mandag den 16. oktober 2017

Tiden løber lidt rigeligt tjept i dag...

i godt selskab, som den slags jo har for behagelig vane. Dog har tingene denne morgen taget lidt rigeligt lang tid, da denne ellers ret afslappede skribent har skullet socialisere med husstandens nyeste medlem, Polska Hund. For i lighed med vores begrænsede evne til at sige nej til selv hele vognlæsfulde store unika-højttalere oveni allerede adskillige flere og fyldende af samme slags, så er denne skribents modstandsdygtighed overfor de kære hundekræs lokkende sirenesang nærmest skræmmende begrænset. Egentligt utroligt, at vi aldrig har haft flere end de 3, som vi har nu.

Det var så osse derfor, at vores lille husstand i vores Mercedes-racerautomobil lørdag hastede mod Holstebro for at afhente en såkaldt "pon". en ægte polsk lavlands-hyrdehund af hunkøn med det uhyre attråværdige for os og dertil ganske sjældne for rigtige hunde: En race, der ikke fælder og dermed fremtiden for vores eksisterende hundeflok med sine 11 måneder.
Det var en ganske lykkelig situation for alle involverede, fordi sønnen i familien i Holstebro trods den non-fældende store hundehvalp alligevel havde udviklet nogen allergi overfor kræet og samtidigt fordi, at Polske Hund, som hun nu hedder, bestemt ikke i fænotype er ganske afvigende fra vores hundedynastis grundlægger, den hedengangne patriark Folmer Hund, der jo heller ikke fældede.

Alligevel var det dog noget af en overraskelse at se en rigtig "Polish Owczarek Nizinnij" i sin sande fremtrædelsesform. For sådan et kræ fælder overhovedet ikke og det blev bevist endegyldigt ved at se denne nærmest kuglerunde hårbolle stå i sin helt forrygende sammenfiltrethed-simpelthen et rent får at se på og endnu mere at føle på. En ren filtklump, der burde kunne bruges til utallige ATC-højttalermembraner. Når det altså lige er klippet af først, for det er simpelthen et forbandet arbejde, idet sådan et kræ filtrer helt inde ved skindet  og derfor kræver enorm omhu ved klipningen for ikke at skamklippe kræet.

Nå, men heldigvis er det allerede på dag 1 efter ankomsten muligt og nærmest direkte "bondende" mellem kræ og kone at klippe spandevis af hårklumper af dyret, mens det tillidsfuldt hviler i fruen favn. Og denne skribent har dermed fået en fast tjans med at bortskaffe sækkevis af hundehår fra denne forbandede ikke-fældemaskine. Heldigvis akkumuleres spændingen efter at se hvordan hunden i virkeligheden ser ud til det næsten ulidelige mens denne formentlig næsten ugelange proces pågår. Foreløbigt er vi næppe igennem de første 10 procent af pelsbunken.

Heldigvis kan den slags regnvejrssysler fint foregå samtidigt med nydelsen af musik, og dagens billede ovenfor viser den for tiden gældende auditive standard. Der er tale om ganske vist ganske nylige, men alligevel uhyre historiske billeder af af de første Vitavox-højttalere i vores ellers ganske rummelige dobbelte hestetrailer. Og blot det første af ialt 3 fulde læs plus efterfølgende lige en fuldtlastet Mercedes stationcar oveni, da den tidligere ejer tilfældigt lige fandt en palle mere. Og derudover er vi nu i besiddelse af noget så unikt sjældent som en Vitavox forstærker, noget, som der ikke engang eksisterer noget billede af.  Ikke engang et bittelille totalt-sløret et..

Nå, tilbage til arbejdet, selv om denne ferieuge næppe kommer til at byde på egentligt umulige opgaver. men det er jo heldigvis osse lige i denne tid uhyre heldigt, nu når allerede det meste af ugen er optaget af hundeklipning.
I næste uge vil vi så vise vores nye Vitavox-kældersystem, det er lige knapt færdigt til fuld offentliggørelse endnu. Og så skal jeg naturligvis lige have placeret nogle tilfældigt forbipasserende stakler i vores lyttestol for et bevidne den guddommelige lydkvalitet med musikeksempler fra allerhøjeste decibel-skuffe.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start