mandag den 31. oktober 2016

Beklager det åndelige og fysiske fravær..

men denne skribent har netop tilbragt et par superhyggelige dage i England med en god ven med videregående studier af nogle af mine allerældste interesser. Og osse lige lidt presserende business. Ja, det er ligefrem tale om den slags, der ligger i den udprægede præ-pubertære tid, nemlig dengang mænd var mænd og den fremmeste blandt disse var den navnkundige "Battler" Briton. For de knapt så affældige som denne skribent, en stærkt tiltagende gruppe heldigvis, så var den evindeligt uforfærdede "Battler" på trods af altid urimelige odds den britiske flyverhelt over alle de mere prosaiske som Mick Mannock og alle de andre af  af de øvrige bedste af "de få".

"Battler" var top-helten i barndommens små sort/hvide tegneserier og selv blandt de mange renfærdige britiske helte i blade som "Kampflyverserien", "Spion X-13" m.v. var "Battler altid bedst. Man kom lidt til at holde af fyren og han havde i modsætning til skolekammeraterne altid tid til at lege. Med  ikonisk-klassiske bemærkninger som "Tag, den, Fritz, og den!" blev manddommens (relative siger fruen!) beslutsomhed grundlagt allerede derude på barndommens  lille ø. Og det gode ved det er så, at disse barnlige erfaringer sikkert osse har medvirket til at bevare barnet og barnligheden i denne skribent her til den nu høje alderdom, hvem ved?

Nå, men der stod jeg og Niels så på den tidligere RAF-base i Duxford og gloede på alle flyene i den imponerende udstilling deroppe. Eller stod og stod, vi gik i mange timer mellem de ganske langt fra hinanden beliggende hangarer, mens vi sugede indtryk.
Nu har jeg selv tidligere været der med min frue, der dog løb tør for interesse noget inden denne skribent. Det var heldigvis i kærlighedens yngre dage, så jeg nåede at se det meste inden hun bjæffede sit nu uhyre velkendte "Nu er det nok". Det må have været derfor jeg slet ikke i flyverkommandoens kontrolrum bemærkede, at al lyd og kommunikation blev gengivet korrekt skrattende og ret uforståeligt af aldeles autentiske højttalere af et mærke, der engang såre betog denne skribent. Og som vi stadigvæk har i soveværelset, da det var de allerførste højttalere denne skribent anvendte til den afgørende kurtideringsadfærd overfor den (skulle det vise sig) ikke så forfærdeligt hverken bly eller knibske frk. Dahl Olsen. Nok herom.

Ganske korrekt, lige der var der en hel bunke Tannoy-højttalere monteret bag den traditionelle faste forplade, hvor den eneste udgang for lyden var det kunstfærdigt udskårne diagonale Tannoy-logo. Og så var det lige et øjeblik, hvor barndommens drømme og fjollerier blev forenet med mand- og alderdommens ditto. Drømme om barske mænd og barske højttalere blev præcist der forenent. Et uhyre stort øjeblik for denne skribent, selv om vi nok ikke med nogen rimelighed kan forvente, at intensiteten sådan uden videre vil kunne mærkes af ret mange andre.

Det var så weekendens personlige oplevelse af  et liv oplevet i et splitsekund, hvor alle dets mærkelige del-komponenter pludseligt passede helt uventet godt sammen. Et kæmpestort øjeblik for mig omend et uhyre bittelille et af slagsen for den samlede menneskehed.

Nå, inden vi begiver os om bord i bunkerne efter de seneste 3 dages fravær, så en servicebemærkning: Fra i dag vil vi som tidligere forvarslet asap slette alle indlæg herunder, som ikke er med navngivet og identificerbar afsender. Vi vil benytte lejligheden til det nu, hvor der ellers iøvrigt hersker en vis fordragelighed, men det er vel osse det mest oplagte tidspunkt skulle man synes?
Eller som Wikke og Rasmussen udtrykte det så rammende i "Russian Pizza Blues": Det rigtige øjeblik, det er altid NU! Så det er det altså så.


35 kommentarer:

Blogger Hans Henrik sagde ...

"Verdammt!!!!"

31. oktober 2016 kl. 10.56  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, vores senere multisproglighed blev tydeligvis grundlagt og stimuleret derude på det yderste næs.

31. oktober 2016 kl. 11.03  
Blogger Sonny Pedersen sagde ...

Dejligt at der bliver taget hånd om disse mennesker som gemmer sig bag deres anonyme profiler.

Den rablende gale Thomas Christensen har i en årrække gemt sig bag tusindvis af profiler. Hver gang han blev smidt ud oprettede han en ny. Han forstod simpelthen ikke at han var uønsket.
Ribbontweeter, Heltny, Cujo, Skruerselv, Sub100, Thomas DIY er bare et udpluk af hans mange dobbeltprofiler. Tænk sig at den mand er efter andre fordi de opretter flere profiler.
Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Der er ingen tvivl om at med sandheden kommer man længst, og man kan da håbe at Thomas Christensen en dag lægger kortene på bordet og indrømmer at han er manden bag Hifi2You. Der burde hænge et stort fedt Admin skilt om hans hals. Hifi2You er dog på randen til at dreje nøglen om så hans rolle kan selfølgelig være ligegyldig.

31. oktober 2016 kl. 12.26  
Blogger Poul M sagde ...

Derudover har han bestemt været meget skikkelig i den sidste lange, lange tid, så hvorfor ikke bare benytte åbenheden fra nu af?
Sådan er hifi verdenen vist blot så mærkelig.

31. oktober 2016 kl. 13.05  
Blogger 100 stk (Thomas C) sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

31. oktober 2016 kl. 15.33  
Blogger Sonny Pedersen sagde ...

Måske er du ikke hovedmanden, men en del af teamet, det er du. Hvorfor er du ikke noteret som Admin?

Hifi2You minder mere og mere om Highfi.dk Et sørgerligt forsøg på at samle alle de mennesker som ikke er ønsket på andre fora. Det er nu prøvet et par gange, og hver gang uden succes.
Man undres over hvorfor man ikke bare fortsatte på Highfi.dk istedet for at starte et nyt forum med samme koncept.

Thomas du er sikkert en flink og rar fyr men du har tilsyneladende meget svært ved at skille fiktion og virkelighed fra hinanden. Undre mig helt enormt over at du er hoppet med på samtlige af mine historier.

31. oktober 2016 kl. 21.56  
Blogger 100 stk (Thomas C) sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

1. november 2016 kl. 00.38  
Blogger Sonny Pedersen sagde ...

Man fornemmer straks at Thomas Christensen er en presset mand. Han nægter at besvare de stillede spørgsmål og famler i blinde, når han prøver at redde sig ud af det faktum, at han var hoppet med på samtlige af mine lege. Hvor er det altså sørgerligt at se på.

Mest sørgerligt ser det dog ud, når Thomas Christensen prøver at ryste angsten for Hifi2You's lukning af sig. I ren panik er han nu begyndt at fedte for Poul, da han godt ved at dette snart er det eneste sted hvor han kan debattere. Det varer vel heller ikke længe før at det er Mikkel Giges tur til at modtage en undskyld fra Thomas Christensen.

1. november 2016 kl. 09.56  
Blogger Thomas TSSDK sagde ...

Hvad har du enligt svaret på Sonny. Dit anlæg et par gennemsnitlige B&W højtaler og en dårlig forstærker er mit gæt.

1. november 2016 kl. 10.35  
Blogger 100 stk (Thomas C) sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

1. november 2016 kl. 13.22  
Blogger Poul M sagde ...

Måske vi lige skulle holde en pause her.

1. november 2016 kl. 13.38  
Blogger 100 stk (Thomas C) sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

1. november 2016 kl. 13.42  
Blogger Sonny Pedersen sagde ...

Thomas Christensen vælger at stikke halen mellem benene. (Iøvrigt til stor glæde for alle) Man fornemmer tydligt Thomas Christensen's frustrationer over at han er sat skakmat.

1. november 2016 kl. 13.47  
Blogger jakob levesen sagde ...

Ha, ha, det er da næsten lige meget hvad man gør hva lille Poul? Forbyde aliaser - fjolserne kommer jo ind ad sprækkerne alligevel :-) Sikke en gang børnehave ballade vi har set her, det trækker det sædvanlige niveau ned og det er faktisk ikke særlig spændende at se på. Det ender nok med at du selv skal godkende en bruger efter 30 dages gøren og laden på din blog, og så kan de blive ekspederet ud igen med det vuns, hvis de laver det knald, som det vi ser her. Utroligt og irriterende.

2. november 2016 kl. 15.34  
Blogger Poul M sagde ...

Ja ja, man skal jo starte et sted og det er så det vi har gjort. Vi får se hvordan det går fremover. Det har jo været ganske skikkeligt ganske længe

3. november 2016 kl. 08.23  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Schrödinger's kat befinder sig i en slags superposition: samtidigt død OG levende. Hvis vi begynder at måle, vil den straks indtage én af positionerne død ELLER levende. Den ene position vil automatisk udelukke den anden. Vi kan overføre dette tankeeksperiment til en højttaler: før nogen begynder at lytte (måle), vil den være i den samtidige superposition god OG dårlig. Vi indfører nu de samtidige lytter A og B, altså vi begynder at måle. Vi vil nu forvente at højttaleren vil indtage positionen god ELLER dårlig. Men hvis vi antager, at lytter A synes godt om den reproducerede lyd, mens B aldrig har hørt noget værre (et ganske dagligdags fænomen), forbliver højttaleren i sin superposition: samtidigt god OG dårlig....og det efter vi er begyndt at måle!
Vi må konkludere, at ovennævnte fænomen er HINSIDES kvantefysikkens ubegribelighed. Tag den Erwin, og den!
Det kan derfor ikke forekomme underligt, at alle synspunkter og udgydelser om dette emne har gyldighed, ikke som heste-nettet, f.eks.)
Censur kan ikke komme på tale, da det vil være umuligt at afgøre, hvad der skal bortcensureres.

3. november 2016 kl. 12.38  
Blogger Marshall Bolton/Zig sagde ...

Jeg er kommet til den konklusion, at mænd, der går op i hifi er syge..... og jeg inkluderer mig selv i denne sygdom. Det burde være en "skikkelig affære" at lytte til musik - men når vi skriver om det, så går der koks i det. Og igen vist nok for os allesammen....

Jeg tænker mere og mere, at hifi er en slags erstatning for den danske folkekirke. Der er et eller andet i vores hjerner, der bliver tændt, og det ligner til forveksling en religiøs tankegang. I vores iver efter vores egen saglighed (om det er en Gravity Kl. A forstærker eller en stor JBL højttaler) går vi da i krig med andres sagligheder..... mens vi promoverer vores egen.
Det er da underligt, at musik-lytning giver anledning til så meget intolerance og så meget slåen på brystet (eller tuden).
Og endnu en gang er jeg rystet over den selv-smagende magt de små præster/moderatorer tillader sig at udøve over deres flok. Det er da tydeligt, at de hverken kan læse eller høre men kører i ring med deres egne herligheder (jfr. debatten på Nerds efter Hifi-Messen) og projektive adfærd, som dømmer andre, der ikke har en jordisk chance for at svare igen.
Det ku' da være, at vi allesammen skulle holde op med at skrive og dermed give os selv (og hinanden) fred til at nyde vores passion derhjemme, alene og sammen med vores gud.

3. november 2016 kl. 12.52  
Blogger Marshall Bolton/Zig sagde ...

@Hans Henrik:- Du glemmer lige The Many Worlds udlægning af kvante-fysikken, hvor katten både lever og er død ikke som en uafgjorthed men blot i hver deres univers (det var vist nok faderen til singer/songwriter fra Eels, der først kom med denne forklaring - så absolut musik-relevant). Men vi behøver ikke ty til noget så eksotisk og esoterisk som kvante-fysik; vi kan blot bruge "uncommon sense". Det er ikke et spørgsmål om verden består af partikler eller bølger - for de hører blot til vores egne menneskelige forklaringer.... Det er ej heller et spørgsmål om en højttaler er go' eller dårlig, for verden (og hifi) har ingen essens i sig selv; og derfor kan vi ikke nå frem til at udtale det essentielle ved en hvilken som helst højttaler. Vi har vitterlig kun vores beskrivelser, der snart kan erstattes af en ny beskrivelse. Derfor er det tåbeligt at gå i krig over en højttaler. :-)

3. november 2016 kl. 13.34  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Om ikke andet har vi da fået hævet niveauet lidt. Tak for tydeliggørelsen og jeg er ganske enig: hvis alle beskrivelser og udsagn har samme (eller ingen) gyldighed, er enhver diskussion umuliggjort. Men jeg må hellere stoppe nu, før jeg bliver bortcensureret.

