mandag den 15. maj 2017

Ludere og luder-lak

Vi skal starte med at beklage de seneste ugers fundamentale svigt på denne plads. Undskyldningerne er mange som strå på forårsmarkerne, men som disse er ingen af dem rigtigt bæredygtige enkeltvist. Den seneste kan dog rimeligt hænges op på et semi-tvungent weekendophold for denne skribent atter engang på sagnomspundne Endelave Kro. Og inden man måtte få tanker om frihed og anden festlighed, så var det et ophold med det primære formål at indsamle forstenede blæksprutte-skaller, de såkaldte "vætte-lys" til madammen.

I forbindelse med nylige ophold med heste og hunde og sager i det ekstreme nordvest-jydske kom fruen i huset her nemlig uforvarende til at se en bord-dekoration hos vores værtinde deroppe. Den bestod af en simpel glasskål med HUNDREDEVIS af de her forbandede fossiler, placeret pladask midt på spisebordet. Og det forbandede lige i dette tilfælde bestod i, at denne skribent selv havde indsamlet samtlige af dem antageligt for at imponere vores værtinde engang for efterhånden adskillige årtier siden. Uden at røbe for mange indiskrete detaljer kan det godt afsløres, at bemeldte dengang noget yngre "model" af vores værtinde lod sig købe ihvertfald i et vist omfang af denne måske lidt løjerlige kærlighedserklæring fra denne dengang ganske ihærdige skribent. Det tog nemlig forbandet lang tid at finde de her vættelys.. At dette afrodisiakum så åbenbart alt for hurtigt mistede sin magt bevistes vel bedst af, at den så heftigt attråede straks derefter avlede 3 børn med en anden mand.

Nå, men sidste uge skulle den af fruen her i huset nu prøve så stå. Nemlig om jeg kunne gentage den relative succes, som det jo havde vist sig at være. Nemlig om jeg i lighed med de indfødte på New Guinea med deres sago-larver til deres udkårne kunne demonstrere min kærlighed ved at finde en megabunke vættelys. Koner kræver åbenbart vedligeholdelse..  Nå., men desværre var det en total fiasko som vel alle forsøg på at matche egen fortids fortræffeligheder altid er dømt til at være. Lige her var der dog en god undskyldning: I forbindelse med kysthævning var de vættelys-bærende stenlag simpelthen blevet permanent begravede under sandet.

Så hjem til den forventningsfulde frue uden blot et eneste lille forkølet vættelys, hvor ynkeligt og skammeligt var det? Meget, skal jeg hilse at sige og det har siden kostet ganske mange blomster-bukket blot delvist at genvinde fruens gunst. Desværre varer det så forudsigeligt blot til næste gang, hvor hun atter skal konfronteres med den dér forbandet store skål oppe i Bøvlingbjerg, der står og råber midt på bordet. Hm. der skal vist arbejdes lidt ekstra af denne skribent.

Ja ja, vi er vel alle, m som k, til salg i et vist omfang, ludere for Vor Herre. Tag for eksempel denne skribent, der i en ATC-handel har fået et sæt super-mint  Kenrick-restaurerede Yamaha NS1000M højttalere i bytte og det endda i den enestående japanske udgave af den ultimative luder-lak, som det engang hed i andre mere frisindede tider. Finishen hedder vist "okseblod" og er fuldstændigt "over the top"-åndssvagt overgjort efter min beskedne mening. Andre besøgende  kalder det ufatteligt smukt, så nu mangler det så kun at få dem sat til og få lyttet lidt. Og mon ikke de spiller ganske fint, der er trods alt tale om et antageligt vanvittigt kostbart prestigeprojekt fra Yamaha fra 1970-erne, hvor man som de allerførste pionerer anvendte det umanerligt giftige og vanskeligt forarbejdelige beryllium som menbranmateriale.

Det var så dengang, at der stadigvæk var en nær forbindelse mellem decideret grundforskning og praktisk produktion i audiobranchen. De tider har længe været forbi, nu er alt for mange blot reducerede til veritable "audio-ludere" Hvor alle nok så absurde ideer og meninger kan vinde gehør blot så længe der ikke er kætterske ting som nogen former for blindtests involveret. Og alt for mange fjolser så derefter "står på mål" for aldeles idiotiske synspunkter og meninger om kabler og alt muligt andet uden nogensinde at ville lade sig teste om den reelle hørbarhed af alle deres fritflyvende fjollerier.

Og hvor galt det kan gå har vi for nyligt set på engang ganske hæderkronede pinkfishmedia, hvor man fra ejerens side simpelthen har valgt side og ekskluderet den mest ihærdige fortaler for objektiv testning. Skam dig, forum-ejer Tony, du er en betalt branche-luder af de værste.

Og at tænke sig: For blot 10 år siden var det mest idiotiske , man kunne komme i tanke om, såmænd forgyldte sikringer. I dag er hele hifiens "luder-tog" kørt utallige stationer videre i sin terminale dødskørsel mod rimelighedens afgrund.
Og i det lys er japanske Kenricks luder-lakkede Yamaha NS1000M såmænd slet ikke så slemme endda.Måske denne ellers i egen selvforståelse uhyre ubestikkelige skribent har et lille strejf af luder-mentaliteten. For for blot få år siden ville jeg da have syntes, at det ikke kunne gå hurtigt nok med at få sådan et 100-gange lakeret misfoster ud af huset. Filosoffen Heraklit med sin tese om, at "alting flyder" havde tydeligvis mere ret end jeg bryder mig om at indrømme..
Jeg er da tydeligvis selv flydt et stykke vej siden vættelysene i startfirserne..


1 kommentarer:

Blogger Marshall Bolton/Zig sagde ...

Ingen kommentarer til sådan en flot historie! Heller ikke efter en uge.

Skammeligt.

Hvor er poesien i den danske kultur? Og hvor er de fine fornemmelser blandt hifi nørder?

Ingen steder må være svaret.

Og forresten - man skal vist aldrig tilbage til en fuser (og slet ikke med hustruen som vedhæng), så jeg skal vist heller ikke tilbage til den japanske samurai og mon ikke ATC'en snart sejler videre til ukendt havn.

22. maj 2017 kl. 17.23  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start