Hip-hip og så det lange! OBS: Nu med “heksejagt”

Nu er det ikke kun kæreste-jubilæer og bryllupsdage og andre for andre ret uvedkommende ting, som vi fejrer i vores lillebitte familievirksomhed. Nej, undertiden fejrer vi sågar osse visse direkte firma-relaterede ting, der næppe heller interesserer ret mange flere mennesker.. At vi ikke gør det særligt tit betyder naturligvis ikke, at der ingenting sker og derfor intet er at fejre. Ellers var der jo trods alt dårligt tid til at sidde her og lege. Det tyder blot på, at vores lille virksomheds strategiske plan om at leve den stille eksistens med gode og stabile forretningsforbindelser har vist sin bæredygtighed. Og da der er mange glæder dagligt og har været det i nu 33 år betyder så osse, at vi efterhånden kun fejrer de allerstørste. Men det må man selvfølgelig så osse lige huske at gøre. Især når den som i fredags ligefrem kom dumpende ned!

Og det er så det, vi gør lige nu, hvor vores lille firma har fået en ordre af en størrelse, som det og jeg selv aldrig tidligere har oplevet. Uden at afsløre alt for meget for visse branche-“kollegers” (sådan en parentes skal der med, når vi omtaler den vistnok eneste kollega, som denne skribent aldrig giver hånd igen) nyfigne øjne, så er der IKKE tale om en HEL million. Nej, kun næsten og tæt ved. Men det er nu også ganske meget for en lille ydmyg kælderbutik som vores, der ellers lever af smulerne fra de store kollegers bord. Men at vi rent faktisk lever og det endda ganske overordentligt godt siger vel osse et eller andet-godt!” Og sådan en ordre er unægteligt værd at vente på.

Nå, men tilbage til hverdagen: Livet er ikke lutter lagkage, der er jo osse tørkager, som en kendt dansk poet så rammende udtrykte det-bestemt et af de fyndord, der givet livet dybde. Vi starter nemlig forbandet tidligt i dag med at køre varer og unægteligt af den mere alternative slags: Metal-omklædningsskabe til industrien. Og hvis nogen skulle undre sig over, hvorfor vi ingen varer har på vores hjemmeside andet end de mest rudimentære antydninger af firmaets sande sortiment, så tænk blot på, hvor vi skulle have ind-placeret disse gigantiske stålskabe? Nej vel og så er det desuden osse meget lettere helt at lade være med at “liste” varerne op.

Nå, men når vi så er færdige med det, så er der guddødemig et par varebils-læs mere af sager til en større lokal uddannelsesinstitution: Kasser og flightcases og alt muligt andet og en bunke action-kameraer-måske vi skulle dokumentere dagens indsats? Og rart for denne skribent endeligt at få lidt gavn af sine tidligere erfaringer som hårdtarbejdende havnearbejder når nu der kom så forfærdeligt lidt ud af de akademiske præstationer!
Og så burde der osse kunne blive lidt tid til at lege med et par nye speakermanagement-systemer, der er kommet til for nyligt.: En dbx 4800 og en Lake LM 26 mere som supplement til dem, der kører vores store biografsystemer. Og som derfor er “urørlige” og ikke tillader almindeligt pilleri.
Og så får vi se, hvad der er bedst. Dog kan vi allerede nu afsløre, at i lighed med vores nylige test af åndssvagt dyre DA-konvertere, er de er MEGET gode begge 2!

PS. Efter sidste uges lidt spidse kommentarer havde jeg ellers tænkt på at vælge et ukontroversielt små-snakkende emne i denne uge uden ret meget hifi. Ellers tror folk jo let, at jeg er en sur gammel mand. Selv om dette er delvist modbevist i den forløbne uge, hvor jeg faktisk adskillige gange har haft besøg af den uforlignelige “Zig”, der har “for-zigret” mig om, at jeg vist er en rimeligt glad person-omend ikke fuldstændigt normal. Og hans ord har en betydelig faglig vægt.Altid rart at få sådan noget at vide, når man bestemt sommetider selv er ganske meget i tvivl om selvsamme normalitet nu osse omfatter én selv..

