mandag den 13. juni 2016

ATC igen igen!

I de senere dage har vi atter engang besøgt vores gamle og nye venner hos ATC, så der er lidt mere end almindeligt kaos her på værkstedet her til morgen. Pakker og kabler og PA-anlæg til Sjælland og sågar en enkelt pladespiller, jamen er travlheden dog ikke stimulerende? Nok mest lige om lidt, når der forhåbentligt er kommet lidt mere kontrol over sagerne.

Imens kan vi så tænke tilbage på atter et par uforglemmelige dage i the Cotswolds sammen med grundlæggeren af ATC, Bill Woodman og sønnen Will, der nu er konstitueret boss. Ingen "sælgen ud" af de gamle værdier, se DET kan vi lide! For det gør vi i egen beskeden selvforståelse HELLER ikke.
Nå, men det var så kun en del af sandheden omkring denne skønne familietur. For ikke nok med, at jeg selvfølgelig havde min skønne hustru med (andre muligheder gives jo iøvrigt heller ikke), så var vi de som "verdens aller-eneste" besøgende inviteret så langt ind i familiekredsen, som det teoretisk er muligt. Man kunne næsten få det indtryk, at de godt kan lide os derovre, helt oprigtigt endda.

Ellers ville det jo måske osse være lidt meget at samle ikke blot Woodmans kone og barn og dennes kone til middag med os, men sandeligt osse den anden gamle ejer af ATC, Bob Polley, der til lejligheden "producerede" sin kone, sin datter med obligat mand og søn, ældste barnebarn  med svigerdatter og 2 andre teenagebørnebørn. Og så oveni alting så altså osse OS små ydmyge selv-inviterede gæster fra lille Danmark.

Hvis nogen måske skulle mindes lignende små-stolte beretninger fra tidligere, så er det jo fordi vi adskillige gange tidligere har oplevet det her ovre hos ATC. Vi har efterhånden måttet affinde os med den behagelige tanke, at de simpelthen vældigt godt kan lide os og den slags samvær her har altså ingenting at gøre med forretningssamarbejde. Man må jo overgive sig, når Bob Polley får sin unge svigerdatter til at udlåne en tidligere nr. 3 i min barndoms eneste sært fascinerende dramatiske  hestevæddeløb (det, der hedder Grand National Steeplechase på Aintree.-banen-der hvor der altid er op til flere dødsfald blandt heste og ryttere) til min kone. Hvorefter svigerdatteren og konen  så galopperer op og ned af de forrygende stejle bakker omkring Uley og Dursley med deres 10-20% stigninger.

I mellemtiden brugte underholdt Polley så denne skribent med en tur i bakkerne på mikrosmå snoede veje med rigelig plads til 1.5 bil (men så ABSOLUT heller ikke mere) i sin italienske racerbil. I god ærlig ATC.stil var der dog tale om en Fiat fra 1924, som gamle Polley i vanlig britisk racerstil gav alt, hvad den kunne tage op af bakkerne, der ofte havde stigninger på over 15%. Og selv om hastighederne aldrig kom over 80, så forekom det dog nærmest selvmorderisk, især fordi bremserne på dette mekaniske vidunder jo i datidens stil nærmest forekom som en slags tilfældig tilføjelse uden nogen videre effekt. WROOAMM!

Problemet opstod så, når man så endeligt mødte en modkørende, for denne naturligvis usynkroniserede racer var og havde altid været noget træg i de laveste gear, Ved et enkelt nødvendigt fuldt stop for en forbi-sneglende prutfamiliebil  var der dømt "slæbegear" det sidste lange stykke op for vores tapre Fiat, der dog klarede det for atter at genoptage sin pruttende racer-brølen oppe på toppen. Hvorefter ihvertfald denne skribent bad et par bønner til egne forfædre og derværende mulige tilbageværende druider (Cotswolds er ret tæt på Stonehenge) ved den følgende nedkørsel. Bob havde nemlig flere gange fortalt, at bremserne med deres skrøbelige wiretræk ikke rigtigt var egnede til en klodsning af bremserne. Dette kunne sagtens have resulteret i totalt bremsesvigt og en tur ind i de middelalderlige sten-mure, der omgav alle de små veje lige dér.

Nå, men vi klarede den og vi glæder os til at klare det næste gang osse.
For der bliver en næste gang naturligvis osse. For nok er ATC et fantastisk produkt, men MENNESKENE bag, se, de er MEGET MEGET mere fantastiske. Og så kan de fantastisk  godt lide OS, herligt!

4 kommentarer:

Blogger jakob levesen sagde ...

Det lyder dejligt for jer med den gode forbindelse til ejerne af ATC.
Jeg tænker blot lidt på den professionelle relation; tror du ikke det for fremtiden kan være svært at se bare lidt kritisk på deres produkter, når man hygger sig så meget som du beskriver?
Du må da være en af deres storsælgere i EU, siden de bruger så meget krudt på jer? Tillykke med det gode forhold!

13. juni 2016 kl. 16.38  
Blogger Poul M sagde ...

Så længe du ingenting køber og gamle venner hverken købte eller betalte, så er der jo da grænser for vores succes eller salgsevner.. Men mind mig da gerne om nogle andre firmaer, som blot FORSØGER noget lignende..?

14. juni 2016 kl. 09.20  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Honi soit qui mal y pense!

14. juni 2016 kl. 18.32  
Blogger Poul M sagde ...

Nemlig!

15. juni 2016 kl. 09.24  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start