mandag den 29. januar 2018

Fucking upload-lort!

Her til morgen er målet efter en hyggelig weekend i det vendsysselske ufortøvet at få vores blog her til at uploade fotos. Det forekommer ganske urimeligt idiotisk at en så relativt højteknologisk virksomhed som vores ikke kan finde ud af det. Eller måske mere isoleret set: At denne skribent ikke kan få vores forskellige fotoapparater til andet end helt tilfældigt og på helt tilfældigt tidspunkt og det endda kun i allerheldigste fald,  at oploade fotos til den mappe, som burde være automatisk backup.

Og til de sikkert utallige derude, der måtte være spændte på fruens foreløbige Thunderbolt-dom, så er den i det allervæsentligste positiv. Faktisk nærmest så positiv, som dette kære væsen nogensinde har været i disse ellers hyppigt gentagne auditive vurderingssager.
Og det er dog noget, når nu noget andet er så forbandet.
Vi glæder os til at vise vores isenkram frem.

6 kommentarer:

Blogger AlienFermentationLab sagde ...

Hvor befinder vi os sådan rent computer teknisk? Hvis jeg forslår du manuelt kopierer billederne over i backup mappen er det så helt sort snak eller er det noget du selvfølgeligt allerede har prøvet?

29. januar 2018 kl. 11.53  
Blogger Poul M sagde ...

Det er sort snak for denne lallende amatør, jeg har indkaldt mere kompetent bistand, der jo så i dette tilfælde er ganske let at finde

29. januar 2018 kl. 13.01  
Blogger AlienFermentationLab sagde ...

Mja.. Tekstbaseret fjernsupport er ikke den nemmeste ting i verden, men jeg kan da prøve. Dette gælder kun hvis du kører Windows da jeg ikke kender Apple.

I bunden af skærmen er der en menu-linie. Det er blandt andet her du finder uret. På den menu-linie er der ude i venstre side et ikon der ligner en arkiv mappe. Tryk på denne og så skulle "stifinder" gerne åbne. Her skulle du gerne ude i venstre side finde "Denne computer". Tryk på den og du bliver nu ført til en oversigt over dine lagerenheder. En af dem, oftest den sidste, skulle gerne hedde et eller andet der gør at du kan gætte at det er kameraets hukommelseskort. Hvad afhænger af producent.

Hvis du er nået så langt, så dobbelt klik på ikonet. Her vil du enten finde dine billeder eller de kan være gemt i en undermappe, so du i så fald også skal dobbeltklikke for at åbne.

Når du så har fundet dem holder du "Ctrl" tasten nede og trykker først "A" for at markere alt og derefter Ctrl + "C" for at kopiere billederne.

Når du har gjort dette skal du finde den mappe hvor du plejer at gemme dine billeder. Når du har fundet denne trykker du "Ctrl" + "V" og så skulle der gerne komme en lille promt frem og fortælle dig at billederne bliver overført.

Skulle det ske at du bliver spurgt om du vil overskrive filer skal du dog trykke nej for så skal der lige et lille trin mere på før resultatet er i hus.

Jeg håber det gav mening ellers kan det være en af de andre er behjælpelige. Jeg skal en planlagt tur under kniven og skal indlægges i morgen, så jeg er her ikke lige til en opfølgning hvis du løber ind i en mur.

29. januar 2018 kl. 17.27  
Blogger Poul M sagde ...

Og et forsinket god vind herfra og der arbejdes på sagen

30. januar 2018 kl. 10.10  
Blogger jakob levesen sagde ...

Ja, ja, det mærkes jo nok at fruen ikke er i domicilen hver dag, tsk :-). Ov, da, snak om en ting; jeg har sgu da helt glemt at komme ud og tage et fino foto af det der Thunderbolt logo! Ohh, skam og ve! Man racer ud til heren i morgen! Og så vil jeg da lige foreslå (herren) at skrive om andre ting end lige kun om hvad der sker i Dronninglund og i huset i Åbyhøj - der sker da ting og sager i hifi-Danmark, som nok kunne få et par ord med på vejen! Man tænker her især på det netop overståede køb af Gamut, som nu dermed er i (økonomisk/selskabsmæssig) familie med Dantax, Aavik, Ansuz og Raidho. Det er da lidt af en hånd at sidde med der for Dantax, eller er det? er Gryphon det eneste danske tunge hifimærke på egne hænder, så at sige? NÅ, vi må se om min appetitvækker kan vække den slumrende Poul :-)

30. januar 2018 kl. 18.19  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, der er da godt nok gået lidt heste og hø og anden landlig dårskab i den på det seneste. Jeg skal nok love at omtale denne ganske sjove "konsolidering" eller hvad man nu lige skal kalde det for Gamut. trods alt er det jo højst usædvanligt, at køber ligefrem straks går ud med oplysningen om, at købesummen er ganske ubetydeligt lillebitte.
Så mangler vi bare, at en anden af de gevaldige danske succeshistorier, Gato, ryger i samme konglomerat. Og nu sælger Dantax jo vistnok allerede cappucinomaskiner.

31. januar 2018 kl. 09.26  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start