mandag den 18. april 2016

Udvikling eller bare indvikling?

Nu er der intet forkert i at tjene penge, det gør vi selv, omend i relativt beskedne mængder, men dog nok til vores relativt beskedne og ydmyge livsførelse, baseret på et brugt hus, en bedre brugt bil og en formidabelt god lettere brugt kone. Om så denne sidste nødvendigvis er billigere i "drift" end en helt ny "model" er så muligvis ikke ganske uomtvisteligt, tag for eksempel den tidligere model Oksana Grigorieva, der først var gift med den rædselsfulde James Bond-skuespiller Timothy Dalton (ham, med de statiske scene-grimasser) og senere ganske grundigt fik sin "kvindelige snabel" (hvad sådan noget så kan kaldes, måske et "reciprokt sugerør"?) indenfor hos Mel Gibson. Selv om milliardæren Gibson burde være svær at plukke, så gjorde Oksana da et habilt og behjertet forsøg ikke ganske uden held..Tilsyneladende en ganske overordentligt bjergsom dame, der tydeligvis kun bliver dyrere i drift med årene.

Nå, det var så et mindre men dog ganske kysk "sidespring" og uden nogen relevans overhovedet, som livet jo iøvrigt så ofte er.så tilbage til det med pengene i vores egen verden. eller måske snarere: Lige ved siden af! I den pudsige "boble", som den mere eksklusive del af hifibranchen er i disse år. Hvor man hos en del producenter "lander" ganske uhørte overskudsgrader i et ellers stagnerende marked.
Recepten er simpel: Sæt priserne uhyrligt meget op på en vare, man har på hylden i forvejen (naturligvis med lidt pseudo-technobabble og designmæssig "op-pakning")   og forøg dermed produktets attraktion, hvilket vi beskrev lidt kursorisk allerede den 11. maj sidste år i "Regnskabets time" Hvor længe det virker har vi ingen ide om, den slags produkter er så ganske fremmede for denne skribent, at selv om jeg fik dem foræret gad jeg aldrig sætte dem til. Jeg er vist bare af naturen en af mulig nødvendighed ganske beskeden mand, på hvem blot "glitter og glar" ingen tiltrækning udøver. "Viel Geschrei, wenig Wolle!"

Nå, men de her vanvittigt overprissatte produktioner giver arbejdspladser og skattekroner. Og overprissatte er de i det mindste i den forstand, at nettooverskuddet i forhold bruttoomsætningen er vanvittig i forhold til almindelige produktionsvirksomhed og da endnu langt mere i forhold til den uhyre beskedne økonomiske succes, som samme high end-firmaers FORHANDLERE har. En undtagelse er naturligvis Hifi Klubben, der går ganske fint i deres monopol-lignende position på det danske marked i deres indtil videre omhyggeligt succesfuldt-kultiverede markeds-segment. Og dygtig vertikal lukket distribution. Anderledes i de egentlige high-end outlets, der tjenes ingen penge hverken her i i resten af Europa i forhold til de nettoavancer, som visse producenter lander. Og fred med det, selv om det jo er noget svært at øjne nogen særlig langsigtet sikkerhed for fortsat fremgang i denne kendsgerning.

Nå, nu er det ikke svært at se, at man som kunde i flere af disse danske hifi-indtjeningskometer måske får lige det mindste for sine hårdtbeskattede overskudskroner. Der er bare ting, hvor forbrugeren med stor fordel kan lade være med at studere, hvor meget mindre den vare, som han lige har købt, faktisk i den traditionelle hifi-økonomi burde have kostet. For den her situation er i elektronikbranchen ganske ny, kun Ortofon har i flere årtier ganske stabilt og ret ubemærket landet absurd fremragende  regnskabsresultater i sin egen lille niche. Ikke underligt, at firmaet på et tidspunkt blev solgt for op mod 10 gange brutto-ÅRSOMSÆTNINGEN, tag lige den, B&O, der desværre ikke er lige i den samme beskyttede lille indsø..Måske de alligevel skulle have koncentreret sig om pickupper og pladespillere.

Held med at sælge formidabelt avance-tunge ting til dem med flere penge end fornuft er desværre noget, vi alt for sjældent har held med. Måske vores smånussede kælder-virksomhed med en trivelig ældre herre i rigeligt stramsiddende shorts er en hindring, det kunne man sagtens fristes til at tro. Men lidt misundelig er man vel altid. OG forbløffede.
Nemlig over, at det hver eneste gang i forskellige diskussionsfora (senst i weekenden på hifi4all) , man diskuterer hvorfor en indlysende idiotisk gigantisk pris står i blot rimeligt forhold til produktionsprisen anfører UDVIKLINGSARBEJDET som en afgørende post i prissætningen. For alle de her succesfulde småfirmaer har højst en i bedste fald halvtids-medarbejder ansat som en slags kombineret udvikler/værkstedsmand og oftest ikke engang det. Flere benytter udelukkende  ganske kortvarigt hyrede (uger) eksterne konsulenter, og selv om nogen af dem er særdeles dygtige, så er de bestemt ikke tilsvarende dyre i drift. Og at succesfulde producenter skulle  sidde og lytte til utallige permutationer af utallige fabrikater og typoer af elektronik-komponenter i valget af den bedste lyd i enhver situation og kredsløbskonfiguration,, tjah så må man jo nok i dette lys revidere sin opfattelse.

Som sagt, der er intet galt i at tjene penge, heller ikke masser af penge. Men det er eddermaeme åndssvagt temmelig tvangsmæssigt som kunde at skulle forestille sig, at man altid FÅR NOGET for alle sine penge hos high end-audioproducenterne.
For som regnskaberne jo viser, så går ca. halvdelen af prisen hos visse af de bedste "hifi-købmænd"til at finansiere et liv for producenterne på velstandens fortsatte luksus-krydstogt.
Og vi er selv ikke for gode, for sidder vi ikke her og venter på en absurd dyr DAC fra et lillebitte schweizisk foretagende med en masse produkter på programmet. Det hedder Weiss, alle produkter er skidedyre og der er ialt ansat 8 mand i butikken. Direktør, kontordame, pakkemand og produktionsstab
Heraf én eneste udvikler, så hvor stor en del af salgsprisen mon er udviklingsomkostninger..Svaret blæser i vinden og det rigtige svar er IKKE en ottendel!
Det var så havde vi havde valgt at bringe om udvikling eller måske snarere indvikling











4 kommentarer:

Blogger jakob levesen sagde ...

Det er ellers ikke fordi jeg er kendt for at være nuanceret, at jeg nu vil nuancere det grove billede du sætter op i bloggen om de rå købmænd bag disken, eller rettere, ude bagved i baglokalet hvor de smeder dagens apparater sammen i en blanding af alkymi og basal elektronik.

Altså der er de slemme og så de rigtig slemme.

De slemme er dem, som der er flest af; relativt almindelige hifiproducenter der laver relativt almindelige produkter der lyder okay plus 25% og som har fået nogle af de der Awards i internationale blade verden over. Så synes man at prisen på ens varer godt må få endnu et nøk opad og det får den også næste gang der er en lillebitte opdatering. Det handler nok om at en uforholdsmæssig høj pris, afspejler at der ligger en heldig og uforklarlig trylleting i apparatet, som på magisk vis gør den bare lidt bedre end alle de andre – og det skal man så have lidt penge for.
Det er næsten ok i min optik.