Nå, men helt slippe kan vi så heller ikke denne uge. Vi føler os nødsaget til at kommentere en tråd på hifi4all, der hedder “Hørning rørforstærkere?” under rubrikken “Analog lyd” I den tråd forekommer der oplagte urimeligheder af en karakter, der mere indikerer en monumental mangel på dømmekraft hos mange deltagere dér. I mangel af bedre kan man vel benævne det en slags “heksejagt light” Og vel og mærke en jagt på den slags “menneskelige vildt”, som enhver burde vide var totalfredet!

Trådstarter er ellers normalt ganske fornuftig og desuden tidligere mangeårig hififorhandler i det vestjydske, selv om han vist mest gjorde sig bemærket i forbindelse med sin sidste firmalukning. Der smækkede han noget højlydt med dørene mens han skød med afgjort skarpt mod illoyale kunder og andre fæhoveder. Nå, det var dengang, siden er vi allesammen blevet ældre. Ikke mindst dømmekraften er tydeligvis røget noget i svinget!

Historien starter, efter at Ole, som manden kalder sig og iøvrigt osse ret let kan googles til at hedde i andet end den virtuelle virkelighed, har fået sig en stor og dermed givetvis fantastisk dansk og iøvrigt ganske ukendt  rørforstærker. Det eneste, der efterfølgende viser sig umiddelbart at være genkendeligt er nyprisen på ikke ganske ubetydelige 128.000,- Og jo så lige mærket, nemlig “Hørning” Og så starter tosserierne for alvor. For glade Ole vil vide mere, MEGET mere!

Først går Ole naturligvis løs på Hørning selv og får noget varierende forklaringer på den fantastiske forstærkers genese. (vi husker igen prisen som eneste objektive oplysning om produktet) Hørning citeres for skiftevis at sige, at han selv har lavet den, at han ikke kan huske designeren og til slut, at denne vistnok er død. Det kræver vel næppe nogen “Perry Mason” her for at se, at næppe alle forkklaringerne kan være korrekte og det gennemskuer Ole osse. Til gengæld bider samme Ole sig så fast i en oplysning, der for denne skribent ellers sagtens kan være af samme sandhedsmæssige bonitet: Der skulle efter sigende været lavet 10 stk. af denne fantastiske forstærker (husk stadigvæk, at prisen stadigvæk er den eneste kendte kvalitetsparameter)

Selv ville vi nok være tilbøjelige til at mene, at denne sidste oplysning har nogenlunde samme sandhedsværdi som Hørnings øvrige ytringer, men lad det nu ligge. Ole fortsætter ufortrødent sin søgen hen over liget af en nyligt afdød kær ven (af denne skribent, altså) i det vendsysselske efter den sande konstruktør af sin fantastiske forstærker.
Og ENDELIGT, ENDELIGT lykkes det af omveje at spore en for os lokal fyr, som nogle mener vistnok med nogen sikkerhed har lavet den fantastiske forstærker. Og så er det, det her tosseri når et højdepunkt i manglende dømmekraft fra trådstarters side.

For guddødemig om ikke vor ven Ole EFTER forgæves at have ringet til den formodede konstruktør uden det mindste held (det er bare uforskammet) FORTSÆTTER med efter at have offentliggjort mandens fulde navn og adresse at efterspørge informationer om samme person. Som han altså lige har snakket med selv og har fået røret klappet på. Fordi skikkelige Poul H., som manden hedder, naturligvis ikke er bare den allermindste smule forpligtet til at spilde sin tid med idiotiske opkald om noget, som samme Poul naturligvis aldrig har SOLGT Måske ikke engang fået penge for, hvis vi kender vores “pappenheimer” ret og det altså til en start ER ham.

Nå, men den kollektive “frenzy” fortsætter. med udvekslingen af samme stakkels Pouls Linkedin oplysninger og arbejdsplads osv. Hvad Fanden skal det gøre godt for, manden gider jo ikke snakke, med dig, Ole Fjols! Måske han som så mange andre tidligere aktive i den hifibranche skulle se at få sig et hemmeligt telefonnummer og en hemmelig adresse?

