Herligt tidsspilde

I går søndag var så endeligt dagen, hvor der kom “ild” i vores Vitavox stue-Thunderbolts. Det skal ikke antydes det allermindste, at der er givet nogetsomhelst “køb” på den noget før-industrielle, nærmest “landbrugsagtige” finish i retning af stilistisk tilpasning til vores ellers rimeligt pæne hifi-stue. De her højttalere ser med deres voldsomt ludende kæmpestore 50-kilos horn ovenpå voldsomt truende ud og da slet ikke mindst i retning ved hvert øjeblik at kunne vælte forover med akut kvæst- og knogleknusnings-fare for folk og fæ. Alene det giver jo en fornyet intensitet i musiknydelsen.

For en nydelse, DET er det selvfølgelig, for som en sand akademker vil denne skribent sammen med andre tåbe-båthorn som de uhyre flittige og endnu mere selvovervurderende neteksistenser som “Analogueman”, “P.H”, “mson” , “MortenB” og heldigvis kun et par enkelte andre, å vil jeg sagtens kunne argumentere herfra og til evigheden for, at det sande Audio-Nirvana” for første gang nogensinde er nået. Og det er uvægerligt undertegnede, der har gjort det og det ganske uanset, hvem der skriver det.

Det må være den slags, som en længere videgående uddannelse fører til: Stupiditet og inderlig enfoldighed forklædt med masser af nye ord og alenlange indlæg og ikke mindst den tilsyneladende kroniske harme og forurettelse, der altid går som en brandvarm understrømtaf overophedet magma fra en eksploderende vulkan gennem disse flittige skribenters indlæg. For selv om de oftest selv har valgt ikke at skrive på f. eks hifi4all, så kan de sagtens mange uger og år efter livfuldt berette om deres vrede og forurettelse ved deres selvskabte exit. Ja, den slags skal man vist være en rigtig akademiker for at kunne forstå, selv vil jeg ikke hykle nogen syndelig faglig forståelse, mere vist en slags klinisk sympati.

Det eneste entydige, som vi akademikere kan tilbyde indenfor den videre hifi-forståelse, er vist almindelig forplumring af ellers simple materier og og en i virkeligheden basalt aldeles u-akademisk mangel på selv den allermindste kritiske sans. For når VI, altså de bedste og de kvikkeste på kloden, sidder og leger med Duelund-kabler trukket dobbelt eller hvad vores strålende intellekt eller kan finde på, så konstaterer vi altid og uden undtagelse en foreskel og forbedring, som iøvselv en særdeles u-akademisk empiriask tilgang i form af blot en enkelt blindtest ville kunne afsløre som ren idioti.

Dette er måske den største og ihvertfald den mest entydige akademiske gave. Den uendelige evne til selvbedrag over egne strålende evner og dømmekraft. Og det er heller ikke spor tilfældigt, at både røde og sorte og brune og jakobinske og alskens nationalsocialistiske bevægelser altid har haft forrygende succes blandt den til enhver tid selvbestaltede intellektuelle elite. Hvilket vil egentligt kun tjener til at bevise, at ingen formel uddannelse reelt ændrer på det sommetider noget sølle intellektuelle råmateriele. Ukritisk umælende fjols ind, ukritisk ordskvaldrende fjols ud!

Og nu inden vores begavede læsere helt falder frådende over denne skribent, som jo nok har mere end en lille “rem af huden”, så tilbage til oplevelsen af lyden fra vores Vitavox-stak, som får vores ellers velvoksne aktive ATC SCM 300-højttalere til at lettere diminutive ud. Forspændt en tidsperiode-korrekt McIntosh MC2500 på an bagatel af 500 watt/kanal var lyden til en start forrygende og ikke mindst HØJ. Ja, faktisk forekom lydbilledet væsentligt højere end den ellers ikke ubetydelige fysiske samme på lige knapt 2 m. Men sikke det da lød.

