De lettere psyko-labiles legeplads?

Så er vi atter tilbage på “fabrikken” med den sædvanlige herlige bunke af ordrer. der skal effektueres. Og nu tillige osse KAN, da kunderne atter har åbent, så der bliver en del hurlumhej i dagens lange løb. Det uhyre prosaiske problem for mange af vores store offentlige kunder er det ganske simple, at det er nødvendigt at levere personligt, da det interne post-system er adskillige dage om den sluttelige aflevering, hvis vi sender. Som alle vores “kollega-renter” gør, fordi de ikke er gearet til andet.

Ja, sådan er dele af Verden endnu så herligt personlige, og mon ikke den forbliver sådan en rum tid endnu? Det kan for mange være svært at give en god personlig kundepleje, og det kan skyldes flere ting. For det første kan man have ansat medarbejdere så stupide, at man med fordel for effektiviteten kunne have ansat orangutanger direkte fra trætoppene. Og for at opnå den fuldendte synergi i  effektivitet kan man så anskaffe sig et internt system så håbløst, at orangutangernes evner så rigeligt rækker.

Tag for eksempel det på mange måder iøvrigt ganske velfungerende danske (??) postvæsen. På hjemmebanen fungerer det faktisk ganske fint med en enkelt undtagelse i foråret, hvor en iøvrigt ikke forsikret forsendelse til 25.000,- forsvandt i en postbil på vej til sorteringen. Det ved vi positivt, fordi chaufføren, der så forhåbentligt efterfølgende har fået sparket, kvitterede for den uden iøvrigt nogensinde at give den videre. Håber, at “hans” Manley er eksploderet op i skallen på fjolset!

Vi havde osse en noget pudsig oplevelse med samme “u-væsen” for et par år siden, hvor vi modtog en pakke fra Australien (eller rettere, det gjorde DE, altså Posten. Efter lidt hurlumhej frem og tilbage med betaling af told og moms forsvandt pakken simpelthen HELT og aldeles derovre i abernes paradis. For dog efterfølgende efter godt et ÅR heldigvis at dukke op igen. Altså hos AFSENDEREN i Australien uden at postvæsenet iøvrigt på nogen måde anerkendte erstatningsansvar, hverken for porto (DYR!) eller varer iøvrigt.

Lyspunktet var så, at pakken i det mindste ikke var blevet stjålet som altså den anden fornyligt, men det så vist osse det eneste. Anderledes positivt endte det så i den forløbne uge, hvor en pakke fra USA på trods af omhyggeligt fuldt reglementeret påklistret faktura udenpå pakken blev tilbageholdt. Og så startede den fra Australien-pakken så kendte udsigtsløse karrusel igen.

Først efterspugte man fra posten faktura og betalingsdokumentation, som prompte blev sendt. Så gik der nogle dage, og så efterspugte man denne gang kun fakturaen. Begge dele prompte gensendt. Så gik der atter et par dage, og så efterspurgte posten så betalingsdokumentionen. Mærkeligt, når nu begge dele var på samme mail omhyggeligt forsynet med sagsnummeret i “hovedet”.

Dette gentog sig så yderligere i 2 hele omgange, hvorefter denne skribent efter 100 års ventetid endeligt kom igennem til en behjertet medarbejder, der i løbet af nul komma fem klarede problemet, tastede afgifterne, fik penge og straks sendte, så pakken landede her næste dag. Alt var fint lige indtil vi fik denne mail fra posten, og det altså først EFTER varen var landet her.:
VI SKAL BEDE OM NOGET MED VAREBESKRIVELSE PÅ OSSE
Med venlig (!!?) hilsen
Maixxxx
Privatimport.

Og nej, de store bogstaver er en verbatim kopi af mailen fra den vel ikke videre høflige post-abe her, der tydeligvis ikke lige havde gidet checke (helt i lighed med de andre personer indblandet i denne lille affære), at der var sendt ialt 8 registrerede fyldestgørende mails tidligere. Og at hele sagen forlængst var lukket. Men kæmpe-cadeau herfra til den rare post-medarbejder, der så problemet og løste det. Idet der ellers ALDRIG ville være sket nogetsomhelst med nogenlunde samme sikkerhed, som at en “post-abe” nok næppe tilfældigt ville kunne skrive Shakespeares samlede værker ved tilfældigt at taste løs.

Nå, men alt endte godt, og vores nye  JBL 2490H-driver pryder nu skrivebordet som et minde om den vitale menneskelige faktor i alle tosserierne. Og som er den del, vi selv forsøger at konkurrere på og visseligt med et vist held!
I mellemtiden kan vi så sidde og kikke på hififora-fjollerierne i deres terminale krampetrækninger. Det gør efterhånden næsten fysisk ondt på denne skribent at se de sidste få psykolabilt-sølle eksistenser derude og deres latterlige selv-overvurdering og pinlige prikkelighed.
Og så er vi slet ikke kommet til intrigerne blandt de sidste få, der kører helt af sporet… Utroligt, at en så bittelille numerisk del af menneskeheden kan rumme en så kolossalt stor procentdel af fjolser og andre halv-aber.
Eller måske de sande hifitosser allesammen bare arbejder ved postvæsenet? Det gjorde den gamle “anmelder” (i mangel af mere dækkende pejorativt udtryk) K. S. Møller da så vidt vides.
Manden, der for mange årtier med sine skøre skriverier  bankede det allerførste store søm i hifiens ligkiste.

16 meninger om “De lettere psyko-labiles legeplads?”

  1. Gode gamle K.S. kunne skrive spalte op og spalte ned om lyden fra et apparat. Det var ikke rigtigt ret meget af det, men idet mindste blev der da afleveret en hel masse bogstaver.
    Dengang kunne man så bladre lidt videre og blive udmærket belært om klassisk musik af Mogens Wenzel Andreasen. Så 100 % dårligt var det vel for h… vel ikke.

  2. Ok nej, det meste i bladene fra dengang kan tåler bestemt genlæsning, blot ikke Audiotest/K.S., der vel er en slags (muligvis ufrivillig) stamfader til nutidens totale idioti, hvor enhver mening om alt muligt er lige god. Og ingen kunne drømme om at prøve om det nu osse kan høres…

    Derudover var gamle "fipskæg"-Andreasen herlig og superalsidig, men min personlige favorit var nu Erik Læssøe-Stilling/KELS, der skrev lige tanden bedre.

  3. Der er et forum mere hvor der sikkert også bliver skrevet en masse du vil mene er helt hen i hegnet, jeg ved ikke hvad du siger til det men det kan jo komme an på en prøve 🙂
    Godt nok er Hi-sonny-fi ikke en del af det forum, for han kan ikke rigtig finde ud af at snakke om hifi og når han endelig gør, så er det ren fantasi om noget han aldrig har ejet.
    Forummets navn er noget så sigende som: Hifi2you.dk 🙂
    God vind med forretningen 😉

  4. Hej Thomas Har kikket lidt med, det er lidt trist, at du er kommet i gang så sent, hvor aktiviteten er så beskeden alle steder efter mange års branche-misrøgt

  5. Ja men det går nok, det er ikke for at lave penge men for dem der er kastet på porten andre steder fra, men som stadig gerne vil debattere lidt hifi osv.
    Men vi ser hvad der sker og bygger lidt på siden hen ad vejen – Men det bliver ikke en ny hifi4reklamepengenes skyld side 🙂

  6. Hifi2You er for folk der hader Mikkel Gige. Støtter man ham eller på anden måde tager ham i forsvar så ryger man på porten. Det er afprøvet.
    Men det gør mig nu ikke noget. Der sker absolut intet på den side som er værd at bruge tid på.

    Jeg har dog ladet mig fortælle at Poul har smidt en invitation efter mig til på fredag. Jeg kommer gerne hvis jeg kan få tid i det ellers pressede skema.

