerede sig om firmaets kerneprodukt, leverancer til militæret.

Derfor er der naturligvis osse kun ganske få af de her Vitavox S6 i omløb, hvilket jo selvfølgelig for ægte freaks som denne skribent blot gør dem så meget mere attråværdige. At de så er med 2-tommers exit og dermed ikke passer på et eneste ægte Vitavox-produceret horn får så være uomtalt i denne omgang. Alligevel har det altså været muligt for denne utrættelige skribent at opstøve et sæt, der nu er på vej til matriklen. Om det giver mening? Naturligvis ikke bare den allerfjerneste, og da især ikke, når man sidder i den perfekte forsommer-skovidyl deroppe i Vendsyssel.

Mon ikke bare det netop er derfor, at man gør det? Hifi er trods alt ikke en rejse til et mål, hele den (manglende) mening med al hifi-aktivitet er vel selve den evige rejse, der som i dette tilfælde let kommer til at ligne den totale meningsløshed...

Nå, men et eller andet må man jo finde poå, når man som denne skribent er kørt noget fast logistisk. For hvad hjælper det at have 10 stk. Vitavox Thunderbolts når der kun med det yderste af en nedgroet negl kan lade sig gøre at klemme blot et enkelt sæt ind i stue-etagen. Selv om det kunne være så forskrækkeligt sjovt at høre den naturlige akustiske kobling af et sær basbunde mere ved siden af de allerede residerende...Ja, den slags kan ligefrem udarte sig til en veritabel besættelse, der kun kan lindres kortvarigt ved at gøre andre tåbelige ting. Som altså for eksempel den ovenfor omtalte..

Inden vi bliver alt for depressive her i sommersolen skal vi vist bare se at komme videre-mens denne skribent endnu uden for meget omtanke  glæder sig med betydelig barnlighed til at følge de ukendte stier som fruen og krikke nr. 3 ovenfor..




0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start