mandag den 31. juli 2017

Lyttetest

Så er der fuld gang i butikken igen. Denne uge byder allerede på ganske voldsomme logistiske tekniske og logistiske udfordringer på et lokalt sproglaboratorium. Hidtil har dette været anvendt som traditionelt sproglaboratorium og er udstyret med alskens isenkram af en kompleksitet, som ingen af brugerne af brugerne nogensinde helt har kunnet finde ud af. Det er i udpræget grad en af den slags installationer, som vi alt for ofte ser, hvor køberen ikke har haft blot den allerfjerneste idé om, hvad det er sælgeren prakker dem på, fordi køberen aldrig blot tilnærmelsesvist har haft en tanke om reelle behov og almindelig daglig brug. Derfor har man ladet sig "lede" ( i mangel af bedre og mere passende ord, der ellers let kunne blive et ord, der ikke engang kunne bruges i fortidens mere rummelige Anders And-tegneserier) til at investere i rackskabe fulde ef Crestron og Extron styresystemer fra den allerøverste pris-hylde.

I det her lille lokale lokale til et ganske lille tocifret antal studerende står der simpelthen isenkram for millioner af kroner (plus den nødvendige specialistinstallation ligeleder deroppe af), der nu skal gøres brugsvenligt. Og det for noget, der sikkert kan udføres for omkring 50 k. af denne lille, men lyttende operatør, og det i en grad af simpelhed, der næsten forekommer komisk. Og da især i lyset af den oprindelige installations håbløse og aldeles bruger-uvenlige layout til fantasillioner..

Nå, men derudover er der allerede i denne første sensommer-uge planlagt et par leveringer af nogle af de større aktive ATC-monitors til studier i København, så vores kælderhifi spiller sikkert af samme grund ganske usædvanligt glimrende denne morgen. Utroligt så forskelligt ellers ganske ens og uforandret isenkram kan spille indlysende forskelligt over timer eller døgn uden at noget ellers er ændret overhovedet. Og selvfølgeligt derfor ikke spor underligt, at særligt syge sjæle blandt hifitosserne kan høre forskel på alt og alting, når de substituerer kendte ting i deres eget system.

Disse indlysende følelseslabile personager indlader sig ganske vist aldrig til på udebane at forsøge at replicere deres superhørelse, da det jo altid er en mystisk "stress-faktor", der kommer i vejen. Og denne selvopfundne stress-situation er af en sådan størrelse, at de så slet ingenting kan høre  og det blokerer for enhver mulig test af fænomenet. Eller skal vi sige "fænomenerne", disse auditive super-højdespringere, der bare aldrig springer nogen steder, mens der er kontrol på.

I andre af livets sammenhænge ville man vel kalde dem "fantaster" eller måske ligefrem forsyne dem med en egentlig diagnose, disse hyperfølsomme hifi-fantaster, som de sidder der i indbildningen kroniske jerngreb. Hvorfra der naturligvis ingen reel udvej er, fordi de forlængst har malet sig selv så langt ind i talløse hjørner, så der ikke længere er noget vej tilbage. Fordi det naturligvis vil kræve  afbigt i en grad, der vil være selvdestruktiv som et frafaldent medlem af en nidkær religiøs sekt. Eller bare islam selvføgeligt, men det nævner man sjovt nok aldrig, selv om den højst reelle "selv-destruktion" her er ganske overordentligt nærliggende..Og man behøver endda selv slet ikke gøre noget andet end "springe ud" altså.

Nå, meget bedre eller nemmere er det nu nok næppe for Kaj og Kurt von Kubik og de heldigvis efterhånden færre og færre pudsige eksistenser, der huserer på diverse fora. De har trods alt siddet dér i deres familiære isolation i åre- og årti-vis, at deres familie næppe ligefrem ville glæde sig til at dem igen på fuld tid. Og da slet ikke, når de så eventuelt måtte indrømme, at al den tid og alle de penge, som de havde formøblet, altsammen var til ingen verdens nytte. Og naturligvis allermindst for musikkens skyld. Hifi og musik KAN jo principielt ikke dyrkes samtidigt uanset hvor heftigt dette hævdes. Det er simpelthen bare forskellige  delmængder af et menneskeliv uden det ringeste overlap.