  7. Sonny hvorfor prøver du så konstant at lave en bruger ?
    Hade Gige må stå for din regning, det er dig der opretter tråde omkring ham alle steder.
    Er du bange for den store Gige siden du ikke bruger den profil du har derhenne, men i stedet opretter profiler alle andre steder ?
    Skulle du for resten ikke vise dit Densen på nerds ?
    Og så må folk da gerne vide at der kun er én der ikke er velkommen på hifi2you og det er dig Sonny, men det er ganske enkelt fordi du ikke kan finde ud af at skrive om hifi, men kun kan lege soundclown osv – Trist.
    Så din fremstilling af dig selv herover, tjae der kom lystløgneren vist forbi igen som når du skriver om det Accuphase, Sonus Faber, Densen, Focal osv du har 🙂

  8. Nu da vi skal være så åbne alle sammen og være ærlige, kan du så ikke starte med at fortælle hvem du er, altså dit profilnavn på Hifi2You? Så har jeg da lidt at forholde mig til.

  9. For knap et år siden blev en syd-engelsk højttaler-bygger færdig med at bygge mine hornhøjttalere, og med den baggage af skræmmende fragthistorier han havde at berette med et utal at komponenttyper, besluttedes det samstemmigt, at jeg selv skal skulle hente de ikke helt små ej lette krabater (godt 75 kg. pr. stk.) i Brighton i en lejet varebil (m. co-chauffør). Udover det faktum, at det var en yderst hyggelig tur med en god ven, forvandledes køreturen langsomt til et kæmpende-mod-trætheden trip og en svært overhængende følelse af uansvarlighed over, at lege zombi-drivers igennem 4 lande og tilbage igen. At vi så oven i købet på hjemturen denne kolde december nat fór vild et sted i Frankrig efter en forkert frakørsel, og først efter godt 2 timer fandt ud til motorvejen igen pga. et utal af forbistrede vejafspærringer som følge af vejarbejde med spader stikkende op of jorden hist og pist, gjorde ikke sammenbrudsfølelsen mindre nærværende. Efter div. pitstop på rastepladser med indlagte søvnpauser var jovialiteten atter på fremmarch ude på den tyske Autobahn – som vi langsomt nåede grænsen og de mere velkendte vejskilte. I bagspejlet ville en forsikret-på-kryds-og-tværs fragtløsning nok ha' været at foretrække, med de risici der nu stadig er forbundet hermed, men vi kom hjem med os og højttalerne i god behold, og en historie vi ikke sådan uden videre glemmer..

  10. Ja, kære børn har mange navne og velkommen ud i det åbne land, Sonny!
    Vi har advaret om det før, men fra i morgen vil vi uden yderligere varsel slette indlæg fra anonyme kilder. Og det er ikke nok, at jeg sagtens kan genkende folk, de skal selv gøre sig synlige.
    Derudover er Simon Mears ht squ sjove for ejere af Klipschorn som denne skribent

  11. Kære Poul M. —

    Beklager det anonyme indlæg. Bemærkede i farten blot noget med "Google," og formodede så, at der brugtes oplysninger fra min Google-konto – dvs. med synligt navn (har nu rettet det til på kontoen, så navnet kan ses).

    Simon Mears laver også interessante og angiveligt yderst vellydende from-ground-up replikaer af f.eks. Tannoy's Autograph m. restaurerede Gold enheder (også model Westminster har han lavet et par stykker af), og endda Voigt hornene skulle være på tegnebrættet ud fra sjældne orig. tegninger. Og det var ikke for at agere sælger for Mr. Mears, at dette nævnes, men blot for at informere lidt om manden og dennes foretagender.