Det her er da simpelthen for sygt: Trådstarter Ole får af den oprindelige “producent” Hørning det at vide, som han efter denne fremturen fortjener: ABSOLUT INGENTING Og efter at have studeret Ole videre færd forstår man da så langt bedre Tommy Hørnings svar, for enhver beskytter vel sine kilder+
Og da særligt mod tåber som Ole her, der som tidligere forhandler burde vide så langt bedre. Nå, men han har så åbenbart aldrig solgt så meget, at fortiden på samme måde indhenter ham selv.
Det kunne vi squ ellers godt have undt ham! Stop den her “hifi-stalking” straks!

7 meninger om “Hip-hip og så det lange! OBS: Nu med “heksejagt””

  1. Dette mulige offer for rørkulten kan være hunderæd, og det har han absolut god grund til. Han har købt en Sati, en forstærker der på papiret har en værdi af 128.000 kr. En forstærker der i rørkultens verden er en Rolls Royce, men nu pibler angstens sved måske frem på panden, for er den nu original? Eller er der en eller anden der undervejs har sat loddekolben i, så det han nu står med, i virkeligheden er en Skoda? Det er måske derfor han nu af al kraft forsøger at få kontakt til konstruktøren.
    Jeg har ikke forstand på elektronik, men det virker som om rørforstærkere enkle at konstruere (eller plagiere), de er i hvert fald simple at bygge. Det gør, at der ud over dem der har faglig indsigt, findes et hav af selvbestaltede eksperter, der sætter loddekolben i hvad som helst. Nogle af de selvbestaltede forsøger sig også som producenter. En virkelig dygtig radiotekniker jeg kendte ændrede en dansk rørforstærker, da han så hvordan den var konstrueret. Så de fagligt dygtige gør det og freaks der har viljen, men ikke i alle tilfælde evnerne gør det. De kalder det forbedringer, modifikationer, hvad som helst, fakta er at når det er sket, så er forstærkeren ikke længere original.
    Så her som i kunstens verden kan begrebet proveniens anvendes, objektets værdi og spørgsmålet om det er originalt, er simpelthen afhængig af hvem der har haft det i besiddelse.
    Der er virkelig kult i rørverdenen, og det i den grad, at det er som om tingen kun dur, hvis den er fremstillet af en japansk munk der har tilbragt år i meditation før han tændte for loddekolben. Det er derfor til at forstå konstruktøren, han nok ikke lyst til at vågne en morgen for at se en teltlejr med disciple i forhaven. Ej heller ønsker han, at blive kontaktet i tide og utide, fordi en har fundet ud af, at en modstand i hans forstærker har en anden værdi end den der sidder i hans kammerats forstærker.
    Så Poul, det var nok ikke heksejagt. Faktisk måske det modsatte. En der gerne ville sidde for mesterens fødder.
    Mere jordnært. Biler har vi vænnet os til at få set efter hos mekanikeren, før vi køber dem. Køber man rørgrej der engang har kostet fantasillioner, og hvis proveniens er usikker, har man købt en lodseddel.
    Med venlig hilsen
    Kristian Larsen

  2. Godmorgen Kristian
    Bestemt en valid synsvinkel på miseren her, hvor grænserne mellem drømme og den indlysende ret til privatliv (og måske ligefrem retten til et "efter-liv" efter hifi) så direkte anfægtes. Og selv om jeg ikke er bekendt med discipel-teltlejre hverken her eller andre steder, vil jeg bestemt ikke anfægte mulighederne eller ønskerne fra hifi-drømmerne derude. For der må vel være en større mening bag alt det uden oms kommercielle "glitter og glar", må der ikke? Og tænk blot den rædselsfulde tanke, at man, som du anfører, måske er blevet ført bag lyset..?

    Med hensyn til proveniensen her skal den superduperduperfantastiske forstærker nu nok være helt autentisk. Det er den måde high end (prissat) hifi opererer på. Brand-ejeren indhyrer (altså hvis han altså eftervælgende vælger at betale, det ved af naturlige grunde ingenting om her, man kan blot gisne) en mere eller mindre tilfældig fyr i bekendtskabskredsen og lader ham rode lidt med, som du beskriver, essentielt uhyre simple stumper. Og så har man skabt en kommerciel realitet. Ikke nødvendigvis nogen særlig salgsssucces, måske denne "model" kun findes i det ene eller måske 2 eksemplarer, det ville nok være en realistisk sandsynlighed.
    Og dermed er det selvfølgelig ikke tale om industrielt produkt fra starten, sandsynligvis blot en "arbejdende prototype", hvis oprindelige layout forlængst er væk. Fordi det næppe nogensinde har eksisteret, som stakkels Oles historie med fyren i Ålborg jo mere end antyder.