De rigtig slemme er jeg ikke bange for at sætte navn(e) på, men for nemheds skyld vil jeg i dag begrænse mig til det jeg anser for at være Danmarks største fupfirma indenfor hifi i dag; Anzus.
Altså bare persongalleriet bag giver advarsling om drevne sælgertyper og priserne på deres varer bekræfter så endeligt det vilde overdrev; det er helt udenfor ret og rimelighed. Det er vildt at de eksempelvis forlanger op til 80.000,- kr. for et stykke ledning, et powerkabel på 1,5 meter. Og (så vidt jeg husker) lige omkring 150.000,- for en integreret klasse D forstærker, hvor man i branchen ved at de moduler den hovedsageligt består af, købes ude i byen for håndører i den sammenligning.
Jeg kender til andre firmaer som kører en lignende prispolitik, og ideen er, at hvis man ikke sætter prisen så højt op, at den faktisk forekommer vanvittig, så tror folk ikke den er noget særligt. Ja, det er begrundelsen for prisen – ikke sirlige udregninger a la handelsskolens anbefalinger.

Og jeg læser tit modargumentet, at jeg da kan være ligeglad så længe der er folk, som vil betale prisen. Næ, det kan jeg da ikke, for de samme folk kunne få det til halv pris, uden der gik kvalitet af varen – så selvom folk har boksen, behøver man sgu da ikke at røve dem!

20. april 2016 kl. 07.34  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, hele hifi-tilbehørsbranchen i dag opererer på nogenlunde samme måde som kvægbaronerne i Brasilien, der fælder løs af af junglen vel vidende, at når de har været der kort tid, så er alt væk.
Den efterfølgende evige braklægning omfatter så både junglen og hifi som anstændig interesse..
"Hifi-svedjebrug" ligeså effektivt som at gøde med Agent Orange.

21. april 2016 kl. 09.46  
Blogger jakob levesen sagde ...

Et andet firma som gør det i mystik og marketing er REGA og her i DK er det så lige Medlyd der står for det. I denne uge blev vi på Facebook informeret om hvor vilde nærmest hele verden var med den sidste nye aftapning af den ældgamle grundkonstruktion af en REGA pladespiller. Nu havde man lagt plastic rundt om LDF-pladen den hovedsagelig består af og lavet en smart udseende bøjle med huller i, mellem centerleje og arm - he, he, efter teksten at forstå. Og det ene med det andet var "forbedret", om det så er 1% eller 15% fik vi ikke at vide :-)
Idag ser jeg på Hifi4all.dk at flere brugere som har en RP6 med en Exact Pickup ( ja REGA er gode til det med smarte navne) oplever BRUM i de inderste riller når de afspiller en LP! Hallo, vi snakker om en pladespiller til 12.000,- kr. De spørger så Medlyd om hvorfor og får det svar at det er fordi P.U. en "kan høre" motoren. Jamen min Gud, hvordan f..... kan man lave sådan en gang l... og så tage 12 klik for den?
Jeg ville iøvrigt gerne ind på Medlyds Facebookside og kommentere på det opslag om de nye paldespillere og ser til min forbavselse, at dels er mine kommentarer fra sidste uge slettet af Medlyd og dels kan jeg ikke skrive da der ikke ER noget kommentarfelt længere. Nå, sådan sidder man lige og redigerer i folkets tilbagemeldinger.
Det synes jeg er meget lidt mandigt og jeg må derfor indsætte trådlinket til HFA, så kan de som læser her, selv se fadæsen med en PU som bliver påvirket af brum fra en motor. Jeg troede alle var forbi sådan en banal brøler - eller udgidelighedsniveau?
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=103821

21. april 2016 kl. 12.24  
Blogger lasselh33 sagde ...

Jeg måbende også da jeg læste på hifi 4 de indviede, at Rega's motor ikke er afskærmet. Det er også, så vidt jeg ved, den eneste pladespiller på markedet som har tonearmen sat så lavt, at den kun er helt vertikal med en Rega PU. Allligvel køber folk den, skruer tonearmen af og sætter en "spacer" (læs: after marked metal stykke til overpris) mellem for at få en dyr PU til at spore optimalt. VTA klarede jeg med en umbraconøgle fra værktøjs kassen, da jeg skulle montere min nye PU sidste år og jeg har ingen brum, da Pro-ject har fundet på den "geniale" ide at sætte motoren yderst på pinten frem for lige under...hvad man dog kan lave nu om dage ;-)

24. april 2016 kl. 18.36  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start