mandag den 19. december 2016

Når julen sig nærmer..

.så er der traditionelt allertravlest i vores lille virksomhed, og i år er bestemt ingen undtagelse. Eller måske rettere, det er det, fordi vi støt og stabilt i efterhånden ganske mange måneder har ligget 50% over alle tidligere år i business. Og denne lykkelige tendens (som det så vel ikke længere helt kan være, så stabil, som den forekommer) er kun yderligere accelereret i den senere tid.

I mellemtiden vil vore tanker gå til de ulykkelige frænde- og venneløse civile, som er fanget i borgerkrigsramte Aleppo. Hverken Assads styrker eller for den sags skyld de indespærrede irregulære indespærrede IS-mordere er blot den allermindste lille smule interesserede i, at civile slipper ud af byen. IS SLET IKKE, så mister de jo deres menneskelige skjold, der så til gengæld ikke videre anfægter de angribende styrker til Verdens store forbløffelse.  Assads tropper er naturligvis ikke interesseret i ret mange flygtninge  af gangen, fordi al militær erfaring siger, at masseflygtninge huser en masse nyligt civilklædte kombattanter. Altså IS-ere til en anden kamp en anden dag.

Nå, men her står den hændervridende vestlige verden i usigeligt salvelsesfuldhed afmagt og fordømmer, forekommer det da, ensidigt de angribvende styrker. Det er da ellers ikke fordi der ikke tidligere har været rigeligt med nogle af verdenshistoriens mest rædselsfulde masseovergreb og terror-historier fra Aleppo INDEN Assad og hans allierede angreb, men af en eller anden mystisk grund er partiskheden nu total. Man skulle jo ellers synes, at lige i sammenligning med IS er selv selv Hannibal the Cannibal helt sympatisk, men altså ikke Assad.

Og en morder af de heldigvis selv for regionen lidt sjældnere (omend ikke spor ukendt), det er Assad naturligvis. Og russerne går naturligvis frem med en brutalitet, som ingen vestlig militærmagt længere mediemæssigt ville kunne slippe afsted med. Og det har intet med militær-moral at gøre (det har alle vestlige magter uden skrupler gjort gennem hele historien indtil for ganske nyligt), udelukkende et image-problem. Så, ja russerne begår krigsforbrydelser som en trist fortsættelse af en almindelig årtusindelang tradition. Og det gør IS naturligvis osse, blot måske lige med et yderligere "rwist" af psykopatisk morderiskhed. Selv om gradueringen her er både svær og muligvis meningsløs.

Nå, men her i Vesten går vi så i fredstog og truer med at krigsforbryder-dømme Putin og Assad og deres lede slæng uden at overveje, om de nu er de værste eller overhovedet de eneste? Det minder meget om krigsforbryderprocesserne efter Balkan-krigene, hvor det sandt og sige også også var noget vilkårligt, hvilke af de utallige storforbrydere af alle nationaliteter og trosretninger, der blev retsforfulgt. Serberne var ikke værre end kroaterne eller muhammedanerne som det jo aldrig nogensinde kan være tilfældet i en borgerkrig, men det var alligevel dem, der pådrog sig Verdens-offentlighedens vrede. Som naturligvis var berettiget-mindst ligeså berettiget, som hvis den havde været rettet mod kroater og bosniere og albanere.

Nu ligger nok hverken Putin eller Assad  synderligt søvnløse over protesterne fra totalt impotente FN og EU. Der jo naturligvis aldrig nogensinde ville kunne gribe ind i en borgerkrig selv eller for den sags skyld fatte, hvem de skyldige er.
Men ligefrem at foretrække IS frem for NOGEN SOM HELST, se det havde jeg da ligegodt ikke set komme. Det er den mest perverse politik, som jeg nogensinde mindes at have set.  Til gengæld har jeg så på denne plads for længe siden forudsagt resultatet af russernes intervention. Som enkelte måske stadig vil kunne huske, så blev det russiske initiativ dengang hilst velkommen af alle, inklusive denne skribent.
Det mærkelige er så bare, at så få nu forstår ligeså godt som russerne, hvad det var, de gik ind til.
Og det er måske det største vestlige problem i forståelsen af konflikter i Mellemøsten: At man ikke begriber, at dagens helte er morgendagens skurke. Lige her har russernes århundredegamle blodige historie i Kaukasus lært dem lektien.
Og netop derfor kan  vestmagterne, belært af en ubrudt række af nylige katastrofale interventioner, naturligvis kun protestere. Andet gør tilsyneladende ingen, fatte noget af nogenting gør tilsyneladende så ingen af dem, der protesterer.
Det her stopper ikke I aleppo, det stopper ikke i vores tid.