Nå, det er altsammen "Kejserens nye Klæder", der har vi været før. Hvor vi til gengæld ikke har været før er i vores invitation til den store almene offentlighed til meget gerne i den kommende tid at stikke hovedet ind til et test-lyt af vores nylige lille ultrakompakte system. Der som altid er et totalt aktivt system , som der vil komme billeder på af snarest, når det har fundet sin endelige plads.
Som sagt spiller det helt aldeles fremragende denne skønne og kommercielt herlige morgen, men om det så er hele sandheden vil vi meget gerne invitere andre til at dømme om. Og da næppe mange andre er så sangvinske som selveste Poul M netop i dag skulle det da ikke undre, om andre fik helt andre indtryk. Gengivelsen af lyd er jo trods alt selv i de bedste installationer et blot og bart sølle genskin af den oprindelige akustiske begivenhed og mange forskellige tolkninger er derfor mulige.Og vi ville forfærdeligt gerne prøve at afstemme egne og andres indtryk.
Så derfor, kom frit frem. Vi er særdeles åbne for andres meninger, ihvertfald i denne specielle forsknings-situation!


1 kommentarer:

Blogger jakob levesen sagde ...

Åh, ja, sådan er folk, tænker man, når man læser dit veloplagte blog i dag. Så, med dit eksempel på uforstandig indkøb i millionklassen, vil det sige, at der nok er mange af den slags eksempler rundt omkring i de offentligt finansierede institutioner. Det er jo bare skønt at tænke på, det får jo næsten den nye sag om en mangfoldighedskonsulent til 2,1 mio. kr. i årsløn til DR til at blegne. Når jeg læser bestyrelsesformandens forsvar for både beløb og jobbet som sådan, bliver det bare endnu værre. Men som i alt andet i den klasse, så kan vi desværre kun få lov til at rase ud derhjemme og tænke på at opsige vor licens, vi har nul indflydelse på, hvordan mediekæmpen bruger alle de gode penge. Vi burde måske have mere indflydelse på, hvordan et taleinstitut forvalter vore skattepenge, men det sker heller ikke. Ikke så sært afmagtsfølelsen kombineret med nye frådsehistorier hver dag i pressen, giver nogle fråde om munden og vind i sejlende til de liberale partier, som vil skære ned på meget. Måske er den sammenhæng, jeg lige beskrev ganske kort og som sikkert er en helt forkert påstand og konklusion, vil nogen mene, det som skaber figurer som Kurt Von Kubik og Kaj fra Ålborg? Måske, måske ikke. Kælderen er jo et dejligt sted at sidde og forestille sig alt muligt (hej Poul og Kaj og KvK) og der er så trygt der, helt ulig den forvirrende store virkelighed, som er så rå og hård og slet ikke så (for)forstående som en selv overfor ens egne tanker. Når alt bliver til selvskabte tankerækker og selvvalgte mentale konstruktioner hele vejen igennem, så bliver man konge. I kælderen altså. Det de siger skal ikke efterprøves, det skal blot enten hyldes som genialt, eller forkastes, det er de vant til, er reaktionsudfaldet. KvK er nu ikke helt så hårdt ramt på socialsiden, han har da både job og kone og børn og så videre, så jeg tror det er ok på sin egen måde, jeg mener hver familie har sine regler og særheder. Måske er en samtale og dens mulige indfald og udfald alt for uoverskuelig, når den ikke er stramt emnestyret og rollerne som KlogeÅge og fjols ikke er forud aftalte?
Selvfølgelig kan man høre alting, når man har et mentalt billede af hvad der skal høres.
Måske er det lige sådan med dit nye aktive minisystem? Jeg kommer i hvertfald ud og indenfor her i den forbandede regn, som er ved at drive os her på matriklen til van(d) vid. Vores primære lydkilde er et Henry Kloss anlæg med subwoofer til, det spiller fint. Det gør det, fordi vi har sagt til os selv, at det gør det. Summa summarum, ting er, som jeg bestemmer, yes! Vi ses!

3. august 2017 kl. 12.40  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start