Det varede så indtil denne efterhånden erfarne skribent aldeles uakademisk kom til at tænke på, om nu det indbyggede passive delefilter oprindeligt  beregnet til det langt mindre og kortere DH-330 horn nu osse var helt optimalt til de meget større og længere CN 127-horn. For hvis de var, så var polariteten på hornene jo ikke nødvendigvis korrekt længere. Sådan siger vi akademikere jo, når vi nødtvungent erkender, at vi måske ikke lige ved ellers omhyggelig markering af korrekt polaritet overalt måske helt har anvendt almindelig sund håndværker-fornuft.

Nå, men så fik jeg vendt fasen på mellemtonedriveren og SÅ faldt lydbilledet da godt nok på ned, hvor det egentligt skulle have været hele tiden: Mellem hornåbningerne på driver og bashorn.Ja, det blev faktisk så godt, at jeg godt turde præsentere resultatet for min papdatter (fruen er væk et par dage). Og hun blev faktisk ganske frivilligt siddende der adskillige numres tid, behørigt imponeret af sin gevaldigt begavde papfars lydmæssige færdigheder. Efter et voldsomt bombardement af bulder og brag fra Hadouk Trio kunne hun dog ikke tilbageholde sin fornuftige kvindelige erkendelse af, at jeg da vist bare blærede mig lidt.

Og det var vel ret beset bare det, som jeg gjorde, megen musikalsk nydelse er der jo aldrig i den slags situationer og så har vi da vist rundet op. Alligevel er det faktsik så godt, at jeg godt tør præsentere resultatet for fruen, når hun kommer tilbage. Jeg vil dog ikke på nogen måde tro, at hun vil foretrække resultatet frem for sine hidtidige favoritter, nemlig ATC SCM 300-erne.

Og det ved jeg ikke engang selv, om jeg vil. højst uakademisk, for jeg har jo trods alt selv skabt disse højttalere helt alene..For det trælse faktum består: Ingen mennesker overhovedet vil et øjeblik tro, selv udenfor lokalet og et godt stykke ned af vejen, at der står en ,musiker i stuen. For i ligmed med alt andet elektronisk reproduceret musik med en mulig undtagelse af et elektrisk flygel,, så er det her blot en højst utilstrækkelig efterligning af den ægte vare, den oprindelige akustiske begivenhed.
Og så er det iøvrigt ligegyldigt, hvor meget denne skribent kunne glæde sig over papdatterens forbløffede udtryk ved blot 5 watt i spidserne på “blink-meteret” på den gamle McIntosh.
Men derfor vil jeg da alligevel her i dag glæde mig totalt ukritisk-akademisk lige et øjeblik over egen uendelig fortræffelighed:
For det lyder altså helt vildt! Om ikke andet.

16 meninger om “Herligt tidsspilde”

  1. Jeg kan da godt forstå at folk har behov for at få lidt luft efter en tur i den små-perverteret H4a karrusel. Du ville sandsynligvis nok også brokke dig Poul, hvis jeg bakkede grønthøsteren ud af laden med små-facistiske virkemidler og rundbarberede din blog for f.eks. alt hvad der hed hornhøjttalere. Bare fordi det ville passe ind i min økonomiske agenda.

  2. Tja.. Det der undrer mig mest med hele H4A balladen er at det stadigt er aktuelt. Ja Mikkel er måske nok en idiot, men det er altså ikke i går at han overtog siden. Hvis man har været så dum at blive hængende i flere år på trods af at man ikke kan døje manden, så er det måske værd at spørge sig selv hvem den største tosse egentlig er? Vi har alle lidt svagt opfattende øjeblikke, men hvis noget havde taget mig så lang tid at opfange ville jeg nok gå lidt mere stille med dørene.