    Uccello'erne som han har bygget til mig er med Belle modellen fra Klipsch som udgangspunkt. Det nærmeste vi kommer originalen her er bashornet (og den anvendte enhed, fra Crites), som dog er let modificeret. Alt andet – udover selvfølgelig, at kabinetter og horn er bygget/fræset op fra grunden – er ændret. Mellemtonerne f.eks. er B&C's "klon" (u. elektromagnet) af RCA's MI-1428 field coil enhed fra 30'erne, og de huser en 5" komposit membran – mig bekendt ret usædvanligt, og måske endda enestående for den anvendte membran-størrelse i kompressionsdrivere til mellemtoner. De spiller ret betagende.

    Mig bekendt laver Simon ikke udgaver af Klipsch hjørne-horn.

  12. Kære Mikael
    Og herligt at få et menneske på, jeg spottede faktisk godt, da du omtalte dine højttalere var undervejs, men blev ikke meget klogere på dem på hans hjemmeside. Kan se, at det oprindeligt var en almindelig membranhøttaler, der blev komprimeret (sådan en lavede Community osse senere, vist iøvrigt 6 tommer)
    Hvis du giver et lyt en dag, så er jeg klar. Og jo, Belle`n er svær at overse men altid svært med den nederste oktav i andet end hjørnehorn- det var derfor vi solgte vores la Scala, der vist har sammenlignelig eller vist nærmest identisk basudstrækning med dine.
    Til gengæld kan så selv en Tannoy Westminster godt gå hjem og lægge sig i forhold til et hjørne-Klipsch.
    PS Jeg leger iøvrigt selv med lignende coaxiale BMS mellemtone/diskanter

  13. Beklager mit "brugernavn" og ja jeg er ikke døbt 100 stk 🙂
    Du ved/vidste hvem jeg er/var og det er nok for mig.
    Men jeg skal/vil undlade at besøge din side fremover, så kommer resten helt af sig selv.
    Hygge til dig 😉

  14. Hej Thomas
    Det er dit valg, ikke mit, selv om dit borgerlige navn og jo, jeg ved selvfølgelig udmærket hvem du er, og det bør de fleste kunne gætte. På den anden side er det vist den rette tid at kræve synlighed, mens de forskellige fora ligger noget og gisper.
    Nå, men gætteriernes tid er forbi, Thomas C. held og lykke ovre på din side.

  15. Kære Poul —

    Du skal være mere end velkommen på matriklen her i Odense C til et Uccello-lyt. Der er en vis fortrøstning i, at du er vant til horn-bestykkede højttalere (og også, at du har en tilsyneladende kærlighed for Klipsch horn), da mange når de lytter til højttalere a la mine, falder mere eller mindre bagover ikke så meget af ekstase, men mere over "anderledesheden" af præsentationen. Det er på sin vis ganske forståeligt, for de mere små-membranede direkte-strålende alternativer har vitterlig en ganske anden type præsentation, som det måske må kræve noget tilvænning for, at kunne værdsætte.

    Jeg tror også Belle'n er ret sammenlignelig med La Scala'en i frekvensudstrækning nedefter, om end sidstnævnte syner en kende større i volumen. Greg Roberts fra Volti Audio laver det nordamerikanske svar på en gennem-modificeret udgave af La Scala, og jeg ladet mig fortælle hans måske lidt mere gennemgribende fiflen med bundsektionen giver et par hertz ekstra nedefter. Det skulle angiveligt være lidt på bekostningen af "spændstigheden" opefter i bashornets formåen og sammensmeltning med mellemtonehornet, men jeg forstiller mig måske også, at dét valg vil ha' lidt større generel appeal hos mange lyttere. Han bruger i øvrigt også en BMS neodymium mellemtone-driver, som skulle være en fortrinlig enhed. Hvilket projekt indgår din koaksial-variant i, og synes du om lyden?

    Har aldrig lyttet til Westminster eller Autograph – de er nogle gedigne skure. Det var faktisk Simons udgave af Autograph jeg var interesseret i til at starte med, men han talte ganske varmt om Uccello'en, og det gik også hurtigt op for mig, at de var et langt mere realistisk bud på en højttaler i de omgivelser jeg har til rådighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *