mandag den 12. december 2016

Når "de rigtige " rigtigt hader!

Sommetider bliver denne indrømmet osse mere end halvgamle skribent bare så forfærdeligt træt. En betydeligt medvirkende faktor er naturligvis det deprimerende vintermørke, selv om en fjern tids opvækst på en lillebitte ø med ganske beskeden gadebelysning ellers burde have rustet mig særligt. Og da ikke mindst særligt fordi, selv barndommens gadebelysning var forsynet af et lokalt små-forkølet jævnstrømsværk, der jo ikke ligefrem principielt brillierer ved at være særskilt spændingsstabilt over selv mindre afstande. Måske derfor selv stearinlysene på juletræet dengang syntes at lyse så langt kraftigere end i dag. Alt er jo relativt.

Det var så dengang denne skribent ikke engang havde så meget som bare en enkelt forkølet batteridrevet transistorradio selv til at høre Top 20. Der må squ have været stille og det var det osse. Måske ikke så underligt, at denne skribent senere tog revanche over ungdommens evige eksponering til alle de trivielle naturskabte lyde ved en livslang interesse for musik og musikgengivelse på højeste niveau. Altså HØJT i henseende decibel, denne skribent har så vidt som en tiltagengende upålidelig erindring aldrig nogensinde bildt sig ind, at selv vores mest vellykkede lydanlæg var mere end et uklart spejlbillede af den oprindelige akustiske begivenhed.

Der står vi jo så som modpoler til andre små-musikomikalske  "stalwarts" (skulle lige med, det er sådan et udtryksfuldt udenlandsk ord) som et par af de mere kroniske "tilfælde" vel retteligt kan kaldes. For vi kan læse, at derude i den rigtige, altså HELT rigtige hifiverden, DER er der noget, der bare er rigtigt. Altså rigtigt som i HELT HELT rigtigt. Det er selvfølgeligt ikke det samme: Søren "Kurt v. Kubiks" Nielsens eneste Gud er gamle vist forlængst aftrådte Hother Bak, og det, som samme Bak engang for længe siden lavede, er bare verdens allerbedste. Og det står så til alt held hjemme hos Søren i Viby.
En anden mand, der osse ved alt om alting og logisk-følgeligt naturligvis tillige , hvad der er det allerbedste, er Erlend Sæterdal. En mand med mange pseudonymer, som det sig åbenbart hør og bør i denne sære inderligt anonymiserede hobby. Erlends Gud hedder  Steen Duelund (og "hedder" bruges naturligvis på trods af, at Duelund  forlængst er død fordi guder jo aldrig kan dø) og derfor findes verdens bedste højttalere naturligvis hos hans mest trofaste disciple. Og ingen kan være mere trofast end proselytten Erlend og så er alt godt.

Sådan er der så meget i denne hifiverden af absolut kvalitet og fundamentalistisk troende, der så alligevel varierer så forbløffende meget med vores "dybt-troende" venner her. Nå, men de kan da heldigvis blive enige om én ting: Nemlig at denne skribent er en lallende amatør og tydelig teknisk analfabet. Og selv om det er et tungt kors at bære for denne skribent at blive således hudflettet, fordi jeg trods alt mener både at kende Ohms lov og en smule mere, så får det ligge. jeg vil vælge at se det som et slags ufrivilligt adelsmærke, for tænk dog blot det skræmmende alternativ: At jeg skulle vide ALT som disse koryfæer. Eller måske bare "fæer"

Alene tankerne om de ovennævnte højerestående højst jordiske hifi-guder burde vel være nok til at denne skribent i dag føler sig lige rigeligt vinterdeprimeret. Og så kommer der alligevel mere..
I denne weekend lærte denne skribent nemlig om eksistensen af en sælsom og ret uhyggelig forening med det for denne støj-elskende skribent ganske skræmmende navn "Vi Elsker Stilhed" Det er en sammenslutning af særligt sensibelt-sensitive mennesker, der kæmper for mere stilhed. Ogdet kunne altsammen være fint nok hvis altså ikke det lige var fordi, at deres definition på "Typiske støjgener" på deres side simpelthen omfatter ALT.  Ja, der hersker tydeligvis i foreningen et decideret kapløb om at finde på nye og generende støjkilder, da medlemmerne aktivt opfordres til at tilføje nye ubærligheder til den ellers allerede rigeligt lange liste.