    -Lasse

  3. Hej Poul,

    "mson" her. Er du mand for, at tale direkte til kilden du refererer til i ovenstående indlæg? Jeg driller, dvs. bare lidt. Egentlig bliver jeg i tvivl om du mest taler om dig selv, men når jeg så endelig tror du gør, så refererer du undervejs pludselig til de "selvovervurderende neteksistenser, "tåbe-båthorn," og "disse flittige skribenter" – sådan så man ikke helt kan undgå at se skytset rettet mod sig (og at jeg stadig kan være i tvivl kommer jeg tilbage til). Der er også noget med hifi4all, hvor jeg vist kun har skrevet en måske 20-25 indlæg i alt, fordelt over en del år efterhånden, og ved et par disse lejligheder har leveret et par bredsider til side-administratoren (navn er vist unødvendigt, men det rimer vel lidt kreativt på Gaga i låget), med skyndsomt slettede indlæg til følge. Nå ja, og så centrerer din skrivelse sig ikke mindst om det akademiske selvbedrag, hvis man kan kalde det for det, og hvordan "vi" (også dig inkluderet, men sikkert bare i mindre udstrækning?) med alenlange skrivelser går blinde igennem dalen uden de beskrivelser der kunne komme fra omgivelserne hernede. Ærligt talt, jeg bliver lidt træt af din semi-selvkritiske, men dog for omverdenens vedkommende fuldblods attack der basalt set måske skal placere os i Platons hule (med den krølle på Platons mere altomfattende pointe, at du måske tror dig stående ved indgangen, og kan se både de bedragede samt i hvert fald lidt af den skinbarlige "virkelighed"). For sagen er den, at jeg både har lidt svært ved at se hvor du vil hen (ud over, at "prikke" til os), og at jeg i forlængelse af det svært ser hvordan det vedrører mig, eller MortenB for den skyld (og heri består selvbedraget, tænker du sikkert).

    Men, har vi ikke det til fælles, at vi alle som du omtaler (og dig selvsagt) kan li' horn? Jeg argumenterer åbenbart bare forkert, eller, skriver for meget (velkommen i klubben, makker; who's talking here?), fatter åbenbart ikke en bjælde, får på nakken over at bruge ørerne ved kabel-eksperimenter (nå ja, det er jo selvbedrag), og… ja, fortsæt du bare. Du slår mig nogle gange som en sur, gammel mand (dét har jeg skrevet tidligere i dit Klipsch indlæg – de ORIGINALE Klipsch, selvfølgelig), også når din galde ofte rammer dig selv i finurlige og egentlig meget fine beskrivelser i af alt fra hjemmefronten til en ny, stor leverance af ATC højttalere. Jeg har inviteret dig til Odense for at høre mine hornhøjttalere, og måske indirekte forsøgt at invitere mig selv til at lytte til dine, men det er endnu ikke faldet dig for hjertet, at tage imod det tilbud (det står stadig åbent fra min side).

    Måske mine skrivelser på nerds.dk på det seneste bare skal ses som en befriende følelse af, at andre også går op i hornhøjttalere (også selvom det er hybrider), men jeg burde jo efterhånden skrive mig bag ørerne, og du vogter over alle danske hifi-sider (ok, de ca. 2 der er), og at der herefter kan følge "evalueringer" af fora-fronten på din egen hjemmeside, i det mindste så jeg ikke længere er overrasket over dine input her. Jeg blev dog, som sagt, lidt overrasket over, at jeg nu også skulle "under kniven."

