mandag den 21. marts 2016

Sikket et arbejde..

Så skal vi nok snart lægge de 60 bag os, andre og både umiddelbart bedre og langt mere tillokkende valg gives jo ligesom heller ikke. Alligevel var det dog en ganske mageløs dag, hvor både forårssolen og flere hundrede fremmødte gæster strålede om kap med min egen skaldede isse. Det var squ en dejlig dag Det så endda ud til, at der var almindelig glæde og gemytlighed overalt, da der tydeligvis ikke blandt gæsterne var nogen videre tilbøjelighed til at at gå igen. Ja, faktisk blev dejligt mange mennesker endda ganske mange timer, og det skabte vel i virkeligheden mere end alt andet et veritabelt "fest-kontinuum", der som en venligsindet tornado straks sugede alle de nyankomne ind. Og så kom de første noget i 9 om morgenen, og de sidste gik først ved 3-tiden næste morgen, så alt ialt en lang dag for en gammel mand. Men sikke dog en dag...!

Oprydningen var ganske let, dog undtaget den fysiske flytning af alle gaverne, der stadigvæk ikke er ganske tilendebragt, for selv om vores hus er stort, så var gæsternes gavmildhed så meget større. Venner af "huset" her er tydeligvis endnu klogere, end vi ellers lige gik og troede. Vi tog billeder af "bjerget" af sager, men det får lige vente med at blive bragt til den kamerakyndige frue vågner. Selv om vores pejsestue er stor, så blev det halve af gulvet alligevel fyldt godt og vel op-gys for den årlige slankekur, der ellers venter faretruende her den 1 .april. Men altid rart, at selve flytningen af "morgendagens krops-fedt" kan hjælpe lidt på dagens ditto..

Ellers er det business as usual i vores lille virksomhed, selv om der jo nok bliver lidt god tid til at lege lidt med vores studie-opsætning hernede i vores kontor-kælder her i ferietiden. Så kan jeg jo osse passende gå og fundere lidt over, hvor et par af gaverne skal finde deres naturlige plads. For eksempel om jeg kan få lov at placere en overdådig  samling af splitternøgne Pirelli-pigebilleder i luksusudgave på mit hifi-lyttebord. Altså i stedet for den normale McIntosh-bibel.
Lidt anderledes bliver det med gaven fra min gamle chef i radiohandelens guld-alder, Lars Prange, nemlig et stik af Wilhelm Freddie. Det mener fruen vist skal hænge på trappen op mod vores soveværelse, uvist hvorfor.
Nå jo, for pokker, nu kom denne gamle mand så alligevel i tanke om en plausibel forklaring.
det er jo det billede, der hedder "Fisseslikkeren"
Måske det hele alligevel ikke stopper helt ved de 60..





0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start