mandag den 4. april 2016

Den nagende tvivl...

Det er vel et af menneskets grundvilkår ind imellem at blive grebet af tvivl. Ikke om egen fortræffelighed, den slags er for de allerfleste, denne skribent bestemt ikke undtaget, lige rigeligt følsomt og sædvanligvis udelukkende underkastet fruens lige rigeligt hyppige kritiske blik. Det, der med en vis ret kunne benævnes "visuel kastraktion", og som Ove Sprogøe og Gunnar Geertsen så rammende beskrev i den mesterlige sang  "Balladen om Long Hand Bill", hvor den frygtede gunfighhter blev afgørende knækket af en kvindes hånlatter.

Helt dertil er fru Mathiasen nu ikke kommet endnu, muligvis for husfredens skyld har hun da hidtil pligtskyldigst sekunderet de små og større elektro-akustiske forbedringer, som denne utrættelige skribent har udsat dette skønne uskyldige væsen for. Og da hun er i besiddelse af et særdeles udviklet både drillesygt og ganske trættekært gen (herligt ord, iøvrigt, "trættekær", der jo hverken betyder noget med "træt" eller spor "kær"), så ville hun jo nok have rullet sig ud, hvis der havde været grund til det. Selv om det her for nyligt nok var lige rigeligt op over..

For denne skribent sejlede måske for nyligt lige tæt nok op mod vinden i sit næsten uforsvarlige forsvar for det små-tåbelige i at ombytte vores glimrende audiofile Lynx-DAC til en decideret high end (Læs: Prisen!) ditto i form af en Bricasti M1. Om ikke andet gav denne langvarige lytte-session en mere end almindeligt klokkeklar antydning af, at de sidste marginaler i lydkvalitet købes ret så dyrt, idet en forøgelse af prisen her med en faktor 4 gav en skønsmæssig lydmæssig forbedring på måske 10-20%. Og når det første beløb er 20 k, så forekommer den slags idioti jo næsten menneskeligt diskvalificerende blandt almindelige fornuftige mennesker. Ja, det er faktisk så slemt, at jeg næsten selv er kommet i tvivl, for aldrig har vel så mange penge købt en så ganske lillebitte forbedring.

Måske det heller ikke blev bedre af, at en god ven og tidligere laboratoriechef fra et århusiansk teknologisk vækstlokomotiv indefor den professionelle elektronik var forbi i anden hyggelig anledning og grinede så hjerteligen over vores nye stolthed, Bricastien. Mærkeligt nok blev hans latter ikke mindre af at høre prisen, ja faktisk kom hans latter til at minde om de digitale "pitch shiftere", der tidligere var en del af hans arbejdsområde. Mærkeligt som den sådan en akut "sober-gørende" oplevelse kan dæmpe ens egen hysteriske begejstring..

Nå, men nu er han så heldigvis taget af sted igen uden dog at begejstringen for dette digitale mesterværk  er vendt helt tilbage til tidligere hysteriske højder, men måske det osse er meget godt. Alt for hysterisk begejstring har jo trods alt en begrænset "hylde-tid" og brænder forfærdeligt hurtigt helt ud. Og i ugens løb havde vi faktisk besøg af en gammel ven, netop gennem både sin private og lokale erhvervsmæssige hifi-interesse var brændt fuldstændigt sammen efter over 20 års farlig eksponering for dette farlige medium.

For ham havde det så givet den forventede totale ligegyldighed overfor al hifi uden at dog tydeligvis sygdommen helt var forsvundet endnu. For efter indtagelse af adskillige påskeøller begyndte han i skræmmende-atavistiske vendinger at tale om sine gamle dybfrosne CD-er med grønne kanter og alskens mærkværdige sølvkabel-eksperimenter. Uha, det var et skræmmende blik ind i sjælens allerdybeste cisterne af intellektuelt kloakvand, den, der forgifter alt liv og hifi/musikinteresse.

Han havde tydeligvis kimen endnu, men sygdommen var heldigvis gået totalt over efter denne ganske vist non-nukleare hifi-nedsmeltning og var i den retning et skræmmende vidnesbyrd om, hvad man selv ganske let kunne have været i dag. Altså hvis man som ham havde været umådeholden nok med sin tweak/kabel-fetichisme. For så ender den slags vist altid i den rene "kabel-farisæisme", hvorfra der ingen vej er tilbage, fordi de tilstrækkeligt troende jo naturligvis ALDRIG vil kunne forsvare overfor nogen alle de multi-tusinder af kroner, som de har brugt på kabler. Kabler, som er "designet" af skruppelløse købmænd og almindelige fjolser, f. eks ude på en gård ikke langt fra Århus uden nogen formelle forudsætninger for andet end egen vinding.