    I stedet for at skrive om, så har du nu muligheden for, at skrive til i hvert fald én af rette vedkommender. Så lad os tage den derfra…

  4. Fordelen ved at være Platons hulemennesker er jo, at man ikke ved det selv, og lige der giver en formel akademisk uddannelse med tilsyneladende pligt til at producere obligatorisk ordflom en ca. ligeså dyb selvindsigt. Ingen kan som os akademikere forsvare et åndssvagt synspunkt så ihærdigt og så kan det forresten være folkemord fra Stalin Mao eller Pol Pot eller de altovervindende hornhøjttaleres uendelige fortræffelighed. Eller læse så lidt indenom som du praktiserer ovenfor.
    for det er da en alternativ akademisk tolkning at se en overskrift om mine Vitavox-eksperimenter med overskriften "Herligt tidsspilde" som andet end en realistisk beskrivelse af,ja, altså eklatant hifi-tidsspilde. For som der står for de fleste vel ret letforståeligt, så er min skræk for fruens dom ganske betydelig og derudover turde det være indlysende, at en vending af fasen på hornet fra mere forkert til mere rigtigt naturligvis stadigvæk med overvældende sandsynlighed er forkert.
    Nej, det der trigger mig mest på de godt nok noget sølle-skrantende fora er altid de mest ordrige skribenters evne til kun at se sandheden i deres seneste ellers uendelige iteration af udstyr. Ingen dynamiske højttalere uanset princip er andet end helt utilstrækkelige fortolkninger af den oprindelige akustiske begivenhed og at påstå, at man har fundet sandheden i "forøget densitet" eller andre pudsige udtryk er mere underholdende end egentligt meningsfulde. Alle højttalere uanset princip lyder så ringe, at absolut ingen selv svagthørende i rummet ved siden af er i tvivl om, at det altså ikke en rigtig guitar, der spiller.
    Og så er der jo lige med horn og kompressionsdrivere som i dine og mine lege-højttalere her den yderligere komplikation, at der på grund af det forbandede "mass break-point" er akut og kritisk behov for talrige korrektioner i systemet, som jo ligesom ikke kan realiseres passivt. Og ikke engang aktivt kan andet end pyntes. Men derfor kan det da være sjovt nok at sidde med p.t. ligesindede i sit eget lille ekko-råberum. Indtil man altså som sand akademiker med samme Det varer så lige indtil man finder den absolutte sandhed et held andet og nyt sted, jfr. MortenB tidligere med Eggleston. Det er jo det, vi akademikere gør bedst af alle.
    Hifi er altså bare for sjov og jeg håber godt nok ikke, at jeg selv har givet indtryk af, at selv vores heldigste valg af komprimisser indenfor hifi er andet end ja, altså et håbløst kompromis.

  5. Hej Poul,

    Der er ofte denne dobbeltsidethed ved dine skrivelser; på den ene side kan man svært overse skideballen eller den hånlige betragtning leveret til den sølle omgang på fora verserende hifi-skribenter derude, og på den anden side er der også elementet af en projektion af din egen-erfarede lede, uforbederlighed og kommen-til-kort med interesse-feltet – som skældte du ud på dig selv samtidig med, at hifi-pøblen fik én på hatten. Og det gør du nu ofte(re) med glimt i øjet og en mere eller mindre klart formidlet egen-erkendelse (en indrømmelse, ligefrem), så man som læser ikke fornemmer det hele blot er én lang revselse til omverdenen.

    Men dog, pas nu på du ikke skyder din egen skude helt i sænk, eller kaster barnet ud med badevandet (eller hvad der nu passer bedst). Måske den akademiske prægning ikke lemper på selvretfærdiggørelsen af en given audio-kæphest eller anden politisk overbevisning f.eks., ikke at jeg ser det akademiske element som tvingende for diskussionen her, men jeg tænker det ville klæde dig at bringe indrømmelsen en tand videre, og se hvordan du med din egen hjemmeside i årevis har plæderet for fortræffelighederne ved div. ATC, ældre Tannoy gold, Klipsch heritage, JBL bio-segment, nu Vitavox og lignende højttalere (ofte med horn som et delelement af konstruktionerne), og det ofte ikke uden, at give det mere hifi-typiske udvalg af direkte strålende højttaler-slattenheder et drag over nakken (hvad jeg, for så vidt det segment af højttalere du forsvarer er klart i minoriteten og et segment jeg selv kan li,' faktisk sympatiserer med).