5 kommentarer:

Blogger Hans Henrik sagde ...

Indrømmet: jeg har ikke fattet noget af nogenting. Til gengæld er jeg så heller ikke ude at protestere, da jeg ganske enkelt ikke har nogen ide om, hvad det lige nøjagtig er jeg forventes at protestere imod. Jeg har heller ikke gjort nogen stor indsats for at forstå. Jeg har opgivet TV. I begyndelsen opfattede jeg, at Assad blev støttet af Rusland, og de såkaldte "oprørere" af USA. Det fandt jeg en anelse bekymrende, men da jeg tilsyneladende var den eneste, opgav jeg tanken. Hertil kommer IS som et forplumrende element....støtter USA IS, eller er det bare mig? Næ, tilbage til de gode gamle fjendebilleder (tag den Fritz, og den). Man skal så afstå fra beretninger som "Slagtehus 5" eller de (sikkert revisionistiske) dokumentarer om de egentlige årsager til at Enola Gay overhovedet lettede. Men det er ikke det eneste: forleden læste jeg, at man i USA mente, at økonomien nu var i så tilpas fremgang, at man kunne forsvare, at sætte renten OP!! I rest my case....
Hvis nogle mener at kunne forklare Aleppo for mig, vil jeg bare sige: jeg tror ikke det er muligt

19. december 2016 kl. 19.54  
Blogger Nils Valla sagde ...

Med den pressedækning vi har her i landet,
eller rettere skrevet, arten af den pressedækning vi har,
gør det også temmelig svært, at hvide hvad som reelt sker.
Det vi typisk hører fra vores medier, er hvad deres udsendte medarbejdere "mener at tro at vide", hvad folk som Putin og Assad tænker,
og overdænger os på den måde med masser af udokumenterede påstande og personlige meninger.
Hvor-søren er der blevet af objektiviteten og neutraliteten i dansk nyhedsdækning?
Er det konsekvensen af bøger til undervisning, så entydigt kommer fra det amerikanske forlag "Gyldendahl"?
Jeg ser ihvertfald nogle ugler i mosen.
Da Gorbatjov i 80érne nedrusted, for at gøre sit bidrag til at ende den kolde krig (sjovt nok var det skuespilleren og koldkrigeren Reagan, der fik æren), fulgte amerikanerne ikke trop.
Istedet flyttede de midlerne de sparede på frontsoldater og kampfly, til mere hemmelige tjenester som efterretning og spionage.
Gad hvide hvor mange kugler der bliver støbt fra "over-there"
Gad hvide hvor infiltreret amerikanerne er i vores politiske system og beslutningstagen? (at de fra meget nært hold spionerer på deres venner, er jo ingen hemmelighed, mere).
Var det, for få år siden, ikke som Rusland og Europa kom rigtig godt ud af det med hinanden?
Gode handelsaftaler imellem Rusland og Europa (især Frankrig, Tyskland, England, Danmark),
men så kom nogle komplikationer skønt russerne nægter.
Russerne nægter hver gang, men hvad nu hvis de HAR ret?
ER vi i virkeligheden bare gået ind i en ny fase for koldkrig. En fase hvor amerikanske agenter infiltrerer, manipulerer og trykker på lige den knap, der giver den amerikanske våbenlobby den bedste omsætning?
Nå det kunne i alfald være mit bidrag til den vedvarende konspirations-føljeton.

20. december 2016 kl. 11.33  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Glædelig jul og godt nytår ;-)

23. december 2016 kl. 01.03  
Blogger Poul M sagde ...

Takker, Thomas og i ligeste måde og pøj pøj med din side og helbred og alt det andet

23. december 2016 kl. 10.01  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Poul ved det jo godt qua sine studier udi den russiske folkesjæl. Men for alle jer andre, som ikke er helt klare på den mulige storpolitiske konsekvens af sandkasselegen i Syrien: læs dagens udgave af Weekendavisen. Det står endda på forsiden.
Men hvad pokker:
Glædelig jul til alle hædersmænd og kvinder, som følger denne (trods alt) rimeligt optimistiske skribent. Og til skribenten, kone og hunde, naturligvis

23. december 2016 kl. 15.47  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start