"Høj musik" er så blot én af massevis af ulideligheder for disse åh så følsomme gode mennesker. Og msåke ellers lige akkurat et af de punkter, som over de seneste årtier med garanti er FALDET i niveau af den både nødvendige og tilstrækkelige årsag, at kun uhyre få mennesker længere besidder en musikalsk støjkilde i huset, der kan overdøve en batteritransistorradio fra 1970. At så et af billederne af den stilfærdige natur v iser et billede af en vindblæst strand med et garanteret baggrundsstøjniveau på min. 75 db. hører så blot med til helhedsbilledet af tosserierne. Selv om enhver udendørs arbejder som denne fisker-ætling ved, at frisk vind i ørerne hele dagen er måske det mest trættende af alt på grund af det ydre øres frekvens-transformering af vinden til et for øret særligt følsomt frekvensområde.

Nok om det, selv om perspektiverne er ganske skræmmende. For ikke alene arbejder foreningen for "dødens stilhed" generelt, nej, nej, den forsøger osse at oprette særligt støjfrie boligområder. Der jo naturligvis i sagens natur vil være børne-frie (og osse frie for hifi-tosser) uden at det dog helt er klart, hvordan man lige får det skrevet ind i vedtægterne på lovlig vis. Man skulle jo ellers tro, at det var ret enkelt at flytte ud på en gård (dem er der masser af)  for enden af en lang vej men-men. For hvorfor dog det, så kan man jo ikke BROKKE sig længere og så lægger vel heller ingen mærke til, hvor FØLSOM og sensitiv, man er. Og så er man jo ingenting længere.

Derudover kan man jo klinisk nærstudere billedet på foreningens side af en af stifterne, en tidligere kvindelig præst og så forestille sig, hvordan det må have været at bo ved siden af HENDE i hendes embedstid. Gys! Så selv hellere Søren og Erlend squ, Gud bedre det!
Nå, men derudover viste en anden undersøgelse osse her i weekenden, at godt en fjerdedel af rejsende vælger børnefrie rejsemål. Sikke dog herligt mange potentielle medlemmer, for jeres syge forening, menneskefjendske stilheds-fjolser!
Og så er vi endeligt fremme ved dagens ulideligt presserende spørgsmål: For HVEM er disse mange mennesker, der kræver stilhed og børnefrihed? Og mere og mere af begge dele, kun begrænset af, hvad de selv kan finde på de IKKE længere vil acceptere?
Er det 1: Almindelige arbejdere med politisk tilhørsforhold fra og med S/ikke incl de Radikale og vestover til DF.
Eller kan det være 2: Alle de andre?
Ja, det ved vi jo ikke med sikkerhed, men mon ikke det er ganske let at gætte? For ingen hader jo så meget som dem, der ved, de har ret på den rette fløj.
Det er vist et tankeeksperiment med et så klart resultat, som hvis Folketingets formand gik rundt i samtlige danske større byer uden fast livvagt. For HENDE kan man hade, fordi hun jo ikke er spor rigtig. Og så er alt tilladt som debatten om Marie Krarups udtalelser osse på min egen Facebook-profil i weekenden demonstrerede. Ren fascistoid snak med "hun er squ lækker" og hun skal da bare prøve noget neger-pik, hende Marie" Simpelthen ren Ku Klux-adfærd, hvor en obligatorisk del af brændingen  på korset altid var rituel kastraktion.
I modsætning til det ville Uffe Elbæk med garanti kunne gå uantastet rundt i den allemest "DF-fascistoide" højbog i Vestjylland Og den eneste risiko ville vel være, at en enkelt stout fisker måske "sprang ud"

Og nej, ovenstående Facebook-folk ville naturligvis aldrig selv mene andet , at de var de helt rigtige. Som dødstilhedens forkæmpere naturligvis osse ville være
Er det underligt, at jeg er lidt tankefuld i dag i lyset af sådan noget tøjeri? Eller at min afsky overfor absolutismer er så ABSOLUT?  Og det være så ligegyldig lyd eller andre og endnu værre ideer.




8 kommentarer:

Blogger jakob levesen sagde ...

Jo, der er særligt sensitive mennesker til og det har der været længe. På FB er der jo en gruppe, se her: https://www.facebook.com/SaerligtSensitivIndadvendtIntrovert/?fref=ts

Her kan man læse om hvor lidt de kan tåle og hvor svært det er overhovedet at leve det her liv. I støj og møg fra ufine mennesker omkring dem, det er lidt sjovt.

Her er for eksempel en lille og meget følt guide i hvordan man klarer det med gæster som bliver for længe:

Når gæster bliver for længe

Det ligger i vores kultur, at man skal være gæstfri og blive ved med at tilbyde gæsterne mere kaffe, indtil de selv ytrer ønske om at tage hjem. Da de fleste mennesker kan udholde samvær i meget længere tid end en særligt sensitiv, kommer vi ofte i klemme.

Nogle særligt sensitive fravælger at invitere gæster af frygt for, at gæsterne bliver så længe, at de selv ender med at være fuldstændig udmattede.

Efter års øvelse er det blevet helt naturligt for mig altid at aftale med gæster i forvejen, hvor lang tid samværet ca. skal strække sig over. De, der kender mig godt, ved, at jeg let bliver overstimuleret, og det er blevet selvfølgeligt, at vi tager en pause i hver sit rum undervejs, hvis vi skal være sammen i længere tid.

Nogle gange skal jeg stadigvæk lige tage mig sammen for at få det sagt. Og ind imellem – typisk hvis jeg er træt – laver jeg en undgåelse og bilder både mig selv og den anden ind, at pausen ikke er nødvendig. Regningen for denne mangel på egenomsorg, mærker jeg så enten sidst i samværet, hvor jeg så ikke længere er helt nærværende, eller dagen efter, hvor jeg vil være mere træt, end jeg ellers plejer.

Hvis du tør fortælle, at du let bliver træt, og at du er vild med socialt samvær i mindre doser og ikke uafbrudt i timevis, er du godt hjulpet.

Fra Bogen ” Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle”, som nu er oversat til 16 sprog.

Selv julen er åbenbart hård for de sarte sjæle, se bare her: Særligt sensitive mennesker glæder sig til solhverv

Selve julen kan være en blandet fornøjelse.

Der er mange fordele ved at være sensitiv. Man er typisk intuitiv og god til at indleve sig i andre mennesker. Under de rette omstændigheder formår man at etablere en kontakt, som er dyb og intens.

Men som særligt sensitiv kan man let komme til at føle sig forkert i en kultur, hvor egenskaber, som robusthed, grænseløs udadvendthed og tempo er i højsædet.

Særligt sensitive er nemlig typisk langsomme, velovervejede og har brug for at trække sig tilbage og hvile sig oftere og i længere tid, end andre mennesker har.

Her i den mørkeste tid kan det være svært at holde energien oppe ...

Læs mere på min blog: https://ilsesand.dk/…/saerligt-sensitive-mennesker-glaeder…/

HSP foreningen
Særligt sensitive - når livet virkelig mærkes

Gå selv ind på siden og få et godt grin af de arme stakler. Der er sikkert et par af dem som virkelig lider og resten er wanna-be sarte som bare gerne vil at verden skal gøre som de synes. Og kan man ikke få sin vilje via dominans, kan man altid smide sygekortet :-)

12. december 2016 kl. 11.10  
Blogger Pia Dahl Vikkelsø Olsen sagde ...

Jamen hende her Ilse asand er squ da den tydeligvis småforstyrrede sognepræst, der OGSÅ grundlagde den anden forening, jeg omtalte.
PM via Pias pad

12. december 2016 kl. 18.39  
Blogger Poul M sagde ...

Men prøv blot for eksperimentets skyld at forestille sig, at man selv havde været nabo til eller have skullet arbejde SAMMEN med dette kvindemenneske? Der kræver alt uden forbehold og uden samme forbehold forbeholder sig ret til at definere rammer for ALT samkvem og miljøet omkring.
Hold da helt kæft for en gyser! Jeg troede det var slemt, da jeg skrev bloggen, men realiteten med Ilse Sand og ligesindede er da ligegodt langt værre.

13. december 2016 kl. 09.07  
Blogger Lars Strippingbasket sagde ...

Nu har jeg set bloggen, og med risiko for at blive kaldt alt muligt grimt, så kan jeg se at af de ca. 15 personer, der har kommenteret, så er de ca. 100% kvinder, åbenbart meget følsomme kvinder. Der kunne du godt lære noget Poul.

13. december 2016 kl. 12.18  
Blogger 100 stk (Thomas C) sagde ...

Det siges faktisk rundt omkring, at det Erlend Sæterdal laver er trukket et niveau yderligere op, så det er bedre end det Duelund lavede.
Så Erlend Sæterdal er bel egentlig sin egen gud :-)
Mvh Thomas Christensen.

13. december 2016 kl. 22.36  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

14. december 2016 kl. 14.18  
Blogger Poul M sagde ...

Lagt på på vegne af Morten Hansen
Sødeste Poul. Jeg forstår til fulde din frustration over disse selvudråbte hifi-profeter. Den nævnte af Duelunds mange disiple kender jeg ikke, men den gode Duelund var en meget karismatisk person og havde et hof som så op til ham. Og med rette. Et besøg i hans underjordiske univers i Kbh var en oplevelse af mystiske og faktisk temmelig vellydende konstruktioner. Den omtalte disiple kender jeg ikke og kan derfor ikke kommentere på hans påståede meritter eller mangel på samme.
Men den nævnte Kurt Knallert har vist efter min bedste overbevisning ikke bidraget noget konstruktivt til at løfte hifi-verdenen til et højere niveau. Tværimod handler det måske om at udpege sig selv som ekspert overfor andre for at kompensere for et svagt selvværd. Historien er desværre fuld af eksempler på, hvor galt det så kan gå, når man ikke er i besiddelse af selvrefleksion, en vis Hitler kom ikke ind på et kunstakademi og det var så jødernes skyld. Resten af historien kender vi alt for godt. Donald Trump blev meget tidligt latterliggjort af den nuværende præsident Obama og reaktionen var "Jeg skal vise ham, Obama". Og resultatet kender vi i dag, men ikke hvad der kommer ud af det. Vi er i hvert fald blevet rystet i vores tryghed og vi må håbe på, at han overrasker positivt som B-skuespilleren Reagan gjorde, da han blev præsident. Nu er det måske udenfor rammen af nævne Kurt Knallert i sammenhæng med disse personligheder. Men overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen. Desværre er der mange som gerne vil lytte til andre som lyder til at have patent på sandheden. Og for den kommende måske ekspert er det er jo rart at få opmærksomhed selv om det bare er fra personer med hang til hifi-tossier. Når så andre har en anden og mere velfunderet viden og erfaring ud i musikgengivelse, så bliver man pludselig til trussel for disse nyguder som derfor angriber, da deres skrøbelige position er truet.
Den gode knallert er jo blevet udelukket af div debatforum og en dansk hifi-producent anlagde en sag mod denne Kubistiske karl, som vist endte i et forlig
Dig, kære Poul, er derimod et inspirerende indslag i den stærkt vigende hifi-scene i vores lille land.
Og jeg er faktisk stolt over at du for mange år siden udnævnte mig til at være en skurk. Og ja, der var desværre noget om snakken. Dog foregik det meste indenfor lovens rammer. Som min advokat sagde: Dydens sti er meget, meget smal.
Men jeg gav de amerikanske hifi tosser noget til en pris som den amerikanske agent ikke ville give dem. Hans profit sult var større end min. Så hvem var skurken i dette sp

17. december 2016 kl. 20.57  
Blogger Thomas Christensen sagde ...

Nu har ""Morten Hansen"" så fået svar på Hifi2you :D

19. december 2016 kl. 17.36  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start