    Du hævder tillige, at du (i modsætning til visse adressater) kender dine egne og ikke mindst den reproducerede lyds begrænsninger, for nu at understrege en vis selvbeherskelse og grad af erkendelse, og her har jeg to indvendinger: for det første kan man kun læse så meget ud af nogle fora-kommentarer, udover hvad du selv læser ind i dem, i forhold til hvad du kunne få ud af, at tale med mennesker direkte om emnet – noget der kunne nuancere debatten en del. For min part er der mange ting du skriver jeg ikke kan tage på mig, og så kan det godt være det (måske) er andre du i højere grad peger på, men først nævnt ved (alias-)navn, så fanger bordet også. Du mener f.eks. jeg "læser indenom;" jeg tænker du nemt bliver reduktionistisk og vender flere aspekter til egen fordel.

    Nå, for det andet kan jeg ikke se det opbyggelige i, at du nivellerer al reproduceret lyd ud til samme håbløshed, som var det hele bare lige skidt. Gu' pokker lyder den rigtige vare bedre, meget endda, men det betyder ikke man ikke kan nærme sig et nærmere defineret ideal, og at visse højttalertyper kunne tænkes, at ha' en fordel her. Hvorfor skulle du ellers plastre dit og fruens hjem til med mastodontiske krabater af højttalere med truthorn der får en typisk håndvask til at ligne et æggebæger? Noget må de jo kunne, de store højttalere, og forhåbentlig gøre en forskel.

    Vis er den her hobby sjov, men når man ser på pengesummen og de praktiske (indretningsmæssige) udfordringer den kan medføre, så må der også være et element af passion og ramme alvor i foretagenet. For så vidt angår hornhøjttalere, så skulle man måske bare lade børnene lege lidt i begejstringen af dem på et forum i ny og næ, ikke mindst når det segment af højttalere så sjældent kan komme på banen uden de bliver forsøgt sænket i vildskab af den dominerende hifi-retning.

  6. Mikael Og takker for et velskrevet og velargumenteret indslag. Nej, selvfølgelig skal der da være passion i det her, det er vel forhåbentligt osse derfor, at jeg tæsker løs på interessens egne og andres tosserier nu her på snart 117-ende år. Og nej da, alt er bestemt ikke lige godt eller lige dårligt og slet så dårligt, så at desillusionen ganske op-øder mig, er vores egne mange og vidtforskellige systemer bestemt ikke.
    Tværtimod giver de heldigste af de opsatte lydsystemer i glimt akustiske indsigter i de 10.000 plus akkumulerede LP-er og ditto CD-er, som jeg aldrig tidligere har hørt. Det forbandede er så bare, at det altsammen lyder såre forskelligt, men det, de forskellige systemer så gør bedst, er da totalt fængslende.
    Ingen, der ikke har hørt et fuldt hornladet system af fornuftig størrelse/konstruktion, kan være forberedt på, hvordan den elektromagnetiske tranducer kobler til luften, dybt, dybt fængslende. Desværre har det så ikke så meget at gøre med måden en solist med et akustisk instrument gør det samme, måske derfor mson og mig skal bruge så mange ord på at beskrive det.
    Og det er så det, jeg sidder og fedter hyggeligt med nu MEN: Jeg og andre må nok for interessens fortsatte beståen passe på ikke at falde i selvhøjtidelighedene og selv-sammenbrændinggens store hul i vores desværre tit uforsvarlige forsvar for den akustiske realisme. For som du så korrekt påpeger, så er vi jo bare voksne, der leger som børn. Mens vi febrilsk forsøger at argumentere for, at de hundredetusindvis eller millioner af kroner, som vi bruger udover plads og uendelig tid på fora SKAL have en mening og at det, som man nu tilfældigvis beskæftiger sig med i øjeblikket, SKAL have en særskilt mening.
    Bare man husker det, så nedsmelter man aldrig helt i de utallige for musikken utallige og uendeligt distraherende fælder, så man aldrig får hørt musik. Ikke blot sjældent: Aldrig. De skæbner har jeg alt for ofte mødt i mine snart 40 år i branchen, mere reglen end undtagelsen og nettet har kun accelereret truslerne.
    Min egen recept, som jo muligvis ikke vinder accept alle steder, har været fast at have et par af de mere heldige outrerede og vidt forskellige systemer fast wired op, så man altid, mens man "leger hifi", kan høre musik, som man plejer.
    Udover det er det da et foruroligende faktum, at verdens bedste og dyreste pickupper og hifi-højttalere lyder så vanvittigt vildt forskellige og mere og mere uens som priserne stiger. ingen konvergens overhovedet, absolut det diametralt modsatte. (Det er naturligvis noget helt andet med hensyn til accepterede studiomonitors uden dog at være helt godt.). Det er let at forklare med pickupperne: De dyreste spiller ganske simpelthen noget, som aldrig nogensinde har været på LP-en, uanset hvad jeg selv med vores dyre pickupper på SME 30 eller andre måtte bilde os ind. Derfor er det bestemt hyggeligt alligevel med den elektromagnetiske musikalske nyfortolkning, men rigtigt er det lige knapt.
    Nå sikke en smøre: det kunne vel have været reduceret til, at passion er nødvendig og skøn, kunsten består blot i at dosere den både rigeligt og ikke alt for rigeligt. Og så er det squ fedt at lege hifi!

