mandag den 21. august 2017

Marokkansk midvinter?

Denne uge starter med sidste etape i denne omgang af et større byggeri på den lokale Idrætshøjskolen. Og kunden har endda ladet sig "besnakke" til at vælge et helt usædvanligt fremragende lydsystem, der forhåbentligt og forventeligt vil holde for kernekomponenternes vedkommende de sikkert godt 25 år inden der alligevel sikkert skal ske omforandringer. Sådan er Verden jo, alt kan synes både kaotisk og totalt stillestående, ja undertiden ligefrem bagstræberisk og det uanset hvor glorværet nutiden og øjeblikket kan forekomme..

Se for eksempel det engang så hyldede og fejrede såkaldte "arabiske forår", som denne ellers sædvanligvist beskedne skribent allerede fra starten på denne plads havde vanskeligt ved at forstå meningen i. Ikke at folk gjorde oprør i regionen, det er der trods alt en årtusindgammel både kontinuerlig og uendeligt grusom tradition for. Det uendeligt naive for fremmede observatører denne gang var det blot, at de troede på, at man overværede sidste kapitel i en fremadskridende demokratisk proces mod morgenrøden. Ikke mindst den militære intervention i Libyen blev af denne skribent spået den heller ikke videre vanskeligt-forudseelige skæbne, som den allerede fra starten fik. Og siden gik det vist kun tilbage. Og det eneste , der efterfølgende nærmer sig "jubel" i situationen og som sikkert mange mindes stadigvæk , er erindringen om DR`s udsendte, Michael S. Lund, der fjernt fra al risiko og anden farlig ubekvemmelighed i Benghazi med skinnende øjne i bedste Goebbels-propagandastil fremførte sine totalt "jubel-idiotiske" betragtninger om demokratiets og vel med det nærmest Paradisets umiddelbare komme.

Det var dumt grænsende til det smånaivt-kriminelle. Så dum kan man vist kun være, når man får penge nok for det, så mon ikke vi trygt kan regne med, at det har været tilfældet? Alt udviklede sig ganske forudsigeligt tilbage til det evigt og pr. definition  iboende krigeriske klansamfund, som Gaddafis styre blot havde været en kortvarig aberration i.
I det hele taget gik "det arabiske forår" direkte over i den værste Fimbul-vinter, og der har det ikke overraskende befundet sig siden. Og jubelscenerne fra dengang forekommer allerede som ren middelalderhistorie på linie med kong Harold Godwinsons nederlag ved Hastings i 1066. Sådan er den uregerlige historie bare, selv om det denne specielle gang næppe burde have været en overraskelse med forløbet. Ingen overhovedet, faktisk.

Alligevel kan de nordafrikanske og mange mellemøstlige  mislykkede "aftenlande" indenfor samfund så alligevel overraske. Det er naturligvis ikke positivt, Nobel-priserne fyger jo ikke akkurat i området med mindre altså modtageren er permanent bosiddende i Vesten eller den politisk korrekte litteratur-vind tilfældigt blæser denne vej.
Se nu for eksempel den seneste uges terrorangreb i Europa. Og se, hvor strålende Marokko er kommet på den vanvittige tilfældige terrorismes landkort-langt hovedparten af terroristerne kom derfra. Så kan man jo måske undre sig over, hvordan i alverden Europas immigrationsmyndigheder nogensinde har kunnet bruge 5 sekunder på at behandle indlysende grundløse anmodninger fra disse psykopatiske mordere og endda har sluppet dem fri i det åbne europæiske samfund, hvor de eneste , der er bevæbnede, er forbryderne og morderne.

Ja ja, ingenting er så indlysende, at der ikke alligevel er mennesker, der benægter tingenes tilstand. Og vi taler ikke om kreationister her, det er ren og reel videnskab  i forhold til tosserierne i de politisk korrekte kredse i Danmark. For på trods af, at den aktuelle muslimske psykopat i Finland specifikt gik efter at myrde kvinder, så gik weekendens hjemlige debat mest på at beklikke (i denne sammenhæng) stakkels Rasmus Jarlov, at han havde sat lighedstegn mellem indvandring og terror.

Jamen sikke da osse noget racistisk sludder at sige, selv om kendsgerningerne nu som tidligere som næste gang(e) naturligvis er, at hverken mere eller mindre end 100% STADIGVÆK men HELT TILFÆLDIGT af terroristerne er fundamentalistisk formørkede fremmede. På ganske samme måde, som når dagens monotone lokale politirapport her til morgen taler om et overfald på en tilfældig forbipasserende fra en gruppe unge. Ingen læsere behøver naturligvis længere blive mindet om misdædernes naturlige hårfarve længere.
Den "arabiske midvinter" trives fremragende både der og her. Nå, men men kan selvfølgelig stadigvæk sagtens hævde, at det kun var et logistisk tilfælde, at bøsse-demonstrationen i weekenden kun bevægede sig på velstående Frederiksberg og ditto omegn og ikke på multikulti-Nørrebro.
For hvordan kan et oplyst menneske dog overhovedet tillade sig at mene noget andet..?


2 kommentarer:

Blogger anders sagde ...

Det var i den grad noget sludder Jarlov sagde. Aldeles primitiv oneliner. Og rimelig krænkende over for de muslimer, der opfører sig ordentligt, hvilket udgør flertallet. Og ja, det var af logistiske årsager at priden var og er henlagt til en tur fra den ene af arrangør kommunerne Frederiskberg og til den anden kommune København. Fra den ene rådhusplads til den anden. Men at påstå at det handlede om noget andet er selvfølgelig langt mere underholdende, hvia man vil polemisere.

23. august 2017 kl. 10.34  
Blogger Poul M sagde ...

Jamen så var det åbenbart en ren tilfældighed med ruten, mange beklagelser om det måtte være tilfældet, at jeg læste andet ind i det. Iøvrigt var Jarlovs udtalelse bestemt ikke af gylden kaliber, men de vanvittige omstændigheder omkring i Verden i dagene omkring undskylder den noget mere end og dine og massevis af andres afmægtige automatreaktioner, der indeholder absolut nul erkendelse af et eksplosivt voksende problem.
Nå, men alt er jo fryd og gammen og 2200N er kulturernes smukkeste smeltedigel, og behøver naturligvis derfor ikke yderligere pride-sjov og i virkeligheden er det slet ikke indvandrerbander, der kører rundt med automatvåben, men blot små danske drenge, på trehjulede cykler.
Vi får så at se i hvor mange år frem i tiden, at marchens tilfældige ruteplanlægning gentager sig. Eller hvor længe det går inden priden tager en sviptur til Gellerup eller Vollsmose eller Tingbjerg. Mit gæt vil være næppe indefor det nærmeste århundrede.
Men for de rene som dig er det jo sikkert blot gold polemik. Alt er tilsyneladende lige overraskende tilfældigheder hver gang og det uanset hvor mange gange på en weekendeller over et år , det sker.

23. august 2017 kl. 17.40  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start