3. november 2016 kl. 13.47  
Blogger Marshall Bolton/Zig sagde ...

@Hans Henrik:- Jeg ved godt, at vi blot driver lidt gas med Hifi'ens vidunderlige/forunderlige verden, men derfor kan der være lidt alvor gemt i det.... og jeg er slet ikke enig i din konklusion, at "enhver diskussion er umuliggjort". Og det er fordi alle beskrivelser har nemlig ikke "den samme (eller ingen) gyldighed". Enhver beskrivelse har en konsekvens og nogen konsekvenser er bedre end andre. Vi fanger aldrig verdens esssens, men vi lever i verden blandt andre skrivende og talende talenter. Det er ikke ligegyldigt om man bliver beskyldt for f.eks. at sprede rygter eller stille dumme spørgsmål, eller at være et brokhoved. Det er ikke ligegyldigt, om man med store sindsro siger, "Vi kan ikke blive enige", for to rationelle mennesker, der bliver ved med at tale med hinanden, måtte blive nogenlunde enig til sidst - og den der kommer med sådan en udtalelse har blot lukket for enhver diskussion. Hvilket i min verden er en forbrydelse. Og selv om vi kun har vores beskrivelser at forholde os til, så skal vi for enhver pris holde diskussionen åben.

3. november 2016 kl. 15.28  
Blogger 100 stk (Thomas C) sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

3. november 2016 kl. 20.11  
Blogger Marshall Bolton/Zig sagde ...

@100stk (Thomas C):- Hvorfor er der en Hifi & Surround Messe? Det er ikke for at give en god oplevelse. Det er ikke for at informere om det seneste. Det er ikke for at mødes med ligesindede. Det er for at vække "desire" og sælge varerne. Hvorfor har Nerds plads på Hifi & Surround Messens server?
Jeg gav de to Herrer tilbuddet om at vende tilbage som Zag, men de svarede ikke en gang på min mail. Der er ikke plads til sådan en kætter som mig på sådan en merkantil Tivoli, når de to administratorer er stavnsbundet, og hvor de deltagende er mest interesseret i at købe aflad for deres "desire". Thumbs down fra mig.

4. november 2016 kl. 07.17  
Blogger jakob levesen sagde ...

Du spørger godt nok retorisk, så du har selv svarene, som du ikke videregiver her. Det kan jeg så gøre. Hifi&Sourround messen "ejes" eller sættes op af DHES (Danish High End Society) som ejes af Thomas Sillesen. Samme Sillesen som ejer Densen, by the way. Han tjener penge på at sætte messen op, så det er nok den primære motivationsfaktor. Samme Sillesen ejer også Nerds og så ved vi pludselig også hvorfor der er noget med en deleserver. Ja, Zig, der er nok nogen som kommer for at købe, men mange kommer for at slå endnu en søndag ihjel og så er der også en mandag, hvor man kan sidde og brokke sig over hvor dårligt det lød på messen.

4. november 2016 kl. 08.12  
Blogger Thomas TSSDK sagde ...

Vi elsker alle Ziggy. Fint han har fundet en legeplads her, det skal nok blive underholdende med tiden..

4. november 2016 kl. 12.54  
Blogger Morten Ravn sagde ...

Det ser ud til at Pouls blog er ved at udvikle sig til en legeplads for alle tosserne, held og lykke med det projekt.

4. november 2016 kl. 19.15  
Blogger Marshall Bolton/Zig sagde ...

