mandag den 27. marts 2017

De forbandede billeder og upload..OBS Nu med glædelig update

driller stadigvæk, men vi er der næsten nu. Og vi er fuldt opmærksomme på, at disse vedvarende voldsomme svigt kan bringe frustration og mandige tårer frem hos mange af vores læsere i fuldt samme omfang, som det berører denne skribent. Nå, men med hjælp af fruen ser det ud til at lykkes endda-denne skribent er som muligvis enkelte bekendt ikke akkurat noget IT-nørd. For nu at underdrive en smule, rent faktisk aner jeg ikke en disse om det.

Der er ellers sjove ting at portrættere. Tag for eksempel den stak af 3 styk Quad 520 professionelle forstærkere, som står på bordet bag mig, og som vi med lidt held får handlet ind i en større forretning med et sæt Tannoy (semi) -Dreadnought. Der er den sjove "krølle" på historien, at de i så fald vender hjem efter mere end 25 års udlændighed. Disse fine utilitaristisk-farvelagte forstærkere har nemlig engang for længe siden tilhørt denne skribent, og alene dette faktum vil naturligvis medvirke til en forøget lytteglæde. Derudover spiller de ganske overordentligt fint, disse første forstærkere fra Quad med en blot nogenlunde "stiv" strømforsyning. Alle tidligere modeller derfra eksemplificerede i særdeles udpræget grad den modsatte approach, hvor spændingssving i forstærkeren ikke på nogen måde var sammenkoblet med tilsvarende strømafgivelse i blot mellemlave impedanser.

Nå, men altså (lidt) anderledes med den professionelle Quad 520, der uden at være et decideret kraftværk var en endda helt usædvanligt velspillende mellemvægts-forstærkermodel. Og uanset hvordan de fortsatte forhandlinger går med stakken her, så bliver jeg da nødt til lige at gen-opleve lyden af min egen (relative) ungdom/manddom. Den slags er altid interessant og ikke mindst bliver det interessant at opleve, om der er nogen særlig lydmæssig forskel på de her Quads i et elektronisk delt system og vores jævnaldrende stakke af McIntosh MC2500/MC2600 megatonstunge monsterforstærkere.

Man kan bestemt godt tvivle, men vores Macs er naturligvis ikke truede. Trods alt står de der som et teoretisk uantasteligt statement over en forlængst svunden tid langt snarere end som den perfekte lyd-gengiver. Det var tidens ypperste repræsentanter for ingeniørkunst og det var de dyreste forstærkere i Verden. Og prisen var ikke som i dag blot noget, der forekom at være vilkårligt fastsat eller måske ligefrem trukket i en automat. Den repræsenterede en troværdig facsimile af den inkorporerede ingeniør- og råvare-indsats. Uha, det må have været længe siden og det er det osse.

Helt derude i det overdimensionerede professionelle elektroniske overdrev er Quad naturligvis ikke. De er jo englændere og ingen var vel mere arketypisk engelsk end Quads grundlægger Peter Walker, som vi for længe siden portrættere i et 3 artikler på denne side. Og selv om gamle Walker formelt havde overdraget "butikken" til sin søn Ross, dengang Quad 520 blev lanceret, så hvilede den gamle mands ånd stadigvæk over virksomheden. Hos Quad kunne man aldrig nogensinde drømme om at "over-engineere" noget som helst, som det vel bedst beskrives med et lidt halvkikset anglicisme. Og at producere noget så håbløst i denne retning som de store Macs ville have medført mulighed for akut hjertestop hos den aldrende Peter Walker..

For hvad skulle al den mangel på økonomi i design og produktion dog gøre godt for? En Quad 520 på godt 100 watt rakte rigeligt mente Walker. Og det var vel et rimeligt og rigtigt synspunkt i betragtning af, at vel kun de allerfærreste hifitosser kunne finde på at bruge deres forstærkere til realistisk at simulere angreb med dybdebomber på neddykkede U-både og det i dagevis. Som et par af vores MC2500 har været anvendt til i al deres professionelle levetid. Og som giver en helt ny hifi-oplevelsesdimension, når man lytter til Telarcs udgave af 1812-ouverturen med rigtige kanonskrald.

Nå, vi får som sagt at se, hvad der spiller bedst. Vi forventer ingen større forskel, men vil naturligvis pligtskyldigst berette om det alligevel. Og hvis der ingen forskelle må vi jo se at finde på nogen.
Og hehe, vi starter med husets officielle ingrediens-samling på den originale Brenton Hancock "Singapore Gin Sling"

5 kommentarer:

Blogger Henning Haugaard sagde ...

Vi må have en smagsprøve af den Gin sling en dag. Det ser ud til at du har godt styr på ingredienterne og der må kunne blive nogle stykker ud af to flasker Tanqueray.

29. marts 2017 kl. 07.20  
Blogger Poul M sagde ...

Vi går den slagne vej med samtlige originale alkoholiske ingredienser. Desværre er frisk ananasjuice nok lettere at skaffe i din enden af verden, men vi skal gerne byde på det bedste vi har, når du engang kikker ind.

29. marts 2017 kl. 09.28  
Blogger Michael Sørensen sagde ...

Er det hvad den hungrende skare skal spises af med, alkohol og 3 forstærkere med whitwhort gevind.

30. marts 2017 kl. 15.34  
Blogger Poul M sagde ...

Lidt sølle, kritik taget til efterrretning. Mandag bliver bedre nu foto-/upload-teknikken beherskes.

31. marts 2017 kl. 09.04  
Blogger anders sagde ...

Ananas juice kan man da selv lave med en juicer - kan klart anbefales med sådan en, der både kan lave juice, smoothies og sorbet is. Sorbet med en sprut i er fantastisk

3. april 2017 kl. 06.55  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start