Og selv om der kan foregå en vis "vinding" af kabler er det jo altså nok ikke det, der er det betydende ord her. Skræmmende og skammeligt, at disse "hifi-dødens købmænd" får så fri plads til drive deres plat-butikker..Og måske mere dødbringende end det: Næppe nogen af de hjemmesnoede netkabler er nok hverken godkendte eller overhovedet ANVENDELIGE til at stikke i en stikkontakt.Held og lykke med jeres brandforsikring, venner!

Nå, men tilbage til vores tekniske besøgsven, mr. X. For han kom osse lidt rigeligt langt ud på den allerglatteste og tyndeste hav-is, idet han osse kom til at trække på smilebåndet over vores bjerg af McIntosh-forstærkere, som han noget kættersk mente sagtens kunne erstattes af en ditto diminutiv stak af Lab Gruppen-forstærkere.
Og deri havde han naturligvis formelt ret, MEN her har vi til gengæld konstateret betydelige lydmæssige forskelle på vores højt skattede McIntosh-hifiantikviteter og en bunke Lab C10:8X 8-kanalsforstærkere, som vi fornyligt fik i bytte. De er ellers dyre nok, de der, Lab-er, koster vel en 25-30 k pr stk, men heldigvis er Mac-erne SÅ meget bedre.
Nå, det viste sig så heldigvis, at det sidste mest havde været godmodigt drilleri, der blot ramte denne skribent lidt rigeligt hårdt, fordi han jo i forbindelse med vores nye vidunder-DAC havde haft så forfærdeligt meget ret.
Alligevel er det altså fantastisk at have sådanne mennesker som ham forbi til lige at nulstille/re-kalibrere ens egen hyppigt svigtende kritiske sans for proportioner.
Nu er det jo så, at visdommen i vores nylige bestilling af en Weiss DAC1 Mk3 virkeligt kommer på prøve-håber da ikke, han kommer forbi igen alt for snart-hans hjertelige latter over denne skribents hifi-tosserier klinger endnu her i beton-kælderen fra sidst....
Og "på prøve" her betyder IKKE, at VI har den på prøve. Næ nej, vi har lavet en bindende bestilling uden nogen formildende retur-muligheder..



11 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

Det er godt at høre at selv du kan falde i den klassiske løsning at erstatte en dyr komponent med en endnu dyrere. Vi har vist alle været der.

4. april 2016 kl. 13.37  
Blogger jakob levesen sagde ...

Åhr, så kom een mig i forkøbet. Havde ellers lige forfattet en længere (og pænt modbydelig) smøre om at nu selv da lige er faldet i den fæle fælde og lovmæssighed omkring "The Law of Diminishing Return" og så videre. Men så kom jeg sgu til at trykke på en forkert knap på din webisde så hele lortet forsvandt ud i det himmelblå net. Går nu og tænker på om jeg skal glemme det eller lade min hån og nedgørelse komme til dette "forum"/blog/skiftested?

4. april 2016 kl. 15.51  
Blogger Poul M sagde ...

Ok Jakob, mon ikke en permanent mavesur ældre mand som dig kan bruge den ophobede irritation til et yderligere vitriolsk indlæg?
Go, buddy, go!

4. april 2016 kl. 16.09  
Blogger Poul M sagde ...

Og til Peter: Nej, hifi er tydeligvis ikke noget for de svage i ånden, nok mere for de egentligt åndssvage. Og det dummeste er jo ikke at dumme sig men at fortsætte med det. Jeg føler næsten som om jeg var medlem under jeres klub-kabeltest, som du så nøgternt refererede..

4. april 2016 kl. 16.15  
Blogger Kim Petersen sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

5. april 2016 kl. 11.07  
Blogger Kim Petersen sagde ...

Man lærer så længe man (har) lever... Både hvad angår komponenter og den omvendt proportionale lyd-gevinst i forhold til udgiften, og det at trykke CTRL+A efterfulgt af CTRL+C inden man trykker på noget som helst andet.

5. april 2016 kl. 11.07  
Blogger jakob levesen sagde ...

Med sædvanlig lang og snørklet indledning til ugens tekst, kommer du frem til at nogen har grint ad noget måske-lidt-for-dyrt-hifi-gear, du har købt. Smerten ved at blive set på som semifjols gør nas. Især når man som du har dedikeret halvdelen af blogindlæggene til at gøre grin med (andre) idioter, især dem som knolder rundt på hifiscenen i lille dumme Danmark.
Nå, man kunne være alfaderlig og storsindet og sige noget om at tja, hvad fanden, du har jo også lov at dumme dig, endda når du selv offentliggør eskapaderne. Man kan også gribe efter seksløberen, nu hvor man ser du har hånden hvilende på skæftet, så den chance griber jeg naturligvis. Er kun i tvivl om jeg skal selektere at kommentere udelukkende på den famøse DAC til abnorme 80.000,- Dkr., eller jeg skal gå efter at skyde på alt ved dit anlæg jeg kan komme i tanke om. Jeg vælger naturligvis det sidste.
Vel vidende, eller i det mindste håbefuldt ønskende, at du kan administrere både krads og velment kritik, går jeg ud på den tykke is; dit anlæg i kælderen lyder af lort, Poul! Sådan, første skud sat ind. De fleste elementære regler om god opsætning er ikke tilstedeværende, ikke bare tilsidesat. Man står overfor et veritabelt tårn, højere end én selv, lytteafstand er nok godt 2 meter. Foran et tårn over 2 meter højt – det giver nul nok afstand til det (af nogen) kendte summeringspunkt. Ups, da, hva? Det vil nogenlunde svare til, at os med de små bøssoide højttalere, skulle sidde på knæ foran dem med hovedet i en afstand af godt 30 centimeter. Fed aften!
Det er sådan set slemt nok til at afskrive hele opsætningen som helt ude i hegnet, værre er det at højttalerne slet ikke er beregnet til egentlig lytning, de er lavet til at spille højt. Meget højt og det kan man jo ikke komme til der i den før så rummelige kælder. Alene deres størrelse gør at alt de spiller er oversized og det endda big-time. Det har den kedelige effekt at ingen størrelser på instrumenter og sangere passer endda bare nogenlunde. Og fasen? Det tror jeg bare vi skal glemme alt om i din opstilling, jeg tror jeg vil nøjes med at sige den er skæv. Det er slemt at konstatere fire så grundlæggende fejl ved en opstilling.
Du plejer at gøre nar af os med ”de små prut-højttalere”. Om igen morfar, det er dine der er for store og vores der har den rigtige størrelse; slut prut og lige dér skal den prut sidde.
Forstærker-wise har du jo fat i noget imponerende at se på og de er såmænd sikkert også gode, selvom de er både gamle og alt muligt. At de så er så overkill agtige, som noget kan blive med deres 10.000 watt er en anden sag, det er jo kun lidt tragikomisk når man indtænker, at de blot skal drive nogle særdeles letdrevne højttalerrædsler. Hvor er visdommen i det? Du vil slå det store grin op og sige der ikke er nogen, du ka bare godt li det sådan og bla, bla, noget med drengedrømme. Ja, det kan være facadeparaden, men jeg tror sgu du inderst inde mener at det ER godt. Og fedt at høre på. True?
Ovenpå truer to sortmalede skrumler fra ATC, fra hvert deres hjørne, som de ved Gud har nerven til at forlange godt 35.000 Pund for. Det er jo sygt. Der sidder så vidt jeg husker to 15 eller større basser i hver, en mellemtone og en diskant. Det er det hele. I et kabinet af spån eller MDF hvor man ikke engang har gidet slibe samlingerne inden lakering. Altså det er så langt ude, altså helt forbi hegnet vi altid omtaler. 350.000,- kr. på en god dag for pundet, for en gang hjemmesløjd med enheder som englændere, det værste folkeslag til at stå for masseproduktion, har lavet. Når de fortæller, at de er håndviklede stopper mit følsomme hjerte halvt op. Jeg ser for mig en skide-ligeglad-med-resultatet englænder, sidde og holde kobbertråden stram på opviklingen, imens han for sit indre genser højdepunkterne for sidste uges Premier League forboldkampe. Det går lidt ud over hvor tæt den opviklede kobbertråd ligger.

5. april 2016 kl. 18.19  
Blogger jakob levesen sagde ...

Jeg synes lyden er sådan tør, tør, tør, host, og jeg kan ikke blive revet med. Uanset kvaliteten af de brune drikke du så sødt og gerne disker op med. Jeg kan ikke få mig til at sable pladespilleren ned, det er den sgu for fin til og jeg husker ikke hvad de to effektforstærkere hedder, men mener at forforstærkeren også er en ATC. Den er nok god nok, ligesom den integrerede jeg lånte engang i en uges tid. Dyrt og ok godt. (Må cutte her fordi din blog kun tillader 4096 tegn per side, mere følger om lidt).



Nå, det var så dit grundlag for at høre musik og dels også dit grundlag at bedømme lyd ud fra, som jeg har omtalt så nedladende. Det er i øvrigt en dejlig følelse, det med at omtale noget og nogen nedladende, især når man ved hvor glade dem man skriver til, er for det man nedsabler. Man kan jo nærmest føle sin egen ondskab i den skrivende stund. Det må jeg huske til en anden gang. Kender du til det?

Årsagen til at det her skriveri er, at du har haft fingrene i den varme hifikasse hvor de fine ting ligger i, og i din store baglomme, hvor tegnebogen sidder. Det har nok været lidt svært at få den op og hive alle de mange tusindkronesedler op, forhandlerrabat eller ej. Hvis vi antager, du har betalt 50.000,- for den med en listepris på 80.000,- så er vi ikke helt galt på den. Indenfor hifi er ingen priser gældende, det er det gældende latterlige princip. Og fruen har for en gangs skyld været uklar i sin tilbagemelding om dens kvaliteter overfor den, som den skulle erstatte, eller du har været dårlig til at referere hvad Pia egentlig mente om den? Og en bekendt har slået en skraldlatter op over den, da han hørte prisen og så din usikkerhed forplante sig over dit ansigt, ved lyden af hans latter?
Du kan være glad for du ikke kan høre alle vi andre grine også, kære Poul!

En ting er at være hifi-tosset. Det er såmænd galt nok i sig selv, en anden ting er at være tosset på sine penge tillige – og smide dem efter tudetosset hifi-skrammel, der måske giver 10% ”bedre” lyd, når apparatet selv koster mindst 80% mere end det man havde. Så du har lavet tandlægemanøvren; ”.. nå, jamen hvad faen, nu køber jeg noget vildt dyrt, fuck det føles mærkeligt, nu håber jeg sgu det er godt, ellers er jeg totalt til grin”. Du er bare ikke tandlæge og dermed sagesløs lægmand, du udgiver dig for at være hifi/PA kyndig. Det er det, der er slemt Poul.

Og selvfølgelig er det let at tilgive dig. Dels fordi du er sådan en rar mand på tomandshånd, vi glemmer et øjeblik, at du kan være en satan på din blog, og dels fordi alle skal have lov at dumme sig maksimalt, især når de gør det i fuld offentlighed. Det kan vi li!

Du skulle tage Renault5 processen, bare indenfor hifi. Jeg henviser til noget du ikke ved hvad er, så her er fortællingen; en forvænt ven var så træt af sin bil, en fino BMW 5-og noget med alt i udstyr og til sidst gad jeg ikke høre på hans brokkeri længere. Jeg sagde til ham, at nu får du min Renault5 i en uge og jeg får din, vi ses igen på fredag. Brokkeriet stoppede nærmest før vi gik i gang med bytteriet.

En sidste forsmædelighed skal du have; du er lige fyldt 60. Dermed er din reelle hørelse pænt nedsat, uanset hvad du selv tror. Det er jo nok derfor du vanemæssigt allierer dig med fruen for at få afgjort tvivlsomme indkøb. Du burde egentlig downsize til noget shit fra HifiFreaks eller Hifiklubben og finde dig en ordentlig hobby. Angora kaniner for eksempel?

Hav en fantastisk aften og husk alt bliver godt til sidst.

Bedste hilsner

Jakob

5. april 2016 kl. 18.19  
Blogger Kim Petersen sagde ...

Jeg husker dengang DATP's hjemmeside indeholdt en side om Australiana, hed det vist... Poul's glæde over Australien og hvad de nu har at byde på.

Det kunne lede mig ind på at Poul med sine store JBL og Mcintosh er til en saftig shiraz-lyd, mens andre er til bordeaux eller beaujolais... Det er (for) nemt at kritisere andres lydidealer hvis man ikke bryder sig om det - man forstår dem jo tydeligvis ikke, tunghørhed eller ej.

5. april 2016 kl. 23.03  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Jeg er selv 60,79 og dermed i stand til, som følge af elendig hørelse, at nyde det første gran af egentlig objektivitet i denne absurditetens apoteose: det hele lyder af h...... til! Måske lige undtagen højkomprimeret gengivelse fra min iPhone igennem et par Bose plugs (skruet godt op). Det er faktisk en befrielse.....

7. april 2016 kl. 11.16  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Musikken er der for resten stadigvæk, bare sådan til almen information

7. april 2016 kl. 17.21  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start