  7. Der bliver godt nok ramt rigtigt i en af de mange ting 🙂
    Næsten hver gang der bliver pillet ved DIY så er der selvfølgelig en forandring, men på fora er det også næsten altid lig med en forbedring……… Nogle gange så god en forbedring at det er lige i øjet….. indtil næsten forandring, som så også er en forbedring, osv osv osv.
    Det er faktisk mere sandsynligt at ramme 6 eller 7 rigtige i lotto, end læse om en person der har købt et kabel eller lignende hvor resultatet var dårligere 🙂
    ——–
    Har du ikke et billede af dine Vitavox stue-Thunderbolts ?

  8. Er jeg den eneste der synes der er for mange akademikere på denne blog ?
    Er der overhovedet nogen der fatter hvad der snakker om ?
    Ka`en spil eller hva ?
    Cyrille Regis

  9. Hehe, og jo, selv om Cyrille var neger, var han da meget god. Det var vist legalt nok at sige dengang denne herlige møver huserede Sjove, tynde ben som karikaturene i Tin Tin, som jeg husker ham?

  10. Hej Poul,

    Tak for din opfølgning og fine betragtninger. Jeg synes det er en god afrunding på udvekslingen, og vil derfor ikke tilføje meget yderligere – også for ikke at forvirre/irritere andre læsere med en skriftlig fortsættelse af et angiveligt lidt for allestedsnærværende akademisk islæt (eller måske bare en irriterende skrivestil). Måske det ikke er så sært Hans Henrik tager sig til hovedet og på skrift tænker "Vorherre bevares," men intentionen var nu, efter bedre evne, at nedfælde et par kommentarer til Pouls blog-indlæg, og det blev åbenbart en længerevarende affære.

    Et lille opfordring dog til Hr. Mathiasen unisont med Thomas' ditto: et par nysselige billeder af de der Vitavox horn ville ikke være at fornægte…

  11. Jeg er ikke akademiker, men jeg taler og skriver mere korrekt end de øjensynlige akademikere 🙂

    Spøg til side, sådan er Poul, og sådan er internettet. Det vigtige er at ens synspunkter kommer frem, og forhåbentlig er de stadig subjektive, med hang til det objektive, og velafbalancerede, med rummelighed.

    Jeg vil også rigtig gerne se billeder af omtalte højttalere, in situ!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *