Lee Hazlewood

I den seneste uge har det været ganske svært at lege hifi her i huset. For det første har det været den kommercielt bedste uge i adskillige år (og det siger altså en del!) og arbejdet tager trods alt en stor del af dagen, omend det så afgjort kan være ganske fornøjeligt. Men det andet, der er kommet i vejen for den fortsatte udvikling af hifi-nydelsen, er til gengæld ganske prosaisk. Det er nemlig lidt ankommet en god stak gode gammeldags CD-plader med musik i alt andet end hifi-referencekvalitet. “Kunstneren” eller hvad man nu skal kalde denne lille ubehagelige mand, er den for de nu allerfleste aldeles ukendte Lee Hazlewood. Han var ellers en mand, der huserede på hitlisterne samtidigt med, at årets Nobel-pristager Bob Dylan skrev de sange, der nok har givet prisen (uden at denne skribent dog overhovedet fatter hvorfor)

Nå, men mens Dylan mange og lange sange, så skrev Hazlewood langt færre og ganske meget kortere. 3 minutter er længe for den gamle DJ Hazlewood. Ikke at der ikke blev udtrykt meget på de 3 minutter: Check for eksempel den noget kryptiske tekst på Hazlewoods “Some Velvet Morning”, der ikke i andet end længde lader Dylans “Desolation Row” noget efter i fortolkningsmuligheder. Ikke at det gør dem særskilt interessante, men det er en pudsig sang og Hazlewood en pudsig sanger med sin vokale “comfort-zone”rækkevidde på ikke meget over en halv oktav. For selv med en omfattende inklusion af mindre til endnu mindre  sangtalenter i den samlede menneskehed, så fanger man næppe Hazlewood. Men til gengæld  havde han så noget, som ingen andre blot nåede til sokkeholderne.

Hazlewoods timing  var fremragende grænsende til det enestående og er helt oppe at “ringe”  sammen med mestrene  Sinatra og Bing Crosbys ditto, og det giver sangene en formidabel spændstighed, der fint bærer hjem  osse i dag. Udover en særdeles lukrativ musikalsk karriere igennem næsten 5 årtier var samme Hazlewood iøvrigtr en ganske overordentligt selvisk og ubehagelig mand. Derved adskilte han sig nok næppe fra alle sine datidige og nutidige branche-kolleger, men han havde det helt at være på toppen inden der fandtes nogen kvælende politisk korrekthed. Han lagde ikke blot den allermindste smule skjul på, at hans absolutte favoritdisciplin indenfor musikken var at “tutor” (for nu ikke at fortolke alting hele tiden) unge sangerinder. Et af de tricks, der virkede allerbedst for ham og som iøvrigt stort set forsørgede ham resten af livet) var, da han “tutorede” Nancy Sinatra.

Franks datter havde uden nogen succes ellersværet aktiv i årevis, men det var først, da Hazlewood sagde til hende, at hun skulle synge som en “..14 year old, who fucks truckers” at hendens karriere tog fart. Starletten med lillepige-stemmen  Nancy og brumbassen Hazlewood skabte store hits, og selv ikke alle sangene var af samme kaliber, så var hovedparten squ gode, ja decideret fremragende. Som altså denne weekend har demonstreret til fulde her i huset. Og det selv om fruen i huset har lidt svært ved helt at se bort fra, hvilken kedelig ka´l Hazlewood var. Ikke noget af tiden-HELE tiden og det overfor hvemsomhelst. Altså en sand kunstner med succes.

Udover at være sangskriver og sanger og charmør var Hazlewood også pladeproducer, men da han havde så rigeligt travlt med de første 3 ting (særligt den sidste i denne tid, hvor den bestemt ikke klassisk smukke og midaldrende  Lee havde sit absolutte zenit indenfor tiltrækningskraften overfor unge modeller), så gik det lidt rigeligt hurtigt med at lave plader. Så der er bestemt ingen auditive “snapse” iblandt sangene, der vel alle snildt  kan rubriceres i kategorien mellem “OK” og “ret rædderlig” Ikke at det dog betyder blot det allermindste for nydelsen af musikken,  hans prioriteringer skinner tydeligt igennem produkterne og er både rimelige og uhyre forståelige.

