tirsdag den 13. februar 2018

Konens længe ventede dom!

Så var det i går i sygdomssvækkelsens forhåbentligt for denne gang allersidste fase, at fruens dom faldt over den senere tids muligvis små-hysteriske Vitavox-betagelse hos denne skribent. Og det var bestemt en overaskende en af slagsen, faktisk så overaskende, at man måske kunne have mistænkt det kære væsen for at snakke mig efter munden som utallige andre koner i denne småsyge hobby helt givet traditionelt har gjort. For at få fred for deres ubegribeligt manisk-barnlige mænd med deres små dimser, som det efterhånden er ved at blive til.

Nå, men ligefrem små dimser taler vi altså ikke om her. Ganske langtfra endda. Først blev fruen bænket foran vores stue-Thunderbolts med det gigantiske 15-cellers 220 hz horn ovenpå. Og mens hendes ansigt under sidste uges tilsvarende seance  afgjort lignede det, der i min barndom af mangel på bedre betegnelse eller viden om verden  derude på den lille ø blev kaldt "hønse-røv", så var det heldigvis helt anderledes positivt denne gang. Faktisk mente hun ligefrem, at det efterhånden var blevet rigtigt godt med lidt mere end gevaldigt nødvendig fiflen med fasen i systemet. Og integrationen er blevet rigtigt fin mellem enhederne trods det altid lidt problematiske 12 db/oktav passive filter, der jo nødvendigvis forårsager visse unoder både fra bassen og driveren omkring delefrekvensen, da der jo er ganske betydeligt uønskede bidrag fra begge over og under delefrekvensen. Og det slører ganske svagt stemmers position, men ellers er det squ vældigt meget fint, når Johnny Cash´gravrøst kvækker ud af kasserne dernede fra Hades`huler..

Sådan noget fase-fis er selvfølgelig til at undgå eller ihvertfald minimere med aktiv deling, som jo så nok må være næste trin og det er der en anden grund til. For fruens dont var slet ikke afsluttet efter en aftens stue-lytning. Nej, i går mandag blev hun så dommer for det foreløbige højdepunkt i vores tilsvarende kælderprojekt omhandlende det andet store Vitavox system, vores helt aktive 4-vejs fuldt hornladede Black Nights. Og så kan det ellers nok være, at fruens glade og strålende smil på det yndige halvmåne-ansigt kom frem, så det lignede en blændende måneformørkelse på en solrig sommerdag. For hun kunne tydeligvis rigtigt godt lide det, som hun hørte.

Ja, faktisk udtalte hun, at det for første gang i verdens-historien  var lykkedes at samle noget, der på afgørende punkter helt kunne matche vores store ATC SCM 300 oppe i stuen. Og det faldt og falder ganske sammen med denne skribents lytteindtryk-det her er squ blevet rigtigt, rigtigt godt. Og denne gang er der så et aldeles ubestikkeligt sandhedsvidne på det. For det skal jo osse med, at for fjorten dage siden "dissede" hun aldeles samme system med samme komponenter i en anden programmering af højttaler-controlleren fuldstændigt og aldeles og fremsagde dengang dommen, at det var som om der lå en dyne over højttaleren.

Og det gjorde der givetvis osse, for som tidligere beskrevet, så beskrev hun 2 stk ganske løse drivere med et deref følgende aldeles forkert kompressionspunkt i et system med helt forkert delay. Så høre kan hun altså godt og denne herlige gang hørte JEG så det samme. Nemlig et fuldt hornsystem med homogen lyd, som jeg aldrig før har hørt bare nogenlunde ligesådan.Det var en stor dag, var det.

Nå, men nu kan vi så vente tilbage til en afslappende uge her på "fabrikken", hvor aktiviteten traditionelt er begrænset. Og det giver os jo mulighed for at læse lidt med på forskellige lokale audionyheder af den afgjort mere grinagtige slags. For faktisk har denne skribent på trods af betydelig gransken i hjernekisten aldrig kunnet finde magen til ufrivillig audio-komik. Det her markedsføringstiltag er simpelthen så skide-amatøragtigt, at man må sig undre, men måske der er flere derude som denne skribent, der måske undertiden kunne bruge lidt professionel hjælp.

Nu tør jeg ikke uden tilladelse citere fra hifi4all, og den tilladelse vil jeg givetvis aldrig få fra sitets noget kolerisk-hysteriske ejer, men jeg kan da altid henvise til dette korte, klare og fuldstændigt fantastiske "skriv" fra Scala Hifi om de sikkert udmærkede højttalere fra lillebitte-put foretagendet Neat Acoustics. der trods deres afgjorte garage-status (Check dem eventuelt i Companies House, UK) alligevel kun ansætter tydeligvis fallerede musikere (da de jo ellers nok ville finde på fornuftigere ting at lave) Osse grundlæggerens musikalske aktiviteter er sin detaljeringsgrad afgjort et godt hjerteligt grin værd. Og hundredevis af timers lytning med alle genrer og bla. bla. bla men nyd det: Det er kort og koncist og sigende for branchens bekymrende, ja vel ret beset fortvivlende intellektuelle standard:
http://www.hifi4all.dk/content/templates/nyheder.asp?articleid=3341&zoneid=1
Så næsten grimrianerne fra Angels Audio på samme auktionsside, der prøver lykken med forhåbentligt samme held som tidligere

2 kommentarer:

Blogger jakob levesen sagde ...

Ja, ja, den som søger skal finde. Lidt satanisk må man godt være på sådan en vejrmæssig møgdag, så jeg vil forsøge at kaste grus i den lille glædesmaskine du beskriver der i Åbyhøj. Klart at fruen smiler, men det er jo nok også fordi hun indser lykken ved, at det nu for tiden er relativt sjældent hun skal bænkes og tvangslytte til dine monstrøse kælderkonstruktioner. Og hun siger jo det geniale; nu lyder det altså godt, Poul! Så bliver du også glad og alt er fromme og gammen. He, he. Hun forstår sig ikke alene på mænd, men også på diplomati. Nå, helt anderledes er det jo for jubiiii-klovnerne i Scala-hifi. De har tilsyneladende nu helt mistet enhver (selv)kritisk sans og plaprer endnu vildere end i de notorisk berømte Linn-dage, hvor de bare vente op og ned på alle hifi-dogmerne og så var de en succes. Jeg lægger mærke til, at den gamle slidte frase om at "de spiller musik" stadig er at se, nu er det bare i omtalen af Neat, den falder. Altså i in bog er det sådan, at er et produkt rigtig rigtig ringe, og det er næsten helt umuligt at finde noget godt at sige om det, så siger man bare at det spiller musik. Det er en vaks drejning af samtalen, den overrumpler totalt lytter/læseren, det er som om at nu kan man bare vælge at se helt bort fra de traditionelle hifi-begreber som frekvensgang, impulskorrekthed, forvrænging og så videre. Det er jo helt ligegyldigt, når de hersens højttalere kan spille musik! Underforstået at det kan de andre og mere hifi-rigtige højttalere jo ikke - hurra, vi fandt The Holy Grail! Og så oveni købet til meget lave priser, jamen er det ikke fantastisk?? Måske kan de få nogle af deres tilsyneladende velbeslåede kunder til at hoppe med på spøgen, se bare galleriet over penthouselejligheder og rigmandsvillaer som firmaet (Scala) har lydindrettet. De kunder vægter jo tilsyneladende udseende mere end performance, så måske Neat passer ind der? Det er flot, at et firma som praler med at have 25 års erfaring i hifi i den tunge og dyre ende, forfalder til en så voldsom forfladigelse. Der var engang - men sådan er det ikke længere.

15. februar 2018 kl. 08.09  
Blogger Poul M sagde ...

Nu kender du jo min kone, og det er svært grænsende til det umulige at få det stædige apparat til at sige noget, som hun ikke mener, men naturligvis kan det ikke udelukkes, at alderen måske har blødgjort hende lidt. Jeg har nu ikke oplevet det på andre områder endnu, men en gang skal vel være den første..
Nå, men noget tyder på, at Sonos tydeligvis ikke ganske ufortjent har ædt Scala Hifis marked siden de forfalder til den her mageløse marketing..

15. februar 2018 kl. 12.16  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start