Hvad er dog det for en kommentar, Morten Ravn? Er jeg måske én af de tosser, der vil kræve held og lykke at styre? Du bruger ordet i flertal, så hvem ellers? Jeg slog ordet "tosser" op. Jeg fik først en engelsk defintion der sagde følgende, "A tosser is a common insult-most usually used for a laugh with your mates. It's actual meaning is someone who masturbates a lot." Men så gik jeg videre til den danske definition og det var, "Et menneske som ikke er ved sin fornufts fulde brug, eller som er svagt begavet".
Jeg er enig med dig Morten Ravn, når vi kikker på den engelske definition. Jeg har længe betragtet Hifi, som en sublimering for manglende sex, så jeg kan sagtens tro, at de flittige brugere på diverse hifi-fora er allesammen hemmelige onanister. Så jeg vil også tillade mig at inkludere dig i denne klassificering. Men jeg er da lidt mere i tvivl, hvis det er den danske betydning, du gerne vil fremhæve. Det virker mere som en direkte fornærmelse, fremfor en nøgtern konstatering af Hifi verdens beskaffenhed. Og jeg spørger mig selv, hvorfor vil Morten Ravn gerne fornærme flere besøgende på Pouls blog? Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at finde et svar. Men du kunne måske hjælpe, Morten ved at besvare spørgsmålet:- Hvorfor vil du gerne fornærme nogen ikke navngivne mennesker? Vi må formode, at du er et menneske, der ikke opfører dig dumt, tankeløst, skørt eller utilregneligt (endnu en definition på en dansk tosse), idet du kan se det i andre (men ikke dig selv). Så fyr løs og fortæl os, hvorfor du med den fulde brug af din fornuft og høj begavelse kan tillade dig at fornærme andre.

5. november 2016 kl. 07.25  
Blogger Morten Ravn sagde ...

En ting er at være uenig i udsagnet tosse, men at gå sådan i detaljer med det gør mig bekymret. Søg venligst psykologhjælp den næstkommene hverdag.

5. november 2016 kl. 10.51  
Blogger Marshall Bolton/Zig sagde ...

Se, Morten Ravn, det er slet ikke et svar på mit spørgsmål eller en begrundelse for din utilstedelige kommentar. Det er blot endnu et skjult angreb hvor du og dine mates kan godte dig på andre menneskers bekostning. Det er selvfølgelig meget jysk, men jeg er Skotte. Så nu får du lidt psykologhjælp og allerede i dag. Vend den anden kind til. Du vil blive ganske overrasket over, hvordan vinden vil blæse fra en anden retning. Det ku' være, at også du vil kunne finde din tommelfinger fra, hvor den ellers gemmer sig.

5. november 2016 kl. 11.19  
Blogger Morten Ravn sagde ...

Marshall, søg hjælp!

5. november 2016 kl. 14.47  
Blogger Marshall Bolton/Zig sagde ...

Det var dog pokkers.... Hvorfor er der dog altid noget i vejen med den anden (eller de andre)? Hvorfor skal jeg søge hjælp? Hvordan kan du vide, at jeg skal søge hjælp? Hvordan kan du dømme et andet menneske til at være syg, eller tosset? Og tænk hvis det stakkels menneske troede på dig! Nej, Morten Ravn, du er inhabil. Du er blot en typisk udøver af Jante Loven, der finder fejl hos andre men ikke bjælken i eget øje. Du skal ikke til psykolog, for det vil ikke hjælpe. Hvad med søndagskolen? Man ku' synge med på en lille psalme. Ganske opbyggelig vil jeg da tro.....

5. november 2016 kl. 15.14  
Blogger Morten Ravn sagde ...

Hvis du gerne vil vide hvorfor du er en tosse, så er det fint beskrevet her:
http://nerds.dk/board/viewtopic.php?mode=reply&p=138782#138782

5. november 2016 kl. 16.42  
Blogger Marshall Bolton/Zig sagde ...

Kære Morten, det er da tydeligt, at du er midt i noget, som du ikke rigtigt forstår.....eller ved, hvad er.... Du udfolder din rolle som budbringer og kan høre det uhørlige bifald for din indsats. Fair nok. Det er din position her i livet. Men sæt en plade på og hør lidt godt musik. Du har udført din rolle til UG. Lad os kalde det den første bølge (Russerne under den kolde krig havde et andet ord for det, men jeg vil overlade det til dig at følge op på det). Men nu skal de voksne gøre sagen færdig. Jeg mindes et ord fra den gang jeg gik i søndsagsskole - og jeg har aldrig rigtigt fundet ud af, hvordan den oversættes til dansk: Forgive them father for they know not what they do. Og det er også derfor, at jeg vil kunne give dig hånden, hvis vi nogensinde mødes hos Poul til en af hans Soiré'er.

5. november 2016 kl. 17.01  
Blogger Morten Ravn sagde ...

Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

5. november 2016 kl. 17.15  
Blogger boy sagde ...

Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

5. november 2016 kl. 22.37  
Blogger Janson Patterson sagde ...

Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

5. november 2016 kl. 23.38  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start