Ja, weekenden har næsten været alt for god, så tiden til at studere hifi-fora har været begrænset. Men da vi jo ikke “hoppede på” maddingen/limpinden trods ihærdige opfordringer  sidste uge, så må der vel lige en lille krølle på i dag.
1) Hvorfor kan man ikke drive en butik med brugt hifi i Danmark? Ja, det er et godt spørgsmål, som det er en gåde, hvorfor ingen af debattørerne overhovedet kunne finde den ellers enkle løsning på.: Der er 2 problemer  og de er begge og hver for sig totalt dræbende: hvis en forretning køber en vare af en privat, så skal forretningen pålægge moms. Og DERUDOVER hænger den forretningsdrivende på den almindelige private købelov med normal garanti og pis og papir.
Er det mærkeligt, at  der ofte ses mere alternative brugtsalgs-veje med lavere beskatningsgrad?

Til sidst skal vi da more os lidt over det sjove forsøg på at puste lidt liv i nerds.dk`s debatforum. Helt tilfældigt og uhyre heldigt er der lige kommet en spritny bruger på, der næppe ganske tilfældigt kalder sig “DensenNerd” (hvordan man så iøvrigt kan være DET) Og vupti, så er der atter gang indenfor alle mulige og ganske tilfældige emner igen derovre. For man må sige, at ham “DensenNerd” er ude med “spredehagls-bøssen” i bedste Onkel Joakim-muskedonnerstil som han krampagtigt snakker i øst og vest for at generere lidt trafik.
Sig mig, at der virkeligt ingen, der kan se igennem denne tilsyneladende tilfældighed?
Svaret blæser vel i efterårsvinden for nu delvist at blive i Nobel-pristager Zimmermanns tekstunivers…
PS: Og så en lille korrektion til Nrik/Henrik, teknik-“redaktøren” på Nerds: Det var aldrig hverken målet eller muligt at tage en enkelt LS3/5A og parre den med en vilkårlig anden enhed. Det var osse derfor, der på BBC´ lagre hurtigt hobede sig mængder af “u-parrede” enheder op, fordi makkeren var død og den udtrykkelige ordre fra BBC  var IKKE at bruge tilfældige umatchede LS3/5A

8 meninger om “Lee Hazlewood”

  1. Hvor er det sørgerligt at se en Nerds radaktionen i så stor panik at de opretter en kunstig profil for at holde liv i siden. Det ligner deres endelige.

    Jeg kunne godt li at vide om Fc-Sonny dukkede op til dit fredags arrangement, og havde han noget klogt at sige?

  2. Det vigtigste først: Ingen Sonny endnu, men som sagt er det osse en ugentlig foreteelse fremover, så mon ikke? Der var fa en god bunke ellers, som vi naturligvis håber blot bliver større.
    Og ja, super-patetisk med den der indlysende "købte" aktivitet, det er simpelthen så pinligt det næsten gør ondt. Hvis ikke alle kan se det fortjener de da næsten sådan at stendødt forum…
    Og hvorfor Henrik/Nrik hopper på samme udvidelse af sin job-beskrivelse fatter jeg heller ingenting af

  3. Hvad forventer du dig af et besøg af Fc-Sonny? Kunne være lækkert hvis du kigge afdække hvad han egentlig er ude på.
    Nerds er fortid. Forum er dødt forlængst og trods lidt nylig aktivitet på artikler er den del også død.

  4. Det var da en kedelig indstilling til det. Hvorfor invitere du ikke både Fc-Sonny fjolset og Kaj Mogensen??? Så vi sikret årets fight!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *