mandag den 12. september 2016

Forskrækkeligt godt

Vores lille kompagni er i disse uger velsignet med en helt usædvanlig ordretilgang, både i mængde (altid dejligt) og hvad er mere bemærkelsesværdigt og noget bedre på den længere bane: Ordrer af en helt usædvanligt forskelligartet karakter fra helt vidtforskellige kundegrupper. Man har jo desværre alt for sjældent den til enhver tid største kunde som størst til evig tid. Risikoen er jo desværre altid, at kunden enten vokser "forbi" vores virksomhed (heldigvis ikke særligt ofte) eller mere typisk: Flytter fysisk, ofte til Fjernøsten. Eller mere typisk: Er færdige med byggerierne for denne gang eller blot mere prosaisk løber tør for penge eller behov.

Netop derfor er det helt vitalt for fortsat eksistens at sikre konstant tilgang af nye emner samtidigt med en så vidt mulig splid fastholden af de gode gamle kunder. Det er der selvfølgelig ikke noget nyt i uden at ret mange af vores større konkurrenter synes at være synderligt bevidste herom. Alligevel er det altid rart, når gamle venner og kunder efter års fravær vender tilbage med ordrer i den helt tunge afdeling.

Ja, der har faktisk været så meget monteringsarbejde i den forløbne weekend, at denne skribent har været beskæftiget i ganske mange timer, og  godt (eller galt!) plejer det jo trods alt ikke at være. For eksempel kan selv en effektiviseret serieproduktion, udført af denne ganske vist lidt sølle branches hurtigste lodder (som denne skribent i mangel af værdig konkurrence hidentil godt tør kåre sig selv til!) af flere hundrede for kunden vitale specielle adaptorkabler godt tage et par timer. Og så rackmontering, kabling og markering osv. osv, af et større tocifret antal trådløse systemer. Jamen er livet dog ikke herligt omend lige i går noget rutinepræget. Nemlig den rutine, som er lige til at sidde og smile bredt og godt af, mens man lodder løs.  Og mens man hører høj musik, jeg gentager:: HØJ!!!!

Ja, der er unægteligt visse fordele ved vores uhyre højfølsomme højttalersystemer her i kælderen. For det første er følsomme højttalere tilsyneladende helt enormt meget bedre til at spille uhyre LAVT end systemer med mere almindelig effektivitet. Hvorfor det er sådan er en smule vanskeligt at sige siden jeg jo åbenbart ikke selv kan, men sådan ER det efter alt at dømme. At der så også for vores uhyrligt effektive systemer her med en kæmpehøj belastbarhed er muligt at spille afsindigt skræmmende HØJT siger vel sig selv. Sådan er naturlovene jo ligesom uden at de dog nødvendigvis har vundet nogen synderlig "fremme" blandt hifientusiaster iøvrigt. Ved nærmere kort eftertanke: Overhovedet ikke!

For eksempel mener mange helt ubegribeligt stadigvæk, at en Rogers LS3/5A mikroskopisk højttaler med verdens mest uldne og håbløst equaliserede 4 (selv om nogen nok vil sige 5) tommers-basenhed kan spille enestående musik. Altså på trods af de anvendte superøkonomiske (for producenten, ikke for slutbrugeren naturligvis)  lavkvalitetsenheder. Hele den her idioti omkring kvaliteten af den lille Rogers-højttaler svarer bedst til, at nogen ville hævde, at kødet i en Big Mac til 8 kr. vildledende udsalg er fuldt på højde med certificeret Kobe-oksekød.

Det sidste er der så vist hidtil ingen, der mener, men det første (nemlig at BBC LS3/5A er noget helt særligt i hifi-historien) er der til gengæld masser, der hævder. Og det på trods af, at den lille højttaler blot er en ganske gængs 3-vejs KEF anno dazumal uden den obligate ovale B139-bas, hvor man altså i stedet lader mellemtonen med tung plasticmembran og uden synderlig magnetkraft i et presset blikchassis fra allerbilligste skuffe. Simpelthen en model KEF Concerto uden basenhed med en umulig passiv basqualiser. Og med tilsvarende diskant som nødvendigt resultat af grundliggende håbløs, lettere  senmiddelalderlig,  produktionsteknik  hos KEF. Ingen andre har hverken før eller siden designet enheder som T27 og T52

Jaja, folk kan vel få lov at leve i deres vankundighed og alternative lykke og mærkelige tilfredshed med sådanne pudsige ting som vel både små latterlige  og store fede højttalere er.  Nu vil jeg så ufortøvet begive mig ud på landevejen for at aflevere alt det skrammel, som vi har samlet i weekendens løb, for nu har kunderne jo netop åbnet.
Adjø!






12 kommentarer:

Blogger jakob levesen sagde ...

Det er jo bare altid skønt at falde i umådelig benovelse over det man selv har udtænkt og fremskaffet og lytter til. Dit system spiller vel godt ved lave lydstyrker, blot fordi det er bedre end ved højere lydstyrker? Jeg husker lyden som "for stor", altså Louis Armstrong var jo ikke 3 meter høj og 4 meter bred, vel? Men du har nok vænnet dig til det voldsomt fortegnede lydbillede af alt dit anlæg reproducerer, så længe det kommer ud af de der biografsystemer. Det er jo let at sammenligne med en gang engelsk lort som Rogers, jamen det folkefærd (englændere over en kam) har helt op til idag jo altid været til fals for en gang sniksnak og image. Bare se deres bilproduktion over tid, alt var virkeligt ringe! Du nævnte selv for et par ugers tid siden et par gamle gutter der gik og gnækkede et sted i provinsen deroppe og solgte nogle aktive lortehøjttalere, som de selv synes er verdens bedste. Og så er der jo lige ATC, men du er vistnok ikke til at snakke med der :-)
Mit system spiller også godt ved lave niveauer, men det er også fordi det er mest belejligt og behageligt. Jeg skal jo også kunne være her og lave andet end at LYTTE til musikken, som den vanvittige Hr. Kamp altid påstod han gjorde. Der kan man bare se, hvad der kommer ud af at lytte for meget. Og mine naboer skal kunne være her. Nå, det er da godt du har noget at lodde på og Pia har noget at ride på, så er der da ikke ballade derhjemme fordi I keder jer :-). Hav en god uge!

12. september 2016 kl. 09.51  
Blogger Poul M sagde ...

Man skal vælge sine kampe og sine sammenligninger med omhu. Og Louis Armstrong VAR stor
Iøvrigt er højttalerne kun 2.89 høje med godt 2 meter imellem, så du må huske lidt forkert

12. september 2016 kl. 10.13  
Blogger Gnavpot sagde ...

Den historie med, at højtalere med høj følsomhed spiller bedre ved lav styrke end andre højtalere med mere normal følsomhed, er da vist en sensommerand. :-)
Men jeg kan jo ikke vide, hvad der skyllet ned sammen med morgenmaden, når det nu går så vel i koncernen.
Jeg ville på det skrevne vurdere, at det ikke var mælk alene.

At en højtaler spiller "godt" ved lave nivauer, eller at enhederne opfører sig mere lineært ved lavt membranudsving, skyldes ikke følsomheden i sig selv, men det princip nogle kalder "Low Loss".
I en hornladet konstruktion, kan man sagtens have en "High Loss" enhed siddende, med et truthorn foran, hvilket er det du faktisk praktiserer, uden at den af den grund bliver til en "Low Loss" enhed.
"Low Loss " er en metode nogen snedige personer har fundet på, for at omsætte enhver form for elektrisk signal til bevægelse så lineært som muligt og så langt ned i niveau som muligt.
Dem der formår den slags laver ABSOLUT ikke PA udstyr, fordi netop i PA udstyr er det uinteressant. Der skal det hele helst være højt nok, og derfor komprimerer man blot soundtracket tilstrækkeligt.
"Low Loss" derimod er noget man bruger i "High End" audio, og kun meget få producenter af enheder, har forstået netop den parameter til fulde.
Normalt medfører det sarte enheder, som ikke kan tåle overbelastning, og som deformeres straks ved buttoming.
Enhederne skal være meget blødt ophængt, så ophænget på det nærmeste er tabsfrit i så meget af enhedens slaglængde som muligt.
Magnetsystemet skal være så fri for Lenz efekt som muligt se her: http://www.iflscience.com/physics/what-happens-when-you-drop-magnet-through-copper-tube/.
Det du sidder og lytter til er et par stive JBL enheder, der bogstaveligt talt kører med håndbremsen trukket, men så bare med en trompet i næbbet.
Det kan ikke være mere forskelligt og modsat.
Har du egentlig arbejdet med PA i mange år?

12. september 2016 kl. 14.49  
Blogger jakob levesen sagde ...

Det kan I diskutere til I ikke gider mere, jeg siger at min erfaring er, at uanset om HT eren er stor eller lille, så spiller den dybere/der kommer mere bas ud, når den sættes foran en "ordentlig svend" af en forstærker. Så jeg tror derfor på at Poul hører fede ting i kælderen, men godt 10.000 watt bag et HT-system der ku drives ved 100 watt. Hvis jeg havde råd til en motherfucker Accuphase eller en af de nye D-forstærkere fra Gato Audio, så ved jeg mine fine Gamut M3 ville spille endnu mere og mere velopløst bas. Sådan er det bare. Power to the people! Nå, jeg kommer så nogenlunde rundt om det, ved at optimere højttaleren til rummet og på den måde få den bas der overhovedet er tilgængeligt fra mit nuværende system.

13. september 2016 kl. 11.05  
Blogger Flemming Skov sagde ...

Tjaaa, uanset hvor "sødt" de der low loss fiduser er lavet, kommer de ikke udenom IMD forvrængning der er en funktion af membran vandring. Da en såkaldt hifi enhed betragtes som en "Mother Fucker", hvis den er helt oppe på 8",vil den slæbe rundt på en IMD væsentlig højere end en 15" for samme SPL. I tilgift er på enheden billigere 😂

14. september 2016 kl. 07.17  
Blogger Flemming Skov sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

14. september 2016 kl. 07.17  
Blogger Gnavpot sagde ...

@flemming skov
Jeg gætter på, at de fleste fornuftige konstruktører vil vælge flere mindre enheder frem for en enkelt 15", som er svær at få plads til, i en smal baffel, og som også vil begynde at forvrænge meget hurtigt ved stigende frekvens.
Der skal rundt regnet 3,5 8" enheder til at give det samme membranareal som en enkelt 15". Har man behov for at flytte den mængde luft, ville jeg til hver en tid foretrække 8" enhederne. Man kan nå meget længere ned i alle typer forvrængning på den måde og endda uden bivirkninger.

14. september 2016 kl. 22.10  
Blogger Poul M sagde ...

Jamen du har jo opfundet en line array og så bliver bassen jo som alment bekendt osse meget "hurtigere" eller hvordan er det nu lige? Udover det så klarer op til flere 15-tommere frekvensområdet op til 297 hz/24 dB pr. oktav, hvor vi benytter dem, med ganske beskedne unoder.
Forvrængningen er ikke akkurat et af de største problemer her.
Som du ser er vi osse på let nedtrapning fra 15-tommere til 14-tommere i vores line array

15. september 2016 kl. 08.59  
Blogger Poul M sagde ...

Udover det ville det være skønt at kende din sande identitet, "Gnavpot"?

15. september 2016 kl. 09.01  
Blogger jakob levesen sagde ...

Ha, ha, Line Array, ja det mener Ole Vidtløftig fra det skrumpede SA også hans højttalere har som koncept. Det er fantastisk. Den SA7 de lavede engang har ikke mindre end 4 basser ovenpå hinanden og to mellemtoner på hver side (op og ned) af diskanten. Det lød underligt, rigtig tovejslys; mørk bund og lys lys top. Nå, men nu om dage er det jo kun de meget smalle og høje HT ere han laver og de har alle de små prutenheder på 3 tommer. SA har jo altid ment at mange små prutbasser er bedre end en god bas på lets say 6-8 tommer. Og - minsanten - også hurtigere! Det vanvittige postulat er stadig grinagtigt, hurtigere som i hvad? Hurtigere end de toner denskal gengive? Og nu med LineArray, ja selvfølgelig! Flere intetsigende ord på den klamme lagkage, så bliver den nok mere spiselig!

15. september 2016 kl. 12.52  
Blogger Hans Henrik sagde ...

De seneste kommentarer kunne forlede en til at tro, at vi taler om en eksakt videnskab. Hvem skal vi indklage for UVVU?
Lydoplevelsen omfatter høreevne, samt hjernens formåen til at bearbejde disse indtryk, iblandet historik og det almene velbefindende. Derfor kan dette aldrig objektiviseres, hvilket naturligvis ville sætte en stopper for diskussionen.
Om noget er 'bedre' eller 'dårligere' kan (til en vis grad) tilskrives konfigurationen, men oplevelsen kan kun tilskrives den enkelte lytter.....nok bedst at gå ud i haven og fjerne noget ukrudt.

16. september 2016 kl. 16.35  
Blogger jakob levesen sagde ...

Næ, det vil være bedre at fjerne meget af det ukrudt der er i hifibranchen.

17. september 2016 kl. 11.57  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start