    Det er blot mærkeligt, at Ole, der selv har en mangeårig hifi-branche "karriere" bag sig, falder i det her håbløse "fan-boy" hul. Jeg troede den slags udover at være et provinsielt fænomen osse primært fandtes blandt de ukyndige og naivt-godtroende og sjæleigt lidt svagt-funderede? Og måske det osse er sådan her?

    Alt taler for, at der er tale om et stykke kompetent hjemmesløjd solgt til en skyhøj pris. Og det er der intet forkert i, ejerglæden selv for den nye ejer er jo ligefrem proportionalt med "udsalgsprisen" Ja måske ligefrem med KVADRATET på samme..
    Det gør det vel ikke bedre for Ole. For det må vel efterhånden være gået op for ham, at det "high end produkt" fra en "agtværdig niche-producent", som han troede han ejede, aldrig har eksisteret? Det eneste positive ved det er vel, at så kan hans apparat ikke være en "fake" og proveniensen er dermed positiv!
    Om det så gør ham glad er då en anden sag.

  3. Ha, ha, en fin historie om hvad der sker, når moderne tiders søgen efter alle mulige informationer, rammer ind i fortidens mur af non-information. I de gamle dage hvor den omtalte rørforstærker blve lavet i et eller to eksemplarer, var det da lige meget med alle specs og hvem som lavede den og fakta i stride strømme. Den var nok også blot en slags trækplaster til en udstilling med en fantasipris, den aldrig kunne sælges til. Og så har en want-to-know-it-all fået fingre i den og nu er den jo nærmest en bunke lort og konstruktøerne folk med Alzheimers og svindlere eller i bedste fald lystløgnere. Det er sjovt. Det er netop som P skriver, en one-of-a-kind og brug den eller sælg den til en som bare vil lytte på den og tage stilling til hvordan den SPILLER?
    Den er vel lidt som en håndlavet bil fra en forlængst lukket fabrik et sted, tag den eller lad den være.
    Fakta og hisoriske informationer kan jo være lige meget – med mindre man er ved at lave en marketingshistorie om den, så den kan sælges for store penge?

  4. Men det er vigtigt at ihukomme (nu det snart er jul), at den søgende mand Ole er tidligere mangeårig professionel indenfor den danske hifi-salgsbranche. Hvordan kan han dog så være så totalt uvidende om de "faktiske forhold i metalindustrien", som det vist hed engang? Udover den totale mangel på pli.
    Det eneste formildende er vel, at Oles rigtige identitet er ganske oplagt og ligeså let at google, som Hedegaards formodede attentatmand. Men det er nu næppe tilsigtet, men når man bruger samme net-navn længe nok, så undslipper man ikke gamle google-ekkoer fra fortiden.

  5. Ja man kunne sidde og smile af tanken om, at man på næsten esoterisk vis, ved at se lyset af de glødende rør også kan blive ført bag lyset. Det var sjovt indtil jeg slog ordet Sati op. Sati er den hinduistiske tradition hvor enker kastes på bålet for at brænde med deres afdøde mand. Så en hurtig oversættelse kan lyde, den der bliver brændt for sin hersker (emperor). Hvilke tanker har Hørning haft da han valgte dette navn? I 2012 vakte en inder furore da han kaldte sin forretning Hitler, og han blev af sin regering presset til at ændre navnet. I Europa er navnet Hitler knyttet uløseligt til gasningen og den efterfølgende kremering af millioner af jøder. Har Hørning tænkt på at indere, og hinduer i andre egne af asien, forbinder ordet Sati afbrænding af familiemedlemmer? Navnet Sati Emperor er så tydeligt at jeg tror han har været klar over det. At det er fastholdt tyder på mangel for kulturel forståelse og almindelig medfølelse. I det mindste vil han nok ikke sælge mange forstærkere til hinduer, for hvis den enkelte ikke er klar over betydningen, det vil han hurtigt blive mindet om det af sine omgivelser. Hvor mange i den vestlige verden vil have en rørforstærker der bærer navnet Auschwitz?
    Med venlig hilsen
    Kristian Larsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *